Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 20. august 2013
Mødested: C3.14

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.30.00-S55-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Politisk budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 serviceområde 17 forsørgelse og beskæftigelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Per Vallebæk

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 30. juni 2013, samt tilgængelig viden om aktivitetsniveau.
Sammenfattende viser opfølgningen et forventet forbrug på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse på 1.177,9 mio kr, hvilket er 3,5 mio kr mere end det korrigerede budget for 2013.

Sagsfremstilling

Det forventede regnskab sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema:

 

[image]

 

Den marginale afvigelse mellem forventet forbrug og budget samlet set på serviceområdet dækker over forskydninger mellem delområder:

  • der forventes et lavere antal forsikrede ledige - 1775 mod 1923 i budgettet og 1786 ved forårets budgetopfølgning, og dermed et lavere forbrug på medfinansiering af a-dagpenge og indsats for forsikrede ledige

 

  • der forventes i stedet et forbrug på 12,5 mio kr på seniorjob mod forudsat 4,5 mio kr i budgettet, sfa. at væsentligt flere ledige har valgt at benytte denne ordning. Af tekniske hensyn er det forventede forbrug på seniorjob i det forventede regnskab anført til 8,1 mio kr, idet de resterende 4,4 mio kr forventes tilført området via de DUT-midler kommunen modtager i forlængelse af økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

  • ligeledes forventes et forbrug på 13,4 mio kr på særlige uddannelsesordning for ledige, der mister retten til a-dagpenge. Denne ordning er vedtaget af Folketinget efter Byrådets godkendelse af Herning Kommunes budget, og er efter første budgetopfølgning blevet forlænget til at gælde hele 2013.

  • med afsæt i regnskabet for 2012 forventes et mindre forbrug på udgifter til den aktive indsats. Det bemærkes desuden, at refusions- og konteringsreglerne er ændret for STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) for kontanthjælpsmodtagere, hvilket betyder at forbruget på denne ordning fra 1-8-13 og frem er flyttet fra konto 05.68.90 (aktiv indsats) til 05.68.98 (beskæftigelsesordninger).

  • der forventes et større forbrug på kontanthjælp sfa. et større antal kontanthjælpsmodtagere end forudsat i budgettet.

  • der forventes et mindreforbrug på førtidspension, som følge af et lavere antal nytilkendelser

  • samtidig er der nu forsigtigt skønnet et forbrug på ressourceforløb på 1,5 mio kr. Målgruppen for ressourceforløb er borgere, der før reformen af førtidspension ville have fået tilkendt en førtidspension.

 

Det bemærkes, at budgetopfølgningen er baseret på viden om bogført forbrug pr. 30. juni 2013, samt på tilgængelig viden om kendt aktivitetsniveau, og en prognose for udviklingen resten af året.

 

Det bemærkes endvidere, at der i det forventede regnskab på de enkelte udgiftsområder er korrigeret for de beløb, der ligger i DUT-midlerne. Et eksempel på dette er seniorjob, hvor det vurderes at forbruget i Herning i 2013 bliver 12,5 mio kr. I vedlagte bilag er angivet 8,1 mio kr, idet de resterende 4,4 mio kr forudsættes tilført området via DUT.

 

Af hensyn til den økonomiske styring er der behov for budgetomplaceringer inden for serviceområdet inden for det eksisterende budget, jvf. de anførte forskelle i vedlagte bilag.

Det indstilles, at beskæftigelsesudvalget godkender disse budgetomplaceringer.

 

Opfølgning på forandringsplanen
Med den godkendte plan for forandring af beskæftigelsesindsatsen er det i budgettet for 2013 forudsat en reduktion på 22,5 mio kr, heraf 8,9 mio kr i form af mindre indsats, og 13,6 mio kr i form af mere virksomhedsrettet indsats.

 

I nærværende budgetopfølgning indgår en forventet samlet besparelse på 23,2 mio kr, heraf 16,8 mio kr på mindre indsats og 6,4 mio kr på mere virksomhedsrettet indsats.

 

 

Ikke refusionsberettigede administrationsudgiftersøges overført fra serviceområde 20 til serviceområde 17 fra 2013 og frem

I henhold til gældende konteringsregler skal lønudgifter til administrative opgaver i forbindelse med lediges og sygemeldtes deltagelse i aktive beskæftigelsestilbud konteres på hovedkonto 06 (og dermed serviceområde 20), mens udgifter til selve tilbuddet konteres på hovedkonto 05 (serviceområde 17). Da der er tale om medarbejdere, der i varierende omfang arbejder med hver af disse opgaver budgetteres og konteres lønudgifterne på hovedkonto 05 og overføres en gang om året, efter konkret tidsregistrering, til hovedkonto 06. Med den nuværende opdeling på serviceområder giver dette et styringsmæssigt slør og en uhensigtsmæssig kompleksitet i forhold til det endelige regnskab.

 

Det anbefales derfor, at konto 06.45.53.1 sted nr. 653002.05 overføres fra serviceområde 20 til serviceområde 17. Konkret i 2013 er der på kontoen budgetteret med et forbrug på 7.670.000 kr og samme beløb i 2014-2017.

 

Bevilling til kompenserende specialundervisning søges overført til serviseområde 13, Handicap og Psykiatri fra 2013 og frem

I sammenhæng med den tidligere besluttede administrative origanisatoriske flytning af AOF og FOF Hernings kompenserende speicialundervisning for voksne fra Center for Børn og Forebyggelse til Handicap og Psykiatri anbefaler administrationen her, at det årlige budget på 03.22.17 specialpædagogisk bistand til voksne under serviceområde 17 på 504.000 kr overføres til serviceområde 13, Handicap og Psykiatri fra 2013 og frem.

 

Revision af udvalgets budgetforslag for 2014

I henhold til Herning Kommunes budgetvejledning for Budget 2014, skal udgiftsbehovet på serviceområde 17 opdateres, når økonomiaftalen foreligger i juni 2013 i henhold til de nye forudsætninger i økonomiaftalen.

 

Administrationen har foretaget denne opdatering og fremlægger her et opdateret forslag til budget på serviceområde 17 til udvalgets godkendelse.

 

[image]

 

Bemærkninger til opdateringen:

 

  • generelt er opdateringen af budgetforslaget baseret på det forventede regnskab for 2013 som det ser ud ved halvårsopfølgningen, samt ny viden om budgetforudsætninger som er lagt ind i økonomiaftalen mellem regeringen og KL i juni 2013.

  • de økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreform er ikke indregnet, idet disse ikke er forhandlet endnu mellem regering og KL. I lovens forarbejder er der lagt op til en besparelse på området. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere den relative besparelse i Herning.

  • den nye arbejdsmarkedsydelse er indtil videre kun aftalestof, og vil først blive omsat til lov først i det nye folketingsår 

  • der er nu indregnet færre tilkendelser af førtidspension i budgetforslaget som følge af reformen af førtidspension

  • Generelt er DUT midler holdt ude af budgetforslaget; eksemplet på dette er også her seniorjob, hvor der er angivet et budgetforslag på 12,5 mio kr, mens der reelt forventes brugt 17,7 mio kr. Forskellen på 5,2 mio kr forventes tilført området via DUT midlerne.

  • også i budgetforslaget for 2014 er STU for kontanthjælpsmodtagere flyttet fra 05.68.90 til 05.68.98 (se overfor under budgetopfølgning for 2013). Det overførte beløb er selvsagt større, da det vedrører hele 2014.

 

Der vil på mødet blive givet en uddybende gennemgang af såvel budgetopfølgning, som det opdaterede budgetforslag. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at de i sagen beskrevne omplaceringer af budgetbeløb foretages inden for det eksisterende budget

 

at konto 06.45.53.1 sted nr. 653002.05 Ikke refusionsberettigede administrationsudgifter - overført fra hovedkonto 05, overføres fra serviceområde 20 til serviceområde 17

 

at det årlige budget på 03.22.17 specialpædagogisk bistand til voksne under serviceområde 17 på 504.000 kr overføres til serviceområde 13, Handicap og Psykiatri fra 2013 og frem. 
at budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. september 2013 og i Byrådet den 17. september 2013.

 

at vedlagte udkast til opdateret budgetforslag på serviceområde 17 godkendes og indgår i den videre budgetproces.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-S55-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Ansøgning om anlægsbevilling ifm. sammenflytning af Beskæftigelsesafdelingens institutioner

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med denne sag anmodes udvalget om, at der meddeles anlægsbevilling til engangsudgifter i forbindelse med sammenflytningen af Beskæftigelsesafdelingens enheder på Godsbanevej.

Sagsfremstilling

I den samlede sag om overførsler fra 2012 til 2013, er der på både serviceområde 17 (områder med selvforvaltning) og på serviceområde 20 Administration i SSB(BSK) godkendt overførsler, der skal anvendes til at finansiere engangsudgifter ved sammenflytning af beskæftigelsesafdelingens enheder på godsbanevej.

 

Det drejer sig om 1,25 mio kr på SO 17 og 1,2 mio kr på SO 20 - i alt 2,45 mio kr.

 

Med denne sag ansøges om at disse driftsmidler (1,25 mio på so 17 - de 1,2 mio kr på so 20 er overført til anlæg) overføres til anlæg som rådighedsbeløb på serviceområde 20, med 1,25 mio kr i 2013 og 1,2 mio kr i 2014, og at der meddeles anlægsbeviling på det samlede beløb - 2,45 mio kr.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udgiften finansieres af overført rådighedsbeløb fra 2012 på henholdsvis serviceområde 20 Administration (1,2 mio kr) på stednr 650099 Administrationsbygninger pulje til div renoveringer og serviceområde 17 (1,25 mio kr) på stednr. 590011 Jobsøgningsværkstedet - budget til fordeling.

 

at der meddeles anlægsbevilling på 2.450.000 kr ex. moms til SO 20 administration, sted nr. 650XXX.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Ungeanalyse og styrket indsats for unge ledige i Herning kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udvalget orienteres her om status for arbejdet med ungeanalysen og den styrkede indsats for unge ledige.

Sagsfremstilling

Udvalget godkendte på møde den 11. juni 2013 tids- og implementeringsplanen for styrkelse af indsatsen for unge ledige i Herning kommune.

 

Det konkrete arbejde med udvikling af indsatser og metoder, ændret organisering og nye tiltag er nu påbegyndt. Der er fastlagt en konkret organisering af udviklingsarbejdet, og status for de enkelte tiltag og processer følges løbende af en styregruppe, der udgøres af den øverste ledelse i Beskæftigelsesafdelingen.

 

Vedlagt denne dagsorden er den oversigt, hvor indsatsen løbende følges.

 

Udvalget vil løbende blive orienteret om status for arbejdet, og vil ligeledes løbende blive præsenteret for oplæg til politisk prioritering, når der i arbejdet viser sig et behov for dette.

 

Der vil på mødet blive givet en uddybende redegørelse for den aktuelle status.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes. På dette møde sættes der særligt fokus på jobrotation.

Sagsfremstilling

Af vedlagte nøgletalsark fremgår de nyeste tilgængelige data for nøgletallene.

 

Nøgletallene følger løbende udvikling i såvel antallet af ydelsesmodtagere, som indsats og resultater i forhold til indsatsområder og årsmål.

 

I forhold til antallet af ydelsesmodtagere:

  • bruttoledigheden er faldet fra maj til juni - til 5,1%, hvilket er lavere end samme tidspunkt året før.

  • antallet af kontanthjælpsmodtagere er fortsat stigende - både i Herning og på landsplan

  • antallet af sygedagpengemodtagere er i juli 2013 lavt og på niveau med juli 2012.

 

I forhold til indsatsområder og årsmål:

  • antallet af unge ledige  i juni 2013 var på 913, hvilket er højere end såvel samme måned året før som maj måned.

  • antallet af ledige i arbejdskraftreserven er lavere i maj 2013 end samme måned året før

  • antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er i juli 2013 på niveau med samme måned året før.

 

Fokus på jobrotation

Med jobrotation menes forløb, hvor ansatte i en privat eller offentlig virksomhed efteruddannes, mens ledige  ansættes som afløsere for dem.

 

Med fokus på jobrotation sættes der således fokus på kompetenceløft for både beskæftigede og ledige.  

I Beskæftigelsesplan 2013 er der fast to årsmål, der sætter fokus på at fremme brugen af jobrotation:

 

1) Under indsatsområdet "Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal nedbringes" er fastsat følgende årsmål:

Der iværksættes i 2013 jobrotationsprojekter, der omfatter mindst 20 projekter med 150 deltagere.

 

Status for dette årsmål følges løbende i nøgletallene, og den seneste opgørelse viser at der i år er iværksat 74 jobrotationsprojekter med i alt 388 deltagere, heraf 233 ansatte i efteruddannelse, og 155 ledige som vikarer.

 

2) Under indsatsområdet "Vi opnår et tættere samarbejde med virksomhederne" er fastsat følgende årsmål:

Der gennemføres i 2013 et markedsføringsinitiativ, som skal synliggøre jobrotationsmulighederne overfor de lokale virksomheder, faglige organisationer og a-kasser. 

Status for dette årsmål:

Der er i første kvartal 2013 afholdt et fyraftensmøde for virksomhederne i Herning Kommune med information om de forskellige muligheder for at iværksætte jobrotationsforløb. Der var stor interesse for mødet, og der er efter mødet blevet iværksat mange jobrotationer.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning

 

at udvalget drøfter status med henblik på eventuelle kommentarer

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.17.18-G01-141-13 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Den 1. januar 2013 trådte reform af førtidspension og fleksjob i kraft. Et af elementerne var oprettelse af Rehabiliteringsteams i alle kommuner.

Med virkning fra 1. juli 2013 skal kommunen og regionen indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vejledning. Regionens funktioner omfatter både  sundhedskoordinatorens deltagelse i Rehabiliteringsteamet samt ydelser fra den kliniske funktion. Kommunen finansierer disse ydelser.

 

En administrativ forhandlingsdelegation fra henholdsvis kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland har forhandlet den aftalemæssige ramme, som her fremlægges til underskrift.

Sagsfremstilling

Samarbejdsaftalen er den aftalemæssige ramme, der skal danne grundlaget for samarbejdsaftaler i henhold til lov nr. 1380 af 23.12.2012 om Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, mv. Samarbejdsaftalen er den 26. juni godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland og fremsendes nu til kommunerne til underskrift.

 

I første halvår af  2013 har der været 2 rehabiliteringsteams i Herning Kommune - 1 på kontanthjælpsområdet og 1 på sygedagpengeområdet. Med virkning fra 1. august er de 2 rehabiliteringsteams samlet til 1 rehabliteringsteam. De faste medlemmer i rehabiliteringsteamet er udpeget og teamet mødes første gang den 13. august. Region Midtjylland har netop meddelt er der er udpeget en sundhedsfaglig koordinator, som indgår i Rehabiliteringsteamet med virkning fra 20. august. Temaet mødes foreløbigt en gang ugentligt. 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at samarbejdsaftalen godkendes

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-17-13 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Orientering om Beskæftigelsesministerens udmelding om midlertidigt bortfald af LBR-midler i 2014 mv.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 X
 
 
 
 
 

Sagsresume

Under punktet orienteres Beskæftigelsesudvalget om Beskæftigelsesministerens udmelding om midlertidigt bortfald af LBR-midler i 2014 samt reduktion i LBR-midler i 2016 og 2017.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren har med vedlagte brev af 24. juni 2013 udmeldt følgende:

  • At bevillingen til de lokale beskæftigelsesråd ekstraordinært falder bort i 2014, idet der er foretaget en omprioritering af de beskæftigelsesrettede puljer som led i finansieringen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

 

  • At den resterende del af bevillingen i 2013 udmeldes umiddelbart efter halvårsstatus

 

  • At de i Finansloven budgetterede midler til LBR´erne i 2015 og frem – 105 mill. kroner årligt – reduceres med ca. 18 mill. Kroner i 2016 og med ca. 39 mill. kroner i 2017.

 

Det er endnu uafklaret om/ i hvilket omfang de lokale beskæftigelsesråd tilføres flere midler efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse af halvårsstatus, jf. ovenstående.    

 

LBR har aktuelt givet tilsagn om støtte til 2 projekter i 2014, idet der er bevilget kr. 275.000 til projekt "Best City" v/ VisitHerning og kr. 29.900 til projekt "Netværkslokomotivet".

 

De bevilgede midler til projekter i 2017 - kr. 304.900 - overstiger således de akutelt disponible mider - kr. 113.682 med i alt kr. 191.218, hvorfor LBR forventes at foretage reduktioner i den støtte, som aktuelt er bevilget til projekter i 2014 - det skal anføres, at LBR-bevillingerne er givet med det forbehold, at det bevilgede beløb kan nedskrives såfremt den årlige bevilling til LBR reduceres væsentlig i forhold til tidligere års bevilling.  

 

 
 
 
 
 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Udvalget ønsker sagen optaget igen på udvalgets møde i september 2013.

Udvalget anmoder administrationen om at udarbejde et oplæg til beslutning med henblik på at stille en økonomisk ramme til rådighed for LBRs arbejde i 2014.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-P22-1-13 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Status for deltagelse i politisk partnerskab om beskæftigelse med KL

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Udvalget tiltrådte på møde den 10. april 2013, at Herning Kommune ansøgte om at blive en af de deltagende kommuner i et politisk partnerskab om styring af beskæftigelsesindsatsen mellem ca. 10 kommuner og KL. Der er efterfølgende modtaget tilsagn fra KL om deltagelse i partnerskabet. Med dette punkt orienteres udvalget om status for dette partnerskab.

Sagsfremstilling

KL har inviteret til et politisk partnerskab om styring af beskæftigelsesindsatsen mellem ca. 10 kommuner og KL. Ambitionen er, at kommunerne og KL i fællesskab – og med inspiration fra udvalgte eksperter – kan udvikle den politiske styring og sikre en effektiv beskæftigelsesindsats i de deltagende kommuner.

 
Partnerskabet består både af et netværkssamarbejde mellem kommunerne og aktiviteter i den enkelte kommune. Partnerskabets resultater bliver formidlet videre til alle kommuner.

 

Partnerskabet afvikles i to faser. Den første fase (fase et: Overordnet politisk og administrativ styring) løber frem til kommunalvalget i november 2013. Fase to (fase 2: Implementering i kommunerne) starter umiddelbart efter kommunalvalget og løber frem til marts 2014.

 

Der er i fase 1 gennemført interviews på både administrativt og politisk niveau. Vedlagt dette punkt som bilag, er den spørgeguide, der er anvendt ved interviews på det politiske niveau.

 

Der vil på mødet i udvalget blive givet en mundtlig orientering om de gennemførte interviews.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1173-08 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Job- Bankens afrapportering for 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Job-Banken er en selvejende institution, som siden 2003 har arbejdet med at integrere og fastholde sindslidende førtidspensionister på arbejdsmarkedet. Herning Kommune yder et årligt tilskud på 300.000 kr.

 

Job-Banken har udarbejdet en detaljeret statusrapport, som beskriver Job-Bankens aktiviteter og resultater for 2012 og som er vedlagt dette punkt som bilag. Endvidere er der vedlagt Projektregnskab og Årsrapport for 2012

Sagsfremstilling

Der har som i foregående år været stigende tilgang til Job-Banken - stigningen i 2012 har været på 13%. Der har været øget fokus på at få borgere med anden etnisk baggrund end dansk tilbage til arbejdsmarkedet og tilgangen har også her været stigende. Som noget nyt har der været efterspørgsel på Job-Bankens aktiviteter fra sindslidende førtidspensionister med længerevarende uddannelser.

 

Grundet udfordringerne på arbejdsmarkedet har der været øget fokus på arbejdsfastholdelse og det kræver mere "benarbejde" at opdyrke virksomhedssamarbejdet. For at styrke den del har Job-Banken gjort følgende:

  • Anvendt flere ressourcer på at finde relevante jobs

  • Anvendt flere ressourcer på at bearbejde potentielle virksomheder

  • Anvendt flere ressourcer i at fastholde sindslidende førtidspensionister i job, da virksomheder hurtigere flytter fokus på opsigelse end tidligere

  • Anvendt flere ressourcer på udrykningstjeneste både overfor de sindslidende førtidspensionister og overfor arbejdsgiverne, da det kræver hurtig handling at forhindre opsigelse, reduktion at timetal mv.

  • Øget virksomhedskontakten, da virksomheder efterspørger at Job-Banken løser flere administrative opgaver i forhold til ansættelse/fastholdelse

  • Øget motivationsarbejde overfor sindslidende førtidspensionister i forhold til at søge job og være i arbejde

 

I 2012 er der øget fokus på iværksætteri og der tilbydes nu rådgivning i forhold til opstart af virksomhed. 7 personer har prøvet kræfter med drift af selvstændig virksomhed.

 

I 2012 har Job-Banken udvidet sine aktiviteter med en afdeling i Aarhus.

 

Job-Banken præsterer igen i 2012 gode resultater.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-6-13 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

JobCamp 13

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

KL inviterer til JobCamp den 29. og 30. oktober 2013.

 

Målgruppe
jobCAMP er for kommunalpolitikere, medlemmer af de regionale og lokale beskæftigelsesråd, relevante kommunale chefer samt repræsentanter fra relevante organisationer og ministerier.

Sted:
Forum Horsens Langmarksvej 53 8700 Horsens

Pris:
3.895 ,- ekskl. moms

Tilmeldingsfrister er den 1. oktober 2013

Sagsfremstilling

Målgruppe jobCAMP er for kommunalpolitikere, medlemmer af de regionale og lokale beskæftigelsesråd, relevante kommunale chefer samt repræsentanter fra relevante organisationer og ministerier.

 

Sted: Forum Horsens Langmarksvej 53 8700 Horsens

Pris: 3.895 ,- ekskl. moms

Tilmeldingsfrister er den 1. oktober 2013

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at deltagelse drøftes.

Beslutning

Udvalget har ikke mulighed for at deltage i årets jobcamp pga. møde i Byrådet den 29. oktober 2013.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer