Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 26. marts 2014
Mødested: på CEB, Godsbanevej 1, Herning

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.00.00-A00-6-14 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Præsentation af CEB og Ungeenheden

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt præsenteres udvalget for Ungeenhedens og Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelses (CEB) opgaver og organisering.

Sagsfremstilling

Afdelingsleder Ulla Høy Henriksen vil på mødet i udvalget præsentere udvalget for Ungeenhedens og CEBs opgaver og organisering, ligesom udvalget vil få mulighed for at se CEBs lokaler.


Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager præsentationen til efterretning.

Beslutning

Præsentationen blev taget til orientering.

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-5-14 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Ungeindsatsen. Ungeenhedens indsats for unge uddannelsesparate

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Under punktet modtager Beskæftigelsesudvalget en introduktion til Ungeenhedens indsats i forhold til unge ledige uddannelsesparate under 25 år

 

Den 26. februar 2014 blev udvalget præsenteret for indsatsen for de jobparate ledige under 25 år.  

På mødet vil afdelingsleder Ulla Høy Henriksen orientere om ungeenhedens indsatser for de unge ledige herunder organisering samt implementering af ungeanalysens anbefalinger i forhold til målgruppen, som er de uddannelsesparate unge under 25 år.

Indsatsen for de unge indsatsparate ledige vil blive præsenteret for Beskæftigelsesudvalget på udvalgsmødet den 14. maj.

 

På mødet den 11. juni vil Beskæftigelsesudvalget blive præsenteret for en sammenhængende fremstilling af den samlede ungeindsats.

Sagsfremstilling

Analyse af ungeledigheden – udgangspunktet for nytænkning af ungeindsatsen 


Ledigheden blandt unge i Herning kommune har traditionelt ligget lavere end den tilsvarende ledighed blandt unge på landsplan, men under finanskrisen i perioden fra 2008 og frem til 2012 har der dog været en stigning i ledigheden blandt unge i kommunen.


På baggrund af den stigende udvikling i ungeledigheden besluttede Beskæftigelsesudvalget i november 2012 at iværksætte en gennemgribende, beskrivende analyse af ungeledigheden i Herning Kommune.
 
Analysen kortlægger den nuværende indsats, rummer en vurdering af indsatsen og fremkommer med meget konkrete ideer til den fremtidige indsats for at nedbringe ungeledigheden.
 
Beskæftigelsesudvalget blev på mødet den 26. februar 2014 orienteret om indholdet og anbefalingerne i ungeindsatsen herunder implementeringen af analysens anbefalinger - i alt 42 initiativer, der er grupperet i følgende 12 temaer:

 

  1. Organisatoriske ændringer og tilpasning

  2. Første møde med borgeren

  3. Kommunikation med borgere og virksomheder

  4. Brugerinddragelse

  5. Borgerinvolvering/ krav til borger

  6. Jobskabelse til unge

  7. Valg af jobs/ uddannelse

  8. Netværk

  9. Mentor

  10. Fast kontaktperson

  11. Håndholdt indsats

12. Helhedsorienteret indsats

 


Ungeenhedens indsats for uddannelsesparate unge under 25 år uden uddannelse

Ungeenheden varetager indsatsen for uddannelsesparate unge under 25 år uden uddannelse – målgruppen omfatter såvel uddannelseshjælpsmodtagere som dagpengemodtagere. De uddannelsesparate kan opdeles i åbenlyst uddannelsesparate, som er de, der umiddelbart vurderes at kunne påbegynde en uddannelse uden videre indsats, og i øvrige uddannelsesparate, som er de, der, med den rette indsats, vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor et år.  
 
Ungeenhedens ungemålgruppe består således af en lille gruppe af unge dagpengemodtagere uden uddannelse samt de åbenlyst uddannelsesparate og de uddannelsesparate unge - alle under 25 år.

 

Ungeenheden blev oprettet i november 2013 som en sammensmeltning af medarbejdere fra beskæftigelsesområdet og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Enheden består nu af i alt 18 medarbejdere. Siden oprettelsen har enheden via forskellige arbejdsgrupper arbejdet med at implementere såvel kontanthjælpsreform som anbefalingerne fra ungeindsatsen. Særligt ungemålgruppen påvirkes af kontanthjælpsreformen, og det tidsmæssige sammenfald mellem implementeringsarbejdet og oprettelsen af Ungeenheden, betyder at reformens budskaber, krav og muligheder er indarbejdet i tilrettelæggelsen af Ungeenhedens indsats fra starten af.

For nærmere beskrivelse af de forskellige indsatser, som skal implementeres i regi af Ungeenheden henvises til vedlagte  ”Opgaveoverblik Ungeanalysen. Status pr. februar 2014”.
 
Blandt de værdier som ligger til grund for den planlagte indsats for Ungeenhedens unge-målgruppe er følgende:
 

  • At unge der kan klare sig selv, skal klare sig selv - især at åbenlyst uddannelsesparate skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart

 

  • At de unge mødes med klare krav og forventninger om at tage en uddannelse

 

  • At give de unge større ejerskab i forhold til det samlede forløb

 

  • At tilpasse indsatsen til den unges behov

 

  • At anvende aktiveringsredskaberne målrettet og efter individuel vurdering - alle indsatser tilbydes med det formål at få de unge i uddannelse

 

  • At de unge skal i en uddannelse, som er realistisk at gennemføre, og som vil medvirke til varig tilknytning til arbejdsmarkedet

 
På mødet orienterer afdelingsleder Ulla Høy Henriksen om Ungeenhedens samlede indsats for uddannelsesparate unge under 25 år uden uddannelse – herunder om de enkelte faser under det samlede ledighedsforløb, jf. vedlagte indsatsbeskrivelser med tilhørende flow-diagrammer.

 

 

Punkter til politisk beslutning

Gennemførelsen af Ungeanalysen, organiseringen af Ungeindsatsen og valget af fokus på de 42 initiativer i indsatsen er alt sammen et resultat af Beskæftigelsesudvalgets politiske valg og prioriteringer.
 
Beskæftigelsesafdelingen anbefaler, at den forudgående politiske proces omkring arbejdet med ungeindsatsen nu følges op med Udvalgets stillingtagen til konkrete prioriteringer i forhold til Ungeenhedens tilrettelæggelse af indsatsen for ungemålgruppen.

 

 

 

Særligt om Uddannelsespålæg og samspil med Produktionsskolen - punkt til politisk beslutning

Når en ung henvender sig ved Ungeenheden, drøftes uddannelsesperspektiv og planer. Kommunen kan her iværksætte aktiviteter og tilbud for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Der orienteres altid om Produktionsskolens tilbud, da Produktionsskolens formål netop er at skabe brobygning til ungdoms/erhvervsuddannelserne, både fagligt og praktisk.


Ungeenheden skal ved første samtale, pålægge den unge at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Dette gælder også de ikke åbenlyst uddannelsesparate, altså unge, som ikke vurderes umiddelbart at kunne gå i gang med en uddannelse på kort sigt.


Ungeenheden ønsker således et intensivt samarbejde med Produktionsskolen om målgruppen af uafklarede øvrige uddannelsesparate unge, og i den sammenhæng ønsker Ungeenheden at kunne bruge uddannelsespålægget aktivt, i det Produktionsskolen indskrives som en konkret del af den unges uddannelsesplan. Alternativet ville være at lade det være op til den unges eget valg.

 

 

Særligt om samtaler for øvrige uddannelsesparate.

Det centrale i kontakten med den unge er en løbende og individuel vurdering af, hvilke behov den unge har, og hvordan forløbet kan tilrettelægges og tilpasses bedst mulig for den unge og dermed sikre den unges muligheder for varig beskæftigelse. Kontakten er dermed efter behov og/eller aktivitet og opretholdes indtil den unge starter i uddannelse.

 

De øvrige uddannelsesparate skal ifølge lovgivningen i tilbud senest efter 4 uger og herefter må der maksimalt gå 4 uger imellem at den unge er i tilbud, dette gælder frem til uddannelsesstart.

 

I lovgivningen er der ikke fastlagt en kadence for samtaler med den unge uddannelsesparate. Ungeenheden ønsker dog som minimum at være i dialog med den unge passive uddannelsesparate hver 14. dag for at sikre en tæt opfølgning på de øvrigt uddannelsesparate unges forløb, selvom lovgivningen ikke foreskriver et sådant minimumskrav.  

 

Særligt om cv-forløb og studieorientering for åbenlyst uddannelsesparate – punkt til politisk beslutning
De åbenlyst uddannelsesparate skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart, og kan de ikke det, skal de arbejde for uddannelseshjælpen - det vil sige aktiveres i virksomhedspraktik / nytteindsats. Samtidig skal de stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tilmelde sig som ledige og lægge deres cv på jobnet, men derudover er der ingen krav til opfølgning og tilbud til målgruppen efter 1. visitationssamtale. Selvom der således ikke er nogen formelle krav til opfølgning og tilbud til målgruppen efter 1. visitationssamtale, giver det mening at understøtte de unge, der godt nok ikke har konkrete barrierer for uddannelses-/jobstart, men som står usikre og afventende i forhold hertil.

 

De umiddelbart uddannelsesparate skal desuden ifølge lovgivningen i virksomhedsrettet tilbud senest efter 4 uger og herefter må der maksimalt gå 4 uger imellem at den unge er i virksomhedsrettet tilbud, dette gælder frem til uddannelsesstart.
 
Erfaringerne viser at denne målgruppe kan have glæde af undervisning og vejledning i forhold til. udarbejdelse af cv, samtidig vurderes det gavnligt at orientere målgruppen om studiemuligheder. Ungeenheden ønsker derfor at tilbyde målgruppen et kursus i udarbejdelse af cv og i samspil med Studievalg at orientere om uddannelsesmuligheder.


Kommunen kan iværksætte uddannelsesrettede aktiviteter og tilbud for at hjælpe ledige med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det skal dog bemærkes, at for målgruppen åbenlyst uddannelsesparate gives der ikke refusion for udgifterne hertil de første 24 måneder.  

 


Særligt om brug af frivillig mentor til målgruppen – punkt til politisk beslutning

Det overordnede formål med fokus på mentorordninger i beskæftigelsesindsatsen er at styrke udsatte gruppes mulighed for at komme ind på og blive fastholdt på arbejdsmarkedet eller at understøtte unge i at starte på samt gennemføre en uddannelse - eller blive klar til det. Fælles for de borgere, der har brug for en mentor, er at de står i risiko for marginalisering eller eksklusion fra samfundet eller arbejdsmarkedet.
 
Selv åbenlyst uddannelsesparate er i midlertidigt lovgivningsmæssigt omfattet af reglerne om mentorstøtte, og Ungeenheden oplever et stigende pres fra uddannelsesinstitutioner, pårørende og samarbejdspartnere for bevilling af mentor til unge uddannelsesparate. Derfor foreslår Ungeenheden at der indgås et samarbejde med Herning Frivillig Center om et tilbud om mentorordning primært rettet mod de åbenlyst uddannelsesparate.  

 

 

 

Brobygningsforløb og øvrige tilbud - punkt til politisk beslutning

Ved dannelsen af Ungeenheden var det centralt at fokusere på den gode samtale som vigtigste redskab i påvirkningen af den unge, og at det nye fælles mål mellem UU-vejledningen og Beskæftigelsesindsatsen blev udnyttet i den tidlige kontakt med den unge. Dette er således fokus for metode- og kvalitetsudviklingen, hvorimod de aktive tilbud i form af brobygningsforløb udvikles og etableres sammen med og gerne hos ungdomsuddannelserne og Produktionsskolen. Det er således ikke målet at opbygge en ny stor intern projektvifte i Ungeenheden.

Ungeenheden ønsker at bygge videre på tanken om konkret samarbejde af økonomisk og organisatorisk karakter om en fælles uddannelsesforberedende indsats i samarbejde med de lokale erhvervsuddannelser og Produktionsskolen som omdrejningspunkt. Ungeenheden vil derfor gerne, at der arbejdes med at udvikle en fælles strategi for samarbejde med erhvervsuddannelserne omkring brobygningsforløb.

 

 

 

Særligt om samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner om udfaldstruede – punkt til politisk beslutning

Der er indgået en aftale med Herningsholm Erhvervsskole om en fast årsrytme i samarbejdet med hensyn til de udfaldstruede. Årsrytmen er afprøvet i januar og fastlagt for resten af 2014 med revision i 2015.

 

Med SOSU-skolen er der indgået aftale om rundbordssamtaler ca. 14 dage efter opstart for at følge op på unge, der kan være i risiko for at falde ud.

 

For HF- og VUC er der indgået aftale om tilknytning en UU-vejleder fast til lærerteamet, som er ansvarlig for opfølgning på fravær og tilbagemelding til Ungeenheden.

 

Alle ordninger er taget utroligt positivt imod af alle parter.

Ungeenheden vil gerne have udvalgets opbakning til det intensiverede samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Ungeenheden kan bruge Produktionsskolen som en del af den unges uddannelsespålæg

 

at Ungeenheden som minimum er i dialog med den passive øvrige uddannelsesparate hver 14. dag, selvom lovgivningen ikke stiller et sådant krav

 

at unge åbenlyst uddannelsesparate tilbydes et kursus i udarbejdelse af cv samt orientering om uddannelsesmuligheder i samarbejde med Studievalg.  

 

at der indgås et samarbejde med Herning Frivillig Center om et tilbud om mentorordning primært rettet mod de åbenlyst uddannelsesparate.  

 

at der arbejdes med at udvikle en fælles strategi for samarbejde med erhvervsuddannelserne omkring brobygningsforløb

 

at Ungeenheden indgår i et formaliseret samarbejde omkring udfaldstruede unge med lokale uddannelsesinstitutioner

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-S55-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Regnskab 2013 serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse, herunder overførsler fra 2013 til 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udvalget forelægges her regnskabsbemærkninger og overførsler 2013 - 2014 til godkendelse.


De samlede udgifter til forsørgelse og beskæftigelse har i 2013 været 1.138,7 mio. kr. Dermed er der i forhold til det korrigerede budget tale om et mindreforbrug på 36,8 mio. kr, hvilket svarer til 3,1%.

Sagsfremstilling

Jfr. regnskabsvejledningen for 2013 fremsendes overordnede regnskabsbemærkninger samt overførselsønsker (drift) til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget forud for indgåelse i de samlede sager vedrørende henholdsvis regnskab 2012 og overførselssag, der behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28. april 2014 og Byrådet den 6. maj 2014.

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet - drift:
De samlede udgifter til forsørgelse og beskæftigelse har i 2013 været 1.138,7 mio. kr., hvilket er 29 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. I løbet af året er der bevilget tillægsbevillinger på 0,7 mio. kr. og genbevillinger på 7,1 kr
. således, at der i forhold til den samlede bevilling er et mindreforbrug på 36,8 mio. kr.

 

[image]

 

Afvigelsen fordeler sig således:

- Servicedriftsudgifter - et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.,

- Udgifter under budgetgarantien - et mindreforbrug på 8,1 mio. kr..

- Udgifter under aftaleområdet (DUT) - et mindreforbrug på  2,5 mio. kr.

- Udgifter under beskæftigelsestilskuddet - et mindreforbrug på 23,8 mio. kr.
 

Mindreudgiften til forsikrede ledige skyldes dels et lavere antal forsikrede ledige end forudsat i det korrigerede budget (1612 mod 1670), og dels at den gennemsnitlige udgift pr. forsikret ledig blev lavere end forudsat i det korrigerede budget.

 

Mindreforbruget skyldes bl.a. også, at administrationsudgifter på 2,5 mio. kr. vedrørende kommunale aktiveringstilbud er konteret på serviceområde 20, men er budgetteret under serviceområde 17.

 

7,45 mio. kr. søges overført til 2014, heraf vedrører 1,67 mio. kr. projekter med ekstern finansiering, 4,76 mio. kr. områder med selvforvaltning og 1 mio. kr. til øvrige sociale formål.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at regnskabsresultatet for 2013 tages til efterretning.  

 

at overførselsønskerne fra 2013-2014 vedrørende drift jfr. bilag godkendes.  

 

at sagen videresendes og indgår i den samlede regnskabs- og overførselssag, der behandles i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28. april 2014 og Byrådet den 6. maj 2014.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-S55-1-13 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Perspektivnotat - budget 2015 serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Perspektivnotat for serviceområde 17 forsørgelse og beskæftigelse fremlægges her til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

I arbejdet med budget 2015 for Herning kommune er det besluttet, at der forud for første budgetkonference i april skal udarbejdes et perspektivnotat på alle serviceområder.

 

Perspektivnotatet har til formål at uddrage de centrale budskaber for serviceområdet og underbygge disse budskaber og perspektiver med faktaoplysninger, økonomi og nøgletal.


Perspektivnotatet indgår i budgetmaterialet/mappen til 1. budgetkonference i april.

 

Forslag til perspektivnotat for serviceområde 17 forsørgelse og beskæftigelse fremgår nedenfor og er ligeledes vedlagt dette punkt som bilag. Perspektivnotatet fremlægges her til udvalgets godkendelse.

 

Faktabeskrivelse
Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, aktiverede kontanthjælpsmodtagere, introduktionsprogram for udlændinge, løntilskud til personer i fleks- og skånejob, ledigheds-ydelse, revalidering, sygedagpenge efter 4 uger, førtidspension med 50 % og 35 % refusion, bolig-støtte, dagpenge til forsikrede ledige) og udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats (løntilskud til ledige ansat i kommuner, driftsudgifter til aktiv beskæftigelsesindsats for ledige og sygedagpenge-modtagere) samt øvrige sociale formål. 

 

 

[image]

kilde: www.jobindsats.dk
note: antal personer i alt kan indeholde gengangere – dvs. personer, der i løbet af perioden har modtaget mere end en ydelse.
Opgaverne varetages af Beskæftigelsesafdelingen med tilhørende afdelinger og institutioner. 


Fremtidsperspektiver
Reformer på vej og under implementering:

  • Implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob er godt i gang, men der er forsat flere ubekendte faktorer i dette – her i blandt overblik over de fulde økonomiske konsekvenser af reformen.

  • Implementeringen af kontanthjælpsreformen er også godt i gang, og herunder også arbejdet med generelt at styrke indsatsen for unge ledige i Herning. De økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen er endnu ikke forhandlet mellem KL og regeringen.

  • Afkortningen af dagpengeperioden med tilhørende overgangsordninger (særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse)

  • På sygedagpengeområdet er der indgået politisk aftale om en ny sygedagpengemodel, der indebærer, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge bliver afskaffet, så ingen sygemeldte risikerer at stå uden forsørgelse. Den nye sygedagpengemodel betyder, at alle sygemeldte fremover skal have revurderet deres sag efter seks måneder frem for efter tolv måneder, som det sker i dag.

 

Udfordringer på kort og lang sigt:

  • Ungeledigheden

  • Risiko for flaskehalse

  • Risiko for paradoksproblem – mange ledige og udækket efterspørgsel efter arbejdskraft – mis match mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer

  • Risiko for marginalisering

  • Hvornår er en ung uddannelsesparat? – dilemma mellem beskæftigelse og uddannelsesområdet, herunder også i lyset af den nye aftale om reform af erhvervsuddannelserne.

  • Risiko for at implementering af reformer og lovændringer tager fokus fra øvrige udfordringer

 

Incitamentstrukturen / finansieringsmodeller

  • I overensstemmelse med budgetforliget for 2012, godkendte Byrådet i marts 2012 en forandringsplan for beskæftigelsesindsatsen. Et væsentligt element i denne var omlægning af indsatsen til en mere virksomhedsrettet indsats. Dette indebar investeringer, der var båret af refusionsgevinster. Hvis refusionssystemet ændres radikalt vil der være behov for at revurdere denne forandringsplan.

  • Det er et generelt vilkår for beskæftigelsesindsatsen, at de (økonomiske) incitamenter vi som kommune stilles overfor, jævnligt forandres – og det vil kalde på forandringer af indsatsen – alene af økonomiske hensyn.

  • Bevægelsen er lige nu, at den kommunale medfinansiering af forsørgelse og beskæftigelsesindsats stiger – blandt andet for at give kommunerne incitament til at fokusere på effekten ad indsatsen.

  • Hvilken indflydelse ønsker vi, at incitamentstrukturer og finansieringsmodeller skal have på beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune?

 
Styrket sammenhæng mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse i Herning kommune

En styrket sammenhæng mellem såvel de tre politikområder, som mellem de tre administrative områder vil give langt bedre muligheder for en effektfuld indsats på alle tre områder.
 
Regeringens beskæftigelsesudvalg (Carsten Koch udvalget)

Regeringen har bebudet, at Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik. Derfor er der igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige. Den skal danne grundlag for en reform af den samlede danske beskæftigelsesindsats. Fire eksperter med den tidligere sundheds- og skatteminister Carsten Koch i spidsen arbejder med at kulegrave indsatsen, som samfundet hvert år bruger omkring seks milliarder kroner på. Udredningens arbejde er opdelt i to faser og munder ud i to rapporter. Første del belyser indsatsen for ledige, der er parate til at komme i job. Anden del omfatter de ikke arbejdsmarkedsparate herunder personer på kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller revalidering.Den første rapport og udredningens anbefalinger er offentliggjort ultimo februar 2014, mens den anden rapport efter planen er færdig i efteråret 2014.
 
Nøgletal
Tabellen herunder viser ”forsørgertrykket” – kommunale udgifter til offentlig forsørgelse – Herning sammenlignet med nøgletalskommunerne og hele landet.


[image]

Tabellen viser, at udgifterne set under ét er lavere i Herning end i landet som helhed og lavere end de fleste af nøgletalskommunerne. Der er dog forskelle mellem de enkelte ydelser, og på førtidspensionsområdet er Herning blandt de dyreste, mens udgifterne til kontanthjælp – trods et stigende antal kontanthjælpsmodtagere - er den laveste.
 
  
Økonomi
[image]
 
Effektiviseringsmuligheder
Den centrale og altafgørende effektiviseringsmulighed på dette serviceområde er at fortsætte udvikling og implementering af metoder, der sikrer at den enkelte borger får det mest effektive tilbud, der bringer borger hurtigst og bedst i job eller uddannelse.
Tilsvarende er fortsat metodeudvikling af service overfor kommunens virksomheder i forhold til rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft centralt i en effektiv beskæftigelsesindsats.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender det fremlagte forslag til perspektivnotat for serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-27-13 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Boligindskudslån

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Helle Møller Ladefoged, Helle Bareuther, Hans Chr. Mikkelsen

Sagsresume

I forbindelse med, at en række opgaver overgik til Udbetaling Danmark blev administration af boligindskudslån tilbage i kommunen og opgaven flyttet fra Borgerservice til Beskæftigelsesafdelingen.
 
Forvaltningen har efterfølgende gennemgået området og ønsker, at Beskæftigelsesudvalget tager stilling til følgende:
 

  • Om Kommunen fortsat skal tilbyde Kommunelån

 

  • Størrelsen af forrentningen på (eksisterende) Kommunelån

 

  • Om Kommunen fortsat skal tilbyde Kautionslån

Sagsfremstilling

Kommunerne har - afhængig den konkrete situation – henholdsvis mulighed for/ pligt til at yde lån til boligindskud til boligsøgende borgere, som ikke selv er i stand til at betale indskuddet ved indgåelse af lejemåle i almene boliger.
 
De lovgivningsmæssige bestemmelser
Af ”Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte”, Bek. Nr. 1231 af 29. oktober 2013 fremgår det, at der gælder særskilte regler for lån til boligindskud i bygninger opført henholdsvis før og efter 1964.
 

Lån til indskud i lejeboliger opført efter 1964.

Det påhviler Kommunalbestyrelsen at yde lån til boligindskud efter nærmere regler         fastsat i lovens § 55 – 58. Rente- og afdragsvilkårene for disse lån er centralt                 fastsatte i lovgivningen, som ligeledes foreskriver, at lån alene kan ydes såfremt             låneansøgerens årlig indkomst ikke overstiger kr. 223.625.
 

Lån til indskud i lejeboliger opført før 1964.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at yde lån eller garantere for lån til betaling af         beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger, jf. lovens § 59. 

Det er således frit for kommunalbestyrelsen, om Kommunen vil tilbyde kommunelån og kautionslån til indskud i lejeboliger opført før 1964.  
 
Gældende praksis i Herning Kommune

Kommunalbestyrelsen i Herning Kommune har tidligere besluttet, at Kommunen efter nærmere fastsatte kriterier stiller kaution for lån til indskud i boliger, som er opført før 1964 og, at Herning Kommune yder kommunelån til boligindskud i boliger før 1964, såfremt den boligsøgendes bank på konkret forespørgsel afslår at yde lån på trods af, at der foreligger kaution fra Herning Kommune.


I de situationer, hvor Herning Kommune yder kommunelån til boligindskud som konsekvens af låneafslag fra den boligsøgendes bank, gælder følgende vilkår:
 

  • Der ydes alene lån til boligsøgende, hvis indkomst ikke overstiger kr. 175.619.

 
     Det skal bemærkes, at beløbsgrænsen har været uændret i en årrække og således        ligger væsentligt under den centralt fastsatte beløbsgrænse for boliger opført efter          1964, idet denne ligger på kr. 223.625. 

  • Afdragene på lånet fra Herning Kommunen skal påbegyndes umiddelbart efter låneoptagelsen

 

  • Lånet afdrages over maksimalt 5 år

 

  • Låntager betaler en årlig rente på 12,5 % af lånebeløbet - denne rentesats har været gældende i flere år.

   
Det skal anføres, at Kommunens administrative arbejde ved kommunelån er omfattende, idet der manuelt skal udfærdiges lånedokumenter og foretages rentetilskrivninger. Hertil kommer arbejdet med administration af afdragene.  

Kautionslån medfører ikke yderlige administrative opgaver for Kommunen efter at lånet er bevilget, da lånet herefter administreres af banken.  
 
 
Omfanget af kommunelån og kautionslån i Herning Kommune
Det kan oplyses, at Kommunen ved udgangen af 2012 kautionerede for kr. 265.290 kr. fordelt på 7 banker – tallet ved udgangen af 2013 foreligger endnu ikke.
 
64 personer ansøgte om kautionslån i 2013. Heraf fik 45 ansøgere afslag i bankerne - 19 ansøgere fik bevilget lånet i bankerne, og på baggrund heraf blev der ydet kautioner for en samlet værdi på kr. 196.500.
 
I 2013 er der givet 23 kommunelån med en samlet værdi på kr. 173.600.
 
Der henvises i øvrigt til uddybende oplysninger i vedlagte bilag.
 
Forslag til ny praksis i Herning Kommune

Forvaltningen anbefaler, at vilkårene for kommunelån og kautionslån ændres som følger:
 

  • At der ikke fremover tilbydes kommunelån, men i stedet henvises til mulighederne for at søge lån til boligindskud efter hjælpemulighederne i Lov om en aktiv socialpolitik, Pensionsloven samt Førtidspensionsloven.

 
 

  • At rentesatsen for eksisterende kommunelån fastsættes til 10 % med virkning fra 1. maj 2014

 

  • At der fortsat tilbydes kautionslån, og at indtægtsloftet for disse aktuelt fastsættes til kr. 223.625, svarende til det centraltfastsatte indtægtsloft for personer som søger lån til boligindskud i boliger opført efter 1964.

 

  • At reguleringen af indtægtsloftet for kautionslån fremover følger reguleringen af det centraltfastsatte indtægtsloft.

 

 

Konsekvenserne af foreslået ny praksis

Med en omlægning af praksis som foreslået sikrer Kommunen, at økonomisk svagtstillede personer, som har et akut behov for hjælp til boligindskud fortsat vil have adgang til denne hjælp.  

 

Antallet af personer, der som følge af ny praksis ikke ville kunne bevilges kautionslån, og som ikke kan opnå anden kommunal støtte til boligindskud vil være stærkt begrænset - et eventuelt afslag vil således være begrundet i at personens ønske om flytning til anden bopæl ikke kan henføres til uegnede boligforhold i nuværende bolig eller til personlige psykiske og/ eller sociale problemer som nødvendiggør en flytning.      

 

Omlægningen vil reducere Kommunens administrative arbejde i forhold til boligindskudslånene væsentligt, idet Kommunen herefter kun skal administrere én lånetype i stedet for de nuværende 2 lånetyper.
 
Endelig skal det anføres, at en omlægning af praksis som foreslået vil reducere Kommunens tabsrisici, idet Kommunen bærer den samlede tabsrisiko ved udstedelse af kommunelån, hvorimod tabsrisikoen er delt ligeligt imellem Stat og Kommune, når der ydes hjælp efter Lov om en aktiv socialpolitik, Pensionsloven samt Førtidspensionsloven.


Til orientering vedlægges uddybende oplysninger om gældende praksis i 6 omkringliggende kommuner. Heraf fremgår det, at ingen af de 6 kommuner yder kommunelån til boligindskud – 3 af de 6 kommuner yder dog kautionslån til boligindskud.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at der ikke fremover tilbydes kommunelån, men i stedet henvises til hjælpemulighederne i Lov om en aktiv socialpolitik, Pensionsloven samt Førtidspensionsloven
at rentesatsen for eksisterende kommunelån fastsættes til 10 % med virkning

fra 1. maj 2014 - de øvrige beskrevne afdragsvilkår fastholdes uændret

at der fortsat tilbydes kautionslån, og at indtægtsloftet for disse aktuelt fastsættes til kr. 223.625, svarende til det centraltfastsatte indtægtsloft for

personer som søger lån til boligindskud i boliger opført efter 1964

at reguleringen af indtægtsloftet for kautionslån fremover følger reguleringen af det centraltfastsatte indtægtsloft.

 


Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.

Sagsfremstilling

Bemærkninger til nøgletallene.  
 
Bruttoledigheden:
Herning Kommune har med 5,2 % fortsat en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet, og samtidig var bruttoledigheden i Herning Kommune i januar 2014 mindre end samme måned sidste år.
 
Førtidspension.
Antallet af nytilkendelser af førtidspension er stærkt faldende. I februar 2014 er der således tilkendt 11 nye førtidspensioner. Til sammenligning blev der tilkendt gennemsnitligt 23 førtidspensioner pr. måned i 2012.

 

Samtidig er det samlede antal førtidspensionister i Herning Kommune fortsat faldende. Det samlede antal er således faldet med godt 100 fuldtidspersoner fra januar 2013 til januar 2014.

Sygedagpengemodtagere

Antallet af sygedagpengemodtagere var i februar 2014 med 1209 sager højere end  samme måned sidste år (1119), mens antallet af sygedagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på over 52 uger er lidt højere end samme måned året før (193 i februar 2014 - 188 i februar 2013).

 

Manglende data

Som følge af kontanthjælpsreformen arbejdes der på centralt hold med at tilpasse statistikkerne til de nye ydelsestyper og visitationsgrupper. Det vedlagte nøgletalsark er derfor her ved udsendelsen til udvalget ikke fuldt opdateret. Data skulle blive tilgængelige inden mødet i udvalget. Hvis muligt eftersendes opdateret nøgletalsark og ellers medbringes opdateret nøgletalsark til mødet i udvalget.


Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status på nøgletallene til orientering.

 

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-8-14 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Orientering om gennemført tilsyn med andre aktører samt leverandører i 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Under punktet orienteres om det genenmførte tilsyn med andre aktører samt leverandører i 2013.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelserne har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses.

Bestemmelserne omkring tilsynet er fastsat i ”Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område”, LBK nr. 983 af 08/08/2013, § 16, hvoraf det fremgår, at ”Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på”.


Tilsynets omfang Tilsynet omfatter følgende:

  • ”Eksterne leverandører” – dvs. leverandører som udfører opgaver for kommunen – kommunen varetager dog fortsat myndighedsdelen

 

  • ”Andre aktører” – dvs. leverandører som både udfører opgaver for kommunen og som samtidig varetager myndighedsdelen.

 

Tilsynet har fokus på forløbets indhold, fysiske rammer, materialer og information, samt behovet for opfølgning/ forbedring.

 

Beskæftigelsesafdelingen har i samarbejde med Jobcentret gennemført tilsynsbesøg hos følgende "leverandører" og "andre aktører" i 2013:

                                                                                                                                                        [image]

 

Under punktet gives en mundtlig orientering om tilsynets gennemførelse.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer