Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 27. februar 2013
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1312-10 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Status på reform af førtidspension og fleksjob

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepart indgik den 30. juni 2012 politisk aftale om en reform af førtidspension og fleksjob. Reformen af førtidspension og fleksjob blev endeligt vedtaget i Folketinget den 19. december 2012 og er trådt i kraft den 1. januar 2013.

 

Udvalget blev på mødet den 22. august 2012 informeret om reformens indhold og status på implementeringsovervejelserne

 

Med dette punkt følges op på dagsordenspunktet fra august 2012 med indholdet i reformen og status på implementeringen i Herning Kommune.

 

Afdelingsleder Bente Hjorth deltager under behandlingen af dette punkt.

Sagsfremstilling

Hovedelementer i reformen  

1. Ressourceforløb - forebyggelse af førtidspension: 

Rehabiliteringsteam:

Alle kommuner skal have etableret tværfaglig rehabiliteringsteam den 1. januar 2013. Rehabiliteringsteamet behandler alle sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Rehabiliteringsteamet skal være tværfagligt sammensat med deltagelse af  kommunens Beskæftigelsesområde, Socialområdet, herunder socialpsykiatrien, Sundhedsområdet og Undervisningsområdet (for borgere under 25 år). Fra juli 2013 skal Regionen Midtjylland være repræsenteret ved en sundhedskoordinator, som f.eks. kan være en socialmediciner. Rehabiliteringsteamet laver indstillinger til kommunen, som træffer afgørelsen.

 

Denne nye samarbejdsmodel skal sikre at alle relevante kompetencer samarbejder og at der anlægges et helhedsorienteret perspektiv på de borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Modellen er udviklingsorienteret og retter perspektivet mod borgerens muligheder.

 

Borgeren og dennes sagsbehandler deltager i rehabiliteringsmødet. Det er intensionen med reformen at styrke borgerinddragelse og sikre at borgeren bliver en aktiv medspiller i hele forløbet. 

Ressourceforløb for unge

Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension. De skal i stedet have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare op til fem år ad gangen. Målet med ressourceforløbene er at give borgere – særligt unge – en tværfaglig og sammenhængende indsats, der kan hjælpe den enkelte videre i livet – og på sigt væk fra offentlig forsørgelse. Målgruppen for ressourceforløb er de borgere, for hvem det er overvejende sandsynligt, at de - i fravær af en særlig indsats - vil ende på førtidspension 

 

Ressourceforløb for personer over 40 år

Personer over 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden der  kan tages stilling til en eventuel førtidspension.

 

Forsørgelse under ressourceforløb


Alle, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet. Der er fastsat en minimumsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne på 60 procent af højeste dagpengesats. Minimumsydelsen gælder ikke for unge under 25 år, der bor hjemme. Ydelsen afhænger ikke af formue eller ægtefællens indkomst.

Personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked. Samtidig skal arbejdsgivere, der ansætter personer i ressourceforløb i et løntilskudsjob, have et højere tilskud.


Opstartsstøtte til kommunerne

Aftalepartierne er enige om at søge om tilslutning til, at midler til at opstarte ressourceforløb og rehabiliteringsteam i kommunerne bliver prioriteret i satspuljen. Det er vigtigt, at der er fokus på, at kommunerne og regionen kommer godt i gang med de nye opgaver. 

2. Målretning af fleksjobordningen

Midlertidige fleksjob


Personer under 40 år kan højst få tildelt et fleksjob fem år ad gangen. Når perioden udløber, skal kommunen tage stilling til, om personen fortsat er berettiget til et fleksjob. Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så den pågældende ikke kommer til at kunne varetage et ordinært arbejde.  

Omlægning af tilskuddet


Arbejdsgiveren skal betale løn og pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Kommunen supplerer lønnen med et tilskud, der bliver reguleret på baggrund af lønindtægten.


Fastholdelsesfleksjob og sociale kapitler


Medarbejdere kan først blive ansat i et fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), når de har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel. Der vil være et tilsvarende krav for medarbejdere, der er ansat på ikke-overenskomstdækkede områder eller overenskomstdækkede områder, hvor der ikke er sociale kapitler.

 

Fleksjob af få timers varighed

Fleksjob kan gives til borgere, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.

 

Ledighedsydelse


For ledige, der er visiteret til fleksjob, og som efter de gældende regler er berettiget til ledighedsydelse, udgør ledighedsydelsen 89 procent af højeste dagpengesats. Ledige, der er visiteret til fleksjob, og som efter de gældende regler ikke er berettiget til ledighedsydelse, kan få ledighedsydelse svarende til kontanthjælpssatsen for forsørgere henholdsvis ikke-forsørgere. Ledige fleksjobvisiterede, der har nået fleksydelsesalderen, modtager ledighedsydelse (cirka 60 procent af højeste dagpengesats) frem til folkepensionsalderen, eller til at de overgår til fleksydelse.  

 

Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede


Ledige fleksjobvisiterede skal have en aktiv indsats i form af kontaktsamtaler hver tredje måned og ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Indsatsen indebærer også, at de selv skal søge aktivt efter et fleksjob og kan få aktive tilbud fra kommunen. Derudover skal ledige fleksjobvisiterede have samme sanktion som dagpengemodtagere, når de bliver selvforskyldt ledige.


Fleksjob til selvstændige  

Ordningen med fleksjob til selvstændige bliver justeret. Når en selvstændig bliver visiteret til fleksjob i egen virksomhed, skal der alene ses på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i virksomheden. Samtidig bliver der indført en tilskudsmodel, hvor tilskuddet fastsættes til maksimalt 125.000 kroner pr. år. Tilskuddet bliver nedsat på baggrund af årsindtægten i virksomheden og eventuel anden arbejdsindkomst med 30 procent.


3. Flere førtidspensionister i arbejde


Førtidspensionister under 40 år kan få ressourceforløb  

Personer under 40 år, der allerede har fået tilkendt førtidspension, får mulighed for at deltage i et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Derudover skal kommunen vurdere, at de kan få udbytte af det.

Førtidspensionister kan få beskæftigelsestilbud

Førtidspensionister, der selv ønsker det, får ret til tre afklaringssamtaler i jobcentret. Førtidspensionisterne får desuden mulighed for at modtage tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik fra kommunen.

 

4. Status på implementering i Herning Kommune


Implementeringen af reformen er organiseret hos tre af ledergruppens medlemmer med input og inddragelse af 3L gruppen (Lov, Læring og Ledelsestilsyn) og de faglige koordinatorer/afsnitsleder i beskæftigelsesafdelingen.

Der er udarbejdet en målgruppebeskrivelse for at en sag er i målgruppen til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension og dermed kan forelægges rehabiliteringsteamet.

Det er den faglige koordinator/afsnitsleder der beslutter om en borger tilhører målgruppen.

Der er etableret 2 midlertidige Rehabiliteringsteams på henholdsvis sygedagpengeområdet og kontanthjælp/ledighedydelse med virkning frem til 1. juli 2013. Der er afholdt et rehabiliteringsmøde på sygedagpengeområdet og første rehabiliteringsmøde på kontanthjælpsområdet er fastlagt til den 26. februar. Der har været afholdt et fællesmøde med de 2 teams i slutningen af 28. januar 2013, hvor der var introduktions til rehabiliteringsplanen og afprøvning af 2 cases, og der vil blive fulgt på dette i slutningen af marts.

 

Beskæftigelsesregionen tilbyder alle kommuner en workshop for rehabiliteringsteamene for at understøtte at reformen kommer bedst muligt fra start. Udover medlemmer fra de 2 midlertidige rehabiliteringsteams er der inviteret deltagere fra Handicap og Psykiatri, Aktivitet og Pleje samt fra  Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering i Region Midtjylland, som alle skal indgå i Rehabiliteringsteam fra 1. juli 2013.

 

Når en borger er bevilliget et ressourceforløb overgår sagen til en koordinerende sagsbehandler. Denne funktion samles hos en medarbejder hvad enten borgeren kommer fra sygedagpenge eller kontanthjælpsområdet.

 

I rehabiliterinsteamet indgår sundhedskoordinatoren fra den kliniske funktion i regionen. Lovgivningen om den nye samarbejdsmodel mellem kommuner og kliniske funktioner i regionen træder først i kraft pr. 1. juli 2013. Herning Kommune finansierer trækket på sundhedskoordinatoren samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra den kliniske funktion.

 

5.  Sammenfatning

 

Implementering af så omfattende reformer kræver tid og der vil i løbet af de næste måneder kunne indsamles de første erfaringer.

De midlertidige rehabiliteringsteams sat i gang og samarbejdet skal finde sin form i den kommende tid ud fra de givne rammer.

 

De involverede medarbejdere i Beskæftigelsesafdelingen  samt øvrige samarbejdspartnere går til opgaven med engagement og vilje til at bidrage konstruktivt i det videre arbejde. 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget orienteres om status for implementering i juni 2013
at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Udvalget modtager fornyet orientering om status i juni måned.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes. På dette møde sættes der særligt fokus på jobrotation.

 

Jobcenterleder Troels Kjærgaard og konst. afsnitsleder Helle Ravn deltager i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I vedlagte nøgletalsark findes tal for såvel aktuel status, som udvikling i forhold til antal ydelsesmodtagere og indsatsen i forhold til de lokalpolitiske mål. I det følgende sættes fokus på arbejdet med jobrotation.

 

Jobrotation

Det overordnede princip i Jobrotation består af 2 elementer:
 

  • Ansatte i de deltagende virksomheder gennemgår et opkvalificerende uddannelsesforløb

 

  • Under uddannelsesforløbet varetages medarbejdernes sædvanlige arbejdsopgaver af udefrakommende erstatningsarbejdskraft

 
 
Hovedtanken bag jobrotationsordningen er således at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer og herigennem bidrage til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne på kort og længere sigt: 

 

1. Beskæftigede opkvalificeres og rustes hermed bedre til at imødekomme aktuelle og kommende kvalifikationskrav

 

2. Ledige opnår praktisk arbejdserfaring, bliver en del af et netværk og øger hermed mulighederne for at komme tættere på et egentligt arbejdsliv

 

3. Virksomhederne opnår et højere kompetenceniveau blandt medarbejderne – og et styrket fremtidigt rekrutteringsgrundlag

 
De almindeligt anvendte jobrotationsmodeller
Jobrotationsforløb kan sammensættes og finansieres efter 2 grundlæggende forskellige modeller:
 

A. Virksomheden gennemfører jobrotationsforløbet efter bestemmelserne om

Jobrotation i henhold til § 18 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK

nr. 706 af 28. juni 2012, og virksomheden modtager jobrotationsydelse.

 
Gennemførelse af jobrotationsforløb efter denne model indebærer, at virksomheden modtager et tilskud på kr. 194,84 (private arbejdsgivere) eller kr. 173,09 (off. arbejdsgivere) for hver time, som virksomhedens ansatte bruger på uddannelse.
 
Ordningen indebærer, at virksomheden er forpligtet til at ansætte erstatningskraft blandt ledige på ordinære vilkår og i et omfang, som minimum svarer til de ansattes deltagelse i uddannelse.
 
Til ordningen er der knyttet særlige bestemmelser omkring erstatningsarbejdskraftens ledighedsanciennitet mv.
 
Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
 
 
B. Virksomheden gennemfører jobrotationsforløbet udenom bestemmelserne

om Jobrotation i henhold til § 18 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
 
Virksomhedens ansatte deltager i uddannelse, og virksomheden modtager almindeligvis VEU-godtgørelse (voksenerhvervsuddannelse), SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) eller voksenlærlingetilskud.
 
Virksomheden betaler løn til den ansatte og betaler kursusudgiften. Virksomheden
ansætter en ledig som vikar – evt. først med løntilskud og evt. efterfulgt af ordinær ansættelse.
 
  
Jobrotationsaktiviteter i 2012
Jobcentret har i 2012 gennemført 2 Jobrotationsprojekter efter model A, og 4 projekter efter model B.

[image]

 

[image]

 

 
  
*Jobrotationsforløbet for pædagoger fortsætter i 2013, og gennemføres nu efter model A.
 
 
Forventninger om en styrket indsats på Jobrotationsområdet i 2013 


Jobcentret og Beskæftigelsesregion Midtjylland gennemførte den 6. februar 2013 en konference om mulighederne i Jobrotationsordningen.
 
Formålet med konferencen var at markedsføre jobrotationsordningen overfor de lokale virksomheder og herigennem motivere virksomhederne til at gøre brug af de mange muligheder, som ordningen giver. Konferencen havde deltagelse af ca. 45 repræsentanter fra 15 lokale virksomheder – heraf har 6 virksomheder efterfølgende kontaktet Jobcentret med henblik på evt. iværksættelse af jobrotationsforløb.
 
Erfaringer viser, at mange virksomheder gerne gør brug af jobrotationsordningen til at sikre kompetenceudvikling af medarbejderne – under forudsætning af, at virksomhederne oplever et smidigt forløb med høj driftssikkerhed og minimalt administrativt arbejde.
 
På baggrund heraf arbejder Beskæftigelsesafdelingen aktuelt på at tilføre ressourcer til området finansieret med midler fra Akutpakken, idet der forventes ansat en jobrotationsmedarbejder i en periode på ca. 9 mdr.
 
Jobrotationsmedarbejderen skal varetage det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, minimere virksomhedernes adm. opgaver og sikre et smidigt og driftssikkert forløb samt sikre koordineringen med de øvrige involverede aktører – herunder faglige organisationer, a-kasser og uddannelsesinstitutioner.
 
 

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at den fremlagte status tages til efterretning

 

at udvalget drøfter status med henblik på eventuelle kommentarer

Beslutning

Udvalget drøftede den fremlagte status for jobrotation, og tog herefter orienteringen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Udvalget besluttede på møde i december 2012 at iværksætte en pilot analyse og prioriterings projekt for unge jobklare (match 1) kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere.
 
På møde i januar drøftede udvalget første udkast til pilot analysen og ændrede indsatser. På baggrund af disse drøftelser har administrationen udarbejdet fornyet udkast, der her forelægges til udvalgets behandling.

Sagsfremstilling

Indsatsen for unge ledige er et meget højt prioriteret indsatsområde i beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune. Beskæftigelsesudvalget har derfor valgt at iværksætte en grundig analyse af gruppen af unge ledige generelt. Samtidig har udvalget besluttet at iværksætte en pilotanalyse for en afgrænset gruppe - nemlig jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med en ledighed på 5 uger eller mere.

 

Et udtræk fra fagsystemet Workbase den 7. januar 2013 viste, at der var 172 jobklare ledige unge under 25 år på kontanthjælp med 5 ugers ledighed eller mere. Udtrækket repræsenterer et øjebliks billede - status på netop denne dato. I det følgende er det denne status, der er lagt til grund for beskrivelsen af målgruppen.  

 

Fordelingen på køn viser, at der er tale om 89 kvinder og 83 mænd - en ligelig kønsfordeling.

116 af de ledige havde været ledige under 26 uger. 56 har været ledige i 26 uger eller mere.
 
Med hensyn til aktivering viste status den 7. januar 2013 at 32 af disse ledige var i gang med løntilskud eller virksomhedspraktik, 13 var i gang med vejledning / opkvalificering, mens 127 alene var aktivt jobsøgende eller friholdte f.eks. på grund af barsel (17).

 

Kontanthjælpsteamet i Kompetencecentret og medarbejdere fra Kompetencecentret på Viborgvej har manuelt gennemgået de 172 unge og har kategoriseret dem ud fra følgende kategorier, som på forhånd var aftalt af arbejdsgruppen.:

  • på vej i uddannelse eller job; er fuldt afklaret, skal starte i job eller uddannelse

  • uddannelsesparate; kan starte på en uddannelse, men det er endnu ikke fastlagt hvilken og hvornår

  • arbejdsmarkedsparate; er ikke klar til uddannelse, men er helt parat til at kunne starte i job

  • særlige behov; har brug for særlig støtte / særlig indsats for at kunne starte i job eller uddannelse

  • ny sag; den unge er netop overgået til denne konsulentgruppe, enten som ny-ledig, eller fordi den unge er gået fra at være indsatsklar (match 2) til at være jobklar (match 1)

  • er afmeldt; den unge er i perioden mellem den 7. januar og tidspunktet for gennemgangen blevet afmeldt - de fleste fordi de er gået i gang med uddannelse

  • på barsel

  • hos anden aktør; beskæftigelsesindsatsen varetages af anden aktør og de konsulenter, der har gennemgået sagerne er derfor ikke i stand til at foretage kategoriseringen

 
Kategoriseringen viste følgende resultat:
[image]

 
Arbejdsgruppen har herefter kvalitativt drøftet, hvilke udfordringer den enkelte gruppe af unge ledige har, for der ud fra at kunne vurdere behovet for forandringer i indsatsen. 


Drøftelserne har vist at følgende kendetegn findes i de enkelte grupper:
 
Uddannelsesparate:

  • mangler praktikpladser

  • faldet fra uddannelse

  • mangler arbejdsidentitet

  • uafklarede om uddannelsesvalg / retning

  • ”der arbejdes på sagen” – har retning

  • vil hellere tjene penge / have et job

  • forstår ikke vigtigheden af at have en uddannelse

 

Arbejdsmarkedsparate:

  • vil gerne

  • etnicitet er en barriere

  • mangler arbejdsidentitet

  • skal lære at følge op på jobsøgning

  • skal lære at sælge sig selv, herunder kende egne styrker

  • mangler gode jobsøgningspapirer – f.eks. CV (også i jobnet)

  • mangler evne til boglig uddannelse

  • er svag i forhold til at gennemføre EUD

 

 

Jobklare unge med særlige behov:

  • misbrug

  • psykiske problemer

  • har svært ved at klare livet

  • svag social baggrund

  • mangler arbejdsidentitet

  • forældre / omsorgssvigt

  • hjemløse

  • ”osteklokkeliv”

  • rod i økonomien

  • tidligere dømte / venter på afsoning

 

Arbejdsgruppen har herefter med afsæt i ovenstående kortlægning samt viden om nuværende indsats udarbejdet følgende forslag til forandring af indsatsen:

 

[image]

 

Vedlagt denne sag er et notat, der beskriver de enkelte forslag nærmere, herunder  forslagenes økonomi.

 

Der er generelt tale om forslag, der alle er implementerbare på relativ kort sigt, men der er dog forskelle forslagene i mellem. I nedenstående oversigt er oplistet i hvilke faser forslagene kan implementeres, idet det ikke vil være muligt at implementere alle forslag på en gang.


[image]

 

En konkret tidsplan kan udarbejdes efter sagens behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter de fremlagte forslag 

Beslutning

Udvalget drøftede de fremlagte forslag, og godkendte herefter at alle forslag implementeres.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-563-06 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Organisatorisk placering af Minihøjskolen samt AOF og FOF

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 X
 
 X
 X
 X
 X
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Ejnar Tang

Sagsresume

I forbindelse med et løbende behov for omstilling i tilbud har det vist sig, at Minihøjskolens rent administrative, organisatoriske placering i Børn og Unge ikke længere findes hensigtsmæssig. Det skyldes især, at det budgetmæssige grundlag for Minihøjskolens ydelser på voksenområdet overvejende ligger i Social, Sundhed og Beskæftigelse og dermed også er her, der er den største viden om et løbende behov for tilpasning af ydelserne og den nødvendige beslutningskompetence og dermed en større indflydelse på at skabe et mere sikkert driftsgrundlag for Minihøjskolen fremover.

 

Efter den seneste omstrukturering findes der desuden ikke længere lignende tilbud på serviceområde 16, Børn og Familie, idet Knudmoseskolen er overgået til serviceområde 12, Folke- og ungdomsskoler. Ved en flytning fra Børn og Unge til voksenregi sikres Minihøjskolen faglig sparring med andre, der arbejder med samme målgruppe.

 

Den administrative organisering af AOF- og FOF- Hernings kompenserende specialundervisning for voksne søges ligeledes overført til voksenregi.

 

Herudover samles budgetterne til kompenserende specialundervisning for voksne inkl. køb i andre kommuner på  serviceområde 13, Handicap og Psykiatri.

Sagsfremstilling

Ved strukturomlægningen i 2007 overgik Minihøjskolen fra Ringkjøbing Amt til Herning Kommune. Minihøjskolen som driftstilbud blev rent administrativt organiseret under den nu nedlagte Afdeling for Specialtilbud, nu hørende under Center for Børn og Forebyggelse (CBF).

 

Minihøjskolen er en selvejende institution, der udbyder undervisning til sindslidende over 18 år med henblik på at styrke elevernes personlige forudsætninger i relation til personlig udvikling, uddannelse og beskæftigelse.

 

Minihøjskolens ydelser hører under forskellig lovgivning og budgetgrundlaget/-kompetencen for disse ydelser ligger i forskellige forvaltninger/afdelinger. Det er kun det rent administrative ansvar, der ligger i Børn og Unge.

 

Et notat om den organisatoriske placering af Minihøjskolen har været forelagt Minihøjskolen til kommentering. Notatet samt høringssvaret fra Minihøjskolen er vedlagt.
 
Ændringen i Minihøjskolens organisatoriske tilknytning har ikke nogen konsekvenser juridisk set, ift. gældende regler omkring udbud og rammeaftaler.

Økonomi

Der er ingen økonomiske mellemværender mellem Minihøjskolen og Serviceområde 16 under Center for Børn og Forebyggelse, som skolen administrativt hører ind under.

 

Der er imidlertid budgetmæssige bevillinger under henholdsvis:

 

  • Serviceområde 15, Kultur, Kultur- og Fritidsudvalget (Kultur- og Fritidsafdelingen), Budget 2013-16, tilskud til daghøjskole, årligt 884.000 kr.

  • Serviceområde 17, Forsørgelse og Beskæftigelse, Beskæftigelsesudvalget (afdelingen for Beskæftigelse) Budget 2013-16, Kompenserende specialundervisning, årligt 676.000 kr.

  • Serviceområde 17, Forsørgelse og Beskæftigelse, Beskæftigelsesudvalget (afdelingen for Beskæftigelse) Budget 2013-16, Plan B (aktivering), årligt 2.649.000 kr. (uændret serviceområde)

  • Herudover er der på: Serviceområde 17, Forsørgelse og Beskæftigelse, Beskæftigelsesudvalget (afdelingen for Beskæftigelse) Budget 2013-16, Kompenserende specialundervisning, Betaling til kommuner m.v., ialt  årligt 616.000 kr.

  • Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, Social- og Sundhedsudvalget, (afdelingen for Handicap og Psykiatri). Budget 2013-16, Kulturhuset (aktivitetstilbud), årligt 361.000 kr. (uændret serviceområde).

For at skabe et mere sikkert driftsgrundlag for Minihøjskolen fremadrettet søges de respektive budgetter overført til serviceområde 13, Handicap og Psykiatri pr. 1. januar 2013, dog undtaget budget vedrørende køb af aktiveringsydelser under LAB-loven, der stiger og falder med behovet.

 

Herning Kommune har indgået driftsoverenskomst med FOF Herning og AOF Herning om kompenserende specialundervisning for voksne med bevægelseshandicap og personer med autismespektrumsforstyrrelser. Hele området er fuldt takstfinansieret og afregnes direkte med bestiller i voksenregi.

 

Den årlige budgetmæssige bevilling til kompenserende specialundervisning for voksne under: Serviceområde 17, Forsørgelse og Beskæftigelse, Beskæftigelsesudvalget (afdelingen for Beskæftigelse) udgør samlet for FOF/AOF 504.000 kr. (uændret serviceområde).

Indstilling

Direktionen indstiller

at den administrative organisering af Minihøjskolen flyttes organisatorisk fra Center for Børn og Forebyggelse til afdelingen for Handicap og Psykiatri med virkning fra 1. januar 2013
at det årlige budget (tilskud til daghøjskole, funktion 03.38.77) på 884.000 kr. på Serviceområde 15, Kultur overføres til Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri fra 2013
at det årlige budget (kompenserende specialundervisning, funktion 03.22.17) på samlet 1,292 mio. kr. til henholdsvis internt køb på 676.000 kr. og 616.000 kr. til køb i andre kommuner m.v. på Serviceområde 17, Forsørgelse og Beskæftigelse overføres til Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri fra 2013
at der i Handicap og Psykiatri arbejdes videre med at få udarbejdet driftsoverenskomster med Minihøjskolen som ønsket i deres høringssvar
at den administrative organisering af AOF- og FOF- Hernings kompenserende specialundervisning ligeledes overføres fra Center for Børn og Forebyggelse til afdelingen for Handicap og Psykiatri
at sagen sendes til godkendelse i henholdsvis Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Beskæftigelsesudvalget
at den kommunale styrelsesvedtægt tilpasses ændringerne.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Unge analyse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Unge analysen er under udarbejdelse. Udvalget orienteres med dette punkt om status for arbejdet.

Sagsfremstilling

Udvalget besluttede i november 2012, at der skulle udarbejdes en analyse af unge ledige i Herning kommune med henblik på at optimere indsatsen for unge ledige. Udvalget blev på møder i december 2012 og januar 2013 orienteret om status for arbejdet.

 

Der vil på mødet i udvalget blive givet en uddybende orientering om status for arbejdet, herunder om de første resultater af den kvantitative analyse.


Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 32.24.04-A26-1-13 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse 2012 - Ophør af kontanthjælp

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Sagsresume

Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen i Midtjylland har lavet en praksisundersøgelse om ophør af kontanthjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik § 41 i regionens jobcentre i 2012.


Undersøgelsen omfatter 80 sager fra 6 forskellige kommuner. Nævnet har vurderet, at 4 af de 80 undersøgte sager er i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Derimod ville 76 sager, svarende til 95 %, være blevet ophævet, hvis de havde været indbragt for Nævnet.

 

Der er gennemgået 17 sager fra Herning Kommune. I dette dagsordenspunkt redegøres for, hvilke tiltag der er sat i værk i Herning Kommune for at sikre at proceduren i forbindelse med negative hændelser overholdes.

 

Efter retssikkerhedslovens § 79 a skal kommunalbestyrelsen i de undersøgte kommuner på et møde behandle praksisundersøgelsen for at sikre at kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for at der træffes korrekte afgørelser - får kendskab til eventuelle uregelmæssigheder i kommunens praksis og på baggrund heraf kan tage skridt til at sikre at lovgivningen overholdes fremover

 

Sagsfremstilling

Baggrund:

De nuværende regler om stop af kontanthjælp har været gældende siden 1 oktober 2009, hvor sanktionsreglerne blev ændret og hvor kravene til vejledning som betingelse for at standse hjælpen blev skærpet.

Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse 2012 har til formål at afdække om de skærpede krav om vejledning af borgere bliver anvendt korrekt. Endvidere har formålet været at belyse om kommunerne har anvendt de øvrige "gamle" betingelser for at standse kontanthjælpen korrekt, herunder krav til jobplan samt åbent tilbud fra ophørstidspunktet.


Særligt om Herning Kommune

Herning Kommune træffer afgørelse om stop af kontanthjælp, hvis borgeren afviser at deltage i et beskæftigelsesfremmende tilbud, eller hvis borgeren udebliver i et omfang, der kan sidestilles med en afvisning. Fratagelse af forsørgelsesgrundlaget er en meget indgribende sanktion for borgeren og dennes familie. Derfor er det vigtigt, at borgerens retsgarantier, der er opstillet på denne baggrund, iagttages af kommunen.

Det er således et krav, at borgeren klart er vejledt om konsekvensen af udeblivelser m.v., og om hvad borgeren skal gøre, for at få genoptaget hjælpen. Det er almindelig procedure i sagsgange, at borgeren modtager en sådan vejledning. Dette er dog i flere af sagerne ikke noteret i journalen. Det er på baggrund af undersøgelsen indskærpet, at vejledningen fremover journalføres.

Der er også krav til det konkrete tilbuds formål m.v. gennem regler om udarbejdelse af jobplan. Der har i enkelte af sagerne manglet underskrift fra borgeren på jobplanen. Dette har primært skyldtes, at borgerens sag er stoppet, før denne har underskrevet jobplanen. Det forsøges fremover sikret, at borgeren altid underskriver jobplanen, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, så vil årsagen hertil blive journalført.

Afvisning uden grund. Her skønner Nævnet, at borgerne skal have været udeblevet i længere tid end den periode, som Jobcenteret har skønnet, for at der kan være tale om en afvisning af tilbuddet. Dette vil dog fortsat komme an på en konkret vurdering i den enkelte sag.

 

Endelig skal der fra det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om stop af kontanthjælp, fortsat være et konkret beskæftigelsestilbud, som borgeren kan møde frem i (et åbent tilbud) og herved få genoptaget kontanthjælpen. Borgerne har i de sager, der er udtaget i undersøgelsen, alle haft et åbent tilbud om aktivering, hvilket er fremgået af sagens registrering i Workbase. Nævnet har dog ikke ment, at dette har været tilstrækkeligt, idet man anfører, at dette bør fremgå af partshøringsskrivelse og afgørelse til borgeren.

Herudover fremgår det af praksisundersøgelsen, at Nævnet ikke skønner, at det har været afklaret, om der har været en rimelig grund til fraværet og at kommunen burde have søgt en lægelig begrundelse for borgerens angivelse af årsag til fraværet.

Nævnet har endvidere anført, at udeblivelsesperioden i henholdsvis partshøringsskrivelse og afgørelse til borgeren skal være oplyst med angivelse af dage. Endelig så fremgår det ikke af kommunens afgørelser, at hjælpen vil blive genoptaget ved fremmøde i nyt tilbud.

 

Særligt for Herning Kommune vedrører de omtalte mangler primært tilfælde hvor :

  • borger har fået udleveret en forældet vejledningsblanket (AB105). Den nye opdaterede blanket er ved en fejl desværre ikke blevet indarbejdet i de administrative rutiner, og den er derfor ikke vedlagt den skriftlige afgørelse. Det skal bemærkes, at borger er blevet vejledt efter gældende regler hos sagsbehandleren

  • sagsbehandler ikke har angivet lovbestemmelsen korrekt. Sagerne er eksempelvis alene afgjort med henvisning til § 41, stk. 1, og ikke med den korrekte præcisering af, om der er tale om § 41, stk. 1, nr. 1 eller § 41, stk. 1, nr. 2, som det er påkrævet.

  • Herning Kommune i forbindelse med partshøring forud for afgørelse om ophør ikke har partshørt borgeren for hele perioden, og der er ikke anført hvilken periode, der ligger til grund for afgørelsen.

 

Det er væsentligt at anføre, at afgørelserne ikke er blevet anket af borgerne. Det betyder imidlertid også, at afgørelserne således ikke er prøvet ved Ankenævnet ved en almindelig ankesagsbehandling.

 

De fejl, som peges på fra Nævnet, er, som anført, primært administrative formelle fejl, som i tilfælde af en ankesagsbehandling normalt vil medføre en hjemvisning af sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen vil således få en mulighed for at rette op på de formelle fejl og dermed afgøre sagen på korrekt formelt grundlag.

 

Det betyder imidlertid ikke, at sagen vil få et andet udfald end i første omgang under hensyn til, at der som udgangspunkt har været tale om ulovligt fravær fra aktivering.

 

Der har fra Herning Kommune været udtaget 17 sager, hvor der har været sanktioneret i første halvår af 2011 og der er fundet  fejl i alle 17 sager.

Handling: 

Herning Kommune har taget Nævnets praksisundersøgelse til efterretning.

 

Kommunens faglige eksperter på området har gennemgået, bearbejdet og tilrettet kommunens arbejdsgange/procedurer på området, herunder kommunens it- og blanketmæssige håndtering/dokumentation af en borgers ulovlige fravær fra aktivering.

Der er afholdt internt kursus for relevante medarbejdere og der følges op via ledelsestilsynet. Alle afdelinger har styrket fokus på dette område af sagsbehandlingen med henblik på at minimere fejl og sikre borgernes retssikkerhed.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer