Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 23. januar 2013
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes. På dette møde sættes der særligt fokus på indsatsen for udfaldstruede forsikrede ledige - akutpakkeindsatsen og akutjobordningen.

 

Jobcenterleder Troels Kjærgaard deltager i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I vedlagte nøgletalsark findes tal for såvel aktuel status, som udvikling i forhold til antal ydelsesmodtagere og indsatsen i forhold til de lokalpolitiske mål. I det følgende sættes fokus på indsatsen for udfaldstruede forsikrede ledige. 

 

Indsatsen for udfaldstruede ledige

Det fremgår af nøgletalsarket, at i alt 785 borgere i Herning Kommune har modtaget brev om, at de er omfattet af akutpakke indsatsen. Heraf er 473 aktuelt (16-1-13) ledige.

 

Heraf har 416 ønsket særlig kontakt med jobcenteret, og 102 har sagt ja tak til at få tilknyttet en personlig jobformidler.

 

Den aktuelle status for antal opslåede akutjob viser, at der i perioden 20-10-12 til 9-1-13 i alt har været opslået 60 akutjobs.

 

[image]

 

Nedenstående figur viser i hvilket omfang ledige omfattet af akutpakke indsatsen er blevet afmeldt i region Midtjylland.

 

[image]

 

Som det ses i tabellen, er 34 % af de akutpakke ledige afmeldt i Herning, hvilket er en større andel end regionsgennemsnittet.

 

Indsatsen i Herning er tilrettelagt i overensstemmelse med de på landsplan indgåede aftaler. Derudover er der i værksat lokale initiativer; f.eks. annoncering og samarbejde med Erhvervsrådet.

 

På mødet vil jobcenterleder Troels Kjærgaard give en uddybende beskrivelse af den samlede indsats for udfaldstruede forsikrede ledige i Herning kommune, herunder også om brugen af den særlige uddannelsesordning for forsikrede ledige, der mister dagpengeretten i løbet af første halvår af 2013.

 

Behandling af nøgletal på beskæftigelsesområdet - fremadrettet.

På baggrund af drøftelser i udvalget på sidste møde foreslås det, at nøgletalsarket fremad rettet vedlægges dette punkt som bilag, men at den samlede gennemgang af nøgletallene undlades - såvel i sagsfremstilling som på mødet.

 

I stedet udvælges til hvert møde et tema, hvor status og udvikling drøftes i dybden.

 

Data grundlaget vil denne gang også være 2012. Først i februar vil der være data for 2013.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at den fremlagte status tages til efterretning

 

at udvalgte drøfter status med henblik på eventuelle kommentarer
at drøftelser af nøgletallene fremadrettet tematiseres

Beslutning

Jobcenterleder Troels Kjærgaard og konst. afsnitsleder Kent Hesel orienterede udvalget om indsatsen for udfaldstruede forsikrede ledige.

 

Udvalget drøftede den fremlagte status.

Udvalget ønsker løbende at følge den særlige uddannelsesindsats for udfaldne forsikrede ledige.

 

Orienteringen blev herefter taget til efterretning.

 

Udvalget tiltrådte, at behandlingen fremadrettet tematiseres.

 

På møde i februar sættes fokus på jobrotation og organiseringen omkring førtidspension og fleksjob.

 

 

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Udvalget besluttede på møde i december 2012 at iværksætte en pilot analyse og prioriterings projekt for unge jobklare (match 1) kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere.
 
Udvalget besluttede, at der til udvalgets møde i januar skulle afdækkes behov og muligheder for nye tiltag for denne gruppe, og udarbejdes et katalog med forslag til nye tiltag / supplerende indsats. Dette fremlægges hermed til udvalgets behandling.

Sagsfremstilling

Indsatsen for unge ledige er et meget højt prioriteret indsatsområde i beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune. Beskæftigelsesudvalget har derfor valgt at iværksætte en grundig analyse af gruppen af unge ledige generelt. Samtidig besluttede udvalget at iværksætte en pilotanalyse for en afgrænset gruppe - nemlig jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med en ledighed på 5 uger eller mere.

 

Et udtræk fra fagsystemmet Workbase den 7. januar 2013 viste, at der var 172 jobklare ledige unge under 25 år på kontanthjælp med 5 ugers ledighed eller mere. Udtrækket repræsenterer et øjebliks billede - status på netop denne dato. I det følgende er det denne status, der er lagt til grund for beskrivelsen af målgruppen.
 
Fordelingen på køn viser, at der er tale om 89 kvinder og 83 mænd - en ligelig kønsfordeling.

116 af de ledige havde været ledige under 26 uger. 56 har været ledige i 26 uger eller mere.

Med hensyn til aktivering viser status, at den 7. januar 2013 var 32 af disse ledige i gang med løntilskud eller virksomhedspraktik, 13 var i gang med vejledning / opkvalificering, mens 127 alene var aktivt jobsøgende eller friholdte f.eks. på grund af barsel (17).

 
Kontanthjælpsteamet i Kompetencecentret og medarbejdere fra Kompetencecentret på Viborgvej har manuelt gennemgået de 172 unge og har kategoriseret dem ud fra følgende kategorier, som på forhånd var aftalt af arbejdsgruppen.:

  • på vej i uddannelse eller job; er fuldt afklaret, skal starte i job eller uddannelse

  • uddannelsesparate; kan starte på en uddannelse, men det er endnu ikke fastlagt hvilken og hvornår

  • arbejdsmarkedsparate; er ikke klar til uddannelse, men er helt parat til at kunne starte i job

  • særlige behov; har brug for særlig støtte / særlig indsats for at kunne starte i job eller uddannelse

  • ny sag; den unge er netop overgået til denne konsulentgruppe, enten som ny-ledig, eller fordi den unge er gået fra at være indsatsklar (match 2) til at være jobklar (match 1)

  • er afmeldt; den unge er i perioden mellem den 7. januar og tidspunktet for gennemgangen blevet afmeldt - de fleste fordi de er gået i gang med uddannelse

  • på barsel

  • hos anden aktør; beskæftigelsesindsatsen varetages af anden aktør og de konsulenter, der har gennemgået sagerne er derfor ikke i stand til at foretage kategoriseringen

Kategoriseringen viste følgende resultat:

[image]

 

Arbejdsgruppen har herefter kvalitativt drøftet, hvilke udfordringer den enkelte gruppe af unge ledige har, for der ud fra at kunne vurdere behovet for forandringer i indsatsen.

 

På baggrund af denne drøftelse er udarbejdet forslag til forandringer af indsatsen.

 

Udvalget vil på mødet blive præsenteret såvel beskrivelsen af den enkelte gruppes udfordringer, som for forslag til forandringer med henblik på en første drøftelse af disse.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter den fremlagte status med henblik på kommentarer

 

Beslutning

Kopi af det gennemgåede oplæg blev udleveret på mødet.

 

Udvalget drøftede den fremlagte status, herunder de fremlagte forslag til forandringer af indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år.

 

Udvalget ønsker til næste møde forslagene yderligere beskrevet, herunder med beregninger af økonomien i forslagene.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Unge analyse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Unge analysen er under udarbejdelse. Der arbejdes aktuelt med at udforme analysens problemformulering. Udvalget orienteres med dette punkt om status for arbejdet.

Sagsfremstilling

Udvalget besluttede i november 2012, at der skulle udarbejdes en analyse af unge ledige i Herning kommune med henblik på at optimere indsatsen for unge ledige. Udvalget blev på mødet i december 2012 orienteret om status for arbejdet, herunder for tidsplanen for arbejdet.

 

I overensstemmelse med den fremlagte tidsplan, har arbejdsgruppen siden da arbejdet med at indsamle input til problemformuleringen fra en række forskellige interessenter; interne enheder i Beskæftigelsesafdelingen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, arbejdsgivere, faglige organisationer, Center for Børn og Læring m.fl.

 

Arbejdsgruppen består af medarbejdere fra Beskæftigelsesafdelingen samt repræsentant fra Forretningsudvikling.

 

Der vil på mødet i udvalget blive givet en uddybende orientering om status for arbejdet, og udvalget vil på mødet blive præsenteret for forslag til analysens problemformulering.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Kopi af det gennemgåede oplæg blev uddelt på mødet.

 

Udvalget drøftede oplægget og tog herefter orienteringen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-A00-2-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Niveaumål for ministermålene i Beskæftigelsesplan 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

I forbindelse med godkendelsen af Beskæftigelsesplanen for 2013 besluttede udvalget, at niveaumålene for ministermålene skal godkendes af udvalget inden beskæftigelsesplanens offentliggørelse. Med den sag fremlægges disse niveuamål til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

I henhold til lov om ansvar for og styring af beskæftigelsesindsatsen udmelder Beskæftigelsesministeren for hvert år indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål skal indgå i kommunernes tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen, og der skal således fastsættes nivueaumål for ministerens mål i kommunens årlige beskæftigelsesplan.

 

Ved godkendelsen af Beskæftigelsesplan 2013 var det ikke muligt at fastsætte niveaumål for alle ministermål, og udvalget besluttede derfor at behandle disse niveua mål, når det var muligt og inden planens offentliggørelse.

 

Beskæftigelsesministerens mål - som de fremgår af den godkendte Beskæftigelsesplan 2013:

  1. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2013 (år til dato) være på X pct, svt. en stigning på X procentpoint fra december 2011 til december 2013

 

  1. Tilgangen til førtidspension skal begrænses til 386 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 10 pct. fra december 2011 til december 2013

  2. Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger – skal begrænses til 663 personer (antal personer) i december 2013, svt. et fald på 10 pct. fra december 2011 til december 2013.

  3. Der gennemføres i 2013 en gentagelse af tilfredshedsmålingen fra 2012 blandt virksomhederne i Herning kommune. Andelen af virksomheder som udtrykker tilfredshed med Beskæftigelsesafdelingens service og tilbud skal være 15% større i målingen for 2013 end i 2012.

 

Der var således ved godkendelsen af Beskæftigelsesplanen indarbejdet forslag til niveaumål vedrørende ministermål 2, 3 og 4.

 

Niveaumålene vedr. mål 3 og 4 foreslås af administrationen fastholdt.

 

Niveuamålet for ministermål 2 (tilgang til førtidspension) er efter beskæftigelsesplanens godkendelse foreslået ændret af beskæftigelsesregionen som følge af førtidspensions og fleksjob reformen. Med afsæt i reformens budgetforudsætninger foreslås måltallet for tilgangen i Herning fastsat til 123 i 2013, svarende til en nedgang på 50% i forhold til 2011.

 

Administrationen anbefaler, at regionens forslag følges, og måltallet dermed nedjusteres til 123 i 2013.

 

Ministermål 1 siger, at flere unge skal have en uddannelse. Måltallet opgøres som en uddannelsesgrad. Det vil sige, der måles på, hvor stor en del tiden den ledige unge, der påbegynder en uddannelse, er i uddannelse.  

 

Måltallet måler altså både, om det lykkes at få unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse til at gå i uddannelse, og i hvor høj grad det lykkes at fastholde de unge i uddannelse.

 

Målet opgøres som år til dato. Det vil sige, at uddannelsesgraden vil blive højest, jo tidligere på året den ledige påbegynder en uddannelse (og bliver i den). 

Der foreligger først nu data vedrørende det første ministermål (uddannelsesgraden for unge ledige), ligesom Beskæftigelsesregion Midtjylland har fremsendt orientering om, at regionen har indstillet til Det Regionale Beskæftigelsesråd at målet for region Midtjylland i 2013 bliver en uddannelsesgrad på 26%, hvilket er en stigning på 5,3 procentpoint i forhold til 2011 (hvor uddannelsesgraden i regionen var 20,7%).

 

Samtidig med denne indstilling er der til de enkelte jobcentre / kommuner fremsendt forslag om målfastsættelse i kommunerne.

 

Forslaget for Herning er:

 

Resultat i 2011: 21,4 %

Mål 2013: 26,4 %

Stigning på: 5,0 pct. point.

 

hvilket er et højere mål end regionsgennemsnittet, men en lavere stigning, fordi Herning i 2011 lå over regionsgennemsnittet.

 

Der foreligger ikke historiske data for uddannelsesgraden.

 

Da indsatsen for unge ledige er højt prioriteret i Herning, herunder indsatsen for at sikre uddannelse til unge, anbefaler administrationen at følge regionens relativt ambitiøse anbefaling for målfastsættelsen og fastsætte denne til det foreslåede niveau.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at de fremlagte forslag til niveaumål godkendes

 

at Beskæftigelsesplan 2013 konsekvensrettes som følge af dette (bilag 1)

 

at Beskæftigelsesplan 2013 herefter offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Sagsnr.: 27.06.08-A21-1-12 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Udviklingsstrategi 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 x
 x
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Ejnar Tang

Sagsresume

Herning Kommunes input til Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2014 på det sociale område m.v. for Social, Sundhed og Beskæftigelse foreligger til godkendelse.
 
Inputtet har været i høring blandt Handicaprådet, Udsatterådet og lokale brugerorganisationer. Høringssvar med administrationens bemærkninger foreligger til orientering.  

 

Inden for Beskæftigelsesudvalgets ressortområde er det CEB botræning efter Servicelovens § 107 og CEB beskyttet beskæftigelse efter samme lovs § 103, der ligger inden for det rammeaftalebelagte område. I skemamaterialet fremgår disse tilbud af feltet "andre" under 2. Voksne med psykisk handicap.

Sagsfremstilling

Fra marts 2011 har kommunerne fået ansvaret for koordineringen på det specialiserede socialområde, herunder udarbejdelse af rammeaftaler mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland.  

 

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.


Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest 1. juni og Styringsaftalen 15. oktober.

 

Der er i lovgivningen udstukket nogle indholdsmæssige retningslinjer, som blandt andet betyder, at der i Udviklingsstrategien skal være et samlet skøn over behovet for oprettelse af nye pladser med videre. Det betyder også, at der skal indhentes kommunale vurderinger og skøn af behov for pladser samt oplysninger om kommunale/regionale overvejelser om tilbudsviften som driftsherre.  

 

Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler af 13. marts 2011 skal kommunalbestyrelserne og regionsrådene i forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til det formål er der på tværs af de fem rammeaftalesekretariater og KL lavet et fælles koncept for, hvordan koordinationen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger skal udmøntes i praksis – herunder ensretning af oplysninger, der indhentes.  
 
Som følge heraf er der indarbejdet et nyt skema i bilag 1, hvor kommunen på baggrund af skøn og vurdering beskriver sit forventede behov for hvert af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og samlet set for de sikrede afdelinger.  

 

Beskæftigelsesudvalget har kun en lille aktie i det rammeaftalebelagte område. Det drejer sig om Servicelovens § 107, CEB botræning, og samme lovs § 103, CEB, beskyttet beskæftigelse. Målgruppen på disse tilbud er borgere med psykosociale vanskeligheder, dårlig begavelse ofte i kombination med psykiatri, adhd eller andre vanskeligheder. I skemamaterialet fremgår målgruppen af feltet "andre" under 2. Voksne med psykisk handicap.

 

Høring
Herning Kommunes input til Udviklingsstrategi 2014 er sendt i høring i Handicaprådet, Udsatterådet og lokale brugerorganisationer:  ¨

 

  • Handicaprådet

  • Udsatterådet (kun input på voksenområdet)

  • DH Herning

  • Landsforeningen Autisme, Kredsforening MidtVest

  • LEV Herning

  • SIND - Ringkøbing Kreds

  • Hjerneskadeforeningen, lokalforening Midt/Vest

  • ADHD - lokalafdeling Midt/Vest

 
Herning Kommune har modtaget høringssvar fra:

  • Handicaprådet

  • Udsatterådet

  • DH Herning

  • SIND, Ringkøbing Kreds

 
Høringssvar og administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt som bilag.


Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af Social, Sundhed og Beskæftigelses input til Udviklingsstrategien.
 
Deadline for at sende Herning Kommunes input til Udviklingsstrategi 2014 til Sekretariatet for Rammeaftaler er 10. januar 2013. Vedlagte skema er sendt til Sekretariatet for Rammeaftaler inden deadline med forbehold for fagudvalgenes bemærkninger.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at høringssvarene tages til efterretning, hvilket indebærer, at de ikke giver anledning til ændringer i Herning Kommunes input til Udviklingsstrategi 2014

 

at Beskæftigelsesudvalget godkender bilag 1, som indeholder afkrydsningsskema med vurdering af behov m.v. på voksenområdet (1), fritekstskema (2), skema vedrørende lands- og landsdelsdækkende tilbud (3) samt kommunens overvejelser om tilbudsviften (4) 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-904-11 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Status for implementering af forandringstiltagene i beskæftigelsesindsatsen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Der orienteres med dette punkt om status for implementeringen af de besluttede forandringstiltag.

Sagsfremstilling

Vedlagt denne sag er en opdateret oversigt over status for implementering af de 26 forandringsforslag. Det overordnede billede er, at implementeringen fortsat forløber planmæssigt.

 

Der vil på mødet blive givet en uddybende status for arbejdet med implementeringen.

 

Det foreslås, at der i 2013 følges op på udmøntningen af tiltagene én gang pr. kvartal.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning,

 

at udvalget drøfter den fremlagte status med henblik på eventuelle kommentarer.

 

at udvalget fremover orienteres om status hvert kvartal - næste gang på møde i april


Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1082-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Indsatsplan for helhedsorienteret sagsbehandling i Herning Kommune 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Udvalget besluttede på møde i oktober 2012, at der på udvalgets møde i januar skal præsenteres en konkret indsatsplan for den helhedsorienterede indsats i 2013. Denne indsatsplan fremlægges her til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Helhedsorienteret sagsbehandling kaldes i Herning Kommune for Helhedsorienteret Indsats (HOI).

Herning Kommune har siden 1997 arbejdet systematisk med indsatsen mod socialt bedrageri. Opgave har siden 1. april 2009 været organiseret i Beskæftigelsesafdelingen med ansættelse af 1 fuldtids ansat helhedskoordinator.
 
Strategien for HOI er baseret på 4 indsatser:

  1. Forebyggelse af snyd, ved at sikre gode og helhedsorienterede sagsgange.

  2. Forebyggelse af snyd, ved at kommunikere og informere borgerne om rettigheder, pligt og eventuelle sanktioner.

  3. Opdagelse af snyd ved at opbygge et kontrolmiljø, hvor kommunale sagsbehandlere indgår i et tæt samarbejde, samtidig med at borgere har mulighed for at henvende sig.

  4. Behandling af sager, hvor der er mistanke om snyd, med henblik på at bringe forholdet i orden, stille krav om tilbagebetaling samt evt. at overdrage sagen til politiet.

 

Beskæftigelsesudvalget drøftede på møde i oktober 2012 den helhedsorienterede indsats i Herning Kommune og besluttede der, at forslag til indsatsplan for 2013 skulle fremlægges for udvalget i januar 2013.

 

Forslag til indsatsplan i 2013 - Helhedsorienteret indsats:

  

  • Herning Kommune har gode erfaringer med samarbejdet med SKAT i forhold til indsatsen mod socialt bedrageri. En væsentlig indsats i 2013 vil være en videreførsel og en videreudvikling af dette samarbejde.

 

  • Etableringen af Udbetaling Danmark (UDK), hvor opgaver med administration / udbetaling af en række ydelser overgår fra Borgerservice i kommunen til Udbetaling Danmark giver behov for at udvikle nye samarbejdsrelationer mellem kommunen og UDK. Dette vil også være en indsats i 2013.

  • Der vil i 2013 blive sat ekstra fokus på mere kontrol og tættere opfølgning i forhold til de ydelser, der fortsat udbetales af kommunen; kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobtilskud.

  • I første kvartal 2013 vil indsatsen være fokuseret på konkret sagsarbejde med anmeldte sager. Der modtages aktuelt 2 - 3 anmeldelser hver dag. Et stadigt stigende antal af anmeldelser modtages via funktionen på www.borger.dk. 30 - 40 % af anmeldelserne kommer fra enheder i Kommunen eller fra andre myndigheder.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender det fremlagte forslag til indsatsplan

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer