Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 12. juni 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1312-10 Sagsbehandler: Bente Hjorth  

Førtidspension - resultat af forskningsprojekt og handleplan

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Ulla Høy Henriksen, Troels Kjærgaard

Sagsresume

Udvalget præsenteres med denne sag for resultaterne af AKFs forskningsprojekt på førtidspensionsområdet - "Vejen til førtidspension", samt for status for den handleplan, der er under udarbejdelse i Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune, som en udløber af forskningsprojektet.

 

Afdelingsleder for Social, Ydelse og Integration Bente Hjorth og leder af tilbudsafdelingen Ulla Høy Henriksen deltager under sagens behandling.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har siden juni 2010 været én af fire deltagende kommuner i et AKF (Anvendt Kommunal Forskning) forskningsprojekt "Vejen til førtidspension". Projektrapporten offentliggøres den 12. juni 2012. Der medbringes kopi af denne til møde i udvalget.

 

Udvalget orienteres med denne sag om rapportens konklusioner, samt om den handleplan, der er under udarbejdelse i Beskæftigelsesafdelingen på baggrund af dette.

 

Baggrunden for projektet

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange borgere der tildeles førtidspension, og forskellene kan ikke alene forklares med borgersammensætning og rammevilkår.

 

Tidligere undersøgelser har peget på, at fx den kommunale organisering, samarbejdet med de praktiserende læger samt netværket til arbejdsmarkedets parter spiller en rolle, men dette synes dog ikke at være tilstrækkeligt til at kunne forklare de store kommunale forskelle.

 

Dette projekt har haft som formål at bidrage med grundig viden om processen, der fører frem til en førtidspensionstilkendelse. Denne viden er anvendt i projektet til at skabe læring, som kommunerne fremadrettet kan anvende på førtidspensionsområdet.

 

Projektets overordnede formål har dermed været, med udgangspunkt i den proces, der leder frem til førtidspension at forklare, hvorfor kommuner tilkender førtidspension i meget forskellig omfang. På den baggrund er der i samarbejde med fagprofessionelle udviklet praksis relaterede redskaber, der styrker forløb, hvor førtidspension oftere undgås.

 

Viborg, Silkeborg og Holstebro har sammen med Herning deltaget i projektet. Projektet har været økonomisk støttet af momsfonden, Beskæftigelsesregion Midtjylland og De Lokale Beskæftigelsesråd i de deltagende kommuner. 

 

Den konkrete baggrund for Herning Kommunes deltagelse i projektet har været den relativt høje andel af førtidspensionister i kommunen, hvor en større andel af kommunes befolkning er på førtidspension end gennemsnittet for hele landet.

 

Projektets indhold
Projektets metodiske tilgang har været både kvantitative og kvalitative undersøgelser.

 

Kvantitative elementer:

  • En beskrivende analyse af populationen

  • Sekvensanalyser

 

Kvalitative elementer

  • Fokusgruppeinterview med medarbejdere i sygedagpenge og kontanthjælp, jobkonsulenter, lægekonsulenter og praktiserende læger

  • Analyse af udvalgte sager

 

Forskning/praksis samarbejde

  • Læringsplatforme

  • Inspirationsmappe til brug i praksis

 

De spørgsmål forskerne har stillet i arbejdet med projektet har været følgende:

  • Hvem får tildelt førtidspension og hvordan har udviklingen været over tid?

  • Hvordan er den kommunale praksis for tildeling af førtidspension?

  • Hvordan ser et typisk forløb, der fører frem til førtidspension, ud?

  • Hvordan er samspillet mellem de kommunale sagsbehandlere og andre aktører (læger, faglige organisationer, arbejdsgivere mv.)?

  • Hvilke alternativer findes der til førtidspension i kommunen?

  • Hvordan kan den forskningsbaserede viden anvendes i kommunal praksis?

 

De deltagende kommuner er udvalgt fordi de i ret forskellig grad tildeler førtidspensioner, når der tages højde for forskelle i borgersammensætning og forskelle i den kommunale kontekst.

 

Der er taget afsæt i de tilkendelser af førtidspension, som de deltagende kommuner har givet i perioden 3. kvartal 2007 til og med 1. kvartal 2009.

 

Sammenfatning af undersøgelsens resultater

Undersøgelsen har fundet, at på det tidspunkt, hvor der tilkendes førtidspension, udgør gruppen en relativ homogen gruppe, der er kendetegnet ved:

  • Lavere uddannelsesniveau

  • Et dårligere helbred

  • Svagere social baggrund

 

Ser man forud for tilkendelsen af førtidspension, er der tale om en gruppe af individer hvis vej til førtidspension, har vist sig at være forskellig.

 

Undersøgelsen peger på, at forløbet frem mod førtidspensionen typisk går ad 5 veje. De 5 veje kendetegnes ud fra følgende parametre:

  • forsørgelsesgrundlaget - der er set 5 år tilbage fra tilkendelsestidspunktet for førtidspension

  • Borgerens baggrund

  • typen af indsats, som sagsbehandlerne og kommunerne har iværksat overfor borgeren (forløbstyper, borgergrupper og den kommunale indsats herunder også timing, organiseringen af indsatsen)

 

Ud fra dette er de typiske 5 veje:

  • Lønmodtagernes der blev syg

  • Den langvarige kontanthjælpsmodtager

  • Pendleren

  • Den kortvarige kontanthjælpsmodtager

  • Den fleksjobvisiterede.

De første tre veje forekommer i alle kommuner og er mest dominerende. De sidste to er mindre dominerende. 

 

Den langvarige kontanthjælper der tilkendes førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, har oftest kun fuldført folkeskolen og kun få af disse har en videregående uddannelse.
 
Modsat finder vi lønmodtageren hvis vej mod førtidspension er kendetegnet ved kortevarende periode med sygedagpenge.
 
Den kortvarigt kontanthjælpsmodtager er kendetegnet ved en hurtig social deroute i form af overgang fra lønmodtager til sygedagpenge fra revalidering til kontanthjælp -der er primært tale om unge.
 
Den fleksjobvisiterede har i en længere periode modtaget ledighedsydelse. Her er en overvægt af kvinder.

 

Sagsgange - kompetence til at tilkende og rejse pensionsansøgning.

Alle 4 kommuner har placeret kompetencen til tilkendelse til pension i et afgørelsesteamet.

 

Herning kommune havde ved undersøgelsens start (2010) den mest decentraliserede organisering. Her kunne sagsbehandelerne selv rejse ansøgning om førtidspension. Dette blev dog som en af de første læringer fra forskningsprojektet ændret, således at ansøgning om førtidspension nu først kan rejses efter, at sagen er behandlet på møde i et sparringsteam.

 

I Holstebro og Viborg kommune er organiseringen mere centraliseret, idet vurderingen om rejsning af en pensionssag tages i et vurderingsteam på baggrund af sagsbehandlerens indstilling. Silkeborg kommune har den mest centraliserede organiseringen, da sager gennemgås på op til 4 møder førend der tilkendes pension.

 

Indsats
Undersøgelsen har også set på kommunernes brug af arbejdsmarkedsrettede tilbud (foranstaltninger) til borgerne. Der tegner sig et billed af, at kommunerne giver tilbud ud fra et eller flere af følgende tre scenarier:

 

  1. Foranstaltninger først i det femårige forløb - derefter følger et længerevarende passivt forløb frem mod tilkendelsen af førtidspension, hvor der ikke aktiveres. De som modtager denne indsats er oftest langvarige kontanthjælpsmodtagere

  2. Foranstaltninger som iværksættes løbende gennem det femårige forløb . Foranstaltningers forbliver helt frem til tilkendelsen - dog med enkelte passive perioder. De som modtager denne indsats er pendlere og de fleksjobvisiterede.

  3. Foranstaltnigerne klumper sig sammen i sidste halvdel/ tredjedel af forløbet helt op til tilkendelsen af førtidspension . Formuleringerne i forhold til bestilling af oplysninger og foranstaltninger bærer i mange tilfælde præg af, at sagsbehandeleren uformelt vurderer borgeren , som berettiget til pension. bestillingen har i høj grad det formål , at tilvejebringe dokumentation til afgørelsesteamet

 

Alle 4 kommuner gør brug af foranstaltninger i første og sidste del af forløbet (scenarie 1 og 3)

 

Forskellen mellem kommunerne vises primært i forhold til den løbende brug af foranstaltninger. Herning og Viborg er karakteriseret ved løbende brug af foranstaltninger, hvor i mod Holstebro og Silkeborg anvender løbende brug af foranstaltninger til en meget snæver gruppe ( fleksjobbere).

 

Holstebro anvender flest foranstaltninger pr individ. Dette skal ses i sammenhæng med at Holstebro sammen med Silkeborg kommune, tilkender færreste førtidspensioner.


Herning Kommune er den kommune med den mest aktive linie henover forløbet overfor den bredest målgruppe og den kommune som tilkender flere pensioner end forventet.


Udfordringer og sten i skoen.
Analysen peger på:

  • At der uformelt er truffet beslutning om at arbejde hen imod en førtidspension på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet.

  • Der søges dokumentation for pension frem for, at der søges alternativer til pension.

  • Fokus på pension styrkes i nogle tilfælde af, at det er muligheden for at skabe ro og økonomisk afklaring for borgeren.

  • At dokumentations- og rettidighedskrav er med til at styre og standardisere sagsbehandlingen

  • At ventetider i behandlingssystemet er med til at forværre borgernes tilstand.

  • At specialiseringen er en udfordring i forhold til samarbejdet mellem de professionelle aktører. Forskellige udgangspunkt og målsætninger er en grundlæggende udfordring for samarbejdet . Der er mange aktører i forløbet frem mod førtidspension.

 

Hvilke alternativer er der til førtidspension?

Kortere eller længerevarende ophold på kontanthjælp eller ledighedsydelse. Reelt findes der ikke andre alternativer til førtidspension end beskæftigelse og fleksjob.

 

Udfordringerne er, at der er borgere, som hverken er gode nok til at kunne varetage et fleksjob, men som heller ikke er dårlige nok til en førtidspension.

 

Handleplanen:

Rapporten identificerer således en række fokusfelter som forskerne har fundet evidens for at sige er afgørende for at finde alternative veje til arbejdsmarkedet for flest mulige, i stedet for førtidspension. De 8 fokusfelter er generelle for de involverede kommuner, og bør således nærmere læses som anbefalinger a la best practice vidensdeling, fremfor kritik af den enkelte kommune. Fokusfelterne vil senere blive udgivet som inspirationshæfte for alle kommuner: 

 

De 8 fokusfelter er samlet under 3 overskrifter:

  • Borger & krav

  • Tilbud & muligheder

  • Samarbejde & organisering

 

De 8 fokusfelter er:

 

Borger og krav:

  • Behov for identifikation af borgergrupper i.f.t. tidlig indsats.

  • Behov for tæt interaktion og relationel kontakt mellem borger og centrale involverede.

  • Behov for styrkelse af en vidensbaseret tilgang i.f.t. udvalgte borgergrupper.

 

Tilbud og muligheder:

  • Behov for kontinuitet i indsatsen.

  • Behov for forberedelse og igangsættelse af afklaringsforløb.

  • Behov for styrkelse af den virksomhedsrettede indsats.

 

Samarbejde og organisering:

  • Behov for opprioritering af det interne kommunale samarbejde.

 

  • Behov for forskellige faglige perspektiver, samarbejde og koordinering.

 

Med afsæt i dette arbejder Beskæftigelsesafdelingen aktuelt med at vurdere de enkelte fokusfelters betydning for Herning; det vurderes om nogle af felterne allerede er helt eller delvist dækket af iværksatte aktiviteter. Det vurderes dermed også på hvilke områder, der i Herning er behov for at iværksætte yderligere tiltag. I det aktuelle arbejde indgår også at beskrive disse tiltag og beskrive hvordan de implementeres.

  

Udvalget vil på kommende møde blive præsenteret for dette arbejde med handle- og implementeringsplan.

 

Der vil på mødet i udvalget blive givet en uddybende gennemgang af såvel undersøgelsens resultater som arbejdet med Hernings handleplan. 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1131-08 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Resultatrevision 2011

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet (jævnfør bekendtgørelse 1277 af 14. december 2011) både hvad angår indhold og proces. Resultatrevisionen for 2011 for Herning Kommune forelægges til udvalget godkendelse efter høringen i det lokale beskæftigelsesråd.

Sagsfremstilling

Udvalget besluttede på møde den 25. april 2012 at sende resultatrevisionen for 2011 i høring hos LBR. LBR behandlede Resultatrevisionen for 2011 på møde den 23. maj 2012. LBR drøftede de fremlagte resultater og havde ingen bemærkninger til resultatrevisionen for 2011.

 

I den endelige behandling af resultatrevision skal ligeledes indgå bemærkninger fra Beskæftigelsesregion Midtjylland. Regionens bemærkninger er vedlagt dette punkt som bilag.

 

På baggrund af Beskæftigelsesregionens gennemlæsning af den foreløbige Resultatrevision for 2011 er denne blevet opdateret og fremlægges nu i den endelige udgave.

 

Beskæftigelsesregionen nævner i sine kommentarer, at der er opnået gode resultater i Herning Kommune i 2011, men at der også er udfordringer. Der er lavet en en analyserapport i Beskæftigelsesrådet i Midtjylland, som konkluderer at udviklingen i de 4 ministermål har været mere negativ en forventet. Beskæftigelsesregionen ser det som en styrke at der er sat initiativer i gang i forhold til at styrke job og uddannelseperspektivet i indsatsen for de unge, at der er initiativer i forhold til forebygge unges risiko for langtidsledighed og at der arbejdes med en særlig indsats på sygedagpengeområdet.

 

Om resultatrevisionen

Resultatrevisionen opgøres en gang årligt og har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at kommunerne får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument.

 

Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Forvaltningens forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen.

 

Resultatrevisionen skal indeholde følgende elementer:

  • resultater af beskæftigelsesindsatsen opgjort ved beskæftigelsesministerens mål for indsatsen

  • udviklingen i antallet af helårspersoner på offentlige ydelser fordelt på målgrupper

  • opgørelser af de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats

  • en vurdering af om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv

  • beskæftigelsesindsats

 

Resultatrevisionen skal endvidere som noget nyt fra 2011 omfatte en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen på "Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsretttede tilbud".  Herning Kommune indgår i dette projekt.

 

Data til resultatrevisionen trækkes på www.jobindsats.dk, og består af tre elementer, en resultatoversigt, et besparelsespotentiale og et scorecard for ministerens mål. De nyeste tilgængelige data skal lægges til grund for resultatrevisionen, dog sådan at data skal være trukket inden udgangen af 1. kvartal.

 

Der stilles fra Arbejdsmarkedsstyrelsen krav om, at kommunen kommenterer på alle dele af Resultatrevisionen. Herning Kommunes kommetarer fremgår af det vedlagte notat.

 

Hovedresultaterne i resultatrevisionen for 2011 er:

  • Blandt kommunerne med samme rammevilkår som Herning (klyngen) er Herning på en samlet 4. plads i forhold til opfyldelsen af ministermålene for 2011. Det drejer sig om nedbringelsen af arbejdskraftreserven, nedbringelse af antallet på permanente forsørgelsesordninger, nedbringelse af antallet af unge på offentlig forsørgelse og nedbringelse af antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse.

  • Det samlede antal forsørgede er 2 % lavere end samme tidspunkt i 2010 svarende til gennemsnittet for kommuner med de samme rammevilkår som Herning (klyngen)

  • Resultatrevisionens opgørelse  viser, at der i Herning er et besparelsespotentiale i forhold til A-dagpenge, sygedagpenge, fleksjob og førtidspension, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau, som den gennemsnitlige andel af fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender Resultatrevisionen for 2011
at Resultatsrevisionens anbefalinger indgår i arbejdet med Beskæftigelsesplanen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-A00-2-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Beskæftigelsesplan 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt fremlægges det reviderede forslag til indsatsområder og årsmål for beskæftigelsesplan 2013, og BSK skal denne gang godkende indsatsområder og årsmål samt at beskæftigelsesplanen sendes i høring hos LBR.

Sagsfremstilling

Med baggrund i input fra fællesmødet mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget den 25. april 2012 blev det første udkast til årsmål og indsatsområder for 2013 drøftet i udvalget den 21. maj. På baggrund af drøftelserne herfra samt tilbagemeldinger fra de faglige ledere i beskæftigelsesafdelingen, er der nu udarbejdet et nyt oplæg til årsmål og indsatsområder for 2013, som sammen med beskæftigelsesplanen for 2013 her bliver fremlagt (årsmål og indsatsområder samt beskæftigelsesplanen er vedlagt som bilag).

 

Beskæftigelsesplanen indeholder en beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Herning Kommune. I beskæftigelsesplanen fremgår også beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2013, samt hvordan disse hænger sammen med Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for 2013. Desuden er der i planen en gennemgang af hvert indsatsområde med de der tilhørende årsmål, samt en status på indsatsen og nye initiativer i relation til indsatsområdet.

 
Der er lagt op til en fastholdelse af indsatsområderne fra 2012. Det vil sige, at der også i 2013 er 3 borgervendte indsatsområder indsatsområder og 2 virksomhedsrettede indsatsområdet.
De 3 borgervendte indsatsområder er derfor fortsat i prioriteret rækkefølge:

  1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde

  2. Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt og

  3. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes i forhold til året før

 

De 2 virksomhedsvendte indsatsområder er derfor fortsat:
1.  Vi opnår et tættere samarbejde med virksomhederne
2.  Fokus på sygefravær" 
Under de enkelte indsatsområder foreslås dog nye / justerede årsmål for 2013, mens der også foreslås en fastholdelse af nogle af årsmålene fra 2012.
 
Beskæftigelsesministeren har for 2013 udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål. I nedenstående skema ses en oplistning af disse mål samt, hvordan de er tænkt ind i Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for 2013.   

[image]

 

Der vil på mødet være en udvidet gennemgang af indsatsområder, årsmål og beskæftigelsesplanen for 2013.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender årsmål og indsatsområder for 2013
at udvalget godkender at beskæftigelsesplanen for 2013 sendes i høring hos LBR.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-S55-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Budget 2013 serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen fremlægger forslag til budget 2013-2016 på Beskæftigelsesudvalgets område til godkendelse.

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med budgetproceduren for 2013 fremsender forvaltningen forslag til budget 2013-2016 på Beskæftigelsesudvalgets område, som består af Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse.
 
Generelt om budgetforslaget:
Budgetforslaget for 2013-2016 indeholder jfr. budgetvejledningen, økonomi oversigt og driftsbemærkninger - vedlagt som bilag. Indsatsområder og årsmål behandles på Beskæftigelsesudvalgets område i et særskilt punkt idet disse fastlægges sammen med udarbejdelsen at Beskæftigelsesplanen.

 

Budgetforslaget for 2013 på serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse er udtryk for en vurdering af udgiftsbehovet på serviceområdet. Der er ved vurderingen taget afsæt i det forventede regnskab for 2012, samt aktuel viden om besluttede regelændringer, ligesom der er indarbejdet prognose for den forventede aktivitetsændring på området. Herunder er også indregnet de økonomiske konsekvenser af de besluttede forandringstiltag for beskæftigelsesindsatsen.

 

Som det fremgår af nedenstående skema er den udmeldte budgetramme på Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse på 1.118,284 mio kr.

 

[image]

 

Det fremgår også af skemaet, at der forventes at være behov for 1.158,5 mio kr på serviceområde 17 i 2013. Dermed overstiger bevillingsbehovet den udmeldte ramme med 40 mio kr, svarende til 3,6 procent.

 

I det forventede bevillingsbehov er indregnet den forudsatte besparelse på 22 mio kr som blev besluttet af Byrådet den 6. marts 2012 som opfølgning på budgetforliget for 2013. Det bemærkes, at uden disse tiltag ville bevillingsbehovet alt andet lige have været 62 mio kr større end den udmeldte ramme.

 

I vedlagte notat med bemærkninger fremgår bemærkninger til de enkelte områder, herunder hvilke aktivitetsforudsætninger, der er lagt til grund på de enklelte områder.

 

Det bemærkes, at økonomiaftalen mellem KL og regeringen endnu ikke er kendt, og dermed er kommunens kompensation fra staten i 2013 heller ikke kendt, ligesom de forudsætninger som kompensationen beregnes ud fra heller ikke er kendte.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at budgetforslaget for 2013-2016 godkendes.
 
at budgetforslaget jfr. budgetvejledningen for 2013 videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 15.08.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Styrket brug af Erhvervsfaglig uddannelse (EGU) i Herning kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 x
 
 X
 
 
 
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Inger Veng Rasmussen, Carsten Lagoni

Sagsresume

Udvalget præsenteres med denne sag for forslag til styrket brug af EGU i Herning Kommune.

 

Sagen forelægges til udvalgets godkendelse for så vidt angår den udvidede indsats på serviceområde 17. Tilsvarende forelægges sagen efterfølgende for Børne- og Familieudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Kommunerne er forpligtet til at udbyde Erhvervsgrunduddannelse (EGU) til unge under 30 år, som ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en ordinær uddannelse, men som er i stand til at være på arbejdsmarkedet i en fuldtidsstilling - jf. lov om erhvervsgrunduddannelser. EGU er således et uddannelsesforløb, der skræddersyes til unge under 30 år, som ikke kan klare et almindeligt job og som heller ikke passer ind i de almindelige ungdomsuddannelser.


De unge, som kan have gavn af EGU, kan f.eks. være unge med indlæringsvanskeligheder, unge af anden etnisk oprindelse end dansk, med svage læse, skrive og stavekompetencer, unge med personlige eller sociale problemer, unge med begrænsninger som f.eks. ordblindhed, fysiske handicaps, manglende opbakning og netværk, unge som er skoletrætte elle unge, der har brug for en håndholdt støtte for at komme i job og uddannelse.


EGU er individuelt tilrettelagt, så uddannelsen er tilpasset den enkelte unges mål, interesser og evner. Praktikdelen fylder mest i uddannelsen, og dermed får den unge gode muligheder for både at udvikle praktiske færdigheder og viden om arbejdsmarkedet. Skoledelen skal give den unge både boglige og praktiske kundskaber og færdigheder. Samtidig skal skoledelen skabe forudsætninger for forsat uddannelse.

 
EGU er kompetencegivende, og uddannelsen kvalificerer til videreuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, ligesom uddannelsen berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse: Den unge med EGU får kvalifikationer, som kan bruges i et job. Hvis det ikke lykkes at finde job i direkte forlængelse af uddannelsen, har den unge ret til optagelse i en A-kasse eller overgår til almindelig erhvervsuddannelse. Gennemførelsen af EGU har almindeligvis en varighed af 2 år - for unge over 19 år og med ½ års fuldtidsbeskæftigelse kan en EGU dog gennemføres på 1½ år. 

 

Den kommunale opgave på EGU-området 

De kommunale opgaver på EGU-området knytter sig til 2 faser:
 
Fase 1: Kommunen afklarer og visiterer til EGU  
Før den unge kan påbegynde en EGU-uddannelse skal det afklares hvilken branche en eventuel EGU uddannelse kan gennemføres indenfor, samt om den unge kan varetage arbejdsopgaverne og være på en arbejdsplads i 37 timer. Afklaringen kan tilrettelægges på én af følgende 2 måder:

a. Afklaringsfasen kan tilrettelægges som en del af en aktiveringsperiode

 

b. Afklaringsfasen kan være et led i den almindelige vejledningsforpligtelse jf. lov om vejledning og varetages af UU i et samarbejde med produktionsskolen, erhvervslivet og andre parter.

 
Fase 2: Kommunen yder gennemførelsesvejledning under uddannelsesforløbet
Kommunen er forpligtet til at yde gennemførelsesvejledning for alle unge der påbegynder en EGU uddannelse. Gennemførelsesvejledningen er en selvstændig funktion målrettet de unge der er i gang med en EGU uddannelse og har fokus på, at:

  • Opsøge virksomheder samt etablere praktikpladser

  • Coache og sparre med den unge efter individuelle behov omkring fastholdelse i uddannelse

  • Løse praktiske problemer sammen med den unge

  • Være den gennemgående kontaktperson for den uge gennem hele forløbet

  • Bistå den unge med ansøgning om hjælpemidler

  • Sikre tilmeldinger til forskellige skoleforløb eller kurser

  • Administrere arbejdet i forbindelse med indberetninger til ministeriet

 

Vejledningsopgaven kan organiseres ud fra følgende to modeller.
 

a. Kommunen varetager selv opgaven

 

b. Kommunen indgår aftale med produktionsskolerne om at løse opgaven.

(Det skal særligt bemærkes, at såfremt EGU-vejledningen henlægges til produktionsskolerne, kan denne fra staten få et særligt vejledningstaxameter for hvert påbegyndt og gennemført EGU forløb – der henvises til yderligere beskrivelse i nedenstående afsnit ”Økonomiske konsekvensberegninger”).
 
I Herning Kommune varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) aktuelt den samlede opgave på EGU-området.
 
EGU-økonomien

EGU-eleverne får løn svarende til minimum lærlingeløn på beslægtede områder i praktiktiden og skoleydelse i skoleperioder svarende til kr. 616,00 pr. uge for elever under 18 år og kr. 1.475,00 pr. uge for elever over 18 år (2010-niveau)  

Udgifterne
De samlede udgifter, som er forbundet med EGU består af følgende:

  • Løn til EGU-eleverne i praktikperioden (offentlige./ private virksomheder)  

  • Skoleydelse i skoleperioder  

  • Uddannelsesomkostninger  

  • Supplerende tilskud (ekstra udgifter i forbindelse med ekstra lærerdækning, små holdstørrelser, ekstra mentor/ vejleder under skoleperiode mv).

 

  • Gennemførelsesvejledning

 
Finansieringen af udgifterne

Finansieringsmodellen for EGU blev omlagt pr. 1. juli 2009. Omlægningen betyder, at refusionen nu er baseret på kommunens aktivitetsniveau på området, svarende til kommunens faktiske antal EGU elever og udgifter hertil. De kommunale udgifter, der ikke refunderes, indgår forsat i budgetgarantien. Formålet med omlægningen er at forøge aktiviteten på EGU ved at styrke kommunens økonomiske incitamenter til at igangsætte egu forløb, frem for at lade de unge modtage kontanthjælp.  


Ved finansieringsomlægningen for kommunen med virkning fra 1. juli 2009 ydes der refusion efter følgende satser:

  • Refusion på 65 % af udgifterne til skoleydelse

  • Refusion på 50 % af udgifterne til undervisning op til et beløb pr. årselev – beløbet udgør i 2010 kr. 53.090

  • Refusion på 50 % af udgifterne til de supplerende tilskud op til et beløb pr. elev pr. år - beløbet udgør i 2010 kr. 10.400

 

Kommunernes brug af EGU-forløb
Kommunernes brug af EGU-forløb er af meget varierende omfang. I nedenstående oversigt er angivet antallet af igangværende EGU-forløb i de Kommuner, som Herning Kommune almindeligvis sammenligner sig med.
 

Kommune
Igangværende EGU-forløb
Viborg
55
Horsens
37
Randers
35
Skive
25
Silkeborg
30
Holstebro
33
Herning
14

 
Det fremgår af oversigten, at antallet af igangværende EGU-forløb i Herning Kommune er forholdsvist lavt.

 

Erfaringerne med resultaterne af EGU forløbende er først fra 2010 systematisk indsamlet. Gennemførelssprocenter ligger på over 70 %. Målet med EGU i Herning vil være en gennemførelsesprocent på 80. Det vil også være en målsætning, at de unge i videst muligt omfang enten springer over til ordinær uddannelse eller fortsætter i ordinær uddannelse efter EGU forløbet.

 

Der er pt. 14 igangværende EGU forløb i Herning, fordi UU i perioden 1. januar 2012 og frem til d.d. har nedprioriteret en lovbunden opfølgning på 18-25 årige for at kunne frigøre ressourcer til at afdække potentialet i EGU. Antallet af forløb er i perioden steget fra 8 til 14 forløb, men der er ikke ressourcer i UU til at igangsætte yderligere, selvom der er en liste med 15 unge, der er klar til at gå igang. Disse unge er idag enten på produktionskole eller virksomhedspraktikker, men kan ikke påbegynde en ordinær uddannelse endnu. 

 

Udfordringen på EGU-området i Herning Kommune
Kombinationen af Finansieringsomlægningen på EGU-området og det faktum, at der aktuelt er forholdsvis få igangværende EGU-forløb i Herning kommune giver anledning til en revurdering af Kommunens brug af EGU-forløb – konkret står Herning Kommune overfor 2 udfordringer:

1. Det bør vurderes, hvorvidt øget brug af EGU med fordel kan erstatte ordinære vejlednings- og aktiveringsforløb for unge i matchgruppe 2, som er omfattet af målgruppen for EGU – målt på økonomiske og effektmæssige parametre.


2. Det bør vurderes, hvorvidt afklarings – og vejledningsopgaven skal forblive hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), eller om opgaven med fordel kan overdrages til Produktionsskolen.

 

EGU vurderes at være et godt redskab til at få en delmængde af de passive indsatsklare unge hjulpet i gang med uddannelse. Det kan således anbefales, at brugen af EGU søges øget til 40 stående pladser - altså at der til enhver tid er 40 unge i Herning kommune i gang med EGU.

 

Hvis omfanget øges til 40 pladser rejses 3 økonomiske udfordringer;

 

  1. skoleydelse og undervisning skal finansieres. Dette er en del af serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse. Den samlede forventede årlige kommunale nettoudgift til dette vurderes at være 820.000 kr. Dette beløb kan rummes inden for det eksisterende beløb, der i udvalgets budgetramme på serviceområde 17 er afsat til EGU.

  2. øget træk på gennemførelsesvejledning ved 40 elever i stedet for 10 vil kræve ekstra ressourcer for at kunne løfte opgaven. Det vurderes, at gennemførelsesvejledning for 40 EGU'ere vil kræve 2 vejledere, svarende til årlige omkostninger på 1.434.000 kr. inkl. overhead.

    Hvis Produktionsskolen overtager opgaven med gennemførelsesvejledning vil dette udløse et statsligt taxameter på 15.580 kr pr påbegyndt og pr. gennemført EGU elev. Den kommunale udgift til gennemførelsesvejledning vil dermed blive reduceret til 810.000 kr, under forudsætning af at 20 elever starter og 20 elever afslutter hvert år.

    Det anbefales, at opgaven med gennemførelsesvejledning placeres hos Produktionsskolen, idet der på skolen er et godt pædagogisk miljø og skolen har et godt og veludbygget kontaktnetværk til mulige praktikpraktikplads værter / virksomheder  i forvejen.

  3. I det omfang at EGU elever ansættes i den kommunale organisation, vil dette betyde øgede udgifter for kommunen som arbejdsgiver på de respektive serviceområder, hvor eleven ansættes. Ansættelse af EGU elever i kommunen vil være en naturlig opgavefordeling mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Der er arbejdspladser i det kommunale som ikke findes i det private og som har arbejdsfunktioner der er relevante for EGU.

    Det foreslås, at der afsættes en central pulje, der kan finansiere denne udgift. Hvis 10 ud af de stående 40 elevpladser antages at være kommunale beløber dette sig til 600.000 kr pr år. Finansieringen af denne ramme kan ske helt eller delvist via den besparelse, der må forventes på udgifterne til kontanthjælp, idet alternativet for de fleste EGU-elever ville være kontanthjælp.

  

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender den udvidede brug af EGU i Herning kommune for så vidt angår konsekvenserne for serviceområde 17

 

at udvalget godkender, at der afsættes en pulje inden for serviceområde 17 til finansiering af den kommunale arbejdsgiverudgift ved de kommunale EGU praktikpladser.

 

Beslutning

Udvalget tilslutter sig, at der udarbejdes et samlet forslag til styrket brug af EGU, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2013 i Herning Kommune.
 
Udvalget er indstillet på, at der stilles den fornødne økonomi til rådighed på serviceområde 17 til skoleydelse, køb af uddannelse og en pulje til arbejdsgiverudgiften for de kommunale elevpladser.

 

Sagsnr.: 15.00.00-P20-1-12 Sagsbehandler: Ulla Høy Henriksen  

Kontrolleret forsøg med social mentor til udsatte unge

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 x
x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På Beskæftigelsesudvalgetsmødet d. 18/1-2012 bakkede udvalget op om at Afdelingen for aktive beskæftigelsestilbud kunne søge Arbejdsmarkedsstyrelsen om at deltage i et kontrolleret forsøg med brug af social mentor. Herning Kommune er blevet udvalgt som den ene af tre kommuner i Beskæftigelsesregion Midt, og har dermed fået tilsagn om tilskud på op til 3 mio kr. til dækning af mentorudgifter i forbindelse med forsøgsprojektet.

 

Projektperioden for forsøget er 14. August 2012 til 14. December 2013.

Sagsfremstilling

Målgruppen er unge match 2 kontanthjælpsmodtagere, og forsøget organiseres derfor i Projektenheden under faglig koordinator Bente Hvidberg. Det kontrollerede forsøg består i at cpr.numre på 200 unge kontanthjælpsmodtagere i denne kategori (nyansøgninger og igangværende borgere) indtastes i et IT-system, der uvildigt  opdeler dem i henholdsvis kontrolgruppe og deltagergruppe, hvor de 100 i deltagergruppen tilbydes mentortilknytning i 1 år. Af de 100 udvalgte forventes ca. 80 at kunne motiveres til at tage imod tilbuddet. Alle 200 vil i øvrigt modtage sædvanlig rådgivning og aktiveringstilbud efter gældende regler, blot altså for de op til 100 med generel mentorstøtte som ekstra indsats. Jobplanen vil være det centrale styreredskab og progressionsregistreringsværktøj i kommunikationen mellem den unge, sagsbehandleren og mentoren. Der udarbejdes således retning og klare mål for hvad mentoren skal arbejde på at opnå i samspillet med den unge.


Aktiviteterne omfatter kontakt mellem mentor og den unge mindst en gang om ugen, samt registrering i det registreringsværktøj som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet til brug for forsøget samt deltagelse i såvel et centralt som et kommunalt kursus for mentorer og involverede samarbejdspartnere, der skal sikre at mentorerne klædes på til opgaven.

Der ansættes 3 - 4 mentorer (tidsbegrænset) finansieret af tilskuddet, ligesom der vil ske frikøb hos andre samarbejdspartnere i fornødent omfang til fleksibelt at dække deltagergruppens mentorbehov. Pernille Gade fra Udsatte teamet er rekrutteret internt til som den første mentor at stå i spidsen for mentorkorpset.

 

Tilskuddet ydes af finanslovskonto "Særlige Indsatser" konto 17.49.20.10,  med henvisning til Bekendtgørelse nr. 306 af 11. april 2011 om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsen, ligesom krav om registreringer og revisionsgodkendt regnskab er præciseret i tilsagnskrivelsen.

Tilskuddet, der alene vedrører personaleudgifter herunder kursusudgifter, udbetales i to rater, hvor halvdelen af det mulige tilskudsbeløb udbetales ved forsøgsstart 14. august 2012, og anden rate beregnes på baggrund af de faktisk afholdte mentorudgifter i forsøgsperioden og udbetales ved forsøgets afslutning, efter regnskabsgodkendelse. Der kan således blive tale om tilbagebetaling, hvis det samlede tilskud udgør mindre end første rate.

Denne usikkerhed i tilskuddets endelige størrelse håndteres ved den fleksible bemanding på mentorsiden ved koblingen af ansatte og ad hoc frikøb i byen, ligesom man efter de 3 måneders indslusningsperiode stort set vil kende behovet for mentortimer.

 

Timingen for forsøg med social mentor er rigtig god for Herning Kommune, da den falder samtidig med den massive satsning på virksomhedsrettet indsats også for dem langt fra arbejdsmarkedet. Her forventes den faste mentortilknytning at blive central såvel i motivations som fastholdelsesfasen. Samtidig er et kontrolleret forsøg interessant som del i vores higen efter evidensbaseret fakta om hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen.

 

Forsøget organiseres som et projekt med en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (Inger Veng Rasmussen), Social Ydelse og Integration (Bente Hjorth), Projektenheden (Ole Astrup) samt som formand leder af afdelingen for Beskæftigelsestilbud (Ulla Høy Henriksen)

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

at udvalget orienteres om resultaterne.

 

at der ansøges om indtægtsbevilling på op til 3 mio. kr til Serviceområde 17, Forsørgelse og beskæftigelse,
atr> at der ansøges om tilsvarende udgiftsbevilling på op til 3 mio kr til Serviceområde 17, Forsørgelse og beskæftigelse.

 

at der inden sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget udarbejdes skøn over bevillingens og forbrugets fordeling mellem 2012 og 2013.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Udvalget understreger vigtigheden af, at de sociale mentorer modtager den nødvendige uddannelse, også i forhold til viden om psyskiske problemstillinger.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Der orienteres her om status for og udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesafdelingen følger løbende udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet.


Opfølgningen omhandler dels antallet af ydelsesmodtagere og dels status for
indsatsen i forhold til de politiske målsætninger.

Vedr. antallet af ydelsesmodtagere:

  • ledighedsprocenten er faldet fra 6,1 i marts 2012 til 5,6 i april 2012. Ledighedsprocenten på landsplan var i april 2012 på 6,2.

  • antallet af kontanthjælpsmodtagere er fortsat stigende. Fra marts 2012 til april 2012 er antallet af fuldtidspersoner steget fra 1617 til 1653. Antalllet af fuldtidspersoner er steget i alle tre matchkategorier. Sammenlignet med landsplan, er niveauet i Herning dog fortsat betydelig lavere.

  • antallet af fuldtidsmodtagere af førtidspension er faldet fra 4295 i marts 2012 til 4279 i april 2012, og er også på et lavere niveau end april 2011.

 

Vedr. lokalpolitiske mål:

  • antallet af unge ledige under 25 år er faldet fra 797 i marts 2012 til 780 i april 2012. Niveauet er dog højere end i april 2011, hvor antallet var 747.

  • 44,3% af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) var i april 2012 i arbejdsmarkedsrettet aktivitet. Det er et lille fald set ift. marts 2012, men en stigning ift. samme måned sidste år, hvor 40,3% var i arbejdsmarkedsrettet aktivitet.

  • antallet af ledige i arbejdskraftreserven er faldet fra 1863 i marts 2012 til 1801 i april 2012. Niveauet er dog højere end april 2011, hvor antallet var 1709.

  • antallet af ledige 25-29 årige i arbejdskraftreserven er steget fra 215 i marts 2012 til 234 i april 2012. Niveauet er derfor nu højere end samme måned sidste år.

  • Der er nu blevet lavet en optælling af antallet af jobrotationsprojekter og ledige deltagere. Fra januar 2012 og til og med april 2012 er der oprettet 3 projekter med 50 ledige deltagere.

  • antallet af igangværende sygedagpengeforløb over 26 uger er steget fra 513 i april 2012 til 528 i maj 2012. Det er også en lille stigning ift. maj 2011, hvor antallet var 525.

  • andelen af delvis raskmeldte er steget fra 16,0% i marts 2012 til 18,5% i april 2012. Det er dog fortsat et lavere niveau end april 2011, hvor andelen var 20,4%

 

Rettidighed i tilbudsgivningen - forsikrede ledige

Der er i lovgivningen fastsat minimumskrav til hvornår og hvor ofte der skal afholdes
jobsamtaler med og afgives tilbud til ledige – både a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.


Der følges løbende op på om disse minimumskrav overholdes.
Udvalget har på tidligere møder besluttet at følge udviklingen i rettidigheden løbende
med fokus på at rettidigheden forbedres. Der er sat særligt fokus på rettidigheden i tilbudsgivningen til forsikrede ledige.

  

Der foreligger nu opdaterede data for de første fire måneder af 2012. Som det fremgår af nedenstående oversigt, er rettidigheden i tilbudsgivningen til forsikrede ledige forbedret. Der arbejdes dog fortsat på at forbedre rettidigheden yderligere. Der vil på mødet blive orienteret om de aktuelle tiltag på dette område.

 

[image] 

 

Den følgende oversigt viser rettidigheden i Herning sammenlignet med Beskæftigelsesregion Midtjylland og hele landet.

 

[image]

 

Det blev på møde i udvalget den 21. maj 2012 aftalt, at der på mødet i juni gives en uddybende redegørelse for arbejdet med at forbedre rettidigheden. Denne redegørelse vil blive fremlagt på mødet i udvalget.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning,

 

at udvalget drøfter den fremlagte status med henblik på eventuelle kommentarer.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Udvalget blev orienteret om status for arbejdet med at forbedre rettidigheden i tilbudsgivningen til forsikrede ledige.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-904-11 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Status for implementering af forandringstiltagene i beskæftigelsesindsatsen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der orienteres med dette punkt om status for implementeringen af de besluttede forandringstiltag.

 

Sagsfremstilling

Status for implementering af forandringsforslagene

Vedlagt denne sag er en oversigt over status for implementering af de 26 forandringsforslag. Det overordnede billede er, at implementeringen forløber planmæssigt.

 

Der vil på mødet blive givet en uddybende status for arbejdet med implementeringen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning

 

at udvalget drøfter den fremlagte status med henblik på eventuelle kommentarer.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-6-12 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Danskuddannelsen. Årsrapport for 2011

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet orienteres Beskæftigelsesudvalget om Årsrapport 2011 fra Lærdansk Herning.

Sagsfremstilling

Lærdansk, Herning har fremsendt vedlagte årsrapport samt årsstatistik for 2011.

 

Af årsrapporten fremgår det, at antallet af CPR-kurisiter i perioden fra 2010 til 2011 er steget fra 1266 til 1616 . Kursistssammensætningen følger de seneste års tendenser, idet ca. 80 % af deltagerne er beskæftigede, som følger enten dag- eller aftenhold.

 

Kursisterne fordeler sig på 85 lande, og langt størstedelen af kursisterne kommer fra europæiske lande - fortrinsvist fra østeuropæiske lande som Polen, Litauen og Rumænien. Lande udenfor Europa er fortrinsvist repræsenteret ved Afghanistan, Tyrkiet og Sri Lanka.

 

77 % af deltagerne er visiteret efter integrationsloven, 16 % efter LAB-loven og 7 % af deltagerne er enten selvbetalere eller finansieret af arbejdsgiver (virksomhedskøb)

 

Netværksdeltagelse og samarbejdet med de lokale virksomheder

Af årsrapporten fremgår det herudover, at Lærdansk Herning indgår aktivt i en række netværkssamarbejder med blandt andre Erhvervsrådet, Region Midt, Røde Kors Frivillige, Netværkslokomotivet, VEU, bilbliotekerne, 3F og Den internationale skole i Ikast.

 

Lærdansk har igennem årene opbygget et omfattende amarbejde med  en række  lokale virksomheder - herunder Hospitalsenhed Vest, bestseller, Danish Crown, Kyocera, TEKO, AUH, Jydsk Aluminium og Heden og Fjorden. Også på dette område er der gennemført en række aktiviteter i i 2011 - blandt andet i regi af modtageprogrammet Lærdansk Living.

 

Lærdansk modtog i juni 2011 "Uddannelsesprisen" fra Mediehuset Herning Folkeblads Fond for det gode lokale sprog- og integrationsarbejde.

 

Økonomi

Herning Kommune havde i 2011 bruttoudgifter til danskuddannelse på 19 mio. kr. Efter tilskud og refusion var nettoudgifterne på 3,2 mio kr.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-903-11 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Referat fra møde i det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Beskæftigelsesudvalget orienteres med dette punkt om mødet i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 23. maj 2012

Sagsfremstilling

Referat fra møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 23. maj 2012 er vedlagt som bilag til denne dagsorden.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-S55-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Budget 2013

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer