Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 17. august 2017
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 17.27.00-P00-1-16 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Strategi og handleplan for Uddannelse og Job

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Daniel Schibsbye

Sagsresume

Center for Børn og Læring (CBL) har sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) sammenfattet en strategi og handleplan på baggrund af skolernes uddannelses- og erhvervsudvalgs (SUE) erfaringer og anbefalinger.

 

Sagen blev fremlagt og høringsudkast til skolebestyrelserne godkendt i Børne- og Familieudvalget den 15. marts 2017. Strategien har efterfølgende været til høring i skolebestyrelserne i marts/april 2017. Strategien blev endelig godkendt af Børne- og Familieudvalget på møde den 31. maj 2017, og fremlægges her til orientering i Beskæftigelsesudvalget.

 

Centerleder Preben Siggaard CBL og afdelingsleder Ulla Høy Henriksen deltager under sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formål

Formålet med strategi og handleplan for Uddannelse og Job er at gøre de unge i stand til at træffe bedre uddannelsesvalg. Strategien har ligeledes som overordnet vision at øge procentsatsen af unge, der vælger erhvervsfaglige uddannelser.

 

Strategien og handleplanen har ligeledes til formål at opkvalificere medarbejdernes kompetencer i at tilrettelægge læreprocesser, der rummer mulighed for deltagelse for alle børn og unge.

 

Strategi for Uddannelse og Job

Målet med strategien er at give lærerne konkrete værktøjer til at varetage undervisningen i det timeløse fag "Uddannelse og job". Værktøjer i form af materialer og undervisningsforløb, som lærerne kan tage afsæt i, når undervisningen skal planlægges og gennemføres.

 

Skolernes uddannelses- og erhvervsudvalg har peget på et behov for en helhedsorienteret indsats, der favner de eksisterende initiativer i form af faget Uddannelse og job samt indsatserne fra UU. En helhedsorienteret indsats, der har udmøntet sig i en implementeringsstrategi, hvor skærpelse af en rød tråd for eleven tydeliggøres gennem en kobling og en præcisering af den unges kompetencer og fremtidigt erhvervs- og karrierevalg.

 

Skolen skal ligeledes med den nye implementeringsstrategi beslutte sig for, hvordan de vil følge op på denne helhedsorienterede indsats. Ovennævnte skal af skolerne beskrives og gennemføres, jævnfør implementeringsstrategien, i en tidsramme på op til 4 år (2017-2020).

 

Høringssvar fra skolebestyrelserne

Strategien har været til høring i skolebestyrelserne. Skolebestyrelserne er generelt positive overfor strategien og anerkender visionen og vigtigheden af at skabe helhed i læring, karrieremuligheder og egne forudsætninger. Der er indarbejdet og foreslået ændringer på baggrund af høringssvarene. I den nye version skal opfølgningen af den helhedsorienterede indsats ske via læringsdialoger gennem forvaltningen, fremfor kvalitetsrapporten og udviklingsplanerne. Der er tilrettet nye mål for strategi- og handleplanen. Herved en præcisering af hvad der menes med grundskolen. Udarbejdelse af en realistisk karriereplan er ændret til udarbejdelse af en ungdomsuddannelsesplan, samt målsætning af mere langsigtet politisk karakter (bilag 2, s. 2).

 

Som strategien forelå i høringsmatrialet, opleves strategien svær at inddrage indenfor specialområdet. Dette er tilrettet i den nye version af strategien, hvor der åbnes op for et samarbejde med specialskoleområdet og på sigt en mere dynamisk og konkret handleplan. For samlet oversigt og uddybning af høringssvar fra skolebestyrelserne henvises til bilag 2.

 

Fremadrettet implementering af Strategi for Uddannelse og Job

For at forankre og kvalitetssikre Strategi for Uddannelse og Job samarbejder og reviderer CBL og UU en intern samarbejdsaftale på skoleniveau ved hvert skoleårs planlægning. Det er dette grundlag, elevernes uddannelsesvejledning og karriereerklæring skal hvile på. I dette allerede eksisterende samarbejde implementeres strategien for Uddannelse og Job, hvorved sammenhængskraft og fremdrift sikres gennem kontinuerlig proces, der allerede er kendt på skolerne og i UU.

 

Af hensyn til den samlede vejledning af de unge anbefales det, at tre forløb (bilag 1, s. 4-8) gennemføres på de pågældende klassetrin, da disse direkte understøtter UU´s vejledningsaktiviteter i udskolingen. Uddybning og konkretisering heraf (bilag 1, s. 3).

 

Regeringen og nationale udspil på ungeområdet, som kan have konsekvenser for bl.a. faget "Uddannelse og Job", vil i takt med, at der vil komme lovændringer og nye anbefalinger, blive indarbejdet i den nye Uddannelse og Job strategi.

 

Praktik i udskolingen

Børne og Familieudvalget besluttede den 15. marts at Forvaltningen fik i opdrag at undersøge skolernes praksis vedrørende praktik i udskolingen.

 

CBL har foretaget en undersøgelse af, hvordan Herning kommunes 16 overbygningsskoler afvikler praktikperioder for deres udskolingselever. Undersøgelsen konkluderer, at der ikke kan spores konsensus i den måde, der tilbydes erhvervspraktik til kommunens elever. For samlet undersøgelse og uddybning henvises til bilag 3.

 

Børne- og Familieudvalget

Børne- og Familieudvalget godkendte på møde den 31. maj 2017 den fremlagte strategi og handleplan, og besluttede at Udvalget skal præsenteres for yderligere afdækning af gennemførelse af praktik i 8. og 9. klasse og erfaringerne hermed.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagen ønskes drøftet som en del af et senere fællesmøde med Børne- og Familieudvalget, hvor ungeområdet drøftes i en helhed.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-S00-1-16 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Politisk budgetopfølgning pr. 30. juni 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 30. juni 2017, samt tilgængelig viden om aktivitetsniveau.

 

Sammenfattende viser opfølgningen et forventet forbrug på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse på 1.262,6 mio. kr., hvilket er 2,7 mio. kr. mere end det korrigerede budget (inkl. genbevillinger). Dette svarer til en afvigelse på 0,2 %. 

 

Budgetrammen må dog forventes at blive forhøjet med 15.000 kr., når de forventede rammekorrektioner jf. Lov og Cirkulæreprogrammet godkendes af Byrådet og indarbejdes i budgetrammen for 2017 (DUT).

Sagsfremstilling

Det forventede regnskab sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema, samt af vedlagte bilag:

 

 

Det samlede forventede regnskab indeholder følgende elementer:

 

Servicedriftudgifter - et forventet forbrug der er 2,1 mio. kr. lavere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

  • Lavere forbrug til midlertidig boligplacering af flygtninge, hvilket skyldes at refusionsreglerne for området er ændret efter budgetlægning til 2017, samt at der er kommet færre flygtninge.
  • Lavere forbrug på Produktionsskoler som følge af færre elever i 2016 end forudsat i budgettet.
  • Højere forbrug for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) end forudsat i budgettet. Antallet af STU elever forventes i 2017 at blive højere end forventet ved budgetlægningen. STU budgetteres og bogføres to steder i budgettet / regnskabet, og begge steder forventes et højere forbrug.

 

Budgetgaranti - et forventet forbrug der er 8,9 mio. kr. højere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

  • Højere forbrug for driftsudgifter til introduktionsprogram og introduktionsforløb mv. Merforbruget skyldes at indtægt for grundtilskud til flygtninge mv. har været lavere, end forventet ved budgetlægning.
  • Lavere forbrug til forsørgelsesydelse for kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Mindreforbruget til forsørgelse skyldes, at antallet af ydelsesmodtagere har været lavere end forventet ved budgetlægning.
  • Der er ved udgangen af juli 2017 udbetalt 497.739 kr. til fem personer i forbindelse med repatriering. Forventet regnskab for repatriering går dog i nul, da der er 100 % statsrefusion til repatriering.
  • Højere forbrug til kontant- og uddannelseshjælp. Merforbruget skyldes, at antallet af ydelsesmodtagere har været højere end forventet ved budgetlægning.
  • Højere forbrug for ressource- og jobafklaringsforløb. Det højere forbrug skyldes primært en større stigning i antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb, end forudsat ved budgetlægning.
  • Højere forbrug for forbrug for ledighedsydelse. Det højere forbrug skyldes primært at antallet af fuldtidspersoner der modtager ledighedsydelse er højere, end forudsat ved budgetlægning.
  • Lavere forbrug til driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. Det lavere forbrug skyldes prioriteringen i anvendelse af overførslerne fra 2016 til 2017. De overførte midler fra 2016 er prioriteret til forskellige tiltag på beskæftigelsesområdet i de kommende år, hvorfor midlerne ikke anvendes fuldt ud i 2017.

 

Aftale (DUT) - et forventet forbrug der er 8,4 mio. kr. højere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

  • Lavere forbrug for sygedagpenge. Det lavere forbrug skyldes et forventet fald i antallet af fuldtidspersoner set i forhold til regnskab 2016.
  • Højere forbrug på fleksjob. Det højere forbrug skyldes primært flere ydelsesmodtagere end forudsat ved budgetlægning.
  • Højere forbrug på beskæftigelsesordninger, hvilket hænger sammen med det samlede større forbrug på STU.

 

Beskæftigelsestilskudsområdet - et forventet forbrug, der er 12,4 mio. kr. lavere end forudsat i budgettet. De væsentligste afvigelser er:

  • Lavere forbrug for dagpenge til forsikrede ledige end forudsat ved budgetlægning. Antallet af ydelsesmodtagere opgjort i fuldtidspersoner forventes ligeledes at falde, set i forhold til regnskab 2016.
  • Lavere forbrug for beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. Det lavere forbrug skyldes, at færre ledige ansættes med løntilskud i offentlige institutioner. Der er dog stigende udgifter til Personlig assistance til handicappede i erhverv på funktionen.

 

Det bør dog fremhæves, at der er en forskydning i afvigelser imellem det budgetgaranterede område og beskæftigelsestilskudsområdet. Forskydningen skyldes en rammereduktion på 12,271 mio. kr. der blev besluttet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Rammereduktionen blev placeret på det budgetgaranterede område, men vedrørte primært forsikrede ledige (beskæftigelsestilskudsområdet).

 

I vedlagte notat er ovenstående afvigelsesforklaringer uddybet.

 

Forudsætninger for budgetopfølgningen:

Det bemærkes, at budgetopfølgningen er udarbejdet på baggrund af bogført forbrug pr. 30. juni 2017, samt tilgængelig viden om årets aktivitetsniveau. Der er i opfølgningen ligeledes taget højde for forventet forbrug og aktivitet for resten af året.

 

Det bør dog fremhæves, at det forventede regnskab for 2017 er behæftet med en vis usikkerhed, hvilket skyldes refusionsreformen, der trådte i kraft fra 2016. Efter refusionsreformen er trådt i kraft er det ikke længere muligt at lave en faktisk beregning på refusion, ud fra de forventede udgifter til forsørgelsesydelser mv., da refusionen ændres over tid på tværs af ydelsestyper (refusionstrappen). Udfordringen er særligt stor for de forsørgelsesydelser der er omfattet af overgangsordninger (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse), da de kommunale nettoudgifter til overgangsordningerne er stigende over tid.

 

Den stigende udgiftsprofil for refusionsreformen udgør i denne sammenhæng et væsentligt usikkerhedsmoment.

 

Endeligt skal det nævnes, at beskæftigelsesudvalgets forslag til budget for 2017 i forbindelse med budgetvedtagelsen blev reduceret med ca. 12,271 mio. kr.

 

Handling på baggrund af budgetopfølgningen:

Idet prognosen for udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere med tilhørende udgiftsprofil på dette tidspunkt er behæftet med nogen usikkerhed, anbefaler administrationen, at der ikke sker tilpasning af områdets budgetramme på baggrund af denne opfølgning.  

 

Det indstilles dog, at der sker en intern budgetomplacering af den tidligere omtalte rammtilpasning på 12,271 mio. kr. Således at rammetilpasningen overflyttes fra det budgetgaranterede område til beskæftigelsestilskudsområdet i 2017.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at budgetreduktionen på 12,271 mio. kr. flyttes fra det budgetgaranterede område til beskæftigelsestilskudsområdet i 2017,
at budgetopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. august 2017 og i Byrådet den 21. august 2017.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-S00-1-17 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Revurdering af budgetforslag 2018 for serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Der arbejdes fortsat med revurdering af budget 2018. Bilag mv. udleveres derfor først på udvalgsmødet.

 

Regeringen og Kl indgik i maj måned aftale om kommunernes økonomi i det kommende år. Som beskrevet i Herning Kommunes budgetvejledning, opdateres den foreliggende vurdering af udgiftsbehovet på serviceområde 17 i henhold til de nye forudsætninger fra økonomiaftalen 2018.

 

Sagsfremstilling

Den 31. maj 2017 indgik Regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for 2017. Aftalen fastsætter de overordnede rammer for det kommunale område i 2018.

   

De aftaler og lovændringer der indgår i økonomiaftalen for 2018 er som udgangspunkt indregnet i det revurderede budgetforslag for 2018. Dog er forventede DUT korrektioner på aftaleområdet ikke indarbejdet, da disse indarbejdes samlet i kommunens budget, når Byrådet godkender reguleringerne. Nuværende budgetramme må således forventes at blive nedjusteret med 444 t.kr., såfremt reguleringer fra Lov og Cirkulæreprogrammet (DUT reguleringer) godkendes som forventet. 

 

Arbejdet med at revurdere udgiftsbehovet på serviceområde 17 er fortsat i gang, og forventes først afsluttet umiddelbart inden mødet i udvalget. Oversigt over revurdering af budget 2018 på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse udleveres derfor på selve mødet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender det opdaterede budgetforslag for serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse.

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-18 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Orientering om økonomiaftalen for 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Den 1. juni 2017 indgik KL og regeringen aftale om rammerne for kommunens økonomi for 2018. Aftalen indeholder flere elementer, som har betydning for Beskæftigelsesudvalgets områder.

Sagsfremstilling

Den kommunale serviceramme:

Med økonomiaftalen for 2017 blev igangsat et fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram med en målsætning om besparelser på 1 mia. kr. årligt frem til 2020. Heraf skal kommunerne selv finansiere og prioritere halvdelen. Regeringen og KL er enige om, at den resterende andel af disse midler for 2018, dvs. 0,5 mia. kr., skal blive i kommunerne. Herudover løftes den kommunale serviceramme i 2018 med 0,3 mia. kr.

 

Dermed har kommunerne 0,8 mia. kr. mere til rådighed i 2018 til øget service. Ifølge aftalen skal disse midler målrettes den borgernære kernevelfærd, herunder understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere.

 

Den samlede kommunale serviceramme udgør herefter 246 mia. kr. i 2018. 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af at kommunerne overholder budgetaftalen for serviceudgifterne.

 

Anlægsrammen:

Regeringen og KL er enige om, at det kommunale anlægsniveau udgør 17 mia. kr. i 2018. Ligesom i 2017 er der en budgetsanktion, som betyder at 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommunernes anlægsbudgetter holder sig inden for det aftalte niveau. Investeringerne skal målrettes investeringer i de fysiske rammer for den borgernære velfærd.

 

Forenkling af beskæftigelseslovgivningen:

Regeringen har igangsat arbejdet med en sammenhængsreform. Den skal understøtte kommunernes arbejde for en mere sammenhængende offentlig sektor, hvor der tænkes på tværs af områder og kommunegrænser. Det skal blandt andet ske gennem regelforenklinger, der giver medarbejderne mere tid til deres kerneopgaver, jf. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet.

 

Arbejdet omkring forenkling af Lov om aktiv beskæftigelse blev igangsat med økonomiaftalen 2017. Der er siden gennemført et omfattende analysearbejde, og KL har fremlagt ”En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats”, som er en model for en ny beskæftigelseslov. Regeringen og KL er enige om følgende tiltag, som skal have virkning fra 2018:

 

  • Et forenklet kontaktforløb i jobcentrene, der er ens på tværs af hovedmålgrupper. Krav om et bestemt antal samtaler i starten af forløbet, herefter samtaler efter behov.
  • Udvidelse af den nuværende stand-by ordning så den omfatter alle målgrupper, dog ikke sygedagpengemodtagere.
  • En øget digitalisering af virksomhedsrettede indsatser.

 

Regeringen vil i efteråret 2017 fremlægge et udspil, der skal forhandles med de relevante forligskredse med henblik på vedtagelse af en gennemgribende lovforenkling.

 

Indførelse af én samlet handleplan for den enkelte borger:

I tilknytning til sammenhængsreformen er regeringen og KL enige om at understøtte arbejdet i kommunerne med at skabe bedre sammenhæng for borgere, der modtager mange ydelser eller indsatser på tværs af forvaltninger og lovgivninger. Det skal ske gennem initiativer, der belyser snitflader, samspil og overlap mellem eksempelvis social- og beskæftigelsesområdet. Regeringen og KL er enige om, at antallet af handleplaner, som den enkelte borger har, med fordel kan reduceres til én samlet plan, hvilket vil skabe mere sammenhængende forløb for borgeren såvel som en mere effektiv ressourceudnyttelse.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-14-16 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Status for prioriteringsarbejdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med denne sag orienteres Beskæftigelsesudvalget om status på prioriteringsarbejdet

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet i januar, at de fremlagte effektiviserings- og prioriteringsforslag kunne implementeres. Arbejdet pågår og der blev senest givet en status for dette arbejde ved aprilmødet.

 

Der vil på mødet blive givet en orientering om det videre arbejde med investeringsforslagene.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-P15-1-16 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Beskæftigelsesplan 2017 - status for målopfyldelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt præsenteres Beskæftigelsesudvalget for en midtvejsopfølgning på målene i Beskæftigelsesplanen for 2017

Sagsfremstilling

I vedhæftede notat gives en halvårsopfølgning for de politiske mål.

 

Der orienteres ligeledes om, hvilke administrative mål de enkelte enheder har valgt at formulere for i forhold til de politiske mål, og der gøres status for målopfyldelsen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende, og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.  

Sagsfremstilling

Det webbaserede nøgletalsark kan ses på www.herning.dk under "Arbejde og ledighed". På samme side findes en rapport, der viser et resumé af de seneste nøgletal. Følgende bemærkninger tager afsæt i denne rapport, der er vedlagt som bilag.

 

Det webbaserede nøgletalsark vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

 

 

Bemærkninger til nøgletallene.

 

Generel bemærkning til nøgletallene

Ungeledigheden er nu opgjort i forhold til arbejdsstyrketallet for 2015. De øvrige opgørelser ift. andel af arbejdsstyrken er opgjort i arbejdsstyrkettallet for 2013, da disse opgørelser leveres af jobindsats.dk, der fortsat anvender arbejdsstyrketallet fra 2013.

 

Under fanen "Politisk mål: Unge under 25 år" er grafen med afsluttede sager fordelt på varighed nu fjernet. I stedet er der tilføjet antal unge offentligt forsørgede i andel af arbejdsstyrken for Herning, hele landet og RAR Vestjylland.

 

Derudover er der tilføjet en graf, der viser udviklingen i ovenstående. Ydermere er der tilføjet en ny graf, der viser omfanget af de enkelte ydelsesgrupper for de tre områder opgjort seneste måned og samme måned sidste år.

 

Ledighed:

Det ses, at Herning i perioden maj 2016 - maj 2017 har haft en lavere bruttoledighedsprocent end landet som helhed.

Ledighedsprocent maj 2017: Herning (3,6%). Hele landet (4,1%)

 

Ungeledighed:

Det ses, at Herning i maj 2017 havde en lavere andel unge offentligt forsørgede end RAR Vestjylland, men en højere andel end landet som helhed

Unge offentligt forsørgede i andel af arbejdsstyrken maj 2017: Herning (12,8%). RAR Vestjylland (14,5%). Hele landet (12,4%)

 

Det ses, at ungeledigheden har været faldende i både Herning og hele landet i perioden fra april til maj 2017, men at ungeledigheden i Herning Kommune fortsat var højere end landsgennemsnittet og lavere end RAR Vestjylland. Ungeledigheden i maj 2017 var lavere end samme måned sidste år.

Ungeledighed maj 2017: Herning (10,5%). RAR Vestjylland (10,9%) Hele landet (9,7%)

 

Kontant- , uddannelseshjælp og integrationsydelse: 

Herning har siden juni 2016 haft en lavere andel af kontanthjælp- , uddannelseshjælp- og integrationsydelsesmodtagere i arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken juni 2017: Herning (4,9%). Hele landet (5,3%)

 

Forsikrede ledige:

Herning har i hele perioden haft en lavere andel af personer på a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse end landet som helhed, og i de seneste 2 måneder af perioden også en, der var lidt lavere end Vestjylland som helhed.

Andel af arbejdsstyrken maj 2017: Herning (2,0%). RAR Vestjylland (2,1%). Hele landet (2,7%)

 

Sygedagpenge:

Herning Kommune havde i maj 2017 en andel af sygedagpengemodtagere i arbejdsstyrken, der var på niveau med landet som helhed

Andel af arbejdsstyrken maj 2017: Herning (2,3%). Hele landet (2,3%)

 

Den samlede mængde af sygedagpengesager i Herning Kommune var lavere i april 2017 end samme måned sidste år.

Antal forløb april 2017: 851 forløb

 

Jobafklaringsforløb:

Herning Kommune har siden juli 2016 haft en højere andel af personer i jobafklaringsforløb i andel af arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken juni 2017: Herning (0,9%). Hele landet (0.6%)

 

Fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb:

Det ses, at antallet af fleksjob og ressourceforløb er steget næsten uafbrudt i perioden, samtidig var antallet af ledighedsydelsesmodtagere i juni 2017 højere end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner juni 2017: Fleksjob (1.193). Ressourceforløb (270). Ledighedsydelse (236)

 

Førtidspension:

Der var 76 færre fuldtidspersoner, der modtog førtidspension i juni 2017 end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner juni 2017: 3.786

 

Integrationsområdet:

Vedhæftet dette punkt er en rapport med nøgletal for integrationsområdet i Herning Kommune. Rapporten kan også findes på nøgletalssiden på herning.dk

 

Det ses, at antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet er øget med 4 procentpoint i perioden juli 2016 til juli 2017. Stigningen i antal borgere omfattet af integrationsprogrammet er dog aftagende, og den samlede bestand har været næsten konstant siden april 2017

Antal borgere juli 2017: 411

 

Det ses, at størstedelen af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i det seneste år kommer fra Syrien, ligesom størstedelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet kommer fra Syrien.

Andel af borgere omfattet af integrationsprogrammet med syrisk statsborgerskab juli 2017: 68,1

 

Det ses, at størstedelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet er i aldersgruppen 18-29 år

Andel af borgere omfattet af integrationsprogrammet i aldersgruppen 18-29 år juli 2017: 46%


Særligt om a-dagpengemodtagere over 25 år.

På udvalgsmødet den 30. maj 2017 bestilte udvalget en uddybende beskrivelse af gruppen af a-dagpengemodtagere over 25 år.

Denne beskrivelser er vedlagt dette punkt. Analysen omhandler kun a-dagpengemodtagere over 25 år, da gruppen af a-dagpengemodtagere under 25 år blev indgående analyseret i den ungeanalyse, udvalget blev præsenteret for på mødet den 19. april 2017.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 27.69.04-A00-1-17 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Sagsbehandlingsfrister i BSK

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

  

Sagsresume

Beskæftigelsesafdelingen har gennemgået og opdateret de fastsatte sagsbehandlingsfrister samt tilføjet nye i forbindelse med ny lovgivning. Jævnfør § 3 stk. 2. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Post Danmarks nye postgange blev det besluttet at gennemgå alle sagsbehandlingsfrister for at vurderer konsekvenser for de borgere der modtager fysisk post. I den anledning har det ikke været nødvendigt at ændre på sagsbehandlingsfristerne.

 

Samtidigt har det været anledningen til at få samtlige sagsbehandlingsfrister gennemgået i forhold til lovændringerne på området. I 4 tilfælde er sagsbehandlingsfristerne nedbragt.

 

De nye sagsbehandlingsfrister i vedhæftede dokument er enten lovgivningsmæssigt fastsat eller interne sagsbehandlingsfrister baseret på den konkrete sagsbehandlingstid.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender de vedlagte sagsbehandlingsfrister.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1415-11 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Revisionsberetning nr. 10 af 15. juni 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 x

 

 

 

 X

 X

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Revisionens beretning nr. 12 af 15. juni 2017 vedr. Revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. for 2016. Beretningen fremlægges til orientering for udvalget. Beskæftigelsesudvalget sender redegørelsen til Økonomi og Erhvervsudvalget samt Byrådet til godkendelse

Sagsfremstilling

Beretningens opbygning:

Afsnittene 1, 2 og 3 redegør for konklusionerne af den udførte revision. Afsnit 4 er en opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger. Afsnit 5 omhandler revision af de sociale udgifter med statsrevision og afsnit 6 er bilag i forhold til den lovpligtige redegørelse på beskæftigelsesområdet.

 

Formålet med revisionen på det sociale område

Revisionen har til formål at efterprøve, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling på de sociale områder, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig forvaltningsskik.

 

Revisionens konklusion:

Revisionen af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion og som vedrører beskæftigelsesafdelingen er:

  • 5.1. Forretningsgange - Revisionen vurderer, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange m.v. på personsagsområderne
  • 5.2. Personsager - Revisionen vurderer på baggrund af gennemgangen at sagsbehandlingen i Herning Kommune generelt foretages i overensstemmelse med gældende regler
  • 5.3. Regnskabsaflæggelse og hjemtagelse af refusion - Revisionen har kontrolleret Refusionsanmeldelserne, og refusionen er i al væsentlighed kommet korrekt til udtryk i regnskabet
  • 5.4. Revisionserklæring vedr. de sociale it-systemer - Herning kommune anvender it-systemer, hvor databehandlingen varetages af KMD. Revisionen anbefaler, at der indhentes uafhængig revisorerklæring vedr. brugersystemerne, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 29 stk. 2.
  • 5.5. Kommunens arbejde med at modvirke socialt bedrageri - Det er Revisionens vurdering, at Herning Kommune har hensigtsmæssige og betryggende procedurer og arbejdsgange til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af sociale ydelser, og at procedurerne og arbejdsgangene fungerer på betryggende vis
  • 5.6. Betaling vedrørende boformer giver ikke anledning til bemærkninger

 

 

Gennemgangen for 2016 har således ikke givet anledning til revisionsbemærkninger. Der er ej heller forhold til opfølgning for 2015 og tidligere år.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning,
at udvalget indstiller sagen til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.30.00-A21-1-14 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Status forebyggelseshandleplan version 2.0 pr. 31. marts 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Til orientering fremsendes status på projekt: Naturen som social løftestang og projekt: Sundhed og trivsel på dansk, som blev behandlet på møde i Forebyggelsesudvalget den 22. maj 2017.

Sagsfremstilling

Forebyggelsesudvalget vedtog på møde den 17. august 2015 en ny forebyggelseshandleplan, version 2.0. Forebyggelseshandleplanen indeholder otte tværgående projekter, som er udvalgt på baggrund af dialogmøder og drøftelser med de øvrige fagudvalg.

 

I de følgende gives en kort status pr. 31. marts 2017 for de to projekter, som gennemføres i samarbejde med Beskæftigelsesudvalget.

 

Naturen som social løftestang

Projektet gennemføres i samarbejde med Naturstyrelsen, Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

 

Formål med projektet er:

  • At bruge naturen som social løftestang i en helhedsorienteret indsats målrettet særligt sårbare kontanthjælpsmodtagere, som har sammensatte og komplekse helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger ud over ledighed.
  • Via oplevelser og arbejdsfællesskaber i naturen, at styrke borgerens fysiske og mentale sundhed.   
  • At afdække og udvikle borgernes sociale, personlige og faglige kompetencer og mestringsevne, med henblik på at øge borgerens sundhed og arbejdsmarkedsparathed.
  • At borgeren bliver motiveret til også fremadrettet at gøre brug af de muligheder, som naturen og friluftslivet tilbyder.

 

I samarbejde med Naturstyrelsen er det besluttet, at starte ud med naturpleje i området omkring Haunstrup Brunkulslejer.

 

Opsamling og evaluering

Indtil nu er 23 borgere visiteret til projektet. Heraf har 17 været i stand til at starte, og 11 har gennemført et forløb.

 

Seks af de 11 borgere var i målgruppen 30+. Heraf er to nu i ordinært arbejde. Én er aktiveret og tre er ikke aktiveret på nuværende tidspunkt.

 

Fem af de 11 borgere var i målgruppen 18-29 år. Heraf er én i uddannelse, tre er aktiveret og én er ikke aktiveret på nuværende tidspunkt. 

 

Et af projektets delmål er, at deltagerne gennem deltagelse i projektet bliver i stand til at starte op i en virksomhedspraktik. Dette er lykkedes i stort set alle tilfælde. Nogle borgere er endda gået direkte i ordinært arbejde eller uddannelse.  

 

Deltagerne er ofte borgere, som har gået hjemme i længere tid, og som har haft svært ved at indgå i de øvrige tilbud i Beskæftigelse- og Integrationscentret. Flere af deltagerne giver udtryk for, at de indtryk, oplevelser og sociale relationer, de har fået i kraft af tilbuddet, har styrket deres selvtillid. Samarbejdet i gruppe er rigtig godt, og deltagerne føler et ansvar for hinanden og området. Gruppen er selvstyrende i forhold til hvilke arbejdsopgaver, der skal tages fat på i området. Flere mødes også i fritiden og flere er blevet aktive brugere af naturen, fx har de flere gange været på tur med overnatning i shelter.   

 

Borgerne visiteres til projektet via rådgiverne ved Beskæftigelse- og Integrationscentret.

 

Projektet afvikles i perioden fra 1. september 2015 til 31. marts 2019.

 

 

Sundhed og trivsel på dansk

Projektet gennemføres i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, Lærdansk Herning samt Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

 

Lærdansk Herning har pr. 1. marts 2017 ca. 1.200 aktive kursister. Ca. 55 % af kursisterne er i Danmark for at arbejde eller studere. De resterende er ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte.

 

Formål med projektet er, at kursisterne

  • Får kendskab til det danske sundhedssystem.
  • Får indsigt og forståelse for væsentlige emner med betydning for egen og familiens fysiske og psykiske sundhed.

 

Hensigten er at fremme sundhed og trivsel blandt herboende ikke-vestlige udlændinge og dermed også fremme mulighederne for tilknytning til det danske arbejdsmarked.

 

Opsamling og evaluering

Undervisningsforløbet bliver løbende evalueret og tilpasset målgruppen. Der undervises i følgende emner:

  • Det danske sundhedsvæsen – opbygning og struktur
  • Familiens sundhed
  • Mad og motion
  • Krop, køn og seksualitet
  • Rygning, alkohol og stoffer
  • Mental sundhed – psykiske problemstillinger
  • Tandpleje og mundhygiejne (På baggrund af evalueringen i foråret 2016, indgår dette nu som et selvstændigt emne)

 

Siden opstart af undervisningen i november 2015 og indtil juli 2016 er der gennemført otte undervisningsforløb for kursister på Job og Sprog. I alt 128 kursister har deltaget i et undervisningsforløb. Kursisterne er primært flygtninge fra Syrien. På alle hold har der også været kursister fra Eritrea og andre afrikanske lande, Sri Lanka, Tjetjenien eller Aserbajdsjan.

 

I 2016 er der endvidere gennemført fire undervisningsforløb i Ungdomsklasserne, Lærdansk. I alt 62 kursister har deltaget i et undervisningsforløb. Kursisterne er primært flygtninge fra Syrien og Eritrea. Enkelte kommer fra Sudan, Congo, Somalia, Irak eller Afghanistan. Ca. 70-75% af deltagerne er mænd.

 

Mange kursister kommer fra lande, hvor konceptet ”den praktiserende læge” er et ukendt fænomen. Blandt kursisterne er der en udbredt mistillid til danske læger og det danske sundhedssystem. Dette begrundes blandt andet med, at de danske læger ordinerer mindre medicin og stiller mange spørgsmål. Viden om det danske sundhedsvæsen er derfor ny og nyttig viden for kursisterne. Generelt vurderes det, at undervisningen har stor betydning for kursisterne. Mange af de emner, der bliver undervist i, er ny viden dels i forhold til egen sundhed og trivsel men også i forhold til at forstå den danske kultur fx madkultur, familiestrukturer og kønsrollemønstre.

 

Projektet afvikles i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2017.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

 

Sagsnr.: 00.16.02-A21-1-12 Sagsbehandler: Marianne Rasmussen Rahbek  

Boligsocial Helhedsplan 2017 -2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 X

 X

 X

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Karin Locander, Grethe Willemoes

Sagsresume

Boligområderne Holtbjerg og Lyngbyen, udgør to af kommunens største koncentrationer af almene boliger. Borgerne, der er bosat i de to boligområder er udsatte på flere parametre, fx er der i nogle områder op til 5 gange så mange borgere i udsatte positioner i disse områder end Herning Kommune som gennemsnit.

Boligselskaberne Fællesbo og Lejerbo, Landsbyggefonden og Herning Kommune er sammen om en ny boligsociale helhedsplan for perioden 2017 -2021, i hvilken der planlægges et udviklingsarbejde, der skal tage hånd om udfordringerne. Alle forvaltningsområder i kommunes er del af dette arbejde.

 

Forebyggelsesudvalget har besluttet at, yde den årlige økonomisk støtte på 0,410 mio. kr. årligt i perioden 2017 – 2021 til at udvikle forebyggende boligsocialt arbejde på Holtbjerg og i Lyngbyen, som Landsbyggefonden foreskriver. Social og Sundhedsudvalget har på deres møde d. 21/6 godkendt helhedsplanen.

Sagsfremstilling

Kommunen, boligorganisationer og politi har over de sidste 5 år fulgt udviklingen i boligområderne Holtbjerg og Lyngbyen med varierende intensivitet, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en boligsocial helhedsplan for boligområdet Lyngbyen fra 2012 – 2016 samt en mindre forlængelse vedr. opsøgende gadearbejde i perioden 2016 – 2017. Begge dele har haft en synlig effekt, men der er stadig lang vej igen, og behov for at sætte ind med forebyggende tiltag.

 

Der er særligt tre områder, der har vagt bekymring i områderne hos kommune, boligorganisationer og politi. Det drejer sig om:

1.    Kriminalitetsudviklingen især blandt yngre/ unge mennesker i områderne, som ifølge politiet forventes at stige.

2.    Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller fravær af kompetencegivende uddannelse blandt beboerne, hvilket bl.a. ses i, at over 8 % af kommunens borgere på overførselsindkomst er bosat i disse områder, til trods for at kun 2 % af kommunens borgere bor her.

3. Store udfordringer med at løfte opgaven som forældre for mange af områdets familier. Således er andelen af aktive sager hos kommunens Børne- og familieafdeling oppe på mellem 20 og 40% af børnene, mod 9% i kommunen som gennemsnit.

 

For alle tre områder er der store forebyggende potentialer ved at sætte ind nu.

 

Kommune, boligselskaberne Lejerbo og Fællesbo, politi og Landsbyggefonden er sammen om opgaven, der de kommende 4 år har følgende formål:

”At styrke boligområdernes sociale kapital og sammenhængskraft, fremme tryghed og trivsel blandt beboerne, øge uddannelsesniveauet og antallet af unge i uddannelse samt medvirke til at bryde den negative sociale arv i udsatte familier. Helhedsplanen skal desuden bidrage til større sammenhæng og samarbejde mellem de to boligområder og det øvrige Herning”.

 

Arbejdet fordeler sig inden for 4 delområder, hvor forebyggelse af øget negativ udvikling er omdrejningspunkter:

1.    Tryghed og trivsel

2.    Kriminalpræventiv indsats

3.    Uddannelse og beskæftigelse

4.    Forebyggelse og forældreansvar

 

Der er udarbejdet en organisering der har til formål at sikre, at de planlagte indsatser udføres med de forventede effekter. I denne organisering er samtlige forvaltningsområder i kommunen repræsenteret, og kan dermed løbende følge og præge arbejdets udvikling. Den brede organisering sigter også mod ejerskab i forhold til drift af indsatserne, når projektmidlerne ophører.

 

Som noget særligt med denne helhedsplan arbejdes der allerede nu, intensivt på at sikre forankringen og ejerskabet af de forebyggende indsatser der udvikles og afprøves i helhedsplanen, rundt om i kommunens driftenheder. I praksis betyder det, at der arbejdes med fremskudt UU-vejledning, frikøb af en børne- og familiemedarbejder, særlige ferie- og weekend aktiviteter hos UngHerning, etablering af forebyggelsesforum med deltagelse fra både SSP, skoler, dagtilbud, Center for Børn og Forebyggelse samt helhedsplanen. Derudover har Herning Kommune formuleret en forventning om, at der i helhedsplanen arbejdes på at integrere områderne i den øvrige del af Kommunen, herunder indtænke samarbejde med Kommunens store frivillige sektor. Alt sammen elementer, der skal lette driftsoverdragelsen ved helhedsplanens afslutning i 2021.

 

Organisering, indsatser, succeskriterier og evalueringsstandarder fremgår af vedlagte bilag 1, der består af helhedsplanens strategiske samarbejdsaftale. Dette dokument er styringsdokumentet for den boligsociale helhedsplan, og udarbejdet i tæt samarbejde mellem Landsbyggefonden, Herning Kommune samt Fællesbo og Lejerbo.

Økonomi

Landsbyggefonden har principper for fordelingsnøglen i forhold til boligsociale indsatser. Fonden bidrager med 75% af de samlede udgifter, som de forventer, social genopretning vil koste, under forudsætning af, at det resterende beløb finansieres lokalt af kommune og boligselskaber.

 

Den samlede økonomi i den fire-årige periode er 15,284 mio. kr. Fordelingen mellem Landsbyggefonden, Herning Kommune og Lejerbo/Fællesbo foreslås på følgende måde efter Landsbyggefondens principper for medfinansiering af helhedsplaner.

 

Tabel 1. Fordeling af finansieringen af boligsociale helhedsplan Plads Til Forskel 2017 – 2021. (mio. kr.)

 

 

År 1

(Mio. kr.)

År 2

(Mio. kr.)

År 3

(Mio. kr.)

År 4

(Mio. kr.)

I alt

(Mio. kr.)

Landsbyggefonden

2.812.500

 

2.812.500

 

2.812.500

 

2.812.500

 

11.250.000

Lejerbo/Fællesbo

546.000

 

546000

 

546000

 

546000

 

2.184.000

Herning Kommune

462.500

462.500

462.500

462.500

1.850.000

I alt

3.821.000

3.821.000

3.821.000

3.821.000

15.284.000

 

Som det fremgår tegner Fællesbo og Lejerbo sig sammen for knap 0,350 mio kr. mere end Herning Kommune. Men med ovenstående fordeling lever Herning Kommune op til Landsbyggefondens krav om medfinansiering, samtidig med at vores indflydelse har samme vægt som boligselskaberne.

 

Forebyggelsesudvalget har besluttet at yde kr. 0,410 mio. kr. årligt over den fire-årige periode. Den resterende del af den kommunale medfinansiering realiseres via Kultur og Fritid, som stiller Kulturama til rådighed for de boligsociale aktiviteter på Holtbjerg. Dette beløber sig til 0,056 mio kr. årligt svarende til husleje. Derudover bidrager samtlige forvaltninger med deltagelse i møder og nærmere aftalte aktiviteter, som også fremgår af bilag 1, den strategiske samarbejdsaftale.

 

Det samlede budget for Plads til Forskel 2017 -2021 fremgår af bilag 2.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-4-16 Sagsbehandler: Jonas Røge  

Årsstatistik fra Ankestyrelsen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Ankestyrelsen har udgivet deres årsstatistik for 2016. Generelt er det vurderingen, at Herning Kommune gennemsnitligt ligger godt i forhold til landsgennemsnittet set hen over alle lovområder.

Sagsfremstilling

Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste, ændrede og ophævede sager set i forhold til det samlede antal behandlede sager. Omgørelsesprocenten for 2016 er samlet set på 23% hvor landsgennemsnittet ligger på 29%. De eneste lovområder hvor Herning Kommune ligger over landsgennemsnittet er sager indenfor pensionslovene og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ankestyrelsen har alene haft et begrænset antal sager inden for pensionslovene, hvorfor omgørelsesprocenten ikke vurderes at være retvisende for vores behandling af disse sager. Inden for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en omgørelsesprocent på 30%, hvor landsgennemsnittet er 21%.

 

Hvis man sammenholder årsstatistikken fra 2016 med statistikken fra tidligere år er de mest markante ændringer, at

  • Herning Kommunes omgørelsesprocent på lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har de seneste år været over landsgennemsnittet, selvom de øvrige lovområder ligger under landsgennemsnittet.
  • der har været en markant nedgang i antallet af afgjorte sager fra 439 i 2014 til 276 i 2016.
  • omgørelsesprocenten på sygedagpenge området har igennem de seneste år været faldende fra 26,4% i 2014, 14,8% i 2015 til 9% i 2016.
  • indenfor lov om en aktiv socialpolitik er omgørelsesprocenten stigende gennem de seneste år fra 13% i 2014, 20,4 % i 2015 til 35,2 % i 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at ankestatistikken tages til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-17 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Orientering om tilsagn fra puljen "Flere skal med"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På Beskæftigelsesudvalgets seneste møde modtog Udvalget orienteringen om, at Herning Kommune har ansøgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om kr. 2.615.014,75 fra Puljen "Flere skal med".

  

STAR har nu meddelt, at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb, jf. vedlagte tilsagnsskrivelse af 27. juni. Projektet iværksættes således i august 2017, og Beskæftigelsesudvalget holdes løbende orienteret om status på projektets samlede forløb.

 

 

Det skal anføres, at ansøgningen har været forelagt Byrådet på møde den 20. juni. På mødet tiltrådte Byrådet,

 

at

projektet "Flere skal med" ved Beskæftigelses- og Integrationscenter Herning godkendes,

at

der meddeles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på 523.000 kr. i 2017, 1.255.000 kr. i 2018 og 837.000 kr. i 2019,

at

bevillingerne tilrettes i henhold til tilsagnsskrivelsen, når denne foreligger.

 

  

Sagsfremstilling

Partierne bag "Satspuljen" har afsat en pulje på 262,5 millioner kroner for perioden 2017 - 2019 til initiativet "Flere skal med".

 

Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Der er afsat midler til hver enkelt kommune udfra objektive kriterier, og på baggrund heraf er der afsat 2.616.000 kroner til indsatsen i Herning Kommune.

 

Ansøgningsfristen er fastsat til den 29. maj, og Herning Kommune har fremsendt vedlagte ansøgning om støtte 2.615.014,75 fra puljen - det er forventningen, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsender bevillingstilsagn i juni måned.

 

Målgruppen for projektet

Formålet med "Flere skal med" er at gennemføre en intensiv indsats og målgruppen for projektet er aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse i de deltagende kommuner, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationsprogram. Der anvendes et afbrydelseskriterie på 4 sammenhængende uger uden ydelse. Såfremt forløbet har været afbrudt med mere end 4 uger er borgerne ikke omfattet af projektet.

 

Iflg. STAR´s opgørelse, foretaget i uge 52 2016 er der 27.000 ledige i målgruppen på landsplan og 277 i målgruppen i Herning Kommune.

 

Projektets indhold

Projektet følger en fælles, fast indsatsmodel som bygger på eksisterende viden om, hvilke indsatser der virker i forhold til at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Modellen er opbygget i tre trin, der hver især består af en række kerneelementer.

 

Trin 1 - Start-afklaring

Herunder kerneelementerne "Borgerens eget jobmål" samt "Borgerne får en personlig jobformidler med arbejdsmarkedskendskab"

 

Formålet med det første trin er dels af afklare, hvilke borgere der skal visiteres til projektet og dels at de borgere, der visiteres til projektindsatsen får indkredset deres eget jobmål/ jobområder, der kan sætte retning for borgerens videre forløb.

 

Trin 2: På vej mod job

Herunder kerneelementerne "Borgeren for individuelt jobmatch med kolleger og arbejdsopgaver, der vokser", "borger og virksomhed indgår klar aftale om timer, opgaver, opfølgning og ordinære timer" samt "Borger støttes gennem en ressourcefokuseret tilgang"

 

Formålet med trin 2 er, at borgeren kommer ud på en virksomhed. Enten i ordinære timer evt. kombineret med praktik eller i et virksomhedsforløb, der peger frem mod ordinære timer.

 

Trin 3: Virksomhedsforløb med fokus på ordinære timer

Herunder kerneelementet "Borger får løbende opfølgning med fokus på fastholdelse og progression mod ordinære timer"

 

Formålet med trin 3 er at fastholde borgeren i virksomheden og understøtte borgerens progression mod (flere) ordinære timer.

 

For en mere detaljeret gennemgang af indsatsmodellen henvises til vedlagte bilag.

 

Midlernes anvendelse

Af udbudsmaterialet fremgår det, at midlerne primært skal anvendes til:

 

  • Aflønning af sagsbehandlere, jobformidlere og virksomhedskonsulenter
  • Aflønning af personale, der varetager social og sundhedsindsatser (f.eks. helbredsafklaring, børn- og familietilbud, misbrugsbehandling mv.)

 

Derudover kan en mindre andel af midlerne eventuelt anvendes til:

 

  • Aflønning af projektledelse med henblik på at sikre vedvarende fokus, styring og fremdrift i projektet
  • Køb af progressionsmoduler hos it-leverandører, der kan integreres i kommunes eget sagsbehandlingssystem og hvori STAR´s spørgsmålsramme kan indarbejdes.

 

De ansøgte midler til Herning Kommune forventes anvendt som følger - hele perioden fra august 2017 - august 2019:

 

 

 

For en mere detaljeret beskrivelse henvises til vedlagte budget. 

 

Udbetaling af bevillingen sker efter følgende principper:

 

  • Første rate på 30 % af kommunens bevilling kan udbetales, når kommunen får tilsagnet (juni 2017)
  • Anden rate på 40 % af kommunes bevilling udbetales, når kommunen kan dokumentere, at hele bruttomålgruppen er visiteret. Midlerne kan dog tidligst udbetales fra januar 2018, dvs. efter vedtagelse af finansloven 2018
  • Tredje rate på 30 % udbetales, når kommunen har haft minimum 40 % af indsatsgruppen i virksomhedsrettet indsats/ ordinære timer over en periode på 3 mdr. Midlerne kan dog tidligst udbetales fra januar 2019, dvs. efter vedtagelse af finansloven 2019.

 

Herning Kommunes forpligtelser ved deltagelse i projektet

Ved deltagelse i projektet er kommunerne forpligtet på følgende:

 

  • Brug af fast indsatsmodel i 3 trin med 6 kerneelementer, jf. beskrivelsen i vedlagte "Indsatsmodel"
  • Nedsættelse af tværgående styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra Jobcentret, Børne- og familieafdelingen samt misbrugsafdelingen
  • Udpege projektleder med direkte reference til Jobcenterchefen 
  • Jobcenterchef og projektleder skal være til rådighed som faste kontaktpersoner for STAR/ AMK samt i forhold til ekstern proceskonsulent
  • Medvirke i opstarts- og processtøtteaktiviteter igangsat af STAR
  • Deltage i aktiviteter, der måtte være forbundet med gennemførelse og evaluering

 

I forhold til forpligtelserne omkring nedsættelse af tværgående styregruppe skal det anføres, at Beskæftigelsesafdelingen er i dialog med Børne- og Familieafdelingen samt Misbrugsafdelingen omkring projektet.

 

Økonomi

Tilskud til projekt "Flere skal med – Afklaring og bedre hjælp til kontanthjælpsmodtagere på langvarig offentlig forsørgelse" ved Beskæftigelses- og Integrationscenter, er ansøgt fra STAR’s pulje ”Flere skal med”. STAR’s pulje er finansieret af satspuljemidler.

 

Herning Kommune forventer, at modtage det ansøgte maksimale beløb fra satspuljen på 2,615 mio. kr. over en 2 årig projekt periode, der løber i perioden fra august 2017 til august 2019. Beløbene fordeler sig som følger i projektperioden:

 

2017:    523.000 kr.

2018: 1.255.000 kr.

2019:    837.000 kr.

 

Indsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne der deltager i projektet skal iværksættes pr. 1. august 2017. Tilsagnsskrivelsen fra ministeriet forventes juni 2017. Såfremt vi mod forventning ikke modtager det maksimale beløb, foretages de bevillingsmæssige ændringer ved efterårsbudgetopfølgningen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet.