Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 29. oktober 2013
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.

 

 



Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail











Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.22.00-A26-1-13 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Forslag til Byrådet fra Peter Villadsen om praksis for offentliggørelse af referater

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Peter Villadsen, SF har i overensstemmelse med den kommunale styrelseslovs § 11 anmodet borgmesteren om at få denne sag forelagt for Byrådet på møde.

Sagsfremstilling

I henhold til normalforretningsordenens § 3 skal jeg anmode om, at nedenstående
punkt optages på dagsordenen til førstkommende møde i Byrådet.


Beslutning om offentliggørelse af referater vedr. lukkede dagsordenspunkter
I Herning Kommune offentliggøres referater fra lukkede dagsordenspunkter ikke,
uanset indholdet af disse. Praksis er, at der offentliggøres et sagsnummer samt
navnet på en sagsbehandler. Interesserede borgere og pressen må således selv
henvende sig til kommunen for at finde ud af, hvad sagen omhandler samt hvad der
er blevet besluttet.


Af styrelseslovens § 8, stk. 6 fremgår det, at: ” En fortegnelse over de sager, der vil
komme til behandling på kommunalbestyrelsens møde, samt en udskrift af
beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens
regler om tavshedspligt, så vidt muligt offentliggøres.”. Af kommentarerne hertil
(Thomsen m.fl. 2010, 2. udg.) fremgår det, at ”Det er alene lovgivningens regler om
tavshedspligt, som begrænser pligten til at offentliggøre udskrift af
beslutningsprotokollen. Det forhold, at en protokolleret beslutning er truffet for
lukkede døre, kan ikke i sig selv begrunde, at beslutningen ikke medtages i den
udskrift af beslutningsprotokollen, der offentliggøres...”.


Jeg er vidende om, at Ombudsmanden har sagt god for kommunens praksis, men af
demokratiske grunde samt ønsket om størst mulig åbenhed, vil jeg bede Byrådet om
at forholde sig til flg. forslag til beslutning:


I overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser, offentliggør Herning
Kommune beslutninger fra lukkede møder med mindre dette er i strid med
lovgivningens regler om tavshedspligt. Offentliggørelsen sker på samme måde og på
samme steder som det sker for punkter, der er behandlet for åbne døre. Byrådet
accepterer således ikke en fortolkning af ”offentliggørelse”; der indebærer, at
borgere og presse m.v. selv skal rette henvendelse til kommunens administration for
at komme i besiddelse af protokollen”.

Indstilling

Peter Villadsen indstiller,

at i overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser, offentliggør Herning Kommune beslutninger fra lukkede møder med mindre dette er i strid med lovgivningens regler om tavshedspligt. Offentliggørelsen sker på samme måde og på samme steder som det sker for punkter, der er behandlet for åbne døre. Byrådet accepterer således ikke en fortolkning af ”offentliggørelse”; der indebærer, at borgere og presse m.v. selv skal rette henvendelse til kommunens administration for at komme i besiddelse af protokollen”.

Beslutning

Sagen tilbagesendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget for en mere fyldestgørende sagsoplysning.

 

Sagsnr.: 24.10.00-P22-1-13 Sagsbehandler: Merete Gammelmark  

Høringssvar til ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Steen Dahl Pedersen

Sagsresume

Erhvervsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der omhandler ændringer af tre love - 1) Lov om erhvervsfremme, 2) Lov om planlægning og 3) Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Til orientering gennemgås de væsentligste ændringer i loven.

 

Høringsfristen er 23. oktober 2013. Herning Kommune deltager i et fælleskommunalt høringssvar i regi af KKR. Det er forventningen, at høringssvaret foreligger til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde.  

Sagsfremstilling

Ændringsforslagene i loven omhandler, blandt andet:

 

  1. Fusion af Den Regionale Udviklingsplan og Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi og større rolle til regionen

  2. Ny rolle til Danmarks Vækstråd med fokus på at styrke koordination mellem den nationale, regionale og lokale for vækst og erhvervsudvikling

  3. Èn ekstra lønmodtagerrepræsentant i henholdsvis Danmarks Vækstråd og i de regionale vækstfora

  4. Tilpasninger vedr. ny EU- budgetperiode

  5. Ny mulighed for at regionerne på lige fod med kommunerne kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, som regionerne kan udføre for sig selv.

  6. Derudover er der flere mere redaktionelle ændringer. Eks. kommer der nu også fokus på ressourceeffektivitet.

 

Bemærkninger til de enkelte ændringspunkter.

 

Ad. 1.

Da de nuværende planer fusioneres til en kommende Regional Vækst- og Udviklingsstrategi, som er en visionær strategi, giver det god mening at samtænke erhvervsudvikling med regionale udviklingsplaner. Strategien har ikke direkte planlovsmæssig betydning, men sætter nogle retningslinier.

 

 
Til gengæld kan det få stor betydning, at det er nu regionen, der skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi - med inddragelse af vækstfora - pt. er det vækstfora som udarbejder erhvervsudviklingsstrategien og godkender den. Dermed inddrages kommunerne, hvilket også er naturligt, da kommunerne har et naturligt fokus på at optimere og udvikle erhvervs- og vækstrelaterede aktiviteter. Det er fremadrettet Regionsrådet, der godkender strategien - vækstforum skal alene komme med forslag til de erhvervs- og vækstrettede dele. Det ville være mere hensigtsmæssigt om kommunerne får mulighed for at fremkomme med bidrag i lighed med de regionale beskæftigelsesråd eller blive hørt på lige vilkår med Danmarks Vækstråd. Det som har betydning er, at kommunerne får en reel mulighed for at komme med bidrag. Det kunne f.eks. være i form af et forpligtigende samarbejde mellem kommune og region omkring formulering af Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi.  

 

Ad. 2.

Det er altid godt at koordinere, men når Danmarks Vækstråd får til opgave at styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik, er det vigtigt, at koordinationen sker på et ligeværdigt grundlag.

 

Ad. 3.

En ekstra lønmodtagerrepræsentant i Danmarks Vækstråd - bør følges af min. 1 ekstra kommunal repræsentant, idet begge parter i dag er repræsenteret af 2 repræsentanter. Behovet for at udpege en ekstra lønmodtagerrepræsentant giver ikke mening. Her kunne en ekstra kommunal repræsentant have større betydning.

 

Ad. 4.

Nødvendig tilretning.

 

Ad. 5.

Denne ændring har ikke vidtrækkende konsekvenser. Regionerne må i dag kun løse opgaver for andre regioner i selskabsform efter lov 548. Såfremt lovforslaget vedtages kan regionerne fremadrettet, som kommunerne kan allerede i dag, løse opgaver for andre uden at skulle indgå i selskabskonstruktioner. Der er således tale om en afbureaukratisering.

 

Lovændringen vil ikke få indflydelse på erhvervsfremmeaktiviteterne, idet regionerne efter erhvervsfremmeloven ikke selv løser disse opgaver. Opgaverne løses af selvstændige ikke-regionale enheder. Regionerne vil således ikke kunne løse disse opgaver for andre myndigheder.

 

Ad. 6.

De redaktionelle  bemærkninger giver god mening.

 

Bemærkningerne er sammenskrevet i udkast til høringssvar.



Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-796-11 Sagsbehandler: Mogens Petersen  

Ændringer i styrelsesvedtægten for Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes

Sagsresume

For 4 år siden viste der sig i forbindelse med konstitueringen et behov for ændring af styrelsesvedtægten for Herning Kommune. Da ændring heri kræver vedtagelse i samme byråd i 2 møder, gik der godt et par måneder ind i den nye byrådsperiode, inden Herning Kommune havde en egnet styrelsesvedtægt. En sådan situation søges nu forebygget ved forelæggelse af nærværende sag, hvorved ændringerne forventes behandlet i Byrådets møder den 29. oktober og 17. december 2013. På denne måde kan der ved 2. behandlingen tages højde for beslutninger på det nye Byråds konstituerende møde den 9. december 2013, hvis beslutningerne har konsekvens for styrelsesvedtægten.

De nu foreliggende ændringer er begrundet bl. a. i lovændringer og forvaltningernes erfaringer, primært siden sidste ændring af styrelsesvedtægten i april 2011.

Direktionen har indhentet fagforvaltningernes bemærkninger til en række ændringer, der er samlet i et nyt udkast til styrelsesvedtægt, der er behandlet af Direktionen. Ændringerne indstilles til anbefaling over for Byrådet.

 

Endvidere giver ny lovgivning anledning til, at der politisk forholdes til, hvorvidt forfald på grund af sygdom m.v. af forventet kortere varighed end 1 måned skal gøre det muligt for en valggruppe at indkalde et andet byrådsmedlem fra den valggruppe, der har indvalgt pågældende i udvalget. Denne mulighed vedrører kun møder i udvalget.

Endelig kan tilsvarende indkaldelse ske, hvis et udvalgsmedlem må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i udvalget, og pågældende erklæres inhabil.

 

I begge tilfælde kræves der optaget bestemmelse herom i styrelsesvedtægten. Der skal politisk forholdes til, hvorvidt dette ønskes. Nedenfor redegøres der nærmere for problematikken. Der foreligger ikke administrativ indstilling vedrørende disse politiske spørgsmål, hvorfor udvalget formulerer indstillingen i udvalgsbeslutningen.

 

Sagsfremstilling

Hovedsageligt på baggrund af ny lovgivning og forvaltningernes erfaringer foreslås styresesvedtægten for Herning Kommune ændret som angivet i vedlagte bilag, og de væsentligste ændringer antages at være:

 

1. Indstilling til Byrådet om boligforsyningsplan flyttes fra Byplanudvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

2. Ansvaret for støttet boligbyggeri (almene ungdoms- og familieboliger) efter almenboligloven flyttes fra Byplanudvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

3. Ansvaret for parkeringsfondens økonomi fremhæves i Teknik- og Miljøudvalgets kompetenceområde,

4. boligsocial indsats nævnes under Social- og Sundhedsudvalgets kompetenceområde,

5. Kollektiv trafik præciseres til også at omfatte skolebuskørsel, bortset fra visiteret kørsel,

6. Omtale af kompetencen / ansvaret for afløseren for de tidligere Torveregulativer og Gågadereulativet, kaldet  "Brug Byen ! - Retningslinier for Herning Bymidte" udgår af styrelsesvedtægten,

7. Bestemmelser om Byrådets kvalitetskontrakt og udbudsstrategi udgår som følge af lovændring,

8. Vindmøller, der kræver arealanvendelsesplan (lokalplan), præciseres som henhørende til Byplanudvalgets kompetenceområde,

9. Vedrørende Byplanudvalget præciseres, at udvalget skal høre både Teknik- og Miljøudvalget og Forebyggelsesudvalget, inden udvalget i samarbejde med både Forebyggelsesudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget udarbejder forslag og indstilling i forbindelse med redegørelse om lokal Agenda 21,

10. Ungdommens Uddannelsesvejledning flyttes fra Børne- og Familieudvalget til Beskæftigelsesudvalget,

11. Minihøjskolen i Herning præciseres at henhøre under Social- og Sundhedsudvalgets kompetenceområde,

12. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats nævnes nu udtrykkeligt som en del af Beskæftigelsesudvalgets kompetenceområde.

13. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2014 og har således virkning for det nye Byråd.

 

Den gældende styrelsesvedtægt kan ses på Herning Kommunes hjemmeside.

 

Til brug for den politiske drøftelse og beslutning for så vidt angår problematikken vedrørende muligheden for indkaldelse i forbindelse med kortvarig sygdom m.v. eller inhabilitet bemærkes:

 

Ifølge § 15 i lov om kommunernes styrelse har borgmesteren pligt til at indkalde stedfortræderen til møde i Byrådet, hvis et byrådsmedlem må forventes at have forfald i mindst en måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Der kan indsættes bestemmelse i styrelsevedtægten om, at sådan indkaldelse også skal ske, selv om varigheden af forfaldet må antages at være mindre end en måned. Herning Kommune har ikke indsat bestemmelsen idag, men den skal indsættes, hvis der ønskes indsat bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et medlem i gruppen indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end en måned. Den indtrædende forbliver i udvalget, indtil forfaldet ophører, uanset forfaldets varighed, herunder også ved forfald i mere end en måned.

Den gruppe, der her tales om, er ikke et bestemt partis byrådsgruppe, men den gruppe af byrådsmedlemmer, evt. bestående af flere partier, der på det konstituerende møde efter seneste kommunalvalg over for borgmesteren anmeldte, at de ville stemme sammen som valggruppe ved besættelsen af den pågældende post / de pågældende poster. Bestemmelsen gælder også for udvalg nedsat af Byrådet i løbet af byrådsperioden, eksempelvis nedsat efter § 17, stk. 4, og med deltagelse af ikke-byrådsmedlemmer. Hvis et byrådsmedlem i udvalget har forfald, kan en stedfortræder fra dette medlems parti indkaldes, men i så fald skal betingelserne for stedfortræderens indtræden være opfyldt. Valggruppen behøver ikke at udpege det medlem, der måtte være indtrådt i Byrådet som følge af udvalgsmedlemmets forfald men kan pege på et andet medlem af valggruppen. Konkret betyder dette aktuelt for Herning Kommune, at da udvalgsposterne m.v. ved konstitueringen i 2009 blev besat af Byrådet i enighed, er valggruppen lig med Byrådet. Det er således i indeværende byrådsperiode det til enhver tid værende flertal i valggruppen / Byrådet, der kan bestemme, både om indkaldelse skal ske og i givet fald udpege det medlem, der skal indtræde i udvalget under forfaldet. Dette vil også gælde i den kommende byrådsperiode, hvis posterne igen besættes i enighed.

Bestemmelserne gælder kun indvalgte medlemmer, ikke fødte medlemmer af et udvalg. Bestemmelserne gælder også andre udvalg end dem, der er nævnt i styrelsesvedtægten, herunder udvalg, hvori valggruppen har indvalgt en person, der ikke er byrådsmedlem.  

For så vidt angår en valggruppes mulighed for at få indkaldt et byrådsmedlem i valggruppen, når et udvalgsmedlem fra gruppen forventes at kunne blive erklæret for inhabil i en sag, som udvalget skal behandle, kræver dette kun, at der indsættes bestemmelse i styrelsesvedtægten herom. Indtræden sker kun i den pågældende sag, og kun hvis udvalget faktisk erklærer udvalgsmedlemmet inhabil i den pågældende sag. Den indkaldte (og indtrådte) kan deltage i alle dele af udvalgets behandling af sagen, således ikke kun udvalgsmøder men også eksempelvis borgerhøringer.

 

Det bemærkes, at styrelseslovens § 14 og § 15 beskytter det enkelte parti ift. byrådsmøder, idet der kun er mulighed for at indkalde stedfortræder valgt ved seneste kommunalvalg. Altså en person der ikke er byrådsmedlem. Den mulighed der åbnes op for nu ift. udvalg er en beskyttelse af en gruppe og ikke nødvendigvis af det enkelte parti. Den "stedfortræder" der efter de nye regler kan indkaldes til udvalgsbehandling er en person, der ikke nødvendigvis er en stedfortræder fra partiets kandidatliste.

 

Der er således 3 spørgsmål, som Økonomi- og Erhvervsudvalget bedes afgive indstilling til Byrådet om:

 

1. Skal der i styrelsesvedtægten indsættes bestemmelse om, at borgmesteren til byrådsmøder skal indkalde stedfortræderen for det byrådsmedlem, som har et forventet forfald af mindre end en måneds varighed ?

2. Skal der i styrelsesvedtægten indsættes bestemmelse om, at når et medlem af en valggruppe har forventet forfald i et udvalg i mindre end en måned, kan valggruppen bestemme, at et medlem af valggruppen indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald ? Hvis der svares ja til dette, får det kun virkning, hvis der også er svaret ja til spørgsmål 1.

3. Skal der i styrelsesvedtægten indsættes bestemmelse om, at når et medlem af en valggruppe må forventes at blive erklæret for inhabilt i en sag, der skal behandles af et  udvalg, kan valggruppen bestemme, at et andet medlem af valggruppen indtræder i udvalget ved sagens behandling, såfremt udvalgsmedlemmet erklæres inhabilt ?

I et bilag til nærværende sag er der forslag til formulering af bestemmelserne, og det ønskes tilkendegivet, om de godkendes.       

 

Det må forventes, at et nyt byråd ønsker at tilpasse styrelsesvedtægten nærmere. Det kan overvejes at overlade til det nye byråd at forholde sig til spørgsmålet om praksis for stedfortræder i udvalgsbehandlingen.



Økonomi

Sagen har ingen økonomiske virkninger, idet der dog kan være ubetydelige merudgifter, hvis der åbnes for indkaldelse af stedfortrædere i Byråd og udvalg.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at ændringerne til styrelsesvedtægten godkendes,

 

at der indsættes ikke nye bestemmelser om indkaldelse af stedfortræder, idet praksis fortsætter uændret.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 24.00.01-P27-1-12 Sagsbehandler: Pia Colstrup  

Kapitalforhøjelse i ISIB Ejendomsselskab A/S

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Steen Dahl Pedersen

Sagsresume

Byrådet besluttede på møde d. 28. august 2012 at støtte op om Den Internationale Skole i Ikast-Brande Kommune med køb af en aktiepost til en værdi af 1 mio. kr. i ISIB Ejendomsselskab A/S. Ejendomselskabet har til formål at opføre og udleje bygningen til skolen.

Sagsfremstilling

Herning Kommune er aktionær i ISIB ejendomsselskab A/S og har erhvervet aktier for nominelt 0,5 mio. kr. á kurs 200. Den samlede aktiekapital i selskabet er nominelt 20 mio. kr. á kurs 200, svarende til ialt 40 mio. kr. Herning Kommunes betaling for aktierne er sket i form af et anlægstilskud til projektet.

 

Forventningen til anlægsudgiften for byggeriet var oprindeligt 40 mio. kr. Hovedaktionæren i selskabet, AAA United A/S har imidlertid ønsket en højere kvalitet af byggeriet på nogle områder, som fordyrer projektet. Hovedaktionæren er indstillet på at tegne sig for yderligere aktier for beløbet, svarende til nominelt 0,875 mio. kr. á kurs 200, i alt 1.750.000 kr. Herefter vil den samlede aktiekapital nominelt være 20,875 mio. kr.

  

For Herning Kommune er konsekvensen af kapitalforhøjelsen, at kommunens ejerandel reduceres fra 2,5 % til ca. 2,4 %. Omkostninger til kapitalforhøjelsen på 180 kr. til gebyr for registrering af kapitalforhøjelsen afholdes af selskabet.


Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at kapitalforhøjelsen godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1649-09 Sagsbehandler: Anne Mette Dan-Weibel  

Ligestillingsredegørelse 2013 for Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med sagen forelægges udkast til Ligestillingsredegørelse 2013 for Herning Kommune til god godkendelse.

Sagsfremstilling

Efter ligestillingsloven § 5a udarbejder kommunen hvert andet år en ligestillings- redegørelse. Ligestillingsredegørelsen vedtages af byrådet i et møde og indsendes til Ministeriet for Ligestilling og Kirke senest 1. november 2013.
 
Administrationen har udarbejdet udkast til Ligestillingsredegørelse 2013 for Herning Kommune. Der redegøres for, at ledelsen af Herning Kommune er baseret på værdier og ikke på regler og retningslinjer.
 
Endvidere oplyses blandt andet den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier.
 
Det bemærkes, at der i regi af HovedMED er udarbejdet et tillægsnotat om ligestillingspolitik.



Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at udkast til Ligestillingsredegørelse 2013 for Herning Kommune godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-6-13 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplanforslag nr. 11 for et boligområde i Vildbjerg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Forslag til kommuneplan tillæg nr. 11 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for et boligområde i Vildbjerg er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan 81.B18.1 for et boligområde med klimatilpasning i Vildbjerg. Baggrunden for kommuneplantillægget er, at lokalplanen ikke stemmer overens med den gældende kommuneplanramme B5, for så vidt angår bebyggelsesprocenten.

Sagsfremstilling

Intentionen i det gældende rammeområde 81.B5 er bebyggelse med en åben/lav karakter og en bebyggelsesprocent på max 30. Med forslag til kommuneplantillæg nr. 11 udlægges et nyt rammeområde 81.B18 til boligformål med mulighed for både åben/lav og tæt/lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på max 40.
Der kan opføres bebyggelse i op til 2 etager med en højde på max 8,5 m.
Der skal etableres opholdsarealer på mindst 100% af boligetagearealet og anlægges mindst 1 p-plads pr. bolig.

 

Der kan i området udlægges arealer til rekreative områder med regnvandsbassiner, og for at forbedre boligmiljøet og friarealerne, skal der ved nyanlæg kunne plantes langs veje, stier og på friarealer. Der skal være sikre og bekvemme stiforbindelser for cyklende og gående.

 

Herning Vand overtager et areal på ca. 10.000 m2 gennem en frivillig aftale med ejeren, når tillæg nr.18 til Spildevandsplanen er endeligt vedtaget forventeligt i december 2013.





Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til tillæg nr. 11 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for et boligområde i Vildbjerg foreløbig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 11 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-10-13 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for et boligområde med klimatilpasning i Vildbjerg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Forvaltningen har udarbejdet forslag til lokalplan 81.B18.1 for et boligområde med klimatilpasning i Vildbjerg. Baggrunden for lokalplanen er, at der, i henhold til tillæg nr.18 til Spildevandsplanen, omfattende den nordvestlige del af Herning Kommune, er  behov for etablering af to store regnvandsbassiner inden for lokalplanområdet. Den for området gældende planlægning muliggør ikke dette. I nærværende lokalplanforslag udlægges således både mulighed for boligbebyggelse og etablering af regnvandsbassiner. Lokalplanforslaget fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 81.B18.1 omfatter et område midt i Vildbjerg på ca. 32.000 m2, hvor hovedparten, matrikel nr. 2f, ligger hen som uplejet eng, og en mindre matrikel nr. 2ig rummer en mindre beboelsesejendom med udhus. Lokalplanområdet er mod sydvest afgrænset af boligområdet Soldalen, mod nord af boligområdet Solvænget og mod øst af Tranholm Bæk med åben/lav bebyggelse på den anden side. Lokalplanområdet er således omgivet af eksisterende boligbebyggelse.

 

Området er omfattet af eksisterende lokalplan 46a, der udlægger området til forskellige typer af tæt/lav boligbebyggelse samt et lille grønt fælles friareal. Et behov for to nye, store regnvandsbassiner inden for lokalplanområdet kan ikke realiseres med gældende planlægning, hvorfor nærværende lokalplanforslag er udarbejdet.

 

Det er lokalplanens formål at give mulighed for boliger i form af åben/lav eller tæt/lav bebyggelse og samtidig muliggøre etablering af et stort rekreativt område med regnvandsbassiner med henblik på klimatilpasning, beplantning og stiforbindelser til de omkringliggende boligområder. Udover regnvandsbassiner giver lokalplanen mulighed for at udføre andre klimatilpasningstiltag som f.eks. regnbede integreret i vejprofilerne.

 

Lokalplanområdet er inddelt i to delområder. Delområde 1 kan anvendes til enten åben/lav (parcelhuse) eller tæt/lav boligbebyggelse (f.eks. række-, kæde- eller dobbelthuse) med der til hørende vejudlæg, stier og grønne friarealer. Delområde 2 kan anvendes til rekreativt område med klimatilpasningsprojekter som f.eks. regnvandsbassiner.

 

Bebyggelsesprocenten for åben/lav boligbebyggelse fastsættes til 30, mens den for tæt/lav boligbebyggelse fastsættes til 40. Bebyggelse kan opføres i maksimum 2 etager og med en højde på maksimum 8,5 meter.

 

Lokalplanen fastlægger vejadgang fra Solvænget via udlægning af en ny boligvej.
For at sikre området mod uhensigtsmæssigt parkerede biler på områdets veje, stiller lokalplanen krav om etablering af parkeringspladser i tilknytning til boligerne.
Desuden skal lokalplanområdet forsynes med stier, der forbinder både delområde 1 og 2 med de omkringliggende boligområder.

 

Lokalplanforslaget er ikke i oversensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024 i forhold til bebyggelsesprocenten, hvorfor der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 11.





Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 81.B18.1 foreløbig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 81.B18.1 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-1-13 Sagsbehandler: Hanne Ortvad  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4 for blandet bymæssige formål i Vestergade og Fredensgade i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Tillæg nr. 4 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for rammeområde 11.C28 for blandet bymæssige formål Vestergade-Fredensgade blev foreløbigt vedtaget på byrådets møde den 14. maj 2013 pkt. nr. 166 og har været fremlagt fra den 22. maj til den 7. august 2013. Der er i indsigelsesperioden ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger.

 

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 4 er udarbejdet for i forbindelse med omdannelse af bebyggelse langs Vestergade hvor etageantal hæves fra 3 til 4 og højden fra 12 til 15 meter. Derudover reduceres kravet til opholdsarealer for matrikel 1129b for at muliggøre en ændring af eksisterende bebyggelse fra erhverv til bolig for etagerne over stueplan.





Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 4 til Herning Kommuneplan endelig vedtages. 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 4 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-1-13 Sagsbehandler: Hanne Ortvad  

Endelig vedtagelse af lokalplan for blandet bymæssige formål i Vestergade og Fredensgade, Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Forslag til lokalplan nr. 11.C28.1 Område til blandet bymæssige formål ved Vestergade, Fredensgade blev foreløbigt vedtaget på byrådets møde den 14. maj 2013 pkt. nr. 167 og har været fremlagt fra den 22. maj til den 7. august 2013.

Sagsfremstilling

Indsigelse
Der er i indsigelsesperioden indkommet en indsigelse fra Arkitec as på vegne af ejer af ejendommene Vestergade 15B og 17.
 
Af indsigelsen fremgår bl.a.:
 
”Ændringer er mere rettelser af faktuelle oplysninger end egentlige ændringer, men vi finder det mest korrekt at lokalplanen er korrekt i forhold til de eksisterende forhold.
 
§ 6.8 Bebyggelsen skal opføres i skel. De eksisterende ejendomme Jari Auto og Miniradio ligger IKKE i skel, men er trukket cirka 1,1m tilbage, og derfor bør den planlagte mindre tilbygning til Vestergade 15b selvfølgelig også kunne bygges i den eks. facadelinje. De eks. ejendomme er oprindeligt trukket tilbage, således at flugtveje fra sikringsrum kunne etableres på egen grund.
 
§6.9 Det eksisterende hus er 13m dyb og ligger en meter tilbagetrukket. Bygningsdybden ønskes fra vejskel at være ca 14,1m.
 
§10 Det bevaringsværdige træ mærker d er ikke bevaringsværdigt mere, da det er sygt.”

 

Vurdering af indsigelse/bemærkninger
1
Af lokalplanforslagets § 6.8 fremgår:
”Bebyggelse skal opføres i skel mod Vestergade og Lykkesvej”
 
2
Af lokalplanforslagets § 6.8 fremgår bl.a.:
”… Bygningsdybden må maksimalt være 12m.”

3
Af lokalplanforslagets § 12 fremgår bl.a.:
”Det på kortbilag nr. 2 viste træ d skal bevares i det omfang det er muligt.”
 
Ad1 og ad2
Lokalplanforslagets areal omfatter den nordlige del af gældende lokalplan13.C5.1, og lokalbestemmelserne er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Den nye lokalplan hæver dog etageantal fra 2,5 til 4 og højden fra 12 til 15meter, hvilket er principgodkendt af Byplanudvalget.
 
Den eksisterende tilbagetrækning af bygningen er foretaget på grund af forhold vedrørende flugtvej fra sikringsrum. Dette hensyn til flugtvej er ikke længere påkrævet.
 
Den aktuelle lokalplan ændrer ikke ved, at enhver lovlig anvendelse af bygninger kan fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser træder først i kraft ved nybyggeri.
 
Den tidligere lokalplanbestemmelse om, at bebyggelse skal opføres i skel mod Vestergade og Lykkesvej, vurderes væsentlig at fastholde i den aktuelle lokalplan, for at bevare muligheden for på sigt at kunne skabe et bymæssigt gaderum med begrænset gaderumsbredde og for at styrke et sammenhængende bymiljø og helheden i området.
 
En husdybde på mere end 12meter i hele lokalplanområdet vurderes at ville forringe mulighederne for etablering af det nødvendige antal p-pladser samt forringe mulighederne for etablering af fornuftige friarealer, særlig set i sammenhæng med, at lokalplanen øger den tidligere lokalplans bebyggelsesmulighed langs Vestergade fra 2,5 etager til 3 etager samt en tilbagetrukket etage.
 
En imødekommelse af indsigelsen ved at lokalplanen udelukkende giver ejendommene Vestergade 15b og 17 mulighed for en husdybde på 14,1meter ville endvidere være i strid med ligebehandlingsgrundsætningen, idet de omkringboende i samme lokalplanområde ikke får samme mulighed.
 
Ad3
Det indstilles, at træet "d" tages ud af lokalplanen.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplanforslaget endelig vedtages med følgende ændringer:

 

at bebyggelse skal opføres i vejskel med max. husdybde på 13 m,

 

at træet "d" tages ud af lokalplanen.  

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 11.C28.1 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.16.06-P19-2-13 Sagsbehandler: Joan Berentzen  

Debatoplæg for VVM for MCH TimeWorld

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

 

 

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget en VVM-anmeldelse af oplevelsesattraktionen MCH TimeWorld. Forvaltningen har, i henhold til lovgivningen, udarbejdet et debatoplæg til indkaldelse af forslag og idéer, samt en scoping for projektet med henblik på det videre arbejde med MCH TimeWorld. Se bilag 1.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har modtaget en anmeldelse af etablering af oplevelsesattraktionen MCH TimeWorld, beliggende i forbindelse med den eksisterende bebyggelse på Vardevej, som en del af MCH Messecenter Herning (MCH).

 

Formålet med MCH TimeWorld er at udvikle en international oplevelsesattraktion med fokus på tid. MCH TimeWorld skal være en attraktion på internationalt niveau, og skal i sig selv være et motiv til at besøge Danmark. Samtidig skal attraktionen være et populært udflugtsmål flere gange om året for befolkningen i det naturlige opland. Projektet udvikles i samarbejde mellem MCH Messecenter Herning, Realdania, Region Midtjylland og Herning Kommune, og afdækker muligheden for at etablere oplevelsesattraktionen i området omkring MCH.

 

I henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, hører projektet under bilag 2, punkt 13 d: Turisme og fritid - Forlystelsesparker, o.l. hvorfor MCH TimeWorld er VVM-screeningspligtigt.

 

Herning Kommune har udarbejdet en screening af projektet. Resultatet af screeningen giver anledning til at antage, at det anmeldte projekt for MCH Timeworld vil kunne påvirke miljøet væsentligt, særligt hvad angår trafik, visuel fremtræden (højde op til 40 meter) og overfladevand, hvorfor det vurderes at projektet er VVM-pligtigt.

 

Forvaltningen har, i henhold til lovgivningen, udarbejdet et debatoplæg til indkaldelse af forslag og idéer, samt en scoping for projektet, der skematisk oplister de emner som VVM-redegørelsen vil belyse, med henblik på den videre planlægningsproces for MCH TimeWorld. Se debatoplæg i bilag 1.

 

I henhold til planlovens § 11g skal kommunen indkalde forslag og idéer fra offentligheden til brug for den videre planlægningsproces. Formålet er at supplere forvaltningens egen viden omkring forhold i lokalområdet, der skal tages hensyn til i planlægningen. Dette gøres gennem et debatoplæg, der sendes i offentlig høring forud for arbejdet med VVM-redegørelsen og den øvrige planlægning.

 

Da det ikke er muligt at etablere oplevelsesattraktionen MCH TimeWorld inden for den nuværende lokalplan for området, er det nødvendigt at der udarbejdes en ny lokalplan for projektet.

 

For at finde den planlægningsmæssigt mest optimale placering af MCH TimeWorld og skabe en sammenhængende, fremtidssikret planlægning for området ved MCH som helhed, skal der udarbejdes en ny masterplan for området.

 

Masterplanen vil komme med et bud på en sammenhængende planlægning og fremtidssikret udvikling for området omkring MCH, forbindelsen fra MCH til Herning by, placering af MCH TimeWorld samt sammenhængen mellem nye og eksisterende funktioner ved MCH. Masterplanen skal danne grundlag for en ny lokalplan og tillæg til kommuneplanen for det samlede område ved MCH, herunder også for etableringen af MCH TimeWorld.





Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at debatoplægget for MCH TimeWorld sendes i offentlig høring.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.09.01-S00-1-12 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Energirenovering - Det Midtjyske ELENA-projekt

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
      X
    X 
    X 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

EU har indført en støtteordning, kaldet ELENA, med det formål at fremme energiinvesteringer i regioner og kommuner.

 

Region Midtjylland har taget initiativ til en fælles regional-kommunal ansøgning om støtte til energiinvesteringer i de offentlige bygninger via EU's ELENA-ordning (European Local ENergy Assistance).

 

Ordningen støtter med op til 90 % af udgifterne forbundet med at udvikle investeringsprogrammer, og støtten kan maksimalt udgøre 5 % af investeringerne.


12 kommuner forventes at være med i ansøgningen.


De samlede regionale og kommunale investeringer forventes at beløbe sig til ca. 544 mio. kr., hvoraf Herning Kommunes andel vil udgøre 16,2 mio. kr. Der ansøges om ELENA-støtte på ca. 24,5 mio. kr. til teknisk bistand til at forberede investeringerne.
Hvis ELENA-ansøgningen bliver godkendt af Den europæiske Investeringsbank og EU-Kommissionen som forventet, vil ELENA projektet forløbe fra medio marts 2014 til medio marts 2017.

Sagsfremstilling

Baggrund

 

På initiativ fra Region Midtjylland blev der i foråret og sommeren 2012 udarbejdet et forprojekt af Region Midtjyllands og 16 kommuners behov og interesser for at indgå i et fælles kommunalt-regionalt ELENA-projekt. Undersøgelsen viste, at der er et stort behov for at igangsætte mere systematiske energibesparelser i de offentlige bygninger og anlæg, og at ELENA-midler kan være med til at fremme en sådan indsats markant. 


Udarbejdelse af ELENA-ansøgning
Med tilslutning fra KKR Midtjylland har Region Midtjylland igangsat arbejdet med en fælles regional/kommunal ELENA-ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank.
 
Der er 12 kommuner med i samarbejdet: Favrskov, Hedensted, Herning, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Syddjurs og Viborg.
 
Til brug for ansøgningen har de deltagende kommuner og regionen fremskaffet en lang række oplysninger og data. Alle har, med forbehold for politisk godkendelse, redegjort for ansøgte beløb til energiinvesteringer i egne bygninger i perioden fra medio marts 2014 til medio marts 2017.
 
Hvis projektet får tildelt ELENA-midler, har Regionen og kommunerne estimeret, at de tilsammen kan gennemføre (lånefinansierede) energiinvesteringer i de offentlige bygninger for ca. 545 mio. kr. Der ansøges om ELENA-støtte på ca. 24,5 mio. kr. til at forberede investeringsprogrammet. Primo oktober fremsendes et udkast til ansøgningen til Den Europæiske Investeringsbank til kommentering / Primo oktober er der fremsendt et udkast til ansøgningen til Den Europæiske Investeringsbank, som der afventes respons på.
 
Forvaltningen vurderer at kunne foretage hensigtsmæssige energiinvesteringer for 16,2 mio. kr. i 2014 og 2015. ELENA-støtten skal anvendes til at forberede investeringerne, som forventes at lede til besparelser på ca. 1,2 mio. kr. pr. år, 1.038 MWh pr. år, og ca. 236 tons CO2 pr. år.
 
De samlede regionale og kommunale energiinvesteringer for i alt ca. ca. 544 mio. kr. over tre år forventes at lede til besparelser på 39.170 MWh pr. år og 8.773 tons CO2 pr. år. Endvidere vil projektet føre til øget samarbejde mellem deltagerne, kompetenceudvikling, besparelser via fælles undersøgelser og udbud samt en væsentlig beskæftigelsesmæssig effekt.

 
Organisering af ELENA-projektet
Region Midtjylland vil stå som ansøger og ledende partner. Der er udarbejdet vedlagte forslag til en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen mellem parterne skal fastlægge, hvordan samarbejdet mellem Region og kommuner skal foregå, og hvilke forpligtelser, der påhviler partnerne.
 
Det forudsættes, at ELENA-midlerne fører til energiinvesteringer i de offentlige bygninger og anlæg. Det er et krav, at der mindst skal være en faktor 20 mellem investering og tilskud. Ved at modtage teknisk bistand fra ELENA-programmet accepterer projektets partnere, at det modtagne beløb skal tilbagebetales i det omfang denne faktor ikke opnås for projektet som helhed.
 
KKR Midtjylland har udpeget en Styregruppe bestående af ledelsesrepræsentant fra Region Midtjylland (formand) og 4 kommuner. Regionen etablerer et sekretariat finansieret af ELENA-midler, til at varetage den daglige ledelse af projektet.

 
Godkendelse i kommunalbestyrelser og Regionsrådet
Målet er, at partnerne i løbet af oktober 2013 har godkendt ansøgningens indhold og samarbejdsaftalen, hvorefter den endelige ansøgning færdiggøres og sendes til godkendelse i EU medio december. Der kan forventes en afgørelse fra EU i løbet af tre måneder fra fremsendelse af den endelige ansøgning.


Økonomi

Herning Kommunes forventede investeringer som følge af ELENA-projektet på 16,2 mio. kr. forudsættes lånefinansieret.
 
Med en ELENA støtte på 90 % og en forventet støtteprocent på 4,5 % skal Herning Kommune bidrage med en egenfinansiering på 72.900 kr. fordelt over 3 år. Udgiften finansieres af de midler, der allerede er afsat til energirenoveringer på investerings-

oversigten, stednr. 013083 med henholdsvis 7,0 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio. kr. i 2015.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at Herning Kommunes deltagelse i ELENA-projektet godkendes,

 

at ELENA-projektets Styregruppe bemyndiges til at færdiggøre ELENA-ansøgningen og fremsende den til Den Europæiske Investeringsbank på vegne af Regionen og de deltagende kommuner,

 

at Samarbejdsaftalen mellem Regionen og kommunerne godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-5-13 Sagsbehandler: Ole Behrmann  

Anlægsbevilling til renovering af gader og veje i forbindelse med kloakfornyelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Jonna Sørensen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om en anlægsudgiftsbevilling på i alt 1.126.000 kr. til renovering af gader og veje i forbindelse med kloakfornyelse.

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten er der overført 559.000 kr. fra 2012 samt afsat 567.000 kr. i 2013, i alt 1.126.000 kr. til renovering af veje i forbindelse med store ledningsomlægninger, hvor store dele af vejbelægningen bliver brudt op.

 

Beløbene foreslås anvend til nye kantsten, omlægning af fortove og fornyelse af rendestensbrønde i forbindelse med renovering af kloaksystemet i blandt andet Grønnegade og Danmarksgade i Herning.

 

Renovering af afvandingssystemet bliver erfaringsmæssigt 50 - 75 % billigere, når den foretages i forbindelse med kloakfornyelse.




Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på i alt 1.126.000 kr. i 2013 til Serviceområde 09 Trafik, stednr. 222054 - Renovering af gader og veje i forbindelse med kloakfornyelse,

 

at udgiften finansieres af de på samme stednr. afsatte rådighedsbeløb på henholdsvis 559.000 kr. og 567.000 kr., i alt 1.126.000 kr.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 07.00.00-G00-7-10 Sagsbehandler: Gitte Østergaard  

Nedsættelse af renovationsgebyr

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Bjarne Kallesø, Birger Strandby Ernst, Martin Skøtt

Sagsresume

Forvaltningen har over for Teknik- og Miljøudvalget tilkendegivet, at der i 2014 vil være basis for en gebyrnedsættelse, bl.a. med baggrund i nyt udbud af dagrenovation og papir i 2012.

 

Forvaltningen anbefaler, at renovationsgebyr for en enfamiliebolig nedsættes med

6,4 % - svarende til 136 kr. inkl. moms årligt.

 

Sagen blev udsat på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 23. september 2013, pkt. 234.

Sagsfremstilling

Renovationsgebyrerne har siden kommunesammenlægningen i 2007 ligget fast, så borgerne har i gennem årene haft en reel gebyrnedsættelse, da der årligt siden 2007 har været en inflation på mellem 1,3% til 3,4% hvert år – i alt svarende til ca. 14%. Borgerne har desuden opnået en gebyrnedsættelse, da Byrådet vedtog at fjerne betalingen på haveaffaldspladsen. Gebyrerne er ikke i perioden tilpasset de faktiske udgifter – og da der er sket en del ændringer på affaldsområdet, lægges der op til en mindre omfordeling af gebyrerne. Nye genbrugspladser og nye miljøkrav til genbrugspladser har bl.a. øget udgifterne hertil.


Beregningsforudsætninger

Budget 2014 er beregnet på baggrund af regnskab 2012 og foreløbigt regnskab 2013, samt kendte ændringer og tiltag i 2014 og overslagsårene 2015 - 17.


Budgettet kan komme under pres, som følge af lovgivningsmæssige ændringer, samt krav i regeringens længe ventede Ressourcestrategi, der ventes i efteråret 2013. Budgettet er beregnet under forudsætning af uændrede priser til forbrænding og transport ved L90 og uændrede behandlingspriser ved Østdeponi, dvs. ved fortsættelse af den nuværende anvendelse af Østdeponi.
Ligeledes er der regnet med et uændret serviceniveau for så vidt angår indsamling samt antal af genbrugspladser og indsamlingskuber.
 
Nuværende budgetsituation 
Det nuværende budget viser et overskud på ca. 9 mio. kr. pr. år over de næste 4 år. Dermed vil der ske en forøgelse af mellemregningskontoen på op til ca. 45 mio. kr. med udgangen af 2017. Som følge heraf er der basis for en gebyrnedsættelse på området.
 
Forvaltningen vil ikke anbefale, at der foretages gebyrnedsættelse for hele det forventede overskud, da budgettet kan komme under pres jf. beregningsforudsætningerne. Heri indgår også en række gennemsnitlige langsigtede omkostninger over budgetperioden 2014 – 2017. Forvaltningen har anslået, at disse omkostninger vil beløbe sig til minimum 3 mio. kr. om året fra 2015 og frem.
 
Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger vil mellemregningskontoen alt andet lige ikke stige yderligere.

 

Nye gebyrer

Ud fra disse forudsætninger har forvaltningen beregnet forslag til gebyrer, som vist i vedlagte bilag.

 

For en standard enfamiliebolig betyder ændringen en nedsættelse af gebyret med 136 kr. inkl. moms, dvs. en nedsættelse med 6,4%. Forhøjelsen af gebyrerne ”Øvrige ordninger” og "Fællesudgifter" medfører at en standard etagebolig kun falder med 20 kr inkl. moms i gebyr svarende til 1,2 % (på grund af tilpasning til de faktiske udgifter). De betaler dog i forvejen 300 kr. mindre end en almindelig enfamiliesbolig, da de kan dele beholdere.

Gebyrnedsættelsen svarer samlet set til 5,7 mio. kr. pr. år.

 

Flere andre gebyrer ændres som følge af dagrenovationsudbudet. Disse kan også ses i vedlagte bilag.

 
Virksomheder

Virksomheder kan frit vælge, om de vil benytte kommunens dagrenovationsordning eller om de vil benytte en privat vognmand. Der opkræves erhvervsaffaldsgebyr, som består af et administrationsgebyr og betaling for brug på genbrugspladsen. Da ordningen blev ændret i 2012, kom virksomhederne til at betale for deres brug af genbrugspladsen med 150 kr. pr. besøg. Og derudover betales et administrationsgebyr, som i 2013 er på 400 kr. ekskl. moms. Gebyret er reduceret fra 470 kr. ekskl. moms i 2012. Gebyret beregnes hvert år på baggrund af, hvor mange virksomheder, der skal betale. Det forventes ikke, at der vil ske nævneværdige ændringer i gebyrstørrelsen i 2014.
 
Gebyrer i andre kommuner
Det er forsøgt at lave en beregning af gebyrer i nabokommunerne svarende til en enfamiliebolig.

Kommune
Gebyr (kr. inkl. moms)
Ringkøbing-Skjern
2.166
Holstebro
1.750
Silkeborg
1.740
Skanderborg
3.016
Randers
2.369
Ikast-Brande
1.966
 
 
Herning
2.122
Herning – nyt gebyr
1.986

[image]

 

Serviceniveauet er meget forskelligt i kommunerne, så det er svært helt at sammenligne gebyrerne.

Fx har Ringkøbing-Skjern Kommune ingen storskraldsordning og P-kasse indsamling. Holstebro har ingen P-kasse, men har til gengæld en emballage-container ved husstanden.

Silkeborg har heller ikke storskrald og P-kasse til indsamling af farligt affald.

Randers indsamler emballage ved husstanden.

Ikast-Brande har ikke storskrald og papir-indsamling ved husstanden, men har dog en spejderordning til papir og indsamler organisk affald. Ikast-Brande opkræver også efter vægt efter et antal fri-kg, hvilket skal lægges oven i gebyret.

Skanderborg indsamler også emballage ved husstanden. Når gebyret her er forholdsvist højt, så skyldes det bl.a. et højt afstandsgebyr for at få hentet beholderen på standplads.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede ved sagens behandling, at beregning af samlet renovationsgebyr for enfamiliebolig (1.986 kr.) udspecificeres i sagsfremstillingen inden fremsendelse til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Det er sket ovenfor.


Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at det nye gebyrblad for 2014 med gebyrændringerne godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1415-11 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Revisionens beretning for 2012 for afholdte sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 x
 x

 

 

Sagsresume

Revisionsberetning nr. 4 af 13 august 2013 vedr. revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion er modtaget. I sagsfremstilling redegøres for Revisionens kommentarer til beretningen og Beskæftigelsesafdelingen bemærkninger hertil. Beskæftigelsesudvalget sender redegørelsen til godkendelse i Økonomi - og Erhvervsudvalget samt Byrådet

Sagsfremstilling

Beretningens opbygning:

Beretningen er delt op i afsnittene 1, 2 og 3, som redegør for konklusionen af den udførte revision. Afsnit 4 er en opfølgning på tidligere revsionsbemærkninger. Afsnit 5 omhandler revision af de sociale udgifter med statsrevision.
Afsnittene 6, 7, 8 og 9 er bilag i forhold til den lovpligtige redegørelse til de relevante ministerier.

 

Formålet med revisionen på det sociale område:

Formålet er at efterprøve, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling på de sociale områder, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig forvaltningsskik.


I Beskæftigelsesafdelingen bruges Revisionsberetningen proaktivt og er med til at sætte fokus på, hvad der går godt og hvor der er forbedringsmuligheder. I forbindelse med revisionsberetningen har ledelsen i Beskæftigelsesafdelingen været i tæt dialog med Revisionen, ligesom de faglige koordinatorer/afdelingsledere i året løb har mulighed for at trække på revisionens ekspertise ved konkrete udfordringer og hermed også forebygge fejl.

 

Revisionens konklusion

Revisionen af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, har ikke givet anledning til bemærkninger af en sådan væsentlighed, at det kommer til udtryk i revisionspåtegningen af kommunens endelige restafregninger af statsrefusion for regnskabsåret 2012.

 

Særligt omkring revurdering af fleksjob i forbindelse med gennemgang af området i 2010 bliver der i 2012 fulgt op på berigtigelse af 31 revurderingssager. Opgørelsen er under udarbejdelse og indgår som berigtigelse på statsrefusionsskemaet for 2013

 

Sammenfatning:

Der er fortsat fokus på, at Beskæftigelsesområdet administreres i overensstemmelse med de love og regler, der er på de enkelte områder. Dette sikres bl.a. via ledesestilsyn, faglig opkvalificering af medarbejdere, den faglig dialog i den enkelte afdeling, arbejdet i 3L- gruppen og et generelt fokus på dette område i Beskæftigelsesafdelingens ledelse. Dette fokus bliver fastholdt fremadrettet for at sikre den positive udvikling.





Indstilling

Beskæftigelsesudvalget indstiller,

at Revisionsberetning nr. 4 tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.16.00-P20-2-12 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Indtægtsbevilling til fortsættelse af projekt Manderådgivningen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Preben Siggaard, Helle Nyholm

Sagsresume

Herning Kommune har fået tilsagn om tilskud fra Social- og Integrationsministeriet

til Projekt Manderådgivningen i perioden 1. oktober 2013 - 30. september 2017.

 

Projekt Manderådgivningen er tidligere bevilget støtte i 2007 og 2011, jf. Byrådets behandlinger af den 7. oktober 2008 og den 20. september 2011.

Sagsfremstilling

Formålet med projekt ”Manderådgivningen” er at bringe voldelige mænds fysiske og/eller psykiske vold overfor den kvindelige samlever til ophør. ”Manderådgivningen” skal således ses som et adfærdsforandrende behandlingstilbud.
 
Målgruppen er mænd, som fysisk og/eller psykisk begår overgreb mod deres kvindelige samlever, og som har et potentiale for at ændre adfærd ved hjælp af kognitive behandlingsteknikker.


Økonomi

Social- og Integrationsministeriet har bevilget tilskud til en forsættelse og videreudvikling af projektet i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2017.
 
Bevilgede beløb i 1000 kr.:

1.10.2013 - 30.09.2014
1.10.2014 - 30.09.2015
1.10.2015 - 30.09.2016
1.10.2016 - 30.09.2017
I alt
250
250
250
250
1.000

 

Der var oprindeligt ansøgt om et større beløb end det bevilgede til drift og videreudvikling af projektet. Se bilaget "Ansøgning og budget Manderådgivningen 2013-2017".

 

Projektets budget er revideret i henhold til tilskuddets størrelse. Det reviderede budget på serviceområde 16, Børn og Familie, ses nedenfor.

 

[image]

 

Tilskuddet forventes hjemtaget i takt med afholdelse af udgifterne.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der vedr. projekt Manderådgivningen meddeles udgiftsbevilling til serviceområde 16, Børn og Familie, på 62.500 kr. i 2013, 250.000 kr. i 2014, 250.000 kr. i 2015, 250.000 kr. i 2016 og 187.500kr. i 2017,

 

at der meddeles indtægtsbevilling på serviceområde 16, Børn og Familie, på 62.500 kr. i 2013, 250.000 kr. i 2014, 250.000 kr. i 2015, 250.000 kr. i 2016 og 187.500kr. i 2017.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 28.06.04-P21-1-13 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Opsigelse af kontrakter på dagtilbudsområdet som følge af folkeskolereformen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 
 
 
 
X
X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lone Abildskov

Sagsresume

På baggrund af konsekvenserne af den kommende skolereform ønsker Center for Børn og Læring at opsige driftsoverenskomster og kontrakter med selvejende og kommunale institutioner i Herning Kommune.

 

Opsigelsen er pr. 31. juli 2014 og er med henblik på revidering således de afspejler konsekvenserne af den kommende skolereform.

Sagsfremstilling

Daginstitutioner i Herning Kommune har alle indgået kontrakt i henhold til Dagtilbudsloven. De selvejende institutioner har ligeledes indgået driftsoverenskomst med Herning Kommune.

 

Pr. 1. august 2014 indføres der ny skolereform, som bl.a. betyder en længere skoledag. Dette får betydning for både fritidshjem1/SFO1 og fritidshjem2/SFO2 i forhold til bl.a. antal årlige åbningstimer.

 

På baggrund af konsekvenserne af den kommende skolereform vil Center for Børn og Læring gerne have bemyndigelse til opsigelse af driftsoverenskomster og kontrakter med de selvejende daginstitutioner og opsigelse af kontrakter med de kommunale daginstitutioner.

 

Opsigelserne er med henblik på revidering af de nuværende aftaler og indgåelse af nye, således de afspejler konsekvenserne af den kommende skolereform.

 

I henhold til driftsoverenskomstens § 21 kan overenskomsten opsiges med 9 måneders varsel til udgangen af en måned.

 

Center for Børn og Læring ønsker at opsige kontrakterne og driftsoverenskomsterne pr. 31. juli 2014.






Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at Center for Børn og Læring bemyndiges til opsigelse af driftsoverenskomster og kontrakter med selvejende og kommunale institutioner i Herning Kommune.  

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-867-09 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Salg af areal på Bjerregårdsvej i Vildbjerg efter udbud

 

Sagsnr.: 13.06.02-Ø54-43-12 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Erstatning for deklarering af ledninger i kommunale arealer

 

Sagsnr.: 03.09.18-Ø54-1-13 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Lejekontrakt

 

Sagsnr.: 09.00.00-P19-116-04 Sagsbehandler: Mogens Petersen  

Gældsbrev

 

Sagsnr.: 02.01.02-P20-1-13 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Tillægsdagsorden - Køb af parkeringspladser til p-fonden