Tilbage

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken i Herning Kommune bygger på vores Børne- og Ungesyn "Her skaber vi venskaber".

I politikken sætter byrådet retning og giver en fælles ramme om arbejdet med børn og unge i Herning kommune. Politikken afspejler de værdier børn og unge mødes med uanset behov og alder.

Børne- og Ungepolitikken foldes ud i fire temaer, som sammen sætter retning for dialog og handling - både centralt og lokalt:

  • Dannelse
  • Leg, læring og trivsel
  • Forældre og netværk
  • Vores fælles børn og unge

Du finder politikken i 'Mere info' boksen.

Udover politikken har Børn og Unge to strategier:

Tæt samarbejde

Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet og politikere.
I en inddragende proces er de kommet med input til politikken og Børne- og Ungesynet.

Digital tilgængelighed

PDF-filen i 'Mere info' boksen er en grafisk fremstilling af kommunens børne- og ungepolitik. Den er desværre ikke digitalt tilgængelig for mennesker med visse typer handicap.
PDF'ens indhold ligger også i et tilgængeligt format herunder.

Herning Kommunes børne- og ungepolitik.

Formålet med Herning Kommunes Børne- og Unge­politik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have et godt liv, hvor de udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at indgå i samfundet og fællesskabet. Den sender et signal om, hvilke værdier og tilgange vi har til arbejdet med børn og unge.

Politikken er gældende for alle børn og unge i Herning. Alle børn og unge, uanset alder og behov, skal have gode muligheder. Politikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker.
Billede Til Boerne Og Ungepolitik Indledning


Børne- og Ungepolitikken bygger på vores fælles Børne- og Ungesyn "Her skaber vi venskaber". Politikken skal sikre en tidlig og forebyggende indsats, så alle er en del af fællesskabet, trives og udvikler sig i kommunens dagtilbud, skoler og i børnenes fritid. Børn er født med potentiale og en parathed til at indgå i sammenhænge, kommunikere og danne venskaber. Børn og unge er værdifulde individer og rummer egenskaber og potentia­ler uanset forudsætninger.

Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik foldes ud i fire temaer, som sammen sætter en retning for dialog og handling både centralt og lokalt:

  • Dannelse
  • Leg, læring og trivsel
  • Forældre og netværk
  • Vores fælles børn og unge

Billede Til Boerne Og Ungepolitik Venskaber I Centrum


Dannelse er populært det, som vi ved og kan, når vi har glemt, det vi har lært. Det er med andre ord den grundlæg­gende tilgang vi har til verden, os selv og andre mennesker. Vi ønsker at børn og unge i Herning Kommune skal rustes til at være med i et fællesskab baseret på empati, tillid og gensidig respekt, hvilket stemmer overens med FN's verdensmål.
Disse egenskaber ved fællesskabet gælder både i den digitale verden og i det daglige sprog, for sprog skaber virkelighed. Ligeledes skal børn og unge have tillid til, at de har potentiale og muligheder i fællesskabet - uanset deres forudsætninger.

Vi vil:

  • At børn og unge skal have respekt for forskellighed og de skal medinddrages
  • At børn og unge skal hjælpe hinanden med at blive en del af fællesskabet
  • Have fokus på børn og unges digitale dannelse

"Hvis du en dag blev første- og andenvæl­ger, så skulle du må­ske også tage nogle af dem, som er knap så gode, så de ikke bliver kede af det."
Skoleelev, 2. klasse

"Der skal ikke kun være fokus på resulta­ter, men også trivsel og dannelse. Man skal se børnene som hele mennesker. Læring er afgørende, men vi skal tænke og anerkende hele barnet - dvs. også det relationelle."
Medarbejder

Billede Til Boerne Og Ungepolitik Dannelse


Alle børn og unge er forskellige. Alle skal have mulighed for at indgå i fællesskaber og venskaber, der understøt­ter udvikling og læring. I Herning Kommune skal alle børn og unge gennem leg, bevægelse og læring have mulighed for at udfordre sig selv og udforske deres verden. Kreative, nysgerrige og sunde børn og unge er mere tilbøjelige til at lære, specielt når de samtidig synes, at det er sjovt, leger og trives. Trivsel og læring fremmer hinanden og bidrager til, at alle børn og unge kan blive så dygtige de kan.

Vi vil:

  • Give børn og unge lyst til at være kreative, lege, bevæge sig, indgå i fællesskaber og blive klogere
  • Have høj faglighed og kvalitet i de kommunale tilbud - så alle børn og unge får gode muligheder for at trives og lære bedst muligt
  • Støtte op om familier og børn der har forskellige behov, så de også kan blive så dygtige som muligt

"Hvis man ikke har det godt, så lærer man ikke noget."
Skoleelev, Det Fælles Elevråd

"Alle skal blive så dygtige, de kan. Alle børns potentiale skal udnyttes til fulde. De dygtige skal udfordres tilstrækkeligt. Både fokus på de svage og stærke elever."
Forælder til skolebarn

"Venskab og læring er hinandens forudsætninger."
Medarbejder

Billede Til Boerne Og Ungepolitik Leg Laering Og Trivsel


Forældre er som udgangspunkt de vigtigste voksne i barnets liv. Samarbejde med forældre, familie og netværk, som matcher den enkelte families behov, ressourcer og forudsætninger, ser vi derfor som vigtigt. I tæt samarbejde skal forældre aktivt støttes, hvis der er behov for det, så barnet og den unge trives og bliver så dygtig som muligt. Vi ser forældrene som den afgørende ressource for barnet og den unge, og vi lægger vægt på aktivt samarbejde omkring deres børn og unge. Vi har både hver for sig og sammen et ansvar for at opnå, at både egne børn og andres børn er en del af fællesska­bet og danner venskaber.

Vi vil:

  • Styrke et tillidsfuldt samarbejde med forældre, fami­lien og netværk for at sikre, at alle børn og unge er en del af fællesskabet og danner venskaber
  • Gøre det klart, at vi i fællesskab har et ansvar for børn og unge. Både forældre og professionelle har gavnlige ressourcer
  • Indbyde til dialog og støtte i samarbejdet med foræl­dre, familie og netværk

"Voksne skal være deres ansvar bevidst. Tale ordentligt om og til hinanden, fordi børnene hører alt, selvom deres ører er små."
Forælder til skolebarn

"Det er okay, at forældre griber ind over for andres børn, hvis de er i proble­mer. Forældre må ikke være bange for at hjælpe hinanden."
Skoleelev, Det Fælles Elevråd

Billede Til Boerne Og Ungepolitik Foraeldre Og Netvaerk


Gode rammer og tæt samarbejde

Gennem samarbejde på tværs og tæt samspil med for­ældre, familie, netværk, foreninger, frivillige og erhvervs­livet er vi overbeviste om, at vi kan skabe de bedste rammer for børn og unge i Herning - for vores børn og unge er et fælles ansvar. Ved at forældre og medarbej­dere er enige om barnets potentialer, udfordringer, hvad der skal til, hvornår, hvordan og af hvem, kan vi sørge for, at barnet og den unge kommer i en god udvikling.
Det tætte samarbejde og dialogen i dagligdagen er medvirkende til, at vi har tillid til hinanden og blandt andet kan skabe bedst mulige overgange i børne- og ungelivet. På den måde kan vi også så tidligt som muligt hjælpe det barn eller den unge, der har brug for en hjæl­pende hånd. Derved har børn og unge forudsætninger for at trives og blive den bedste udgave af sig selv.

Vi vil:

  • Skabe de bedste rammer for dannelse af venskaber
  • Skabe tillid og inddrage forældre, familie, netværk, foreninger, frivillige og erhvervsliv
  • Møde børn og unge med en anerkendende tilgang og respekt for den enkelte

"Børn bliver kede af det, når de ikke er sammen med andre."
Skoleelev, Det Fælles Elevråd

"Trivsel i hele kom­munen - det er bør­neliv. Samarbejdet med fritidsklubber og andre arenaer skal være integreret, da de også er en vigtig del. Alle børn mødes og findes i forskellige arenaer."
Forælder til skolebarn

"Venskaber betyder så meget for alle. Lige fra de helt små, til handicappede og børn og unge fra et andet land. Venskaber har betydning for alle."
Medlem af Handicaprådet

Billede Til Boerne Og Ungepolitik Vores Faelles Boern Og Unge


Politikken er fra 2019.
Du er velkommen til at skrive, hvis du ønsker politikken tilsendt via mail.

Dekorativt billede

Kontaktinfo

Louise Maria Raunkjær
Direktør for Børn og Unge
Tlf.: 96286000
Mobil: 20948586
Send e-mail til louise.raunkjaer@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.