Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 4. maj 2016
Mødested: C3.17

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.00.15-P15-1-16 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Fokusområder og årsmål i Beskæftigelsesindsatsen 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Under punktet drøfter udvalget det foreløbige udkast til fokusområder, politiske årsmål samt overvejelser om administrative årsmål for 2017. Dette med henblik på udvalgets eventuelle bemærkninger til brug for det videre arbejde

Sagsfremstilling

På fællesmødet den 13. april 2016 drøftede Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesrådet udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i den kommende tid, samt prioritering af fokusområder og relevante politiske mål for 2017.

 

Beskæftigelsesafdelingen har efter mødet arbejdet videre med forslag til fastsættelsen af fokusområder samt politiske mål. Der er i dette arbejde lagt vægt på udvalget og Beskæftigelsesrådet har tilkendegivet tilslutning til at fastholde de 3 fokusområder "Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde", "Fokus på sygefravær" og "Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft" i 2017.

 

Med udgangspunkt i målhirakiet på beskæftigelsesområdet, som foreslås videreført i 2017 præsenterer administrationen de foreløbige forslag til fokusområder og politiske mål på mødet.

 

Den kommende proces: 

Processen for fastsættelsen af mål samt udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen forløber som følger:

 

4. maj: Udvalget behandler de foreløbige forslag til politiske mål for 2017

 

4. maj - 26. maj Administrationen indarbejder evt. bemærkninger og forslag til politiske mål for 2017

 

26. maj: Udvalget behandler revideret forslag til politiske mål for 2017

 

31 maj: Beskæftigelsesrådet drøfter og kommenterer de fremlagte forslag til politiske mål for 2017

 

13. juni: Udvalget fastsætter de endelige politiske mål for 2017

 

13. juni - 26. oktober: Der arbejdes med formulering af Beskæftigelsesplanen, fastlæggelsen af de administrative mål samt udarbejdelsen af implementeringsplanen - Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesrådet inddrages løbende i dette arbejde

 

26. oktober: Beskæftigelsesudvalget godkender den endelige Beskæftigelsesplan for 2017.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter det fremlagte forslag til fokusområder og årsmål, samt proces med henblik på bemærkninger til det videre arbejde.

Beslutning

Udvalget drøftede det fremlagte forslag.

Administrationen udarbejder til næste møde et nyt oplæg til temaer og årsmål på baggrund af de faldne bemærkninger.

 

Sagsnr.: 15.20.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen efter refusionsomlægningen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Det foreslås, at udvalget med afsæt i det ændrede refusionssystem på beskæftigelsesområdet genoptager arbejdet med styrkede prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen. Forslaget fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget har tidligere iværksat en proces med prioritering af de økonomiske ressourcer til beskæftigelsesindsatsen. Dette arbejde har været sat på standby, mens arbejdet med mulighedskataloget pågik.

 

I samme periode er der implementeret en omlægning af statens refusion til kommunerne på beskæftigelsesområdet. Tidligere var statens refusion til kommunerne afhængig af hvilke aktiviteter borgere på offentlig forsørgelse deltog i, og refusionssatserne var forskellige for de forskellige ydelser.

 

I det nye refusionssystem er refusionen ens på tværs af alle ydelser, og refusionen aftrappes over tid. Dvs jo længere en borger er på offentlig forsørgelse samlet set, jo lavere er statens refusion til kommunen. Dette sætter ud fra et økonomisk perspektiv ekstra fokus på at sikre den størst mulige effekt af den aktive beskæftigelsesindsats.

 

I lyset af dette foreslår administrationen, at prioriteringsarbejdet genoptages nu, ved at iværksætte en proces med afsæt i refusionsomlægningens betydning for beskæftigelsesindsatsen.

 

I det vedlagte bilag er illusteret en mulig proces med følgende indhold:

  1. udarbejdelse af en foranalyse
  2. præsentation for ledergruppen i Beskæftigelsesafdelingen, samt arbejde med udpegning af potentialer
  3. præsentation for Beskæftigelsesudvalget samt drøftelse af principper for optimering af indsatser og effekter
  4. videre bearbejdning i Beskæftigelsesafdelingen - ledere og medarbejdere

 

Forslaget er udarbejdet af konsulentfirmaet mploy, og administrationen anbefaler, at der indgås aftale med mploy om bistand til at gennemføre foranalyse og den øvrige proces.

 

Udvalget ansøges samtidig om finansiering af konsulentbistanden til analyse og seminarer - et beløb på 70.000 kr. Indsatsen kan finansieres af udvalgets pulje til forebyggelse og omstilling - 05.72.99.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender den foreslåede procesplan.

 

at der bevilges 70.000 kr til arbejdet fra 05.72.99.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.  

Sagsfremstilling

Det webbaserede nøgletalsark kan ses på www.herning.dk under "Arbejde og ledighed". På samme side findes en rapport, der viser et resumé af de seneste nøgletal. Følgende bemærkninger tager afsæt i denne rapport, der er vedhæftet som bilag.

 

Det webbaserede nøgletalsark vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

 

 

Bemærkninger til nøgletallene.

 

Ledighed:

Det ses, at Herning i perioden februar 2015 - februar 2016 har haft en lavere bruttoledighedsprocent end landet som helhed.

 

Ungeledighed:

Herning Kommune har fra marts 2015 til september 2015 haft en faldende ungeledighed, men ungeledigheden var i Herning fra oktober 2015 til februar 2016 stigende, og lidt højere end landet som helhed.

 

Kontant- og uddannelseshjælp: 

Herning har i hele perioden siden september 2014 haft en væsentligt lavere andel af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i arbejdsstyrken end landet som helhed.

 

Forsikrede ledige:

Herning har i perioden februar 2015 - februar 2016 haft en lavere andel personer målt i forhold til arbejdstyrken på a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse end landet som helhed. Herning har i november 2015 til februar 2016 haft en andel på niveau med Vestjylland som helhed.

 

Sygedagpenge:

Herning Kommune har siden august 2015 haft en marginalt højere andel af sygedagpengermodtagere i arbejdsstyrken end landet som helhed.

 

Den samlede mængde af sygedagpengesager i Herning Kommune er faldet i perioden februar 2015 til februar 2016.

 

Fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb:

Det ses, at antallet af fleksjob og ressourceforløb er steget konstant i perioden, mens antallet af

ledighedsydelsesmodtagere i marts 2016 var lidt lavere end samme måned sidste år.

 

Førtidspension:

Der var 69 færre fuldtidspersoner, der modtog førtidspension i marts 2016 end samme måned sidste år.  

 

Særligt om UU-data.

Vedlagt dette punkt er et notat, der omhandler data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der pågår lige nu et udviklingsarbejde for at få inkorporeret data fra UU i de øvrige nøgletal på beskæftigelsesområdet. Der vil på mødet blive givet en præsentation af UU-arbejdet i Ungeenheden.

Arbejdsmarkedscenterchef Ulla Høy Henriksen deltager ved punktets gennemgang.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 32.30.00-G01-4235-15 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Orientering om ændring af Ankestyrelsens praksis - sygedagpengeområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

På Beskæftigelsesudvalgsmødet i december 2015 blev der orienteret om en dom fra Højesteret, der betyder at Ankestyrelsen ændrer praksis jævnfør Principafgøreslse 75-15. Styrelsen og kommunerne skal på ny afgøre sager, hvor borgere har fået stoppet udbetaling af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Der orienteres med dette punkt på status for arbejdet.

 

Arbejdsmarkedscenterchef Ulla Høy Henriksen deltager under behandlingen af denne sag.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Ankestyrelsen offentliggjorde i efteråret 2015 en principafgørelse, der fastlægger en ny praksis efter en dom fra Højesteret. Den nye praksis handler om tidspunktet for standsning af udbetaling af sygedagpenge. 

 

Sygedagpenge er en korttidsydelse, og derfor kan en borger kun få udbetalt sygedagpenge i en begrænset periode. Ved udløb af denne specificerede periode skal kommunen tage stilling til, om borgeren fortsat kan få udbetalt sygedagpenge eller skal tilbydes hjælp efter anden lovgivning.

 

Borger orienteres altid om varighedsbegrænsningen og den revurdering, der skal foregå. I denne vurdering indgår aktuelle helbredsoplysninger, opfølgninger på praktik/delvis raskmelding mv, men svar på sådanne anmodninger nåes ikke altid modtaget og vurderet inden datoen for varighedsbegrænsning.

 

Vurderes der ikke at være berettigelse til forlængelse, har hidtil gældende praksis (fra Ankestyrelsen og dermed over hele landet) været, at varighedsbegrænsningsdatoen gøres gældende.

 

Den nye praksis fra Ankestyrelsen slår fast, at udbetalingen af sygedagpenge først må standses, når kommunen har lavet denne vurdering og truffet en gyldig afgørelse.

 

Udbetalingens standses fremover ikke automatisk, og kommunen må i denne type sager normalt ikke beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge skal standses med tilbagevirkende kraft.

 

Der er indarbejdet ny administrativ retningslinje m.h.p. implementering af ny praksis fremadrettet. 

 

Genoptagelse af sager:

Efter dommen og praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen nu tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge er standset med tilbagevirkende kraft ved revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne.

 

Det kan betyde, at borgere har ret til sygedagpenge i en længere periode, end de i første omgang har fået udbetalt for.

 

Vurderingen af de gamle sager kan dog også betyde, at borgeren ikke har ret til sygedagpenge i den mellemliggende periode, selv om hans eller hendes sag er afgjort med tilbagevirkende kraft. Det kan for eksempel være, hvis borgeren har raskmeldt sig, er begyndt at arbejde igen m.v.

 

Det vurderedes, at ikke alle sager er revurderet før udløb af varighedsbegrænsningen. Da den hidtidige praksis var stop med tilbagevirkende kraft, vil der således være borgere også i Herning Kommune med et eventuelt retskrav på ydelse i en mellemliggende periode.

 

Offentlig orientering:

Genoptagelse af sager på baggrund af Højesterets dom skal ske på myndighedens eget initiativ (Ankestyrelsen/Kommunen), med mindre det vurderes at være en betydelig administrativ byrde at identificere sagerne. I så fald skal myndigheden informere offentligt om muligheden for at søge om genoptagelse og vejlede om retningslinjerne herfor.

 

Ankestyrelsen vurderede, at det ville være en betydelig administrative byrde for Styrelsen at identificere samtlige sager og har derfor valgt at informere offentligt via deres hjemmeside.

 

Herning Kommune har ligeledes vurderet, at det ville være en betydelig administrativ byrde for Kommunen, at identificere samtlige sager, idet de konkrete sager ikke kunne identificeres via systemkørsler. Derfor valgte Herning Kommune at annoncere I Herning Folkeblad, Herning Bladet og Lokalavisen i 4 på hinanden følgende onsdage fra 30.12.2015 efter borgere, som ud fra beskrevne kriterier skulle have mulighed for at få deres sager gennemgået.

 

Henvendelser fra borgere:

25 borgere har henvendt sig til CEB. Heraf har Ankestyrelsen været seneste behandlende myndighed i 11 sager, og disse borgere er henvist til Ankestyrelsen. CEB har gennemgået 14 sager og 3 borgere var berettiget til efterbetaling. Af de sager der er behandlet i Ankestyrelsen fra Herning Kommune er der 8 der er berettiget til efterbetaling.

 

Sagsbehandlingen i disse sager følger de gældende regler. Det betyder at, når sagen er gennemgået sendes et parthøringsbrev til borgeren med en vurdering af, om pågældende er berettiget til efterbetaling. Der er angivet en tidsfrist, hvor borgeren kan fremsende sine bemærkninger. Herefter træffer Herning Kommune afgørelse og der sendes et afgørelsesbrev til alle borgere, der er berettiget til efterbetaling samt en beregning af beløbet. Der sendes ligeledes et afgørelsesbrev til de borgere, som ikke vurderes at være berettiget til efterbetaling. Med afgørelsesbrevet følger en klagevejledning

 

Efterfølgende er det besluttet i Herning Kommune at gennemgå alle sager, der er hjemvist eller omstødt af Den Sociale Ankestyrelse gående 3 år tilbage dvs. til september 2012. Det vil sige sager, hvor borgere ikke selv har rettet henvendelse. Det drejer sig om 21 sager. I skrivende stund er der gennemgået 19 af de hjemviste sager. I 2 sager vurderes det at borgeren er berettiget til efterbetaling og i 3 sager skal borgeren rette henvendelse til Ankestyrelsen, som skal træffe afgørelse om efterbetaling.

 

Ligeledes vil de sager hvor Ydelsesafdelingen har lavet efterbetalinger også blive gennemgået 3 år tilbage og her drejer det sig om 40 sager. Det vil sige, at det er sager, hvor borger ikke selv har rettet henvendelse.

 

Konklusion:

Ulla Høy Henriksen deltager i mødet mhp. drøftelse af den aktuelle status. Administrationen vurderer, at kommunens opsøgende forpligtelser er opfyldt via annonceringerne, gennemgangen af hjemviste/omstødte sager samt efterbetalingssagerne. Den nye praksis for udbetalingsstop blev indført umiddelbart efter Ankestyrelsens udmelding.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Kommunen som rummelig arbejdsplads

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har sammen med Silkeborg og Viborg Kommuner samarbejdet om udveksling af data i relation til kommunen som rummelig arbejdsplads. Hermed forstås, i hvilken udstrækning kommunen som arbejdsgiver har personer ansat i fleksjob, løntilskud eller i virksomhedspraktik. Resultatet af dette samarbejde gennemgås her med henblik på orientering og drøftelse. 

 

Sagsfremstilling

Herning har sammen med Silkeborg og Viborg kommuner udvekslet data vedrørende personer i fleksjob, løntilskud og virksomhedspraktik på kommunale arbejdspladser. De tre kommuner har næsten samme antal ansatte, og de følgende data er, med nedenfor beskrevne forbehold, derfor sammenlignelige.

 

Bemærkninger til data

De tre kommuner anvender tre forskellige sags- og registreringssystemer med forskellige begreber og registreringskategorier, hvilket udfordrer muligheden for præcise sammenligninger. Data om medarbejdere og ”særlige stillinger” er ikke samstemt med kommunernes personaleafdelinger, som evt. kan have et andet datasæt, der viser lidt andre tal. Hertil kommer, at kommunerne er organiseret forskelligt ift. afdelings- / forvaltningsstruktur.

 

Udfordringerne med præcise sammenligninger betyder bl.a.:

  •  At tallene skal læses med en vis forsigtighed og mere betragtes som ”billeder” på et niveau i de enkelte kommuner.

 

  • At det ikke er muligt at sammenligne på forvaltnings/afdelingsniveau, hvorfor sammenligningerne sker på branche/institutionsniveau.

 

  • At også brancher opgøres forskelligt i de tre kommuners systemer, så nedenstående tabeller er et forsøg på at opstille nogle brancher, der til en vis grad kan sammenlignes på tværs.


Virksomhedspraktik og løntilskud


Tabel 1 viser antal løntilskud og praktikker i de tre kommuner og fordelt på områder.

 

Silkeborg

Herning*

Viborg

Administration

14

0

24

Daginstitutioner, SFO og ungdomsklubber

208

398

169

Handicap og Psyk. Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold

20

18

19

Jobcentre, revalideringsinstitutioner, rusmiddelcenter

45

61

84

Biblioteker, arkiver, museer, kulturel mv.

19

15

8

Drift af sportsanlæg, teater, kultur mv.

12

8

12

Døgninstitutioner (alle typer)

20

62

25

Folkeskoler og ungdomsskoler

119

204

177

Generelle offentlige tjenester, incl. teknik & miljø

63

20

48

Plejehjem, hjemmehjælp, dagcentre

178

210

127

Specialskoler for handicappede

14

0

20

Sundhedsvæsen i øvrigt, rådgivning mv.

7

8

8

Øvrige kommunale arbejdspladser, incl. øvrig administration.

69

19

I alt

719

1.073

740

 

Antal ansatte i kommunen

       6.316

 6.161

        6.409

* Herning kommune opgør for alle igangværende forløb i perioden fra 1. november 2014 til 31. oktober 2015, mens Silkeborg og Viborg opgør som antal påbegyndte forløb i perioden. Det betyder, at Herning vi have et højere tal pga. opgørelsesmetode.

 

Tabel 1 viser bl.a. at Herning Kommune som arbejdsgiver umiddelbart anvender flere virksomhedspraktikker og job med løntilskud (1073) end Viborg (740) og Silkeborg (719). Desuden at Silkeborg og Herning har flest løntilskud og praktikker inden for daginstitutionsområdet, mens Viborg har flest inden for skoleområdet.

 

I Silkeborg var ca. 1/3 af praktikpladserne målrettet sygedagpengemodtagere, i Viborg var det ca. 20%, mens andelen er uoplyst for Herning.

 

Fleksjob
Tabel 2 viser antal fleksjob i kommunerne og fordelingen på brancher

 

Silkeborg

Herning

Viborg

Administration

5

 

22

Daginstitutioner, SFO og ungdomsklubber

41

47

45

Handicap og Psyk. Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold

19

8

9

Jobcentre, revalideringsinstitutioner

23

14

54

Biblioteker, arkiver, museer, kulturel mv.

9

13

13

Drift af sportsanlæg, teater, kultur mv.

4

1

5

Døgninstitutioner (alle typer)

12

9

30

Folkeskoler, ungdomsskoler

51

29

86

Generelle offentlige tjenester, incl. teknik & miljø

31

4

16

Plejehjem, hjemmehjælp, dagcentre

83

30

63

Specialskoler for handicappede

6

5

13

Sundhedsvæsen i øvrigt, rådgivning mv.

7

1

5

Øvrige kommunale arbejdspladser, incl. øvrig administration.

1

29

4


I alt

292

190

365

 

 

 

 

Antal ansatte i kommunen

      6.316

 6.161

     6.409


Tabellen viser bl.a. at:

 

  • Viborg og Silkeborg har med henholdsvis 365 og 262 fleksjob langt flere kommunale fleksjob end Herning. Dette skyldes bl.a., at Herning ikke har ansat så mange i kommunale fleksjob med få effektive arbejdstimer, som det er tilfældet i Viborg og Silkeborg.

 

  • I de 3 kommuner er der forskel på, hvor der er etableret flest fleksjob. I Silkeborg er der etableret flest fleksjob inden for plejeområdet, Viborg har flest fleksjob inden for folkeskoleområdet og i Herning har daginstitutionsområdet flest.

 

 

Muligheder for at øge og kvalificere anvendelsen af praktikker, løntilskud og fleksjob

I samarbejdet er der også udvekslet ideer og inspiration til øget og kvalificeret anvendelse af praktikker, løntilskud og fleksjob i kommunen. Der er forskellige veje at gå, hvis der er ønske om en øget anvendelse, og i det følgende oplistes muligheder for at skabe flere pladser til fleksjobbere, løntilskud og virksomhedspraktikker ved kommunen.

 

  • Man kan overveje at identificere opgaver, der er særligt egnede til at blive udført af teams med mange udsatte medarbejdere - og rekruttere og uddanne ledere med særlige kompetencer til at lede disse teams.

 

  • Silkeborg Kommune har allerede etableret 100 fleksjob-pladser til borgere/ansatte med lav arbejdsevne og dermed et lavt antal effektive arbejdstimer. Stillingerne blev fordelt med kvoter i afdelingerne ift. afdelingernes andel af kommunens samlede lønsum. Afdelingernes lønudgift til de små fleksjob blev overført til afdelingerne forud for ansættelserne.

 

  • Viborg Kommune besluttede i slutningen af 2014 at ansætte 100 langtidsledige fleksjobbere med max. 10 timers effektiv arbejdstid pr. uge – centralt finansieret gennem ”Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet”. Kommunen etablerede desuden en kompensation for ekstra ledelsesressourcer ift. opfølgning mv. over for ansatte med lav arbejdsevne på 20.000 kr./år pr. ansættelse i 2015. Afdelingerne/institutionerne slog jobbene op og de blev besat efter ”først til mølle” principper.

 

  • Viborg Kommune har efterfølgende udvidet fleksjobordningen med 25 pladser. Med omlægningen af refusioner for offentlige forsørgelsesudgifter fra 1. januar 2016 er der ingen besparelse for kommunens økonomi, så beslutningen bygger på, at det er bedre at betale for fleksjobbernes arbejdskraft end for passiv offentlig forsørgelse. Kompensationen for ekstra ledelsesmæssige ressourcer nedsættes i 2016 til 16.000 kr./år.

 

  • Det er også en mulighed at etablere en kvoteordning – evt. med økonomisk tilskud til ekstra ledelsesopgaver – på praktik og løntilskudsområderne. Dvs., at afdelingerne får en fastlagt kvote af praktikker og løntilskudspladser, de skal stille til rådighed for ledige og sygemeldte borgere. Man kan supplere dette med kompetenceudvikling af ledere, så de står bedre rustet til ledelse af en mere mangfoldig medarbejdersammensætning.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter kommunen som rummelig arbejdsplads.

Beslutning

Udvalget drøftede sagen.

Udvalget besluttede, at der til kommende møde skal udarbejdes et oplæg om, hvilke muligheder der kan være for at øge antallet af fleksjobstillinger, herunder hos Herning Kommune som arbejdsplads.

 

Sagsnr.: 03.30.00-P19-1-16 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Principgodkendelse af Fællesbos projekt for at undgå udsættelse af lejere i almene boliger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Den almene boligorganisation Fællesbo ansøger om satspuljemidler til et nyt projekt. Målet med projektet er med over 3 år at nedbringe antallet af udsættelser af lejere med 40 %.
Det er et krav fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at Herning Kommune bakker op om projektet, og at projektdeltagelsen er politisk godkendelse.

 

Der er tale om en både nytænkende og relevant forebyggende social indsats, som boligorganisationen byder ind på. Det indstilles, at Herning Kommune principgodkender ansøgningen.

Sagsfremstilling

Fællesbo vil ansætte en medarbejder med pædagogiske og økonomiske kompetencer til forebyggende og rådgivende indsats overfor lejerne. Projektets formål er at udvikle en helhedsorienteret metode, der støtter sårbare lejere, så de kan blive i deres bolig. Ambitionen er at skabe varig positiv ændringer af lejernes økonomiske og i nogle tilfælde personlige forhold.

 

Langt de fleste af Fællesbos udsættelser af lejere sker pga. manglende betaling. Der ses en tendens til stigning i antallet af unge under 30 år, der ikke får betalt husleje. I 2015 havde Fællesbo 2015 62 udsættelser pga. manglende betaling. Til sammenligning blev 4 lejere udsat pga. husorden.

 

Det er et krav fra ministeriet, at Herning Kommune bakker op om projektet, både politisk og administrativ. Administrativt er der i 2015 etableret en tværgående styregruppe på chefniveau med henblik på ledelsesmæssigt at fortætte Herning Kommunes interne og eksterne boligsociale indsatser. Arbejdsmetoder og organisering tager afsæt i erfaringerne fra organiseringen omkring "Industrien som karrierevej". Fundamentet for den interne kommunale organisering er dermed på plads til Fællesbos projekt.

 

Projektet er i tråd med Byrådets målsætninger for det almene boligområde: Herning Kommune ønsker en almene boligsektor, der stimulerer eksperimenterende boligsociale tiltag, gerne med ekstern finansiering.

 

Fællesbo er Herning Kommunes største almene boligorganisation. Projektindsatsen koncentrerer sig om 6 afdelinger i Herning by, heraf de 5 største afdelinger:

  • Afdeling 24, Thyrasvej/ Valdemarsvej på Holtbjerg (258 familieboliger og 12 ældreboliger)
  • Afdeling 104, Fredhøj (305 familieboliger og 21 ungdomsboliger)
  • Afdeling 106, Sønderager (285 familieboliger)
  • Afdeling 107, Porshøj (423 familieboliger og 18 ungdomsboliger)
  • Afdeling 200, Lyngbyen i Gullestrup (453 familieboliger)
  • Afdeling 100, A. I. Holmsvej (98 ungdomsboliger)

 

 

Ansøgningsfristen udløb den 27. april. Fællesbo har fremsendt projektansøgning til ministeriet med administrativ forhåndsgodkendelse betinget af efterfølgende politisk godkendelse. Projektperioden er 1. juli 2016 til 30. juni 2019. Ministeriet godkender projektansøgningen i juni 2016. Udvalget vil modtage en orientering, såfremt projektet godkendes.

 

Sagen fremsendes til orientering i Forebyggelsesudvalget den 30. maj 2016.

Økonomi

Der er ikke kommunal medfinansiering i projektet udover den administrative koordinering, der følger af projektet. Det afholdes indenfor eksisterende rammer i de enkelte afdelinger.

 

Der vil alt andet lige være en afledt kommunaløkonomisk effekt ved, at lejerne generelt bliver bedre betalere. Effekten vil næppe være direkte målbar, men der vil blive arbejdet videre med relevant evaluering af erfaringerne.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at Fællesbos projektansøgning til indsats for at undgå udsættelser i almene boliger principgodkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-23-15 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Pejlemærker, prioriteringer og strategi i Beskæftigelsesafdelingens integrationsindsats

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet præsenteres Udvalget for forslag til ændringer i "Pejlemærker, strategi og prioriteringer i Beskæftigelsesområdets integrationsindsats".

 

Herudover modtager udvalget en orientering om de jurdiske forhold omkring Herning Kommune som formidler imellem lejer og det private boligmarked og om rammerne for mulig konvertering af midlertidige boliger til permanente boliger.

 

Derudover modtaget Udvalget en orientering om den aktuelle status i forhold til boligudplacering af flygtninge.

Sagsfremstilling

Under Beskæftigelsesudvalgets seneste behandling af temaet "Pejlemærker, strategi og prioriteringer i Beskæftigelsesområdets integrationsindsats" besluttede Udvalget, at der indarbejdes yderligere forslag til prioriteringer for den beskæftigelsesrettede indsats i oplægget.

På baggrund af Udvalgets beslutning har Beskæftigelsesafdelingen foretaget nedenstående ændringer og tilføjelser i oplægget:

 

Ændringer og tilføjelser i oplægget "Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioritering er indenfor udvalgte temaområder"

 

  • Projekt "Ny Fremtid" er skrevet ind i prioriteringerne for den beskæftigelsesrettede indsats
  • Følgende hensyn og prioriteringer er skrevet ind i prioriteringerne i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen:

 

           - "At indsatsen styrker potentialet for optræning og efterfølgende ansættelse i virksomheden"

           - "At den konkrete træning kan tilføre kompetencer, som alternativt kan anvendes med henblik på ordinær ansættelse i andre virksomheder"

           - "At virksomhedstræning og sprogundervisning understøtter den bedst mulige platform for videre virksomhedstræning"

 

De ovenfor beskrevne tilføjelser er indarbejdet i Strategipapiret, hvortil der ligeledes er udarbejdet forside.

 

I planchen "Antal nytilkomne i Herning Kommune" er der foretaget en mindre rettelse, idet en fornyet gennemgang af antal nyankomne flygtninge i 2015 viser, at antallet udgør 175 - tidligere angivet som 174.

 

Arbejdet med Herning Kommune som formidler mellem lejer og udlejer, konvertering af midlertidige boliger mv.

Udvalget har på tidligere møde besluttet, at der arbejdes videre med juraen og mulighederne omkring de foreslåede prioriteringer "Herning Kommune som formidler imellem lejer og det private boligmarked", "Konvertere tomme kommunale til permanente boliger på sigt" samt "Konvertere midlertidige boliger til permanente boliger på sigt"

 

Vedrørende kommune som formidler imellem lejer og det private boligmarked.

Af integrationsministeriets informationsbrev af 6. februar 2015 fremgår det, at kommunerne kan varetage formidlingen imellem lejer og det private boligmarked:

 

"Kommunen kan løfte sin forpligtelse til at anvise en permanent bolig ved enten at anvise en bolig i den almene sektor eller i den private udlejningssektor, herunder ved selv at stå som udlejer eller fremlejer af en bolig i medfør af integrationslovens § 13. Ved formidling af en privat bolig gælder lejelovens regler mellem den private udlejer og flygtningen."

...

"Herudover er der ikke noget til hinder for, at kommunen formidler en privat bolig til en flygtning. I så fald gælder lejelovens regler mellem den private udlejer og flygtningen. Kommunen bør i den forbindelse være opmærksom på, at der kan være behov for at yde flygtningen vejledning og støtte ved indgåelse af lejemålet, således at det bl.a. sikres, at boligen er betalbar for flygtningen, herunder at boligen lever op til de krav, der stilles for f.eks. at yde støtte til indskudslån, løbende boligstøtte m.v. efter boligstøtteloven. Endelig bør kommunen sikre sig, at der er tale om et tidsubegrænset lejemål." 

 

Det er Beskæftigelsesafdelingens vurdering, at etableringen af en ordning, hvor Herning Kommune varetager formidling imellem lejer og det private boligmarked kan bidrage til at fremskynde udplaceringen til permanente boliger - jf. kommunernes lovfastsatte forpligtigelse til at fremskaffe permanente boliger så tidligt som muligt efter flygtningenes ankomst.

 

Udplaceringen af flere flygtninge fra midlertidige boliger til permanente boliger vil samtidig betyde, at behovet for etablering af midlertidige boliger alt andet lige vil blive mindre, idet udflytningen til permanente boliger vil frigive kapacitet i de eksisterende midlertidige boliger.

 

Det er Beskæftigelsesafdelingens vurdering, at en eventuel kommunal formidling imellem lejer og det private boligmarked med fordel kan forankres i Integrationsafdelingen. Beskæftigelsesafdelingen anslår, at varetagelsen af opgaven vil være forbundet med et ressourceforbrug svarende til 20 timer ugentligt de første ca. 6 mdr., hvorefter en eventuel ordning bør evalueres. Eventuel etablering af en kommunal formidling imellem lejer og det private boligmarked forudsætter således en tilførsel af ressourcerer til finansiering af en medarbejder 20 timer ugentligt.

   

Vedrørende konvertering af midlertidige boliger til permanente boliger på sigt

Beskæftigelsesafdelingen har undersøgt, om ledige ældreboliger som ejes af almennyttige boligforeninger vil kunne tages i brug som permanente boliger til flygtninge.

 

I henhold til almenboliglovens § 54 og § 55 er der ikke juridiske hindringer for, at Kommunen kan anvende disse boliger som permanente boliger til flygtninge, når der er udlejningsvanskeligheder i forhold til den berettigede personkreds (ældre). Såfremt flygtningen på et senere tidspunkt vælger at fraflytte denne bolig, er Kommunen dog forpligtet på at foretage en fornyet vurdering af behovet for ældreboliger med evt. henblik på, at boligen igen tages i anvendelse som ældrebolig.

 

 

Status på boligudplacering af flygtninge samt den aktuelle status på kapaciteten af midlertidige boliger

Under punktet modtager Udvalget en mundtlig orientering om status på boligudplacering af flygtninge og om den aktuelle status for på kapaciteten af midlertidige boliger.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender de foreslåede ændringer i oplægget "Pejlemærker, strategi og prioriteringer i Beskæftigelsesområdets integrationsindsats" og i "Strategipapiret".

 

at udvalget godkender, at der arbejdes videre med overvejelserne omkring eventuel konvertering af ledige ældreboliger til permanente boliger, idet Udvalget løbende holdes orienteret om status for arbejdet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Udvalget besluttede desuden,

  1. at der på næste møde i udvalget præsenteres et mere konkret forslag til, hvordan kommunen kan fungere som boligformidler mellem private udlejere og flygtninge.
  2. at der på næste møde i udvalget gives oplæg til temadrøftelse med vurdering og evaluering af tema 2 og 3 i strategien for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats (danskundervisning og beskæftigelsesindsats)

 

Bilag

 

Sagsnr.: 32.00.00-G01-319-16 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nyt kontanthjælpsloft og 225 timers regel for kontanthjælpsmodtagere

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der orienteres med dette punkt om indførelse af kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtager samt udvidelse af personkredsen for integrationsydelse, og herunder om de administrative konsekvenser af dette.

 

Sagsfremstilling

I det følgende gennemgås de ændringer, der blev besluttet med Folketingets vedtagelse af L 113: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love.

 

Kontanthjælpsloftet (maksimum for samlet hjælp)

Reglerne om kontanthjælpsloftet blev vedtaget 1. april 2016 og får virkning fra 1. oktober 2016. De nye regler er gældende for alle som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse samt særlig støtte og boligstøtte.

 

Formålet med loven er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være en større økonomisk gevinst ved at tage et job.

 

Kontanthjælpsloftet betyder, at der sættes et maksimum for hvor meget en person samlet må mod-tage i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse samt særlig støtte og boligstøtte. Hvis de samlede ydelser til personen overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte.

 

For at reduktion som følge af loftet ikke skal ske hos to forskellige myndigheder, flyttes opgaven med udbetaling af særlig støtte til udbetaling Danmark fra 1. oktober 2016. Det er dog fortsat kommunen, som skal tage stilling til retten til særlig støtte.

 

Alle borgere som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse på nuværende tidspunkt skal inden 1. juli 2016 vejledes om de nye regler. I Herning Kommune drejer det sig om ca. 2.200 personer.

 

Loftets størrelse afhænger af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af, om personen er gift/samlevende, enlig eller forsørger. Kommunen skal indplacere alle nuværende modtagere af de omfattede ydelser på de konkrete loftssatser som gælder for den enkelte. Der skal herefter laves en afgørelse, hvor der orienteres om, hvilket loft den enkelte borger har.

 

Det er en betydelig, administrativ opgave at håndtere reglerne om loft over hjælpen både i implementering og i den løbende sagsbehandling.

 

225-timers reglen

225-timers reglen blev vedtaget 1. april 2016, og får virkning i en overgangsperiode fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 og får fuld virkning fra 1. april 2017.

 

Lovændringen betyder, at personer, som har fået hjælp i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år, skal kunne dokumentere mindst 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inde for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp.

 

225-timers reglen er en skærpelse af det rådighedskrav, som findes i forvejen, og har til formål at til-skynde til, at tage et arbejde. Borger opfylder det nye krav, hvis der arbejdes 5 timer om ugen.

 

Kravet gælder både for ægtepar og ugifte og som udgangspunkt alle modtagere af integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp. De grupper af borgere, som af kommunen ikke vurderes i stand til at opfylde kravet om beskæftigelse undtages.

 

Opfylder en person ikke reglen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, har det den konsekvens at hjælpen nedsættes. Nedsættelsen af hjælp betyder for ægtefæller, at den ene ægtefælle kan miste hele hjælpen, så ægtefællerne skal leve af én indtægt. Hjælpen til ugifte personer nedsættes med 500 kr. eller 1000 kr. afhængigt af den ydelse de får.

 

Når en person har arbejdet 225 timer svarende til 6 ugers fuldtidsarbejde, vil den pågældende igen være berettiget til fuld hjælp. For ægtepar skal begge ægtefæller have arbejdet 225 timer svarende til 6 ugers fuldtidsarbejde, for at ægteparret samlet set igen er berettiget til fuld hjælp.

 

Den løbende sagsbehandling af 225-timers reglen er en betydelig administrativ opgave, da Kommunen hele tiden skal holde sig opdateret på, hvor mange timer de enkelte har optjent, og partshøre og træffe afgørelser om nedsættelse.

 

Ret til ferie

Kontanthjælpsmodtageres ret til ferie ændres, således at personer, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse i sammenhængende 12 måneder, får ret til 4 ugers ferie i stedet for de nuværende 5 uger. Ferien skal aftales med jobcentret, og en ferieperiode må maksimalt vare 2 uger.

 

Integrationsydelse for en udvidet personkreds

For at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp skal en person have opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 7 af de seneste 8 år (opholdskrav).

 

Kravet om ophold i 7 af de seneste 8 år har været gældende siden 1. september 2015 for personer indrejst efter 1. september 2015. Personer indrejst før 1. september 2015 var tidligere ikke omfattet af opholdskravet.

 

Den 1. april 2016 blev det vedtaget, at opholdskravet skal gælde for alle.

 

Det betyder, at alle borgere som pr. 1. juli 2016 modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp skal have opholdt sig i Danmark i 7 af de seneste 8 år for fortsat at være berettiget til deres ydelse. Opfylder de ikke opholdskravet, er de i stedet berettiget til integrationsydelse.

 

Den administrative opgave består i at undersøge alle ca. 2.200 modtagere af ydelse i forhold til, om de opfylder opholdskravet. Om denne opgave kan løses med hjælp af IT-systemerne eller om det kræver manuelle opslag på alle omfattede borgere vides endnu ikke.

 

Det giver ikke yderligere administrative opgaver fremadrettet, at integrationsydelse gælder for alle som modtager forsørgelse.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-8-16 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Nye bestemmelser omkring flygtninges ret til afholdelse af ferie

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet orienteres udvalget om nye bestemmelser omkring flygtninges ret til afholdelse af ferie og om konsekvenserne heraf i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen på Danskuddannelsen.

Sagsfremstilling

Med virkning fra 1. juli 2016 mister modtagere af Integrationsydelse retten til at afholde ferie, og som konsekvens heraf skal disse fremadrettet deltage uafbrudt i Danskuddannelse/ praktik - også i sommerperioden.

 

Planen for undervisning på Danskuddannelsen, herunder ferieafholdelse mv. er aktuelt lagt fast for indeværende år, og det vil derfor ikke være muligt at gennemføre undervisning på Danskuddannelsen uafbrudt i sommeren 2016.

 

Som konsekvens heraf vil kursisterne på Danskuddannelsen i 2016 være friholdt fra undervisning i 3 uger i sommerperioden - kursisterne bevarer integrationsydelsen i denne periode. I forhold til de personer, som indgår i et praktikforløb vil disse fortsætte uændret.

 

Beskæftigelsesafdelingen er aktuelt i dialog med Lærdansk om, hvorledes tilrettelæggelsen af undervisningen fremadrettet kan tilpasses de nye bestemmelser.   

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der ikke tilbydes danskundervisning i sommerferien i 2016 og 2017.

 

Sagsnr.: 15.00.00-G01-4-16 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Orientering om trepartsaftale mellem Regeringen, LO og DA

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med denne sag orienteres udvalget om den trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration, der den 17. marts 2016 blev indgået mellem Regeringen, LO og DA.

Sagsfremstilling

Første delaftale i trepartsforhandlingerne 2016 er indgået i marts. Der er tale om en større delaftale om bedre integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked.

 

Delaftalen indeholder følgende elementer:

 

  • Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen
    • Klart jobfokus i integrationsindsatsen; bedre brug af asyl- og overgangsfasen, flygtninge skal mødes som jobparate, integrationsprogrammet intensiveres og fokuseres på job
    • En mere erhvervsrettet danskundervisning
    • En styrket virksomhedsservice
  • Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge
    • Ny integrationsgrunduddannelse (IGU)
    • Kompetenceafklaring til beskæftigelse
    • Serviceeftersyn af jobpakker
    • Målrettede veje ind på det danske arbejdsmarked
    • Bedre vilkår for virksomheder, der bidrager til integrationen af flygtninge
    • Mere gennemsigtighed i reglerne
    • Bedre muligheder for at flygtninge og familiesammenførte kan etablere sig som selvstændige
  •  

Selve aftalen er vedlagt dette punkt som bilag. 

 

 Aftalens elementer vil blive implementeret i indsatsen i takt med, at de omsættes til lovgivning.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Orientering om topartsaftale mellem regeringen og KL - integration

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udvalget orienteres med denne sag om den to-partsaftale, der er indgået mellem Regeringen og KL om rammerne for integrationsindsatsen. 

 

Sagsfremstilling

Regeringen og KL er den 18-3-16 i en to-partsaftalen blevet enige om mere end 50 initiativer vedrørende:

 

  • Styrkede muligheder for boligplacering
  • Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats
  • Tidlig indsats
  • Styrket beskæftigelsesindsats
  • Øget brug af medbragte kompetencer
  • Erhvervsrettet danskuddannelse
  • Fokuseret finansiering

 

Den fulde aftaletekst er vedlagt dette punkt som bilag. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-K01-1-12 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Orientering om Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets decisionsskrivelse vedr. kommunens revisionsberetning for 2014

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 X

 

 

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets beretning om revision af kommunens regnskaber for regnskabsåret 2014 på områder med statsrefusion og tilskud. 

Sagsfremstilling

Decisionsskrivelsen omfatter ydelser og tilskud på flygtningeområdet. Konklusionen på revisionen, er at kommunens forvaltning og udbetaling ikke giver anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger for 2014. Der har heller ikke været bemærkninger for regnskabåret 2013, der nødvendiggør opfølgning i 2014. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ikke yderligere bemærkninger. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet at bemærke.

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-32-14 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Boligsag