Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 26. september 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.20.00-A00-2-12 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Beskæftigelsesplan 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt fremlægges beskæftigelsesplanen for 2013 til endelig godkendelse i beskæftigelsesudvalget

Sagsfremstilling

Med baggrund i input fra fællesmødet mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget den 25. april 2012 blev det første udkast til årsmål og indsatsområder for 2013 drøftet i udvalget den 21. maj 2012. På baggrund af drøftelserne herfra samt tilbagemeldinger fra de faglige ledere i beskæftigelsesafdelingen, blev der udarbejdet et nyt oplæg til beskæftigelsesplanen for 2013, som på udvalgsmødet den 12. juni 2012 blev godkendt til høring i LBR. Den 15. august 2012 blev beskæftigelsesplanen så fremlagt til høring i LBR.

 

LBR havde følgende bemærkninger til planen:

  • vigtigt at der i indsatsen fremadrettet er fokus på ledige, der er truet af udfald af dagpengesystemmet

  • det er vigtigt at der i indsatsen for unge er fokus på en tidlig og målrettet indsats, herunder fokus på unge nyuddannede.

  • er ambitionsniveauet for jobrotation for lavt? bør måltallet for antal deltagere være højere?

 

Det er administrationens vurdering, at LBRs bemærkninger ikke giver anledning til ændringerne i beskæftigelsesplanen for 2013, og denne fremlægges derfor til endelig godkendelse med enkelte ændringerne af ren redaktionel karakter (Beskæftigelsesplanen og referat fra LBR møde 15. august 2012 er vedlagt som bilag).

 

Beskæftigelsesplanen for 2013 har ligeledes været til høring i Beskæftigelsesregion Midtjylland, der havde følgende bemærkninger til planen:

  • At beskæftigelsesplanen overordnet beskriver en indsats, der ligger i god forlængelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Beskæftigelsesregionen vil i den sammenhæng gerne kvittere for, at der er opstillet lokale årsmål, herunder konkrete mål for nedbringelse af det langvarige sygefravær. De beskrevne borgervendte og virksomhedsvendte indsatsområder og mål understøtter fint indsatsen i forhold til de 4 ministermål.

  • At Beskæftigelsesregionen finder det positivt, at jobcentret i indsatsen for de unge har øje for, at samspillet mellem tilbud og krav er et vigtigt omdrejningspunkt, og at de 3 årsmål under indsatsområdet for unge under 25 år på en god måde understøtter ministermål 1 - "Ungemålet".

  • Beskæftigelsesregionen finder det positivt, at der i beskæftigelsesplanen er indeholdt en indsats, der sigter mod, at flest mulige fastholder tilknytningen til det ordinære arbejdsmarked, og Beskæftigelsesregionen finder det i denne sammenhæng meget positivt, at der er fokus på  og opsåt mål for nedbringelse af det langvarige sygefravær.

  • Beskæftigelsesregionen finder det også positivt, at jobcenteret vil iværksætte initiativer i med afsæt i AKFs førtidspensionsanalyse med det formål at mindske tilgangen fra sygedagpenge til førtidspension, og at man desuden vil inddrage erfaringerne fra KVIS-projektet i indsatsen.

 

Høringssvaret fra Beskæftigelsesregion Midtjylland er vedlagt som bilag.

 

I de følgende gives en kort introduktion til beskæftigelsesplanen og dens indhold

 

Beskæftigelsesplanen indeholder en beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Herning Kommune. I beskæftigelsesplanen fremgår også beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2013, samt hvordan disse hænger sammen med Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for 2013. Desuden er der i planen en gennemgang af hvert indsatsområde med de der tilhørende årsmål, samt en status på indsatsen og nye initiativer i relation til indsatsområdet.

 
Der er lagt op til en fastholdelse af indsatsområderne fra 2012. Det vil sige, at der også i 2013 er 3 borgervendte indsatsområder indsatsområder og 2 virksomhedsrettede indsatsområdet.
De 3 borgervendte indsatsområder er derfor fortsat i prioriteret rækkefølge:

  1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde

  2. Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt og

  3. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes i forhold til året før

 

De 2 virksomhedsvendte indsatsområder er derfor fortsat:
1.  Vi opnår et tættere samarbejde med virksomhederne
2.  Fokus på sygefravær" 
Under de enkelte indsatsområder foreslås dog nye / justerede årsmål for 2013, mens der også foreslås en fastholdelse af nogle af årsmålene fra 2012.
 
Beskæftigelsesministeren har for 2013 udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål. I vedhæftede bilag ses en oplistning af disse mål samt, hvordan de er tænkt ind i Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for 2013.   

 

 

 

 

 

 

 


Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender Beskæftigelsesplanen for 2013

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-904-11 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Status for implementering af forandringstiltagene i beskæftigelsesindsatsen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der orienteres med dette punkt om status for implementeringen af de besluttede forandringstiltag.

Sagsfremstilling

Vedlagt denne sag er en opdateret oversigt over status for implementering af de 26 forandringsforslag. Det overordnede billede er, at implementeringen fortsat forløber planmæssigt.

 

Der vil på mødet blive givet en uddybende status for arbejdet med implementeringen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning,

 

at udvalget drøfter den fremlagte status med henblik på eventuelle kommentarer.


Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Der orienteres her om status for og udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesafdelingen følger løbende udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet.


Opfølgningen omhandler dels antallet af ydelsesmodtagere og dels status for
indsatsen i forhold til de politiske målsætninger.

Vedr. antallet af ydelsesmodtagere: 

  • ledighedsprocenten er faldet fra 5,6 i juni 2012 til 5,0 i juli 2012. Ledighedsprocenten på landsplan var i juli 2012 på 5,6%.

  • antallet af kontanthjælpsmodtagere er nu let faldende. Fra juni 2012 til juli 2012 er antallet af fuldtidspersoner faldet fra1680 til 1652. Sammenlignet med landsplan, er niveauet i Herning dog fortsat betydelig lavere.

  • antallet af fuldtidsmodtagere af førtidspension er faldet fra 4267 i juni 2012 til 4252 i juli 2012, og er på et lavere niveau end juli 2011.

 
Vedr. lokalpolitiske mål:

  • antallet af unge ledige under 25 år er faldet fra 757 i juni 2012 til 713 i juli 2012. Antallet er dog højere end juli 2011

  • 43,2 % af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) var i juli 2012 i arbejdsmarkedsrettet aktivitet.

  • antallet af ledige i arbejdskraftreserven er faldet fra 1840 i juni 2012 til 1362 i juli 2012. Niveauet er dog højere end juli 2011.

  • antallet af ledige 25-29 årige i arbejdskraftreserven er faldet fra 240 i juni 2012 til 206 i juli 2012

  • antallet af igangværende sygedagpengeforløb over 26 uger er steget fra 430 i juli 2012 til 458 i august 2012. Det er dog et et markant fald ift. august 2011, hvor antallet var 523.

  • andelen af delvis raskmeldte er steget fra 17,8 % i juni 2012 til 19,6% i august 2012.

 
 

Rettidighed i tilbudsgivningen - forsikrede ledige

Der er i lovgivningen fastsat minimumskrav til hvornår og hvor ofte der skal afholdes
jobsamtaler med og afgives tilbud til ledige – både a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.


Der følges løbende op på om disse minimumskrav overholdes.
Udvalget har på tidligere møder besluttet at følge udviklingen i rettidigheden løbende
med fokus på at rettidigheden forbedres. Der er sat særligt fokus på rettidigheden i tilbudsgivningen til forsikrede ledige.

 

Der forventes at være opdaterede data for rettidighed i tilbudsgivningen den 21. september 2012. Udvalget vil på mødet blive præsenteret for dette, ligesom der vil blive givet en status for arbejdet med at forbedre rettidigheden.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning,

 

at udvalget drøfter den fremlagte status med henblik på eventuelle kommentarer.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Udvalget drøftede den fremlagte status med særlig fokus på unge ledige.

 

Opdaterede tal for rettidighed i tilbudsgivningen udsendes til udvalget, når disse foreligger.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1669-09 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Evaluering af offentlig-privat samarbejde på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har i perioden 1. maj 2009 til 30. april 2012 samarbejdet med Falck Jobservice a/s. Som afslutning på samarbejdet er vedlagte evaluering udarbejdet. Evalueringen forelægges til udvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Den 1. maj 2009 indgik Herning Kommune en 3-årig samarbejdsaftale med Falck Jobservice om en forbedret indsats for sygemeldte borgere. Formålet med aftalen var at sikre en varig reduktion af det langvarige sygefravær – til et niveau svarende til godt 2 promille af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Herudover var det en central målsætning, at sygedagpengeafdelingen samlet set skulle opnå en række varige organisatoriske gevinster, som kan sikre at resultaterne kan fastholdes. Endvidere skulle tilgangen til førtidspension reduceres.

 

Som afslutning på samarbejdet har Falck Jobservice og Herning Kommune i fællesskab udarbejdet vedlagte evaluering af samarbejdet og samarbejdets resultater.  

 

Evaluering ser nærmere på gevinster og udfordringer ved det offentligt private samarbejde. 
 
Overordnet må ethvert offentligt privat samarbejdes samlede succes vurderes i forhold til hvorvidt:  

  • Den enkelte borger stilles bedre og modtager mere kvalitet samt bedre service

  • Kommunen stilles bedre i form af fremover at kunne levere en bedre service og få faldende kommunale udgifter

  • Den private samarbejdspart stilles bedre i form af læring, som kan tilbydes til andre kommuner eller lande samt en tilfredsstillende indtjening

 
Kun når alle tre forhold er opfyldt vil der være tale om et optimalt succesfuldt offentligt privat samarbejde. Derfor er samarbejdet i evalueringen vurderet i forhold til dette.
 
Der er i evalueringen således set på:

  • gevinster for borgerne ved samarbejdet

  • gevinster/udfordringer for organisationen ved samarbejdet

  • økonomiske gevinster for den enkelte borger, Herning Kommune og Falck

  • udefra kommende faktorers påvirkning af samarbejdet

  • offentligt privat partnerskab som samarbejdsform fordele / ulemper

 

 

Evaluringen peger på, at der er høstet en række erfaringer omkring offentligt private samarbejder:

  • Det har været en udfordring at skabe en tilstrækkelig tæt relation parterne imellem.

  • Der er skabt betydelige gevinster på alle niveauer i organisationen

  • Der er høstet gevinster ved at samarbejde med en privat medspiller

 
Evalueringen viser ligeledes, at der samlet set har været en række organisatoriske gevinster: 

  • Der leveres i dag en mere effektiv sygedagpengeadministration

  • Medarbejdertilfredsheden er øget

  • Medarbejderomsætningen er reduceret betydeligt

  • Borgerservice og indsatsen er forbedret

 
Resultatmæssigt er der ligeledes høstet gode erfaringer i samarbejdsperioden: 

  • Antallet af sager over 52 ugers varighed har de seneste måneder ligget på det laveste i de sidste 4 år. Særligt i 2012 er der sket et markant fald efter omlægningen af indsats.

  • Antallet af sager mellem 5-13 uger er på det laveste niveau inden for de sidste 5 år.

  • Antallet af sager med 14-26 ugers varighed er højt sammenlignet med 2011.

  • Antallet af sager mellem 27-39 uger er højt sammenlignet med de foregående år.

  • Antallet af sager med 40-52 ugers varighed er relativt lavt og tæt på niveauet fra 2007

  • Den gennemsnitlige varighed af et sygedagpengeforløb er reduceret med 1,2 uger fra 30,4 uger i uge 17 2011 til 29,2 uger i uge 17 2012

  • Afgangsmønstret i Herning er bedre end på landsplan. Hele 62,6 pct. af de sygemeldte kommer tilbage i job eller står til rådighed for arbejdsmarkedet efter endt sygdom (61,2 pct. på landsplan). Færre sygemeldte ender helt uden forsørgelse efter endt sygdomsforløb i Herning (8 pct.), hvilket er lavere end på landsplan, hvor det er 9,9 pct.

  • På trods af en stigning i udgifterne til forløb med over 52 ugers varighed, er de offentlige udgifter til forsørgelse faldet i Herning - også hvis der tages højde for udviklingen på landsplan.

 

Der vil på mødet blive givet en uddybende orientering om evalueringen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager evalueringen til efterretning

Beslutning

Evalueringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-I00-1-12 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Indsatsen for udfaldstruede ledige og akutpakken

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 x
 x

Sagsresume

Med dette punkt orienteres om konsekvenserne af dagpengereformen, der træder i kraft pr. 1. januar 2013 samt om den såkaldte akutpakke, der blev vedtaget den 31. august 2012

Sagsfremstilling

Den tidligere VK-regering vedtog i 2010 en dagpengereform, der skulle have været fuldt ud implementeret den 2. juli 2012. Reformen betyder, at dagpengeperioden forkortes fra 4 til 2 år, samtidig med at genoptjeningskravet for at få en ny to-årig dagpengeperiode blev fordoblet fra 26 ugers ordinært fuldtidsarbejde til 52 ugers ordinært fuldtidsarbejde indenfor en 3-årig periode.

 

Siden vedtagelsen af dagpengereformen har den nuværende regering sammen med Enhedslisten forlænget dagpengeperioden med op til et halvt år for alle forsikrede ledige, der ellers ville have opbrugt dagpengeretten i 2. halvår af 2012 som følge af reformen. Reduktionen af dagpengeperioden er således fuldt indfaset den 1. januar 2013, og herefter vil alle ledige miste deres dagpengeret efter 2 års ledighed i dagpengeperioden.

 

Ifølge Beskæftigelsesministeriet mister ca. 120 personer på landsplan deres dagpengeret hver måned efter de gamle dagpengeregler, efter 1. januar 2013 forventes dette tal at stige til 2400 personer på landsplan hver måned i første halvår af 2013. Der er altså tale om en mangedobling af antallet af ledige, der opbruger deres dagpengeret som følge af dagpengereformen.

 

På baggrund af egne beregninger af oplysninger fra fagsystemet kan man se, at der i Herning er 555 forsikrede ledige, der potentielt mister retten til dagpenge pr. 01-01-2013. Dette tal er fremkommet ved at se på, hvor mange dagpengemodtagere der pr. 1. januar 2013 har mellem 24 og 48 måneders ledighed i nuværende dagpengeperiode. Det reelle tal vil dog være noget lavere end 555 ledige, da en mængde af disse formentlig når at finde et arbejde inden udgangen af 2012.

 

Erfaringerne viser, at en del af de ledige, der står til at miste dagpengeretten, udvider deres jobsøgning væsentligt i de sidste måneder af dagpengeperioden. Men uanset hvad, vil der stadig være en stor gruppe af de 555 ledige, der vil have behov for en udvidet indsats i resten af 2012.

 

I Herning Kommune er der allerede fokus på en særlig indsats for forsikrede ledige med langvarige ledighedsforløb, da al erfaring viser, at lang ledighed i sig selv kan være en barriere for tilbagevenden til arbejdsmarkedsmarkedet. Samtidigt er der med vedtagelsen af Handlingsplan for Forandring af Beskæftigelsesindsatsen sket en kraftig opprioritering af især den virksomhedsrettede indsats for forsikrede ledige, men også for den aktive indsats som sådan.  

 

Den 31. august 2012 indgik Regeringen, LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke en "Aftale om særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge" - den såkaldte akutpakke. Formålet er at mindske antallet af ledige, der opbruger dagpengeretten i første halvdel af 2013 som følge af dagpengereformen.

 

Aftalen indeholder følgende elementer:

  • Jobberedskab og hurtig kontakt til alle ledige sidst i dagpengeperioden. Der etableres et jobberedskab i a-kasser og jobcentre, bestående af medarbejdere,
    som dedikeres til indsatsen for de ledige, som har seks måneder eller mindre
    tilbage af deres dagpengeperiode

  • Jobhjælp og jobsøgningsstøtte. Alle ledige, som henvender sig til jobberedskabet, har ret til jobhjælp i form af jobformidling og jobsøgningsstøtte, evt. suppleret af hjælp til at komme i jobrotation, voksenlærlingeforløb og opkvalificeringsjob.

  • Intensivt jobformidlings-forløb. Ledige, der har behov for mere intensiv jobhjælp, får ret til en personlig jobformidler, som hjælper den enkelte i alle led af jobsøgningen.

  • Supplerende nye instrumenter og tiltag i indsatsen. Ud over den intensive jobhjælp får de ledige bedre muligheder for at komme i arbejde gennem jobrotationsordningen, og de får nogle nye rettigheder, som løfter
    eller styrker deres kompetencer. Disse er: bedre mulighed for at blive ansat som vikar i jobrotationsordning, ret til tilskud til opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud (opkvalificeringsjob) samt ret til hurtig sagsbehandling (fast-track procedure) ifm. oprettelse af virksomhedsrettet tilbud.

 

Aftaleteksten i sin helhed er vedlagt som bilag sammen med bevillingsskrivelsen for akut-pakken.

 

Sammen med akutpakken følger en bevilling til implementering af pakken i kommunen. Bevillingen er nærmere beskrevet i afsnittet om økonomi.

 

Der vil på mødet blive givet en udvidet gennemgang af Herning Kommunes indsatser for udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomi

Med akutpakken følger en bevilling i 2012 og i 2013 til implementering af akutpakken i kommunerne. Bevillingen fordeles forholdsmæssigt efter den relative mængde af ledige i målgruppen. Herning Kommune er bevilliget 1.277.000 kr. i 2012 og 421.000 kr. i 2013.

 

Der hører ikke kommunal medfinansiering til bevillingen, og evt. uforbrugte midler skal ikke tilbagebetales, men kan overføres til styrkelse af beskæftigelsesindsatsen i kommunen det efterfølgende år.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen udbetaler tilskuddet fra bevillingen forskudsvist.


Kommunerne skal kontere tilskuddet som en indtægt på funktion 6.45.53 "Administration i jobcentre" i det kommunale budget- og regnskabssystem med henblik på at sikre, at de ekstra tilskud reelt anvendes i jobcentrene, som varetager opgaven.
Dermed påvirkes kommunernes serviceramme heller ikke af indsatsen.

 

Der ansøges derfor om udgifts- og indtægtsbevilling på konto 6.45.53 på 1.277.000 kr. i 2012 og 421.000 kr. i 2013

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen om konsekvenser af dagpengereformen samt akutpakken til efterretning

 

at der ansøges om indtægtsbevilling på 1.277.000 kr. til Serviceområde 20 Administration i 2012 og 421.000 kr. i 2013

 

at der ansøges om en tilsvarende udgiftsbevilling på 1.277.000 kr. til Serviceområde 20 Administration i 2012 og 421.000 kr. i 2013

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-413-11 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Status for projekt "Jeg vil - Jeg kan"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Under punktet orienteres Udvalget om status på cykelprojektet "Jeg vil - Jeg kan".

På mødet gives en uddybende, mundtlig orientering om det samlede projektforløb ligesom Udvalget præsenteres for resultaterne af den afsluttende projektevaluering.

 

Leder af BSK-tilbud Ulla Høy Henriksen deltager i mødet under sagens behandling.

Sagsfremstilling

Projektenheden har i perioden marts - juni gennemført cykelprojektet "Jeg vil - Jeg kan" i samarbejde med konsulentfirmaet Forward Presence.

 

Projektet er gennemført med støtte fra hhv. Beskæftigelsesudvalget, LBR og fra private sponsorater - ansøgningen er behandlet og godkendt på Beskæftigelsesudvalgsmødet den 2. november 2011.

 

Målgruppe og formål og indhold

Målgruppen for projektet var 16 unge kontanthjælpsmodtagere, som var vurderet indsatsklare, men ikke jobklare (match 2).

 

Projektets formål var at opbyge den lediges selvværd og almen erhvervsmæssige kompetencer, således at deltageren bliver attraktiv for arbejdsmarkedet og dermed i stand til at opnå varig beskæftigelse - alternativt genemføre en ordinær uddannelse.

 

Projektet er gennemført over 13 uger med 3 ugentlige dage i virksomhedspraktik samt 2 ugedage bestående af styrke- og cykeltræning, hvorefter projektet afsluttedes med en cykeltur til Milano, Italien.

 

Projektets resultater

Evalueringen af projektet viser, at 18 ledige påbegyndte projektet - heraf fuldførte 15 ledige projektet, idet 3 personer måtte forlade projektet pga. henholdsvis fysisk sygdom, psykisk sygdom samt misbrugsproblemer

 

Efter projektets afslutning er status for deltagernes beskæftigelses- /uddannelsesmæssige situation følgende :

 

  • 4 deltagere har påbegyndt ordinær uddannelse - alle 4 har fritidsjob hos de arbejdsgivere, som stillede praktikplads til rådighed i projektperioden 

  • 2 deltagere er blevet ansat med løntilskud hos praktikvirksomheden 

  • 5 deltagere er ansat i virksomhedspraktik 

  • 1 deltager modtager sygedagpenge og er under behandling hos fysioterapeut - personen deltager i praktik 

  • 1 deltager er flyttet fra match 2 til match 1, og er således parat til at påtage sig et job

  • 1 deltager er på vej i virksomhedspraktik

  • 1 deltager opnåede ansættelse uden tilskud efter afslutningen af cykelturen, men er efterfølgende indkaldt til afsoning af straf for tidligere dom.

 

Pressedækning

Projektet er løbende omtalt i den lokale presse. Til Udvalgets orientering er vedlagt et uddrag af presseomtale samt kopi af brev fra Beskæftigelsesministeren.

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-85-11 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Rammeaftale 2013 på det sociale område m.v. - Styringsaftale 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 x
 x
 x
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Ejnar Tang

Sagsresume

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.  

 

Inden for Beskæftigelsesudvalgets ressortområde er det CEB botræning efter Servicelovens § 107 og CEB beskyttet beskæftigelse efter samme lovs § 103, der ligger inden for det rammeaftalebelagte område.

 

Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest 1. juni og Styringsaftalen 15. oktober.  

 

Udkast til Styringsaftale 2013 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.  

 

Udkastet foreligger til Beskæftigelsesudvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober.

 

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept.  

 

Styringsaftale 2013 er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland. Dermed er der skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.  

 

KKR Midtjylland (KommuneKontaktRåd) har på møde 14. juni 2012 behandlet udkast til Styringsaftale 2013, og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i byrådene samt i regionsrådet.   

Udvikling i taksterne:
Der er enighed om:

  • At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.  

  • At sætte særligt fokus på den fælles metodeudvikling. Det skal undersøges, hvordan JYFE (Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde) og Metodecentret Center for Innovation og Metodeudvikling kan bidrage mere til den fælles metodeudvikling. Centret er etableret som en selvejende institution 1. juni 2010 af Århus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner samt Region Midtjylland.  

  • At fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud for at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.  

  • At udarbejde forslag til en forenkling af takstberegningen.  

  • At overheadprocenterne i takstberegningen er maksimale procenter, bortset fra udviklingsprocenten på 0,5, som skal anvendes. Det vil sige driftsherrerne blandt andet kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 5,4 %.  

  • At hver af driftsherrerne - 19 kommuner og regionen - reducerer udgifterne i 2013 - 2014 med i alt 4,5 %. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 2 % og med yderligere 2,5 % i 2014.  

  • Driftsherrerne har mulighed for at reducere udgifterne før de nævnte tidspunkter, at fordele nedsættelsen forskelligt på voksenområdet og børneområdet og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2011, det vil sige uden over-/underskud indregnet. Afskrivning og forrentning af bygninger med videre indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres. Det bemærkes, at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering.  

  • I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående.
     

  • At reduktionen af udgifterne kan ske på flere måder - sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.  

  • At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion.

  • De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.

Orientering til Handicaprådet
Handicaprådet har på mødet den 3. september 2012 fået forelagt udkast til Styringsaftale 2013 til orientering med mulighed for bemærkninger.
 
Handicaprådet har taget orienteringen til efterretning og efterfølgende afgivet følgende bemærkninger 14. september 2012:

 

"Handicaprådet har tidligere i 2012 givet høring på Rammeaftale 2013: Udviklingsstrategi. Vi har medbragt denne høring i vores svar vedrørende Styringsaftale.
 
Handicaprådet i Herning Kommune vil hermed gerne komme med kommentarer til Styringsaftale 2013.
 
Handicaprådet er bekymret for, hvordan besparelserne på henholdsvis 2 % i 2013 og 2.5 % i 2014 vil blive udmøntet. Det er Handicaprådets holdning, at det vil kræve stor fokus på hele området med mange omstillinger for både personale og beboere.


Vi har bemærket notatet om, at man stadig ønsker en udvikling, der skal være fagligt og kvalitativt i orden, men vi er dog bekymret over, at der foreslås sammenlægning af tilbud, da der herved kan ske en tilbageføring til nye ”store institutioner”, hvor både nærhed og fagligt niveau kan forringes".  

Handicaprådets høringssvar til Udviklingsstrategien er vedlagt.

 

 

Social- og Sundhedsudvalget har i møde 12. september 2012 godkendt udkast til Styringsaftale 2013.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udkast til Styringsaftale 2013 godkendes

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1857-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Orientering om jobrotation, fleksjob og ansættelse med løntilskud

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Beskæftigelsesudvalget orienteres med dette punkt om jobrotation, fleksjob og ansættelse med løntilskud.

Sagsfremstilling

I det følgende gennemgås kort hvad indholdet er i jobrotation, fleksjob og ansættelse med løntilskud.

 

Jobrotation

Jobrotation er en ordning, hvor en privat eller offentlig arbejdsgiver sender en medarbejder på (efter)uddannelse, ansætter en ledig som vikar og får støtte enten som løntilskud eller jobrotationsydelse.
 
Jobrotation med løntilskud: En arbejdsgiver kan sende en ansat på voksenuddannelse med godtgørelse og ansætte en ledig med løntilskud som vikar efter reglerne om ansættelse med løntilskud.


Jobrotation med rotationsydelse: En arbejdsgiver har ret til en jobrotationsydelse jobcenteret, når en medarbejder, der ikke har uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, deltager i uddannelse, og arbejdsgiveren ansætter en vikar. Målgruppen omfatter tillige ansatte med en højere uddannelse, som ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.


I øvrigt gælder for jobrotation med jobrotationsydelse:

  • At arbejdsgiver skal udbetale medarbejderen løn under uddannelsen.

  • At der ikke ydes løntilskud.

  • At der ikke kan udbetales VEU-godtgørelse eller anden godtgørelse.

  • At vikardækningen svarer til det antal timer, den ansatte deltager i uddannelse.

  • At vikaren skal have mindst tre måneders forudgående ledighed som dagpengemodtager, kontant- eller starthjælpsmodtager, eller modtager af introduktionsydelse.

  • At ansættelsen højst kan vare i 12 måneder.

  • At vikaren ikke optjener ret til dagpenge under ansættelsen, da der er tale om støttet beskæftigelse.

 

Jobrotationsydelsen udgør højeste dagpengesats plus 60 procent. (170 kr pr time, pr 1. januar 2012).

 

Fleksjob
Fleksjob er job til personer med varig nedsat arbejdsevne. Jobcenteret afklarer arbejdsevnen og visiterer til fleksjob. Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, og det følger overenskomster og lønmodtagerlovgivning. Da arbejdstageren ikke har en fuld arbejdsevne, får virksomheden et tilskud fra kommunen. Dvs., at kommunen i princippet betaler for nedsættelsen af arbejdsevnen, og arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, der udføres.

 

Fleksjob kan kun oprettes, hvis det ikke på anden måde, fx ved revalidering eller med støtte i form af arbejdsredskaber, hjælpemidler m.m., er muligt at opnå arbejde uden løntilskud.Revalideringsmulighederne skal være udtømte.

 

En person, der er visiteret til fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn. I stedet får vedkommende som hovedregel ledighedsydelse ved ledighed og fleksydelse, når vedkommende når efterløns-/fleksydelsesalderen. Det sidste under forudsætning af, at vedkommende har indbetalt bidrag til ordningen.

 

 

Ansættelse med løntilskud
Anvendes overfor forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere med det formål at give oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Arbejdsgiveren, privat eller offentlig, udbetaler lønnen og får løntilskuddet fra jobcenteret, som bevilger løntilskuddet og administrerer ordningen. Jobcenteret bistår også virksomheden med papirarbejdet.

 

En løntilskudsansættelse følger de almindelige regler i overenskomster og arbejdsmarkedslove. For at undgå konkurrenceforvridning m.v. er der et krav om merbeskæftigelse, der indebærer, at en ansættelse med løntilskud skal udgøre en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere. Desuden skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af fastansatte og antallet af ansatte med tilskud m.v. En person kan desuden ikke ansættes med løntilskud i den virksomhed, personen senest har været ansat i.

 

Konkrete spørgsmål til ordningerne

Vedlagt denne sag er et notat, der oplister en række konkrete spørgsmål og svar vedrørende de tre ordninger.

 

Uddybende information kan i øvrigt findes på www.herning.dk, samt på www.jobnet.dk.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer