Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 12. november 2013
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.30.00-S55-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Politisk budgetopfølgning pr. 30. september 2013 på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Per Vallebæk

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 30. september 2013, samt tilgængelig viden om aktivitetsniveau. Sammenfattende viser opfølgningen et forventet forbrug på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse på 1.166 mio kr, hvilket er 9,7 mio kr mindre end det korrigerede budget for 2013.

Sagsfremstilling

Det forventede regnskab sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema:
 

[image]

 
Afvigelsen mellem forventet forbrug og budget samlet set på serviceområdet dækker over forskydninger mellem delområder:

  • der forventes et lavere antal forsikrede ledige - 1670 mod 1923 i budgettet og 1775 ved halvårsregnskab, og dermed et lavere forbrug på medfinansiering af a-dagpenge og indsats for forsikrede ledige

  • der forventes et forbrug på 10,5 mio kr på seniorjob, hvilket er 2 mio kr mindre end forudsat ved halvårsregnskab.

  • der forventes et forbrug på 11,8 mio kr på den særlige uddannelsesordning for ledige, der mister retten til a-dagpenge. Denne ordning er vedtaget af Folketinget efter Byrådets godkendelse af Herning Kommunes budget, og er efter første budgetopfølgning blevet forlænget til at gælde hele 2013. Det forventede forbrug i nærværende opfølgning er lavere end ved halvårsregnskab.

  • med afsæt i regnskabet for 2012 forventes et mindre forbrug på udgifter til den aktive indsats. Det bemærkes desuden, at refusions- og konteringsreglerne er ændret for STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) for kontanthjælpsmodtagere, hvilket betyder at forbruget på denne ordning fra 1-8-13 og frem er flyttet fra konto 05.68.90 (aktiv indsats) til 05.68.98 (beskæftigelsesordninger).

  • der forventes et større forbrug på kontanthjælp sfa. et større antal kontanthjælpsmodtagere end forudsat i budgettet. Det forventede samlede forbrug på kontanthjælp er dog lavere ved denne opfølgning end ved halvårsregnskab, idet der er flere aktive kontanthjælpsmodtagere end forudsat ved halvårsregnskabet.

  • der forventes et mindre forbrug på sygedagpenge på grund af et generelt lavere antal sygedagpengesager i løbet af 2013.

  • der forventes et mindreforbrug på førtidspension, som følge af et lavere antal nytilkendelser.

 
Det bemærkes, at budgetopfølgningen er baseret på viden om bogført forbrug pr. 30. september 2013, samt på tilgængelig viden om kendt aktivitetsniveau, og en prognose for udviklingen resten af året.
 
Opfølgning på forandringsplanen

Med den godkendte plan for forandring af beskæftigelsesindsatsen er det i budgettet for 2013 forudsat en reduktion på 22,5 mio kr, heraf 8,9 mio kr i form af mindre indsats, og 13,6 mio kr i form af mere virksomhedsrettet indsats.
 
I nærværende budgetopfølgning indgår en forventet samlet besparelse på 22,5 mio kr, heraf 18,7 mio kr på mindre indsats og 3,8 mio kr på mere virksomhedsrettet indsats.

Budgetomplaceringer

Der er ikke tekniske budgetomplaceringer for indeværende år, men der anmodes om overflytning af stednummer 032214 Ungdommens Uddannelsesvejledning fra nuværende organisatoriske tilhørsforhold SO 12 Folke- og ungdomsskoler til SO 17 Forsørgelse og Beskæftigelse gældende for budget 2014 og fremadrettet.  

Der vil på mødet blive givet en uddybende gennemgang af budgetopfølgningen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at budgetopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. december 2013 og i Byrådet den 17. december 2013.

 

at stednummer 032214 Ungdommens Uddannelsesvejledning flyttes fra SO 12 Folke- og ungdomsskoler til SO 17 Forsørgelse og Beskæftigelse gældende for budget 2014 og fremadrettet

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Ungeanalyse og styrket indsats for unge ledige i Herning kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udvalget orienteres her om status for arbejdet med ungeanalysen og den styrkede indsats for unge ledige.

Sagsfremstilling

Ny ungeindsats i Herning Kommune

Udvalget godkendte på møde den 11. juni 2013 tids- og implementeringsplanen for styrkelse af indsatsen for unge ledige i Herning kommune.

 

Det konkrete arbejde med udvikling af indsatser og metoder, ændret organisering og nye tiltag er nu godt i gang. Der er fastlagt en konkret organisering af udviklingsarbejdet, og status for de enkelte tiltag og processer følges løbende af en styregruppe, der udgøres af den øverste ledelse i Beskæftigelsesafdelingen.

 

Vedlagt denne dagsorden er den oversigt, hvor indsatsen løbende følges. Det overordnede billede er

  • at den aftalte tidsplan følges

  • der arbejdes med implementeringen af de besluttede organisationsforandringer, herunder oprettelse af den nye ungeenhed for alle unge under 25 år uden uddannelse

  • den konkrete udvikling af tiltagene til styrket indsats for unge i både fase1 og fase 2 er i gang

  • der arbejdes sideløbende og koordineret med dette, med implementeringen af kontanthjælpsreformen

 

Udvalget bliver løbende orienteret om status for arbejdet, og bliver ligeledes løbende præsenteret for oplæg til politisk prioritering, når der i arbejdet viser sig et behov for dette.

 

Der vil på mødet blive givet en uddybende redegørelse for den aktuelle status.

 

Øvrige tiltag målrettet unge ledige i Herning kommune

Ud over udvikling og implementering af en ny og forbedret samlet indsats for unge ledige i Herning kommune, iværksættes der løbende tiltag, der styrker indsatsen for unge ledige. Her orienteres udvalget om status for det pilotprojekt, udvalget iværksatte i foråret 2013 for unge jobparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år.

 

Beskæftigelsesudvalget besluttede i starten af 2013 at iværksætte en grundig analyse af gruppen af unge ledige generelt. Samtidig besluttede udvalget at iværksætte en pilotanalyse for en afgrænset gruppe - jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med en ledighed på 5 uger eller mere.
 
Pilotanalysen skulle belyse målgruppens karakteristika og udfordringer med henblik på at styrke indsatsen for analysens målgruppe. Med afsæt i pilotanalysen blev der efterfølgende udarbejdet en række forslag til forandringer af indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år.

Forslagene blev forelagt Beskæftigelsesudvalget, som besluttede, hvilke forslag der skulle implementeres.

I foråret 2013 blev det konkrete implementeringsarbejde således iværksat og der er i løbet af sommeren etableret en række tilbud og initiativer.
 
I pilotanalysen blev der bl.a. peget på behovet for at udbygge (de daværende) jobsøgnings- og vejledningsforløb med henblik på at styrke den unges forudsætninger for at søge job. Der er herefter etableret et målrettet vejledningsforløb til unge under 25 år med fokus på bl.a. udarbejde af CV, virksomhedsbesøg og kommunikation.
 
I analysen blev der ligeledes peget på behovet for typer af livstilsforløb, som kan styrke unge ledige i deres arbejdsidentitet og selvopfattelse med henblik på at sikre en bæredygtig og varig forankring på arbejdsmarkedet. Der er på den baggrund etableret et trivselsforløb i samarbejde med Quick Care. Formålet med etablering af et ”Trivselsforløb” er at sikre at den unge motiveres og styrkes i egen arbejdsidentitet og selvopfattelse og dermed får forudsætninger til at sælge sig selv og komme i job eller uddannelse. 

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.05-G01-1-13 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Uddannelsestilbud til unge med særlige behov

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udvalget orienteres med denne sag om de uddannelses veje, der er for unge med særligt behov for støtte til uddannelse.

Sagsfremstilling

I beskæftigelsesindsatsen for unge ledige er der stort fokus på at unge gruppen er en meget sammensat gruppe med mange forskelligartede behov for støtte - gående fra let støtte til jobsøgning til den jobparate unge med uddannelse over til massiv støtte til den unge, der er langt væk fra både uddannelse og arbejde. I dette spænd befinder der sig unge, der har et særligt behov for støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

Dette forhold er også adresseret i budgetgforliget for 2014 med følgende tekst:

 

"Uddannelsestilbud til unge med særlige udfordringer 
I forbindelse med førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen og den kommende reform af erhvervsuddannelserne vil der i kommunerne komme øget fokus på den gruppe af unge, som i øjeblikket i stort tal dropper ud af en påbegyndt ungdomsuddannelse, eller som slet ikke påbegynder en uddannelse.
 
Samlet set vil reformerne medføre større krav om, at flere unge fra denne ”restgruppe” gennemfører en uddannelse samtidig med, at der kan forventes skrappere adgangskrav til erhvervsuddannelserne.
 
Budgetforligspartierne anerkender, at dette dilemma skaber behov for øget opmærksomhed i vejledningen og beskæftigelsespolitikken på uddannelser for unge som f.eks. produktionsskoler, EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) og STU (særlig tilrettelagt undervisning)."

 

Nedenstående figur illustrerer de uddannelsesveje, der allerede eksisterer for denne gruppe af unge: 

[image]

 

I det følgende beskrives kort de uddannelsestilbud, der eksisterer til denne gruppe af unge, herunder tilbuddets formål, antal unge deltagere samt hvilken ydelse de unge modtager.

EGU - ErhvervsGrundUddannelse

Formål: Erhvervsgrunduddannelsen henvender sig til unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. EGU uddannelsen afsluttes med et uddannelsesbevis, som dokumentation for det gennemgåede forløb. Uddannelsesbeviset kan være starten på en ordinær uddannelse eller arbejde. 

 

Indhold: Indholdet er en individuelt tilrettelagt kombination af perioder på skole og praktik. Uddannelsen varer normalt 2 år, men kan i særlige tilfælde forlænges med et års praktik. Undervisningen kan være faglige grundkurser (dele af grundforløb på teknisk skole), særligt tilrettelagt dansk- og matematikundervisning, AMU kurser og kurser for ordblinde. Den unge får en EGU vejleder, som støtter op under hele uddannelsen

 

Antal: 36 unge med uddannelsesplan

 

Ydelse: skoleydelse i skoleperioder og løn efter gældende overenskomst for elever og lærlinge inden for respektive branche/fagområde i praktik

 

Produktionsskolen

Formål: At afklare eleven til uddannelse eller arbejde. Når eleven forlader Produktionsskolen, er det målet, at eleven er afklaret vedr. uddannelsesretning og karrierevalg. Det er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en sådan uddannelse eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.

 

Indhold:

Forløbet er en kombination af almen undervisning, værkstedsarbejde samt eksterne praktikforløb. Der lægges vægt på fælles værdier og normer og arbejdes aktivt med de sociale kompetencer som en forudsætning for et vellykket forløb

 

Antal: 94 elever

 

Ydelse: Skoleydelse

 

CEB Ungeindsats

Formål: CEB Ungeindsats er et erhvervsrettet tilbud til unge med særlige behov. Formålet er at den unge bliver så selvforsørgende som muligt og kan tage aktiv og selvstændig del i voksenlivet. Gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer støttes den unge i at danne realistiske ønsker og forventninger til arbejdslivet. CEB Ungeindsats er rettet mod unge mellem 18 - 29 år med sociale, psykiske og/eller indlæringsproblemer

 

Indhold: Et individuelt forløb, hvor den unge og kontaktpersonen samarbejder om tilrettelæggelse af forløbet. Forløbet består af forskellige praktikker i private eller offentlige virksomheder, hvorved den unge gør sig vigtige erfaringer om egne evner og begrænsninger. Der er mulighed for kurser i forbindelse med praktikforløbet. Såfremt uddannelse er en vejen til job, kan der gives støtte til den unge under uddannelsen. Der er tæt opfølgning/kontakt mellem den unge og kontaktperson igennem hele forløbet

 

Antal: 70

 

Ydelse: kontanthjælp

 

STU

Formål: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge under 25 år, der af fysiske eller psykiske årsager ikke - selv med specialpædagogisk støtte - vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår. Varigheden er 3 år. Formålet med uddannelsen er at give den unge personlige, sociale og faglige kompetencer til et selvstændigt og aktivt liv - på arbejdsmarkedet, i fritiden og i familien.

 

Indhold:

En almendannende del, der er rettet mod den unges personlige og sociale udvikling.

En specifik, målrettet del, der skal støtte udviklingen af den enkelte unges interesser, evner og særlige færdigheder.

Praktik, hvor den unges muligheder uden for det undervisningsmæssige miljø bliver udviklet og afprøvet.

Når uddannelsen er færdig, modtager den unge et kompetencepapir, der beskriver de kompetencer, den unge har opnået.

 

Antal: 95

 

Ydelse: bibeholder nuværende ydelse, som typisk er kontanthjælp eller førtidspension

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.

Sagsfremstilling

Bemærkninger til nøgletallene.  

 

Bruttoledigheden:

Herning Kommune har med 4,7 % fortsat en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet, og samtidig var bruttoledigheden i Herning Kommune i september 2013 mindre end samme måned sidste år, selvom ledigheden er steget fra august til september. Stigningen kan tilskrives sædvanlige sæsonudsving i ledigheden. 

 

Antal kontanthjælpsmodtagere:

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget lidt i september 2013 i forhold til i august, og er stadigvæk væsentligt højere end samme måned sidste år. Der er  primært tale om et større antal jobklare kontanthjælpsmodtagere.

 

Førtidspension - nytilkendelser.

Antallet af nytilkendelser af førtidspension er stærkt faldende. I perioden april - oktober 2013, hvor der udelukkende er tilkendt førtidspension efter den nye ordning, der trådte i kraft 1. januar 2013, er der i gennemsnit tilkendt knapt 5 førtidspensioner pr. måned, hvor der til sammenligning blev tilkendt gennemsnitligt 23 førtidspensioner pr. måned i 2012.
 
Sygedagpengemodtagere
Antallet af sygedagpengemodtagere var i oktober 2013 noget højere end samme måned sidste år, og det samme gjorde sig gældende for antallet af sygedagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på over 52 uger. Der pågår udredning af baggrunden for dette med henblik på at identificere korrigerende handlinger.

Antallet af unge ledige
Antallet af unge ledige er faldet fra august til september 2013 på trods af generel stigning i ledigheden. Antallet er dog fortsat højere end samme måned sidste år.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning

 

at udvalget drøfter status med henblik på eventuelle kommentarer.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Udvalget drøftede status.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.30.08-P27-1-12 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland, (et udvalg bestående af repræsentanter fra kommunen, praksis og hospital/region) godkendte den 7. marts 2013 sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft. Sundhedsaftalen er nu sendt til politisk behandling i kommunen.


Sundhedsaftalen er en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale gældende for perioden 2011-2014. Den udfolder det tværsektorielle samarbejde for kræftrehabilitering i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft er at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgerne på tværs af kommune, almen praksis og hospital med udgangspunkt i borgernes behov.

 

Desuden er et vigtigt formål med sundhedsaftalen at sikre en høj og ensartet kvalitet i rehabiliteringstilbuddene på tværs af kommunegrænser samt at sikre en hensigtsmæssig kobling mellem rehabilitering og arbejdsmarkedet for borgere med kræft i de tilfælde, hvor det er relevant.

 

Herning Kommune har fortsat følgende opgaver i forbindelse med rehabilitering:

  • Koordinering af rehabiliteringsforløbet

  • Almindelig ambulant genoptræning

  • Særlige kræftrehabiliteringstilbud (træning, samtalegrupper osv.)  

  • Sociale ydelser (sygedagpenge og førtidspension)  

  • Tilbagevenden til arbejdsmarkedet  

  • Gennemførelse af neuropsykologiske tests (For børn og unge)  

  • Resocialisering efter isolation (For børn og unge)  

  • Yde erhvervs- og uddannelsesvejledning (For børn og unge)

 
Som noget nyt er det skrevet ind i sundhedsaftalen, at kommunerne på beskæftigelsesområdet endvidere skal sikre en hensigtsmæssig kobling mellem rehabilitering og arbejdsmarkedet for borgere med kræft i de tilfælde, hvor det er relevant. Dette kan bl.a. ske ved at sikre en koordination af de sundheds- og beskæftigelsestilbud, borgerne får i forbindelse med deres kræftrehabilitering.

 

I Herning Kommune vil koordinationen ske i tæt samarbejde med sundhedsområdet.
 
Administrationen anbefaler, at sundhedsaftalen tiltrædes.

Økonomi

Kommunerne fik fra 2012 midler i forbindelse med Kræftplan III. Sundhedsaftalen på kræftområdet forventes implementeret inden for denne ramme.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at sundhedsaftalen tiltrædes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer