Tilbage

Sundhedsstrategi

Sundhed. Et fælles ansvar i Herning Kommune.

Med sundhedsstrategien sætter vi fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Ikke mindst at fremme sundhed og trivsel blandt de svagest stillede i samfundet.

Herning Kommunes sundhedsstrategi

I januar 2015 vedtog Herning Byråd en ny sundhedspolitik for Herning Kommune. Sundhedspolitikken er en tværgående politik.

Visioner, mål og værdigrundlag i arbejdet med sundhed i Herning Kommune er derfor også et fælles ansvar, som involverer alle politiske udvalg og forvaltningsområder. Med en ny sundhedspolitik vil Herning Kommune sætte et øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse og ikke mindst på at fremme sundhed og trivsel blandt sårbare og udsatte grupper.

Visionen er, at alle borgere har lige adgang og muligheder for sundhed og trivsel. Socialt dårligt stillede grupper har ofte mange helbredsbelastninger i deres liv.

Skal det for alvor lykkes at fremme sundheden blandt udsatte og sårbare grupper, er der behov for en mangefacetteret indsats og nytænkning på området. I strategien sættes der derfor fokus på at udvikle nye tværgående samarbejdsformer og at skabe ny læring i organisationen.

Hensigten med strategien er at sætte fokus på, hvorledes de eksisterende indsatser og kommunale ydelser med betydning for de fire mål i sundhedspolitikken kan tilrettes, koordineres og samordnes, således at disse kan forbedre sundheden hos mindre begunstigede grupper i samfundet.


De fire mål i sundhedspolitikken:

  • Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere 
  • Sundhed og trivsel blandt børn og unge 
  • Den mentale sundhed skal styrkes 
  • Sunde arbejdspladser og en sund arbejdsstyrke

Det er velkendt, at nogle bolig- og landområder har en højere koncentration af borgere med kort uddannelse, lav indkomst og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Tre parametre med betydning for borgernes sociale position og sundhedstilstand.

I sundhedsstrategien sættes der derfor fokus på et geografisk afgrænset lokalområde, hvor der med det formål at fremme borgernes sundhed og trivsel skal arbejdes med følgende elementer: 

  • At udvikle og afprøve nye metoder og styringsredskaber, der fremmer grænsekrydsende ledelse og samarbejdet på tværs af kommunens forvaltningsområder - sammen bliver vi bedre. 
  • Samarbejdsflader i stedet for snitflader.
  • Koordinerede indsatser på tværs af politikområder - undgå lange sagsbehandlingstider og bureaukrati ved at give beslutningskompetence til udførerleddet. 
  • Borgerens livsverden, ressourcer og handlekompetencer og nye tilgange i arbejdet med at inddrage og involvere borgerne i lokalområdet. 
  • Samarbejdet med de lokale foreninger, frivillige og øvrige interessenter i lokalområdet.

I strategien lægges endvidere vægt på: 

  • At der udarbejdes en lokalsamfundsanalyse. Det er vigtigt af kende målgruppen og lokalsamfundet. Hensigten med analysen er at kunne identificere ressourcer, muligheder og udfordringer i lokalsamfundet og sammen med borgerne foretage prioriteringer og udvikle planer for sundhedsrelevante aktiviteter i lokalsamfundet i relation til de fire mål. 
  • At der udarbejdes handleplaner, som beskriver aktiviteter og forventede resultater. 
  • At indsatsen evalueres dels i forhold til proces og dels i forhold til effekt. 
  • Vidensdeling og kompetenceudvikling - at erfaringerne kan anvendes i forhold til andre lokalområder i kommunen.

I prioriteringen af lokalområder og kvarterer i kommunen tages blandt andet afsæt i sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2013 for Region Midtjylland" og analysen af borgernes sundhed på sogneniveau.

I valg af lokalområde lægges der endvidere vægt på at prioritere områder med en høj andel af børn og unge, som vokser op i familier tilhørende de dårligst stillede socialgrupper.


I tillæg til ovenstående sætter sundhedsstrategien fokus på: 

  • Arbejdspladser, hvor sundhedstilstanden som følge af fx sygdom og stress og/eller sundhedsadfærd øger risikoen for nedsat arbejdsevne, sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. 
  • Arbejdspladser med mange ufaglærte og kort uddannede medarbejdere.

Formål: 

  • At fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen. 
  • At nedsætte sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. 
  • At fremme inklusion og fastholdelse samt sikre et rummeligt arbejdsmarked med plads til mennesker med nedsat arbejdsevne.

Sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen skal således "gå på tre ben" og omfatte livsstil/sundhedsadfærd, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar.

I strategien sættes fokus på vidensdeling, kapacitetsopbygning og Herning Kommunes rådgivning og indsatser målrettet sundhed og trivsel på de private og offentlige arbejdspladser.


Med afsæt i sundhedsstrategien anbefaler Strategisk Sundhedsgruppe, at der i arbejdet med implementering af sundhedspolitikken i et afgrænset lokalområde i Herning Kommune i første omgang sættes fokus på Holtbjerg og Lyngbyen i Gullestrup.

Holtbjerg og Lyngbyen er områder præget af mangfoldighed, mange forskellige etniciteter og sociale, økonomiske og kulturelle forskelle. Der er mange ligheder mellem de to boligområder, og mange beboere, såvel unge som voksne, har forbindelser og relationer på tværs af de to boligområder. Begge områder er kendetegnet ved en stor befolkningstæthed, og en indsats målrettet lokalområdet og dets beboere vil dermed omfatte en relativt stor gruppe af borgere i Herning Kommune.

Holtbjerg

Lokalområdet omfatter Valdemarsvej, Knudsvej, Gormsvej og Thyrasvej. Boligforeningerne FællesBo og Lejerbo har i alt 767 familieboliger og 45 ældreboliger fordelt på seks afdelinger. Området har knap 1.700 beboere. Heraf er ca. 39 % børn og unge i alderen 0-24 år. (BL-tal 2015) Holtbjerg er en del af Fredens Sogn, som i henhold til den sociogeografiske inddeling af sognene i Region Midtjylland tilhører gruppe 4.

Lyngbyen i Gullestrup

Lyngbyen ligger i Gullestrup. Gullestrup er delt mellem FællesBos boligområde Lyngbyen på den ene side og parcelhuse på den anden side. FællesBo har 453 lejemål og knap 900 beboere. Heraf er ca. 42 % børn og unge i alderen 0-24 år. (BL-tal 2014) Lyngbyen er en del af Gullestrup Sogn, som i henhold til den sociogeografiske inddeling af sognene i Region Midtjylland tilhører gruppe 5.

Sociogeografiske grupper

Sognene er inddelt i fem sociogeografiske grupper, hvor gruppe 1 er sogne med en lav andel med kort uddannelse, uden for arbejdsmarkedet samt høj gennemsnitlig bruttoindkomst. Modsat er gruppe 5 sogne med en høj andel med kort uddannelse, uden for arbejdsmarkedet samt lav gennemsnitlig bruttoindkomst (HHDD s. 21-26). Herning Kommune er sammensat af 35 sogne. Heraf er der to sogne i sociogeografisk gruppe 5 og 12 sogne i sociogeografisk gruppe 4 (HHDD s. 462-463).

Valg af lokalområde i forhold til de fire mål i sundhedspolitikken

Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere

Social ulighed i sundhed handler om, at der er forskel på sundhed, trivsel, sygdom og levetid mellem grupper i samfundet som følge af forskelle i social position (fx uddannelseslængde, beskæftigelsesforhold, indkomst, boligforhold, etnicitet og indflydelse på egne vilkår). Dette forhold kaldes også den sociale gradient i sundhed, hvor sygdom er mere udbredt, og dødeligheden er højere for hvert trin, man bevæger sig ned ad den sociale stige.

Undersøgelser viser, at der ikke blot er en systematisk sammenhæng mellem menneskers sociale position og deres sygdomsrisiko, men at der også er sociale forskelle i konsekvenserne af sygdom. Dette hænger blandt andet sammen med sociale forskelle i adgang til og brugen af sundhedsydelser, problemer i forhold til at navigere i sundhedssystemet og til at forstå sundhedsinformationer samt dækningen af økonomiske tab i forbindelse med sygdom.

Fælles for de to boligområder er, at der sammenholdt med tal for Herning Kommune er en markant større andel borgere: 

  • Med kort uddannelse. 
  • Uden tilknytning til arbejdsmarkedet (18-64 år); på kontanthjælp eller førtidspension. 
  • På ledighedsydelse. 
  • Med en lav husstandsindkomst. 
  • Der bor alene. 
  • Der er enlige forsørgere. 
  • Der er indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013 for Herning Kommune viser fx, at andelen med dårligt selvvurderet helbred er næsten dobbelt så stort i Gullestrup Sogn og Fredens Sogn sammenholdt med de sogne, som tilhører sociogeografisk gruppe 1 og 2 i Herning Kommune.

Sundhed og trivsel blandt børn og unge

Beboersammensætningen på Holtbjerg og i Lyngbyen er kendetegnet ved, at der er forholdsvis mange børn og unge i alderen 0-24 år. I henhold til de Boligstatistiske Nøgletal 2014 og 2015 er der en overvægt af børn og unge, som vokser op i socialt og økonomisk dårligt stillede familier.

Skolebørnsundersøgelsen, 2014 viser, at der er en ophobning af uhensigtsmæssige sundhedsvaner og ugunstige livsvilkår blandt børn og unge i de lave socialgrupper. Forhold, som ikke kun har betydning for deres aktuelle sundhedstilstand, men også deres helbred og trivsel senere i voksenlivet.

Den mentale sundhed skal styrkes

Undersøgelser af børn og unges mentale sundhed viser, at forekomsten af dårlig mental sundhed stiger, jo dårligere børnene er stillet socioøkonomisk.

Andelen af børn og unge med højt selvværd, høj self-efficacy og høj social kompetence er lavest i de lave sociale grupper. Ligeledes er der her en overvægt af elever, som bliver mobbet og elever, som mobber andre.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013 viser, at der er en signifikant større andel med nogenlunde/dårlig trivsel og livskvalitet end i befolkningen som helhed blandt personer: 

  • Med et lavt uddannelsesniveau 
  • Uden arbejde (i den erhvervsaktive alder) 
  • Der bor i lejebolig 
  • Der bor alene 
  • Der bor i lokalområder tilhørende sociogeografisk gruppe 4 og 5.

Fem variabler, som kendetegner beboersammensætningen i de to boligområder.

Sunde arbejdspladser og en sund arbejdsstyrke

I de to lokalområder er der ingen private arbejdspladser.

Fokus i forhold til ovenstående mål er derfor den kommunale beskæftigelsesindsats og den gruppe af borgere i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde. For begge boligområder gælder, at der sammenholdt med tal for Herning Kommune er en markant større andel af beboerne, som er uden for arbejdsmarkedet.

Arbejde og helbred er tæt forbundet. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013, viser at borgere, der ikke er i arbejde, har et langt dårligere selvvurderet helbred, trivsel og livskvalitet sammenholdt med de, der er i arbejde. Ligeledes er der store forskelle i sundhedsvaner mellem gruppen af borgere i arbejde og gruppen, der ikke er i arbejde.

Tabel 1. Forskelle i sundhedstilstand og sygelighed
Tilstand I arbejde Ikke i arbejde
Dårligt selvvurderet helbred 7 % 33%
Nogenlunde/dårlig trivsel og livskvalitet 19 % 44 %
Højt stressniveau 19 % 42 %
Multisygdom (har to eller flere kroniske sygdomme) 28 % 55 %
Har mere end fire kroniske sygdomme 5 % 21 %

 

Tabel 2. Forskelle i sundhedsvaner
Tilstand I arbejde Ikke i arbejde
Dagligryger 15 % 28 %
Højrisikoforbrug af alkohol (>14/21) 6 % 10 %
Fysisk inaktiv 17 % 21 %
Ingen idræt/motion i fritiden 41 % 53 %
Stillesiddende i fritiden 12 % 20 %
Usundt kostmøster 11 % 17 %
Svær overvægt 14 % 20 %

Vigtigt: Opgjort blandt personer i alderen 25-64 år med etnisk dansk baggrund i Region Midtjylland. Blandt dem der har svaret "ikke i arbejde" er 28 % førtidspensionister, 20 % er efterlønsmodtagere og 13 % er under uddannelse. De resterende 39 % er personer på dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge.

Rygning er den væsentligste faktor i forbindelse med forskelle i middellevetid og social ulighed i sundhed.

Tal fra Geomatic viser fx, at der statistisk set bor mange rygere i begge boligområder. Tallene viser endvidere, at der også er mange husstande med rygere, som gerne vil stoppe.

Andel opgivet i % af det samlede antal husstande i det valgte område
Rygere Fredens Sogn Gullestrup Sogn Herning Kommune DK
Meget få rygere 6,87 13,55 10,58 11,22
Meget få rygere, enkelte vil stoppe 4,16 3,39 8,22 9,65
Få rygere, men vil meget gerne stoppe 3,16 4,46 8,41 6,88
Få rygere, vil gerne stoppe 4,25 6,24 6,58 6,22
Få rygere, vil ikke stoppe 7,50 13,55 17,79 12,46
Gennemsnitsdanskeren, vil ikke stoppe 5,12 8,73 5,49 9,87
En del rygere, vil gerne stoppe 4,03 12,66 9,32 11,18
En del rygere, nogle vil stoppe 18,91 15,86 13,30 20,24
Mange rygere, en del vil stoppe 25,90 13,37 11,22 12,21
Mange rygere, vil ikke stoppe 20,11 8,20 9,10 10,08

Tallene er fra Geomatic Public a/S - fr 7. september 2015.

Sammenfatning

Ved at sammenholde data vedrørende beboersammensætning og den socioøkonomiske status med data fra kommunale, regionale og nationale sundhedsprofiler, kan det konkluderes, at der i boligområderne på Holtbjerg og i Lyngbyen bor relativt mange borgere med mange samtidige helbredsbelastninger og som på forskellig vis er udfordret i forhold til egen og familiens sundhed, trivsel og livskvalitet.

Andre boligområder og landområder i Herning Kommune har formentlig lignende sundhedsmæssige udfordringer. Erfaringerne fra arbejdet på Holtbjerg og i Lyngbyen skal derfor gradvis udbredes til de øvrige områder og sogne i Herning Kommune.


Strategien er gældende fra 2016 - 2019.
Du er velkommen til at skrive, hvis du ønsker strategien tilsendt via mail.

Kontaktinfo

Marianne Rasmussen Rahbek
Projektleder
Tlf.: 41571881
Mobil: 41571881
Send e-mail til marianne.rahbek@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.