Sundhedspolitik

Sundhed. Et fælles ansvar i Herning Kommune.

Med sundhedspolitikken sætter vi fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Ikke mindst at fremme sundhed og trivsel blandt de svagest stillede i samfundet.

Vores vision er, at alle borgere har lige adgang og mulighed for sundhed, trivsel og et godt liv.

For at det kan lykkes, skal sundhed og trivsel være en naturlig del af borgernes hverdag. Sundhed skabes nemlig, hvor livet leves. I hjemmet, i nærmiljøet, i daginstitutionen, i skolen, på uddannelsen, på arbejdspladsen, i fritiden og foreningslivet.

Sundhed og trivsel er i høj grad et fælles ansvar. Opgaven skal løftes i et samarbejde med den enkelte borger, erhvervslivet, uddannelsessteder, organisationer og frivillige foreninger.

Politiken vil blive ført ud i livet via en 4-årige sundhedsstrategi og konkrete handleplaner.

Store og små hænder samlet i en klump.