Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 14. maj 2014
Mødested: på Projektenheden, Gudhjemvej 2, Herning

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.00.00-A00-6-14 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Præsentation af Projektenheden, Specialindsats for unge & Integration og Sociale ydelser

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Med dette punkt præsenteres udvalget for Projektenhedens, Specialindsats for unge & Integrations og Sociale ydelsers opgaver og organisering.

Sagsfremstilling

Afdelingsleder Bente Hjorth vil på mødet i udvalget præsentere udvalget for Projektenhedens, Specialindsats for unge & Integrations og Sociale ydelsers opgaver og organisering, ligesom udvalget vil få mulighed for at se Projektenhedens lokaler.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-5-14 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Ungeindsatsen. Specialindsats for unge & Integration

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Under punktet modtager Beskæftigelsesudvalget en præsentation til indsatser i forhold til unge aktivitetsparate under 25 år.

 

Den 26. februar 2014 blev udvalget præsenteret for indsatsen for de jobparate ledige under 25 år.

 

Den 26. marts 2014 blev udvalget præsenteret for indsatsen for de uddannelsesparate ledige under 25 år.

 

På mødet vil afdelingsleder Bente Hjorth orientere om Specialindsats for unge & Integrations indsatser for de unge ledige samt implementering af ungeanalysens anbefalinger i forhold til målgruppen, som er de aktivitetsparate unge under 25 år.

 

På det kommende møde den 11. juni vil Beskæftigelsesudvalget blive præsenteret for en sammenhængende fremstilling af den samlede ungeindsats.

Sagsfremstilling

Analyse af ungeledigheden – udgangspunktet for nytænkning af ungeindsatsen

Ledigheden blandt unge i Herning kommune har traditionelt ligget lavere end den tilsvarende ledighed blandt unge på landsplan, men under finanskrisen i perioden fra 2008 og frem til 2012 har der dog været en stigning i ledigheden blandt unge i kommunen. På baggrund af den stigende udvikling i ungeledigheden besluttede Beskæftigelsesudvalget i november 2012 at iværksætte en gennemgribende, beskrivende analyse af ungeledigheden i Herning Kommune.

Analysen kortlægger den nuværende indsats, rummer en vurdering af indsatsen og fremkommer med meget konkrete ideer til den fremtidige indsats for at nedbringe ungeledigheden.

Beskæftigelsesudvalget blev på mødet den 26. februar 2014 orienteret om indholdet og anbefalingerne i ungeindsatsen herunder implementeringen af analysens anbefalinger - i alt 42 initiativer, der er grupperet i følgende 12 temaer:

  1. Organisatoriske ændringer og tilpasning

  2. Første møde med borgeren

  3. Kommunikation med borgere og virksomheder

  4. Brugerinddragelse

  5. Borgerinvolvering/ krav til borger

  6. Jobskabelse til unge

  7. Valg af jobs/ uddannelse

  8. Netværk

  9. Mentor

  10. Fast kontaktperson

  11. Håndholdt indsats

12. Helhedsorienteret indsats

Indsatsen for aktivitetsparate unge under 25 år med/uden uddannelse.
Indsatsen for aktivitetsparate unge under 25 år med/uden uddannelse varetages af Specialindsats for unge & Integration. Målgruppen omfatter således de unge, der er længst væk fra uddannelse/beskæftigelse. Det drejer sig om unge, der er psykisk sårbare herunder unge med psykiatrisk diagnose, aktive misbrugere og unge med massive sociale problemer. Desuden omfatter målgruppen unge med funktionsnedsættelse, som kan være udviklingshæmmede eller  diagnoser indenfor autismespektret. Det vil sige unge, der vurderes ude af stand til at komme i arbejde eller uddannelse indenfor 1 år og har brug for en koordinerende specialindsats, herunder eventuel afklaring af servicelovsydelse.

Specialindsats for unge & Integration blev oprettet 1. november 2013, som en del af en hel nyt organisering, hvori Projektenheden og Ydelsesafdelingerne indgår.

 

Der er ca. 300 aktivitetsparate unge under 25 år.


Siden oprettelsen af den nye afdeling har der været arbejdet med en ny Ungesindsats sideløbende med implementeringen af kontanthjælpsreformen.

Der henvises til vedlagte "Opgaveoverblik Ungeanalysen fra februar 2014, som nærmere beskriver de forskellige indsatser.

Blandt de værdier som ligger til grund for den planlagte indsats for Specialindsats for unge & Integration målgruppe er følgende:

  • At de unge mødes med klare krav, forventninger, respekt og forståelse

  • At tilpasse indsatsen til den unges individuelle behov

  • At fokusere på muligheder

  • At give de unge større ejerskab i forhold til det samlede forløb

  • At anvende aktiveringsredskaberne målrettet og efter individuel vurdering - med sigtepunktet på uddannelse/beskæftigelse.

På mødet orienterer afdelingsleder Bente Hjorth om Specialindsats for unge & Integrations samlede indsats for aktivitetsparate unge under 25 år uden uddannelse - herunder om de enkelte faser under det samlede ledighedsforløb, jf. vedlagte indsatsbeskrivelser med tilhørende flow-diagrammer

Punkter til politisk beslutning
Gennemførelsen af Ungeanalysen, organiseringen af Ungeindsatsen og valget af fokus på de 42 initiativer i indsatsen er alt sammen et resultat af Beskæftigelsesudvalgets politiske valg og prioriteringer.

Beskæftigelsesafdelingen anbefaler, at den forudgående politiske proces omkring arbejdet med ungeindsatsen nu følges op med Udvalgets stillingstagen til konkrete prioriteringer i forhold til Specialindsats for unge & Integrations tilrettelæggelse af indsatsen for ungemålgruppen

Oplistning af punkter til beslutning med beskrivelse.
Udvikling af indsatser

Indsatserne ønskes yderligere individuelt tilrettelagt, således at den unge får den målrettede indsats, der er sammensat efter den unges behov fremfor et forud fastsat/sammensat standarforløb. De valgte ”tilbud (moduler) fra hylden” kan kombineres til lige præcist den enkelte unge. Projektenheden udarbejder tilbudskatalog.

 

I udviklingen af indsatser tages højde for at alle der kan deltage i et aktivt tilbud bliver tilbudt et aktivt tilbud. Der etableres endvidere et særligt skånsomt tilbud til aktivitetsparate unge under 25 år, som ikke hidtil har kunnet indgå i de øvrige aktive tilbud

Mentor
Unge under 25 år, der er aktivitetsparate og ikke kan deltage i en aktivitet skal have mentor. Nedenstående  lever op til lovens minimumskrav.
Der er igangsat en sagsgennemgang med henblik på:

  • at der fortsat købes ekstern mentorbistand efter individuel behov

  • at det afdækkes om der er borgere der via Rehabiliteringsteamet, kan indstilles til ressourceforløb

  • at koordinerende sagsbehandler også er mentor i f. t øvrige unge  

 

Progression
Kontanthjælpsreformen har givet startskuddet til et nyt afsæt i tilgangen til arbejdet med den enkelte unge. Hidtil har fokus været på processen og fremadrettet er fokus i højere grad på resultatet. Det vil sige, at der fremadrettet skal arbejdes endnu mere målrettet med udvikling, mål og delmål, således at det bliver tydelig, hvad der virker i forhold til samarbejdet med den enkelte unge. I forhold til indsatsen for unge aktivitetsparate såvel som afdelingens øvrige målgrupper foreslås det, at der igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at få planlagt og implementeret en model for arbejdet med progression og progressionsmåling i afdelingen.
 
Kommunikation
De unge kontaktes i dag i nogle sager via sms, da der er en gruppe af særligt sårbare unge, som ofte har meget svært ved at møde på et offentligt kontor, ligesom de typisk ikke tager deres telefon. De har så muligheden for at se, hvem der kontakter dem og kan aftale, hvornår de kan ringes op, eller de kan blive erindret om et møde eller lignende.

Der ønskes iværksat generel mulighed for kontakt via SMS fra PCèr, da det giver større mulighed for kontakt med den unge, og teknisk er alle rådgivere nu i stand til at kontakte deres borgere via sms fra computeren. Dette giver en øget tilgængelighed til de unge, ligesom kontakten til den unge bliver øget. Dette ses som et nyttigt supplement i dialogen med denne gruppe, som grundet deres massive udfordringer er svære at få kontakt med.

Brugerinddragelse
Specialindsats for unge & Integration ønsker fremadrettet at arbejde med brugerinddragelse via brugertilfredshedsundersøgelse. Dette foreslås gjort i umiddelbar forlængelse af opfølgningssamtale med den koordinerende sagsbehandler, hvor den unge anonymt skal besvarer 3 spørgsmål om kontakten med den koordinerende sagsbehandler, tilfredshed med samtalen og den aftalte plan. Undersøgelsen laves som minimum 1 gang årligt
 
Opfølgning
Der foreslås afholdt opfølgningsmøde minimum hver 2. måned som lovgivningen foreskriver. Ud over denne kontakt vil der være kontakt med den unge via det aktive tilbud eller via mentorstøtten

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at indsatserne yderligere individualiseres
at der etableres en mentororganisering
at der udarbejdes en model for progressionsarbejde og progressionsmåling
at der benyttes SMS i dialogen med unge, som det er sværest at få kontakt til
at der laves brugertilfredshedsundersøgelse minimum 1 gang årligt
at der laves opfølgning minimum hver 2. måned

Beslutning

Godkendt som indstillet med følgende ændring;

Der stilles ikke politisk krav om brugertilfredshedsundersøgelse, men udvalget bifalder, at redskabet anvendes administrativt i det omfang, det giver merværdi i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-S55-1-13 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Politisk budgetopfølgning pr. 31. marts 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2014, samt tilgængelig viden om aktivitetsniveau.


Sammenfattende viser opfølgningen et forventet forbrug på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse på 1.158 mio. kr., hvilket er 6,2 mio. kr. mindre det korrigerede budget (svarende til en afvigelse på 0,5 procent).

 

Sagsfremstilling

Det forventede regnskab sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema:

 

[image] 


Det samlede forbrug på serviceområdet dækker over forskydninger mellem delområder:

  • der forventes et mindre forbrug på medfinansiering af a-dagpenge og indsats for forsikrede ledige på grund af et lavere antal forsikrede ledige end forudsat i budgettet.

  • samtidig er der indarbejdet et forventet forbrug på den særlige uddannelsesordning for forsikrede ledige, der har mistet rettet til a-dagpenge. Denne ordning blev forlænget efter budgettets vedtagelse, og der har derfor ikke været afsat midler i budgettet til dette.

  • det forventes at forbruget på seniorjob bliver lavere end forudsat i budgettet, idet de midlertidige ordninger for ledige, der mister retten til a-dagpenge har betydet at færre i 2014 får ret til seniorjob. Ordningerne blev indført efter budgettets vedtagelse.

  • der forventes et større forbrug på sygedagpenge som følge af et større antal sygedagpengemodtagere end forudsat i budgettet.

  • der forventes et mindre forbrug på førtidspension end forudsats i budgettet. Årsagen til dette er dels færre på førtidspension, og dels at færre førtidspensionister med pensioner tilkendt før 2003 har benyttet sig af retten til at vælge overgang til pension efter nye regler

  • der forventes et højere forbrug på fleksjob end forudsat i budgettet, hvilket hænger sammen med et større antal borgere i fleksjob end forudsat i budgettet.

Det bemærkes, at budgetopfølgningen er baseret på viden om bogført forbrug pr. 31. marts 2014, samt på tilgængelig viden om aktivitetsniveau. Opfølgningen er desuden baseret på en prognose for udviklingen resten af året.

Med henblik på at tilpasse budgettet til de faktiske forhold, er der behov for budgetomplaceringer inden for serviceområdet, jvf. de anførte forskelle i vedlagte bilag. Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget godkender disse budgetomplaceringer.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at de i sagen beskrevne omplaceringer af budgetbeløb foretages, således at budgettet svarer til de faktiske forhold.
 
at budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. juni 2014 og i Byrådet den 24. juni 2014.

Beslutning

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning og indgår herefter i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. juni 2014 og i Byrådet den 24. juni 2014.  

 

Der foretages ikke omplacering af budgetbeløb på nuværende tidspunkt, dog med følgende undtagelser;

Udvalget indstiller, at der overføres 314.000 kr. til so 16 konto 05.28.21 sted 521064 24/7 ungerådgivningen, og at budgettet på 05.57.73 kontanthjælp i passive periode samtidig nedskrives med 314.000 kr.  

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-S55-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Forberedelse af budget 2015

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Som led i arbejdet med udvalgets budgetforslag 2015 - 2018 for serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse lægges der med dette punkt op til en drøftelse af prioriteringsmuligheder og prioriteringsønsker.

 

På baggrund af drøftelserne i udvalget på dette møde udarbejder administrationen forslag til budget 2015 på serviceområde 17 forsørgelse og beskæftigelse. Dette forslag behandles af udvalget på mødet i juni, og indgår herefter i det videre budgetarbejde i Byrådet. jvf. budgetvejledningen for 2015.  

Når økonomiaftalen foreligger i juni 2014 opdateres den foreliggende vurdering af udgiftsbehovet i henhold til de nye forudsætninger i økonomiaftalen. Udvalget præsenteres for denne opdaterede udgiftsvurdering på mødet i august, hvor udvalget beslutter om det giver anledning til at fremsende et opdateret budgetforslag. 

Der vil på mødet i udvalget blive præsenteret et oplæg til drøftelsen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter prioriteringsønsker i forhold til budget 2015 - 2018.

Beslutning

Udvalget drøftede prioriteringsmuligheder.

 

Udvalget ønsker i den videre proces at udpege områder, hvor der udarbejdes forslag til opprioritering med tilhørende finansieringsoplæg. Punktet genoptages på udvalgets næste møde.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1131-08 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Resultatrevision 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Sagsresume

Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet (jævnfør bekendtgørelse 1541 af 16. december 2013) både hvad angår indhold og proces. Resultatrevisionen for 2013 for Herning Kommune forelægges nu for udvalget med henblik på fremsendelse til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

Sagsfremstilling

Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at kommunerne får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument.

 

Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Forvaltningens forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen.

 

Resultatrevisionen skal indeholde følgende elementer:

  • resultater af beskæftigelsesindsatsen opgjort ved beskæftigelsesministerens mål for indsatsen

  • udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser fordelt på målgrupper

  • opgørelser af de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats

  • en vurdering af om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats.

 

Resultatrevisionen 2013 skal endvidere omfatte en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen på "Bevilling til ekstra virksomhedrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud". Herning Kommune indgår i dette projekt.

Data til resultatrevisionen trækkes på www.jobindsats.dk, og består af tre elementer; en resultatoversigt, et besparelsespotentiale og supplerende målinger fra jobindsats.dk. De nyeste tilgængelige data skal lægges til grund for resultatrevisionen, dog sådan at data skal være trukket inden udgangen af 1. kvartal. Der stilles fra Arbejdsmarkedsstyrelsen krav om, at kommunen kommenterer på alle dele af Resultatrevisionen. Herning Kommunes kommentarer fremgår af det  vedlagte notat. Kommunen skal senest den 1. maj anmode Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) om bemærkninger til resultatrevisionen. Det indstilles derfor, at beskæftigelsesudvalget godkender, at vedlagte Resultatrevision for 2013 sendes i høring hos LBR Herning. Herefter vil Beskæftigelsesudvalget på møde den 11. juni 2014 få forelagt Resultatrevisionen med LBRs bemærkninger med henblik på drøftelse og godkendelse.


Hovedresultaterne i resultatrevisionen for 2013 er:

  • Det samlede antal forsørgede er 3 % lavere end samme tidspunkt i 2012, hvor det i klyngen i gennemsnit er 6 % lavere

  • Der er i Herning kun et besparelsespotentiale i forhold til de permanente forsørgelsesydelser (fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension). Besparelsespotentialet viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i kommunen, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau, som den gennemsnitlige andel af fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre.

  • På alle øvrige forsørgelsesydelser (a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og ressourceforløb) er der ikke et besparelsespotentiale - her har Herning Kommune færre udgifter end den gennemsnitlige andel af fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre.

  • Der har i 2013 været en tilgang (nytilkendelser) til førtidspension på 124 personer. Det er et fald på 55% i forhold til 2012. Der har i samme periode været et fald på 39% i klyngen.

  • Der har været et fald af antallet af langtidsledige, fra 682 i 2012 til 575 i 2013. Det er et fald på 16%. Der har i klyngen været inden for samme periode været et fald på 13%.

  • I 2013 var samarbejdsgraden med virksomhederne i Herning Kommune på 37,1%, hvilket er en stigning på 4,2 procentpoint i forhold til 2012, hvor samarbejdsgraden var på 32,9%. I samme periode er samarbejdsgraden for hele landet faldet 0,6 procentpoint fra 30,3% til 29,7%.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget sender Resultatrevisionen for 2013 i høring i LBR med henblik på bemærkninger

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.

Sagsfremstilling

Bemærkninger til nøgletallene.

 

Bruttoledigheden:

Herning Kommune har med 5,1 % fortsat en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet, og samtidig var bruttoledigheden i Herning Kommune i marts 2014 mindre end samme måned sidste år.  

 

Førtidspension.

Antallet af nytilkendelser af førtidspension er stærkt faldende. I april 2014 er der således tilkendt 9 nye førtidspensioner. Til sammenligning blev der tilkendt gennemsnitligt 23 førtidspensioner pr. måned i 2012.
 
Samtidig er det samlede antal førtidspensionister i Herning Kommune fortsat faldende. Det samlede antal er således faldet med 128 fuldtidspersoner fra marts 2013 til marts 2014.


Sygedagpengemodtagere
Antallet af sygedagpengemodtagere var i april 2014 lavere end i marts 2014, men højere end samme måned året før. Antallet af sygedagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på over 52 uger var i april med 212 højere end samme måned året før (187).
 
Der er iværksat et udrednings- og udviklingsarbejde med henblik på at vende udviklingen i antallet af langvarige sygedagpengesager, og samtidig forberede implementeringen af den nye sygedagpengemodel, der forventes godkendt i Folketinget inden sommerferien. Udvalget vil på mødet i juni blive præsenteret for uddybende information om sygedagpengeområdet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-P00-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Temaer og årsmål for beskæftigelsesindsatsen 2015

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt fremlægges det første forslag til temaer og årsmål for beskæftigelsesplan 2015 og måldel af budget 2015.

Sagsfremstilling

Med baggrund i input fra fællesmødet mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014 fremlægges her det første udkast til temaer og årsmål for 2015 til drøftelse i udvalget.

På baggrund af drøftelserne i dag udarbejdes et nyt oplæg til temaer og årsmål for 2015, som sammen med beskæftigelsesplanen for 2015 bliver præsenteret for udvalget på mødet den 11. juni.


Der er lagt op til en justering af indsatsområderne fra 2014. Der foreslås fortsat tre temaer, hvoraf 2 er de samme som i 2014; unge og sygefravær. Det tredje tema der foreslås, er i stedet for langtidsledige, et tema om fokus på balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft.


Forslag til de 3 temaer i beskæftigelsesindastsen ser derfor ud som nedenfor:

  1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde

  2. Fokus på sygefravær

  3. Fokus på balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft

 
Under de enkelte indsatsområder foreslås nye / justerede årsmål for 2015, og det er tilstræbt, at der både er såvel  borgerrettede som virksomhedsrettede årsmål for hvert tema.


Beskæftigelsesministeren har for 2015 udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål.

 

Målene er:

1. Flere unge skal have en uddannelse

2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængede indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

3. Langtidsledigheden skal bekæmpes

4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

 

Ministerens udmelding er vedlagt som bilag til denne sag. Ministerens mål skal indgå i arbejdet med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2015.

 
Der vil på mødet blive givet et oplæg til drøftelse af temaer og årsmål.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter det fremlagte forslag til indsatsområder og årsmål med henblik på kommentarer.

Beslutning

Udvalget drøftede det fremlagte forslag og havde følgende bemærkninger;

 

- der tilføjes et årsmål under unge temaet, der handler om at nedbringe antallet af unge ledige eller ledighedsprocenten for unge.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-G01-2-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Studietur for beskæftigelsesudvalget

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udvalget bedes drøfte temaer for en studietur for udvalget.

 

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget opfordres til at drøfte ønsker til temaer, omfang og tidsmæssig placering af en studietur for udvalget.

 

Administrationen vil efterfølgende på baggrund af udvalgets drøftelser udarbejde konkret forslag til indhold og program for turen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter tema, omfang og tidsmæssig placering af en studietur for udvalget.

Beslutning

Udvalget drøftede ønsker til studietur.

 

Der arbejdes videre med en studietur, der sætter fokus på sammenhængene i beskæftigelsesindsatsen.

 

Det tilstræbes, at studieturen placeres i efteråret 2014 eller tidligt forår 2015.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer