Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 23. oktober 2013
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Ungeanalyse og styrket indsats for unge ledige i Herning kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udvalget orienteres her om status for arbejdet med ungeanalysen og den styrkede indsats for unge ledige.

Sagsfremstilling

Ny ungeindsats i Herning Kommune

Udvalget godkendte på møde den 11. juni 2013 tids- og implementeringsplanen for styrkelse af indsatsen for unge ledige i Herning kommune.

 

Det konkrete arbejde med udvikling af indsatser og metoder, ændret organisering og nye tiltag er nu godt i gang. Der er fastlagt en konkret organisering af udviklingsarbejdet, og status for de enkelte tiltag og processer følges løbende af en styregruppe, der udgøres af den øverste ledelse i Beskæftigelsesafdelingen.

 

Vedlagt denne dagsorden er den oversigt, hvor indsatsen løbende følges. Det overordnede billede er

  • at den aftalte tidsplan følges.

  • der arbejdes med implementeringen af de besluttede organisationsforandringer, herunder oprettelse af den nye ungeenhed for alle unge under 25 år uden uddannelse

  • den konkrete udvikling af tiltagene til styrket indsats for unge i fase1 er i gang

  • der arbejdes sideløbende og koordineret med dette, med implementeringen af kontanthjælpsreformen

 

Udvalget bliver løbende orienteret om status for arbejdet, og bliver ligeledes løbende præsenteret for oplæg til politisk prioritering, når der i arbejdet viser sig et behov for dette.

 

Der vil på mødet blive givet en uddybende redegørelse for den aktuelle status.

 

Øvrige tiltag målrettet unge ledige i Herning kommune

Ud over udvikling og implementering af en ny og forbedret samlet indsats for unge ledige i Herning kommune, iværksættes der løbende tiltag, der styrker indsatsen for unge ledige. Nedenstående oplistning skal ses som en ikke-udtømmende oplistning af eksempler på dette:

 

  • Styrket samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole, f.eks. i form af brobygningsforløb for unge ledige, samt samarbejde i lyset af kontanthjælpsreformen

  • Industrien som karriere valg for unge. Som udløber af LBR konference afholdt i februar i år, er der i Herning Kommune etableret et projekt, der på tværs af politik- og forvaltningsområderne beskæftigelse, uddannelse og erhverv, skal arbejde med at fremme, at flere unge retter deres erhvervsvalg mod industrien og produktionserhvervene. Arbejdet skal også ske i et tæt samspil med erhvervsskolen og andre relevante eksterne interessenter. Aktuel status er, at der har nu været afholdt første møde i den politiske følgegruppe, der afholdes fortsat hyppige møder i den administrative styregruppe og projektleder arbejder intenst med at løbe de første konkrete tiltag i gang.

  • Styrket samspil med Produktionsskolen. Procedurerne i Jobcentrets indgang er justeret, således at det sikres, at alle unge under 25 uden uddannelse og uden anden plan, henvises til Produktionsskolen, hvor der er gode muligheder for afklaring af den unges uddannelsesveje.

  • Løbende driftsmæssige tilpasninger af indsatsen for unge. Der foregår løbende tilpasninger i indsatsen for unge - f.eks. i jobcenteret og kompetencecenteret, der arbejder med de unge jobparate ledige. Når Jobcenteret skal finde vikarer til at indgå i jobrotationsprojekter, tilstræbes det at der altid er mindst en ung under 25 år, der henvises til samtale. Den endelige afgørelse om ansættelse af vikaren er op til virksomheden.

Notat om ungeledighed

Vedlagt dette dagsordenspunkt er et notat om ungeledighed. Notatet er udarbejdet i forbindelse med arbejdet med budgettet for det kommende år. Notatet vedlægges til udvalgets orientering.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1312-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Status på reform af førtidspension og fleksjob - fokus på resourceforløb

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udvalget orienteres med dette punkt om status for arbejdet med reformen af førtidspension og fleksjob, herunder om status for arbejdet med ressourceforløb.

Sagsfremstilling

Generel status for implementeringen af førtids- og fleksjobreformen i Herning Kommune

Ressourceforløb blev indført som et led i den samlede reform af førtidspension og fleksjob.

Generelt er implementeringen af denne reform på plads;

  • der har i første halvår 2013 været arbejdet i to rehabiliteringsteams - et for kontanthjælpssager og et for sygedagpengesager. Dette er nu smeltet sammen til ét rehabiliteringsteam, hvor regionen fra 1. august 2013 deltager med sundhedskoordinator

  • tilgangen til førtidspension er reduceret markant (i gennemsnit 6 pr måned i perioden april til september 2013 mod i gennemsnit 20 pr måned i samme periode sidste år.)

  • brugen af ressourceforløb er i gang

  • der er sat gang i fleksjob på få timer til de mest udsatte

 

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har i slutningen af september rettet henvendelse til alle borgmestre med en opfordring til at øge anvendelsen af ressourceforløb i kommunerne. Ministerens henvendelse er vedlagt dette punkt som bilag. På baggrund af ministerens henvendelse gennemgås i det følgende fakta om ressourceforløb; hvad er et ressourceforløb, hvor mange er i gang sat i Herning, hvordan bruges de, hvad er planerne for den fremadrettede udvikling og anvendelse i Herning.

 

Ressourceforløb i Herning kommune  

1. Hvad er ressourceforløb?

Ressourceforløb skal sikre, at borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at borgeren på sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse.
 
Målgruppen for ressourceforløb er personer, for hvem det er overvejende sandsynligt, at de – i fravær af en særlig indsats – vil ende på førtidspension. Borgere, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også fået ressourceforløb.
 
For at tilbyde et ressourceforløb skal kommunen kunne dokumentere, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har virket, og at yderligere indsats efter beskæftigelseslovgivningen ikke vurderes at kunne bringe borgeren i uddannelse eller job på kortere sigt.
 
I ressourceforløbet får borgeren en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Indsatsen kan bestå af alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed i dag på beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Det kan fx være: tilbud om brobygning til uddannelse, med nødvendig støtte, behandling for misbrug, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, kurser i at håndtere fx stress/angst, aktivitetstilbud på væresteder, støtte- og kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning, mentorstøtte, fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde), motion.
 
2. Hvordan ser det ud i Herning og i nabo kommuner?

Som det fremgår af nedenstående tabel, er antallet af ressourceforløb i gangsat i årets første otte måneder beskedent. Det gælder både for Herning og for nabo kommunerne. Der er variationer kommunerne i mellem, og dette kan til dels tilskrives forskelle i kommunernes størrelser.

 

[image]

kilde: www.jobindsats.dk


Ud fra forudsætningerne bag reformen om førtidspension og fleksjob, har ministeriet beregnet, at der i Herning inden årets udgang skulle være i gangsat 186 ressourceforløb. Ministeren udtrykker på den baggrund i sin henvendelse bekymring over det aktuelle antal ressourceforløb.
 

3. Hvordan anvendes ressourceforløb i Herning aktuelt?

Halvdelen af de ressourceforløb, der indtil videre er etableret, er til borgere, der op til ressourceforløbet har modtaget sygedagpenge. 20 % kommer fra kontanthjælp, 20% var uden forsørgelse og de sidste 10 % fra ledighedsydelse (ledige fleksjobbere).
 
Ud over koordinering af igangværende behandling, er det gennemgående kendetegn i de etablerede ressourceforløb indtil videre, at borgerne har haft behov for ”ro” i en periode, inden den mere målrettede beskæftigelsesindsats vil kunne have effekt.
 
Når der kommunerne i mellem drøftes erfaringer med ressourceforløb, er det gennemgående spørgsmål ”hvad er et ressourceforløb og hvad er det gode ressourceforløb?” - ligner det noget af det vi allerede gør for borgeren – bare mere tværfagligt og koordineret eller? Der tegner sig samtidig et billede af, at der kan være behov for at udvikle nye tilbud (tværfaglige) særligt for borgere med psykiske udfordringer.
 
Det bør i øvrigt bemærkes, at en del af de borgere, der kunne være have været i ressourceforløb, i stedet er visiteret til ”små” fleksjob – dvs. fleksjob på få timer pr uge. Konkret er der siden 1. januar oprettet 68 fleksjob, der har så lavt et timetal, at de ikke kunne have været oprettet før reformen. 

 

4. Fremadrettet udvikling og anvendelse af ressourceforløb

Ved opstarten af de to rehabiliteringsteams blev afholdt opstarts workshops med et rigtigt godt udbytte for de deltagende. Der er derfor takket ja til et tilbud fra beskæftigelsesregionen om en implementeringsworkshop med ekstern støtte (fra mploy, der også forestod den oprindelige workshop).
 
Der er helt aktuelt en ansøgningsrunde i gang til en pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats. Beskæftigelsesafdelingen indsender ansøgning til denne pulje. Med arbejdet i rehabiliteringsteamet sat godt på sporet, er initiativets timing helt rigtig i forhold til at komme videre med udviklingen af den tværfaglige indsats – dvs. udvikle ressourceforløb med et indhold, der svarer til lovens intentioner.
 
Udvikling af ressourceforløb og indholdet i disse vil kunne bære frem til et oplæg til politisk stillingtagen til, hvordan ressourceforløb skal anvendes i Herning kommune. Stillingtagen forventes at kunne være i form af principper for brug af ressourceforløb.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Udvalget ønsker at drøfte reform af førtidspension og fleksjob og herunder ressourceforløb igen i starten af 2014.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes. På dette møde sættes der særligt fokus på førtidspension og fleksjob samt ressourceforløb.

Sagsfremstilling

Bemærkninger til nøgletallene.  

 

Bruttoledigheden:

Herning Kommune har fortsat en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet, og samtidig var bruttoledigheden i Herning Kommune i august 2013 mindre end samme måned sidste år.

 

Antal kontanthjælpsmodtagere:

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet lidt i august 2013 i forhold til i juli, men er stadigvæk væsentligt højere end samme måned sidste år. Der er  primært tale om et større antal jobklare kontanthjælpsmodtagere.

 

Førtidspension - nytilkendelser.

Antallet af nytilkendelser af førtidspension er stærkt faldende. I perioden april - september 2013, hvor der udelukkende er tilkendt førtidspension efter den nye ordning, der trådte i kraft 1. januar 2013, er der i gennemsnit tilkendt 6 førtidspensioner pr. måned, hvor der til sammenligning blev tilkendt gennemsnitligt 23 førtidspensioner pr. måned i 2012.
I andet kvartal 2013 er antallet af nytilkendelser af førtidspension i forhold til befolkningstallet faldet både i Herning og på landsplan, og Herning nærmer sig landsgennemsnittet.

 

Sygedagpengemodtagere

Antallet af sygedagpengemodtagere var i september 2013 noget højere end samme måned sidste år, og det samme gjorde sig gældende for antallet af sygedagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på over 52 uger. Der er iværksat udredning af baggrunden for dette med henblik på at identificere korrigerende handlinger.

 

Tema

Denne gang er temaet reform af førtidspension og fleksjob samt ressourceforløb.

Der henvises til det særskilte dagsordenspunkt om Status på reform af fleksjob og førtidspension

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning

 

at udvalget drøfter status med henblik på eventuelle kommentarer

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.22.02-G01-1-13 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Forslag til mødekalender 2014 for Beskæftigelsesudvalget

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Administrationen fremlægger forslag til mødeplan for 2014.

Sagsfremstilling

Der foreslås på baggrund afholdt 11 møder i Beskæftigelsesudvalget i løbet af 2014.
 
Af hensyn til budget og årsregnskab ligger møderne fast i ugerne 13, 34 og 43.

Alle møder starter kl. 8.30.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at forslag til mødeplan godkendes.

Beslutning

Mødet i august flyttes til den 19. august 2014.

 

Mødekalenderen blev i øvrigt godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer