Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 27. marts 2012
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.

Indstilling

Direktøren for Økonomi, Personale og Borgerservice indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail





Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-630-10 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Fremtidig anvendelse af Vind og Fasterholt skoler

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Sven Nørgaard

Sagsresume

Økonomi- og Erhvervsudvalget gav på sit møde den 7. november 2011 en frist til den 31. december 2011 til borgerforeningerne i Vind og Fasterholt til at give Herning Kommune en tilbagemelding vedrørende skolebygningerne i de respektive byer.

 

Grupper i forbindelse med borgerforeningerne arbejder i øjeblikket med projekter der gør, at man ikke på nuværende tidspunkt kan give en tilbagemelding til Herning Kommune.

 

Der opstilles i sagen 3 mulige scenarier for skolernes fremtid.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 7. november 2011 at give borgerforeningerne i Vind og Fasterholt en frist til den 31. december 2011 til at give Herning Kommune en tilbagemelding på, om man ønsker at overtage skolebygningerne i de respektive byer.

 

Administrationen har herefter været i løbende dialog med borgerforeningerne og de grupper som arbejder med at realisere projekter vedrørende de tidligere skolebygninger.

 

Fælles for begge byer er, at borgerforeningerne ikke selv har set det som en mulighed at overtage skolebygningerne, idet man ikke har midler til at drive bygningerne.

 

Borgerforeningerne har derfor videregivet opgaven med at finde anvendelse for bygningerne til grupper som i princippet er uden for borgerforeningens regi.

 

I Fasterholt arbejder en investeringsforening på at lave en aftale med Siemens om at benytte de gamle skolebygninger til kursussted. Man oplyser at være i en god dialog med Siemens, men kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, om Siemens rent faktisk ønsker at benytte skolen. Tidshorisonten for Siemens stillingtager er ukendt.

 

I Vind har en projektgruppe fået bevilliget 25.000 kr. fra LAG Herning til at udarbejde ansøgningsmateriale til et projekt, hvor man ønsker at omdanne skolen til et natur- og aktivitetscenter. Grundet bygningernes placering uden for Vind i tæt samspil med naturen har arbejdsgruppen udviklet et koncept, hvorefter bygningerne skal kunne benyttes til alt fra store teltovernatninger til enkeltdagsturister og dagsbesøgende i små grupper eller par. På centret skal der være faciliteter til diverse aktiviteter med et særligt grønt og energirigtigt fokus. Projektgruppen ønsker, at Herning Kommune forlænger sin frist indtil udløbet af 2012 således man får mulighed for at tilpasse projektet og afsøge diverse fonde mv. Administrationen har fra projektgruppen modtaget en 34 siders projektbeskrivelse, der vedlægges sagen som bilag.

 

På ovnestående baggrund kan der opstilles tre scenarier:

 

  1. Udbud af skolebygningerne som de står i dag.

  2. Bygningerne nedrives og arealerne søges afhændet (I Vind som landbrugsjord og i Fasterholt evt. som boligparceller efter ny planlægning)

  3. Bygningerne fastholdes i tomgangsdrift indtil de respektive projektgrupper kan melde tilbage, dvs. at fristen for en tilbagemelding forlænges til udgangen af 2012

 

1. Salg af bygninger.

Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt formentlig ikke vil være købere til nogen af de to gamle skolebygninger. Det vil kræve større investeringer at ombygge bygningerne således de kan benyttes til andet end undervisning.

 

2. Nedrivning af skolebygningerne.

Det kunne overvejes at nedrive bygningerne. Omkostningen hertil vil udgøre samlet ca. 750.000 kr. for nedbrydningen, hertil kommer, at der skal etableres ny kloak til de tidliger lærerboliger i Vind, idet disse er tilsluttet via skolen. I Fasterholt er skolebygningerne og daginstitutionen bygge sammen, men nedrivning vil være mulig.

I Vind vil man herefter have et areal i landzone som ville kunne afhændes til landbrugsformål. Det må forventes, at arealerne vil kunne indbringe i størrelsesordenen 12-14 kr./m2. Hele skolegrunden er på knap 2,2 ha. og ville derfor kunne indbringe ca. 286.000 kr.

 

I Fasterholt vil et salg af grunden der er på ca. 6 ha. kræve, at der udarbejdes et nyt plangrundlag, idet skolen er delvist beliggende i byzone og alene omfattet af en kommuneplanramme for offentlige formål. Det vurderes, at der ikke pt. er et marked for parcelhusgrunde eller erhvervsjord i Fasterholt.

 

Begge skolebygninger anvendes i et vist omfang af lokale foreninger. I forbindelse med en nedrivning skal der derfor tages stilling til hvilke lokaler, foreningerne kan henvises til.

 

3. Tomgangsdrift

Tomgangsdrift bliver relevant, hvis fristen for tilbagemelding fra de to projektgrupper forlænges, eller det besluttes, at bygningerene skal udbydes til salg.

 

Som det fremgår herover arbejdes der i både Fasterholt og Vind med den fremtidige anvendelse af de gamle skolebygninger. Såfremt projektgrupperne får forlænget deres frist for en tilbagemelding kan det ikke udelukkes, at enten begge eller en af grupperne finder financiering til deres projekt i løbet af 2012. Dette vil medføre, at bygningerne kun skal være i tomgangsdrift i en begrænset periode.

 

Herning Kommune vil i dette tilfælde ikke skulle financiere nedrivning eller afvente et evt. salg med deraf følgende udgifter til tomgangsdrift i en ubestemt periode.

 

Administrationen oplyste i forbindelse med sagen for Økonomi- og Erhvervsudvalget i november 2011, at omkostningerne til tomgangsdrift udgør samlet ca. 157.000 kr., og at der ikke er budgetdækning hertil.

 

Det foreslås, at udgifterne til bygningerne uanset om det er til tomgang eller nedrivning afholdes af serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

at der meddeles forlængelse af fristen for tilbagemelding til Herning Kommune til 31. december 2012, dog således

 

at administrationen løbende følger udviklingen med henblik på endelig afklaring hurtigst muligt gerne inden den 31. december,

 

at såfremt der ved fristens udløb ikke er en afklaring, iværksættes nedrivning hurtigst muligt,

 

at udgifterne som følge af sagen afholdes af serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler.



Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.32.16-P00-1-12 Sagsbehandler: Niels Frede Kargaard Madsen  

Årsrapport 2011 for det finansielle område og revision af Finansiel Politik

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Jens Chr. Vestergaard

Sagsresume

I henhold til den finansielle politik for Herning Kommune, skal Økonomi- og Erhvervsudvalget have forelagt en samlet årlig rapportering om udviklingen på det finansielle område.
 
Derudover er der forslag til nogle mindre ændringer i den finansielle politik, som skal godkendes.

Sagsfremstilling

Rapport om det finansielle område i 2011
I lighed med sidste år er der udarbejdet et notat om udviklingen på det finansielle område i 2011. Notatet er vedlagt som bilag.
 
I notatet er der en redegørelse for henholdsvis aktivsiden – likvide aktiver samt henholdsvis passivsiden – gældsplejen.
 
Herning Kommune har på aktivsiden haft placeret midler i 6 pengeinstitutter og indgået aftale med tre pengeinstitutter om kapitalforvaltning af de likvide aktiver.

I notatet redegøres der kort for denne forvaltning. Forvaltningen er sket indenfor rammerne af den Finansielle Politik for Herning Kommune, hvor kommunens risikoprofil fastlægges som moderat til lav.

 

Revisionen har i forbindelse med den løbende revision for 2011 konkluderet at rammerne for den finansielle politik er blevet overholdt.

 
Finansiel Politik for Herning Kommune – ændringsforslag.
Byrådet vedtog sidste år "Finansiel Politik for Herning Kommune, og der er behov for nogle mindre justeringer.


I afsnittet om leje og leasing side 13 er indarbejdet en præcisering af kompetenceforhold for godkendelse af aftaler og betingelserne herfor.
Det indstilles blandt andet, at Økonomidirektøren kan godkende leasingaftaler under 500.000 kr. Og institutioner med selvforvaltning kan godkende aftaler med start og slut i samme budgetår.

 

Øvrige aftaler kræver Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse.
 
Ændringer i lejeaftaler der udløser deponeringsforpligtigelse skal ligeledes godkendes.

 

Kommunes rammer for optagelse af lån med variabel rente (side 10) er fastlagt således, at andelen skal udgøre mindst 20% og maksimalt 80% af den samlede låneportofolio.  En rentebinding på 12 måneder og derunder anses for at være variabel. Det anbefales, at rentebindingen ændres til "2 år og derunder" istedet, hvilket vurderes at være i bedre overensstemmelse med de faktiske forhold på markedet.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Afrapporteringen om udviklingen på det finansielle område i 2010, tages til efterretning og

 

at revision af Finansiel Politik for Herning Kommune, godkendes.

 



Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.01.00-P17-1-12 Sagsbehandler: Mette Berggreen  

Høringssvar til den Regionale Udviklingsplan 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Mette Højborg

Sagsresume

Region Midtjylland har sendt den regionale udviklingsplan 2012 til offentlig høring frem til den 28. marts 2012.
 
Den regionale udviklingsplan er en strategi for, hvordan der skal arbejdes for, at regionen er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark i 2030.

Sagsfremstilling

Den ønskede udvikling er beskrevet i otte delvisioner, hvortil der er knyttet nogle udsagn om, hvad regionen og kommunerne vil og anbefaler. Anbefalingerne er blandt andet rettet mod staten.
De otte indsatsområder er: Klimatilpasning, Miljø og energi, Uddannelse, Byer og landskab, Mobilitet, Erhverv og turisme, Kultur samt Sundhed.
 
Herning Kommune finder, at den regionale udviklingsplan er i god overensstemmelse med Herning kommunes indsatsområder og mål for udviklingen. Den regionale udviklingsplan sætter fokus på vigtige emner for regionens og dermed kommunernes udvikling. Herning Kommune finder det meget positivt, at der er kommet fokus på mobilnettet og erhvervsturisme.
 
Den regionale udviklingsplan er et vigtigt strategisk lobby værktøj generelt og i særdeleshed i forhold til de vigtige partnerskabsaftaler regionen indgår med staten. Konkret for Herning er det dog et problem af essentiel strategisk betydning, at den regionale udviklingsplan ikke i teksten fremhæver vigtigheden af tilgængeligheden af lange videregående uddannelser i den midt- og vestjyske del af regionen - konkret AU-Herning og sammenhængen til talentfremme.
Herning Kommune har følgende forslag til tilføjelse under Mobilitetsafsnittet Side 18: Dobbeltbesporing af jernbanenettet til betjening af DNV Gødstrup.
 
Rent afklaringsmæssigt ønsker Herning Kommune oplyst, hvad der menes med byudvikling indenfor beskyttelseslinjer? (side 17)

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at der fremsendes et høringssvar til Region Midtjylland som foreslået i det vedhæftede bilag.



Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-4-11 Sagsbehandler: Joan Berentzen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 65 vedr. vindmølleprojekt ved Pårupvej vest for Assing

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan 2009-2020 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering har været i offentlig høring.


På baggrund af konklusionerne i planmaterialet og de indkomne bemærkninger indstiller forvaltningen kommuneplantillæg nr. 65 for et vindmølleprojekt ved Assing til endelig vedtagelse, således at der gives mulighed for at realisere et projekt med tre vindmøller med en totalhøjde på 125-135 meter.

Sagsfremstilling

Byrådet har på mødet d. 15. november 2011 foreløbigt vedtaget kommuneplantillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan 2009-2020 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering for et vindmølleprojekt ved Pårupvej vest for Assing.


Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen har været i offentlig høring i perioden 23. november 2011 til og med 18. januar 2012. Der blev afholdt et borgermøde om planerne i Kibæk Krydsfelt den 12. december 2011 med deltagelse af projektmager, konsulent, forvaltning og formanden for Byplanudvalget. Omkring 30 borgere deltog i mødet.

 

Der er indkommet 8 bemærkninger i høringsperioden, se bilag 1. Bemærkningerne omhandler blandt andet visuel påvirkning, forholdet til det større uforstyrrede landskab sydvest for mølleområdet, information til naboer, procedure for visualiseringer samt samspil med støjkonsekvensområdet for planlagte vindmøller ved Troldhede i Ringkøbing-Skjern Kommune. Bemærkningerne er behandlet i bilag 2.


Bilag 3 indeholder en sammenfattende redegørelse, der redegør for, hvorledes der er taget hensyn til forventede miljøpåvirkninger fra vindmøllerne samt baggrunden for, at det valgte forslag indstilles til vedtagelse.


VVM-redegørelsen behandler et hovedforslag med tre vindmøller på 125-135 meter i totalhøjde. Der er ikke undersøgt andre alternativer end 0-alternativet, der omfatter tre eksisterende mindre vindmøller.

 

Vindmøllebekendtgørelsen fastlægger, hvor meget vindmøller må støje ved naboer. En nabobolig, Pårupvej 38, er omfattet af undtagelsesbestemmelserne for støj, da han har betydende interesser i projektet. Projektet skal således ikke overholde støjkravene for denne bolig. Projektet overholder dermed de gældende regler på området.

 

Forvaltningen indstiller hovedforslaget til endelig vedtagelse med følgende begrundelse:

 

- Landskabet er i forvejen påvirket af de eksisterende møller.

 

- Sammenlignet med de eksisterende møller vil de nye vindmøller bidrage med yderligere 11 % af Herning Kommunes mål om ny vindenergi.


På den baggrund har forvaltningen vurderet, at hovedforslaget samlet set er det bedste forslag.


Bilag 4 indeholder et udkast til VVM-tilladelse for projektet. Heri fremgår de vilkår som Herning Kommune vil stille i forbindelse med tilladelse til projektets opførelse.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan 2009-2020 endeligt vedtages, således at VVM’ens hovedforslag med tre vindmøller med en totalhøjde på 125-135 meter kan realiseres, dog således

 

at opstillingen af disse møller må dog ikke give anledning til en fremtidig indskrænkning af større uforstyrrende områder.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Tillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan 2009-2020 er endeligt vedtaget.

Birgit Jonassen kan ikke tiltræde indstillingen, da hun mener at vindmøller principielt bør opstilles i havet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-27-11 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af lokalplan for Vindmølleområde ved Pårupvej vest for Assing

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
      X
 
     X
     X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til lokalplan 99.T21.1 – Vindmølleområde ved Pårupvej vest for Assing blev foreløbigt vedtaget på Byrådets møde den 20. september 2011.
 
På grund af terrænforskel giver lokalplanforslaget mulighed for opstilling af tre vindmøller med en maksimal totalhøjde på 125 meter for de to østligste vindmøller og en maksimal højde på 135 meter for den vestligste vindmølle, således at de synsmæssigt ser lige høje ud.
 
Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt fra den 23. november 2011 til den 18.
januar 2012, og der indkommet 8 indsigelser og bemærkninger (se bilag 1). I offentlighedsperioden har der været afholdt et borgermøde d.12. december i Kibæk Krydsfelt om vindmølleprojektet og planerne.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan 2009-2020, da lokalplanens anvendelse omhandler et VVM-pligtigt anlæg.
 
De indkomne indsigelser og bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg nr. 65 og lokalplanforslaget er opsamlet i et selvstændigt notat med forvaltningens kommentarer (bilag 2). 

 

Bemærkninger og indsigelser omhandler blandt andet visuel påvirkning samt forhold til det større uforstyrrede landskab sydvest for mølleområdet og er behandlet under forrige punkt vedrørende endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 65. De indsendte bemærkninger og forvaltningens kommentarer hertil giver ikke anledning til forslag til ændringer i lokalplanen.
 
Planafdelingen vurderer, at ordlyden i §8.8 skal ændres fra: ”Vindmøllerne kan af hensyn til lufttrafikken markeres med lavintensivt, fast rødt lys…” til ”Vindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken markeres med lavintensivt, fast rødt lys…”, da Trafikstyrelsen tidligere har oplyst, at lysmarkering af vindmøllerne er påkrævet af hensyn til flysikkerheden.  

 

VVM-redegørelse og miljøvurdering
Der er udarbejdet en VVM-redegørelse og miljørapport, som er samlet i et dokument:
”Vindmølleområde ved Pårupvej vest for Assing, VVM-redegørelse og miljørapport, December
2011”. I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse (bilag 3).

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 99.T21.1 – Vindmølleområde ved Pårupvej vest for Assing endeligt vedtages, idet lokalplanen tilføjes følgende ændringer:

 

at lokalplanforslagets § 8.8 ændres til ”Vindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken markeres med lavintensivt, fast rødt lys på minimum 10 candela monteret øverst på møllehatten.”


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til byrådet.



Beslutning

Lokalplan nr. 99.T21.1 er med de anførte ændringer endeligt vedtaget.

 

Birgit Jonassen kan ikke tiltræde indstillingen, da hun mener at vindmøller principielt bør opstilles i havet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-1-10 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 77 samt VVM tilladelse for forlængelsen af Vesterholmvej

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x
 x

 

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 77 til Herning Kommuneplan 2009- 2020, med medfølgende VVM-redegørelse for forlængelsen af Vesterholmvej. Kommuneplantillægget fastlægger retningslinjerne for etableringen af forlængelsen af Vesterholmvej.

 

Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse er lavet på baggrund af debatoplæg vedrørende forlængelse af Vesterholmvej. I Høringsperioden fra den 25. maj til den 22. juni 2011 indkom der i alt 19 bemærkninger.

 

Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse har været i høring fra 23. november 2011 til 18. januar 2012, og der er indkommet 8 indsigelser og bemærkninger.

Sagsfremstilling

I forbindelse med byggeriet af det nye regionshospital DNV Gødstrup arbejder Vejdirektoratet med etableringen af en vestlig omfartsvej mellem Snejbjerg og Tjørring. Vesterholmvej ønskes forlænget, så der skabes en direkte forbindelse fra hospitalet og den nye omfartsvej til Herning by.

 

Udgangspunktet for linjeføringen ligger fast i øst ved krydset Holstebrovej / Vesterholmvej i Tjørring, mens tilslutningen til omfartsvejen i vest afhænger af omfartsvejens endelige placering og klassificering.


Fredningsnævnet, for den vestlige del af Midtjylland, har truffet afgørelse i fredningssagen for Gødstrup sø, og fredningskendelsen fastlægger linjeføringen syd om Gødstrup sø.
  
Indsigelsernes hovedpunkter:
 1. Torsten Asfeldt på vegne af Bredejerforeningen for Gødstrup Sø
Ønsker en underføring af vejen under jernbanen med henvisning til visuel påvirkning af det nye hospital og den nye bydel Helstrup.
 
2. Videncentret for landbrug på vegne af Torsten Troelsen, Ørskovvej 30, 7400
Ønsker vejen ført længere mod nord for at undgå marker bliver defigureret samt sikkerhed for at kunne få adgang til markerne nord for vejen med landbrugsmaskiner.
 
3. Susanne Ellgaard og Henning Lund Jørgensen, Bassumgårdvej 11, 7400
Ønsker det sikret, at der ikke sker forringelse af drikkevandsboring samt ødelæggelse af drænledninger syd for vejen.
 
4. Niels Andersen, Helstrupvej 58, 7400
Gør opmærksom på at vejføringen gennem indsigers marker vil være til stor gene for  landbrugsdriften.
 
5. Sven Agergaard, Nr. Vejenvej 10, 7400
Ønsker vejen ført længere mod nord. Ønsker at kommunen afventer Natur og Miljøklagenævnets afgørelse i forhold til fredningssagen, og at kommunen inddrager nævnet i forhold til en ændring af linjeføringen.
 
6. Leo Lisby på vegne af Danmarks Naturfredningsforening Herning
Ønsker en underføring af vejen under jernbanen med henvisning til visuel påvirkning i forhold til fredning af Gødstrup Sø, hvor et digeanlæg vil være meget markant.
 
7. Susanne Ellgaard og Henning Lund Jørgensen, Bassumgårdvej 11, 7400
Ønsker en underføring af vejen under jernbanen med henvisning til visuel påvirkning af området samt støjgener. Ønsker passage for gående og cyklende imellem jernbanen og Tjørring. Ønsker dyrepassage imellem jernbanen og Tjørring for råvildt.
 
8. Jørgen Primdal, Blomstertoften 7, 7400 (For sent indkommet indsigelse)
På baggrund af fremtidige støjgener ønskes linjeføringen fra krydset Holstebrovej/Tjørring Hovedgade placeret længere mod syd, midt i hvad der nu er en grøn kile mellem to boligområder. Ønsker ligeledes vejen placeret i 3-4 meter under terræn og sti langs Tjørrings vestlige afgrænsning ført over vejen.
  
 Forvaltningens bemærkninger:
Ad 1. Det er forvaltningens vurdering, at en tunnel under jernbanen vil betyde en reduceret påvirkning af det eksisterende landskab ved etablering af forlængelsen af Vesterholmvej, derudover vil en underføring betyde en mindre visuel påvirkning i forhold til den planlagte bydel Helstrup. Dette skal holdes op imod, at der ved en underkørsel forventeligt skal foretages en permanent grundvandssænkning med risiko for påvirkning af grundvandet og iltning af de øvre jordlag som giver en forøget okkerudvaskning. Miljømæssigt kan både en bro og en tunnel realiseres. En tunnelløsning vil forventeligt fordyre projektet med 22 mio. kr. hvis dette krav stilles i forbindelse med VVM-tilladelsen.
 
Ad 2. Der vil ved den endelige projektering kunne ske en mindre ændring af linjeføringen. Der vil blive taget hensyn til at sikre at der stadigt kan ske landbrugsdrift på eksisterende landbrugsarealer. En endelig afklaring vil først ske i forbindelse med ekspropriationssag for vejen og de deraf følgende jordforhandlinger.
 
Ad 3. Der vil ved byggetilladelse blive stillet de fornødne krav til at sikre at omkringliggende drikkevandsboringer samt dræn ikke påvirkes negativt.
 
Ad 4. Se Ad 2.
 
Ad 5. Linjeføringen er fastlagt på baggrund af Fredningsnævnets afgørelse og kan derfor ikke flyttes nærmere Gødstrup Sø. Påklage til Natur og Miljøklagenævnet er sket fra en række af jordbesidderne inden for fredningszonen. Påklagen omhandler kun afregningspris for jord, der skal eksproprieres samt offentlighedens adgang til området via stier på jordbesiddernes arealer. Administrationen finder derfor ingen grund til at afvente Natur og Miljøklagenævnet i forhold til Fredningsnævnets afgørelse, herunder at inddrage udvalget i forhold til Fredningsnævnets afgørelse om vejens placering.
 
Ad 6. Se Ad 1.
 
Ad 7. Se Ad 1. Der etableres cykelsti langs forlængelsen af Vesterholmvej. Cyklister og fodgængere mellem Tjørring og Snejbjerg må forventes at skulle benytte denne fra hvor Bassumgårdvej afskæres af den nye vej indtil vejkrydset vest for jernbanen. Råvildt må forventes at kunne krydse forlængelsen af Vesterholmvej, da den på størstedelen af strækningen vil ligge på terræn.
 
Ad 8. Grundet det eksisterende kryds Holstebrovej/Tjørring Hovedgade kan linjeføringen ikke umiddelbart flyttes, da dette vil betyde et behov for at ombygge krydset samt flytte eksisterende Vesterholmvej mod syd således der stadigt kan skabes et ”lige” kryds der kan fungere som ambulancevej. En løsning med afgravning samt stibro over forlængelsen af Vesterholmvej forventes at fordyre projektet unødigt. Beregninger har vist at opsætning af støjafskærmning kan give den fornødne støjreduktion for de nærmeste boliger.
 
Navngivning af den nye vejstrækning.
Navnet Vesterholmvej anbefaler forvaltningen anvendt for den nye vejstrækning, da vejen er en fortsættelse af den eksisterende Vesterholmvej. Vejen forventes derudover at være facadeløs og vil derfor ikke få nye adresser tilknyttet.

Økonomi

Det bemærkes supplerende til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen, at projekteringsoverslaget beror på en dæmningsløsning med bro over jernbanen. Der er ikke projekteret med en underføring under jernbanen. En underføring af Vesterholmvejs forlængelse forventes at fordyre vejprojektet med ca. 22 mio. kr. i forhold til det allerede vedtagne budget.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 77 til Herning Kommuneplan 2009-2020 og VVM tilladelse vedtages endeligt, 

 

at der ikke skal stilles krav om underføring af Vesterholmvej, hvor denne krydser jernbanen,

 

at VVM tilladelse konsekvensrettes med ovenstående beslutning.

 

at Byplanudvalgets beslutning om, at vejstrækningen navngives "Vesterholmvej" tages til orientering.


Byplanudvalget bemærker, at der ikke stilles krav om underføring af Vesterholmvej, men udvalget anser det som den bedste løsning, hvis det kan laves økonomisk forsvarligt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler sagen på ekstraordinært møde den 27. marts. Udvalgets anbefaling vil foreligge til Byrådets behandling den 27. marts.

Beslutning

Tillæg nr. 77 til Herning Kommuneplan 2009-2020 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-197-11 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 82 vedr. Hammerum Fri- og Efterskole

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 82 til Herning Kommuneplan 2009-2020 blev foreløbig vedtaget på Byrådets møde den 13. december 2011.
 
Forslaget til kommuneplantillæg nr. 82 er udarbejdet i forbindelse med lokalplanforslag 31.OF1.1 – Hammerum Fri- og Efterskole. 
Forslaget har været offentlig fremlagt fra den 14. december 2011 til den 8. februar 2012. Der er i perioden ikke indkommet bemærkninger til kommuneplantillægget.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 82 til Herning Kommuneplan 2009-2020, er udarbejdet i forhold til ændring af bebyggelseshøjden for en ny idrætshal samt afgrænsningen af rammeområdet.
Planafdelingen anbefaler derfor, at kommuneplantillæg nr. 82 til Herning Kommuneplan 2009-2020 vedtages uden ændringer.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at  tillæg nr. 82 til Herning Kommuneplan 2009-2020 endeligt vedtages.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Tillæg nr. 82 til Herning Kommuneplan 2009-2020 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-11-11 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Endelig vedtagelse af lokalplan for Hammerum Fri- og Efterskole

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til lokalplan 31.OF1.1 – Hammerum Fri- og Efterskole blev foreløbig vedtaget på Byrådets møde den 13. december 2011.
 
Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse af en ny friskolebygning, en udvidelse af den eksisterende administrationsbygning samt en ny idrætshal. Lokalplanen skal sikre overordnet disponering af området, samt angive retningslinjer for bebyggelsens udformning, adgangsforhold samt opholds- og parkeringsarealer.
 
Forslaget har været offentlig fremlagt fra den 14. december 2011 til den 8. februar 2012, og der er indkommet 3 bemærkninger.

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2009-2020. Der er derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 82.

Sagsfremstilling

De indkomne bemærkninger går på formuleringer i afsnittet om jordforurening, ønske om forøgelse af bygningsmassen i delområde V samt oplysninger om elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør.
 
Planafdelingen anbefaler, som følge af indkomne kommentarer fra Region Midtjylland, at formuleringen rettes, således at følgende tekst fjernes fra redegørelsen: ”…og olietanken menes opgravet i 1982” samt ”Hvis anvendelse af grunden ændres eller hvis der foretages grave- og anlægsarbejde skal der søges herom, for evt. kortlægning på vidensniveau 2 (forurenet)”.
Sætningen vedr. olietanken kan misforstås i retning af, at det er en skærpelse, at tankene er opgravet. Sætningen om ændret anvendelse kan virke upræcist og har samme betydning som det efterfølgende afsnit og er dermed ikke nødvendigt.
 
Hammerum Fri- og Efterskole har fremsendt en bemærkning om ønsket ændringsforslag i § 7.7 og 7.8 vedr. forøgelse af bygningsmassen og af det samlede maksimale etageareal i delområde V. Planafdelingen anbefaler ikke, at bygningsmassen kan øges i delområde V, da bygningen ligger tæt på naboskel samt at vigtige stiforbindelser og udearealer ønskes bibeholdt i nuværende omfang.
 
Energi Midt gør opmærksom på, at de har elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området. Lokalplanen giver ikke mulighed for at bygge de steder hvor Energi Midt har anlæg, og det har derfor ikke indflydelse på lokalplanens retningslinjer.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at  lokalplan nr. 31.OF1.1 endeligt vedtages, idet lokalplanen tilføjes følgende ændringer:

 

at der i lokalplanens redegørelse fjernes: ”…og olietanken menes opgravet i 1982” samt ”Hvis anvendelse af grunden ændres eller hvis der foretages grave- og anlægsarbejde skal der søges herom, for evt. kortlægning på vidensniveau 2 (forurenet)”.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Lokalplan nr. 31.OF1.1 er med de anførte ændringer endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.03-P16-408-11 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 76 for Pleje- og Aktivitetscenter ved Fuglsang Toft

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
     X
     X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 76 til Herning Kommuneplan 2009-2020 blev foreløbigt vedtaget på Byrådets møde den 13. december 2011.
 
Forslaget til kommuneplantillæg nr. 76 er udarbejdet i forbindelse med lokalplanforslag
41.OF12.1 – Pleje- og aktivitetscenter ved Fuglsang Toft.
 
Forslag til kommuneplantillæg har været i offentlig høring fra den 14. december 2011 til den 8. februar 2012.
 
Der er i perioden indkommet syv indsigelser og bemærkninger til forslag til kommuneplantillægget og lokalplanforslaget (se bilag 1).

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 76 ændrer og justerer bestemmelser for anvendelse, etageantal, bygningshøjde, bebyggelsesprocent, parkeringskrav og tilføjer krav om etablering af opholdsareal.
 
Der er kommet indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til forslaget til kommuneplantillægget. Indkomne bemærkninger og indsigelser er opsamlet i et selvstændigt notat med forvaltningens kommentarer (se bilag 2).
 
Indsigelser og ændringsforslag til kommuneplantillægget går på mulighed for etablering af en dagligvarebutik, herunder størrelse på denne samt det maksimale etageantal.
 
Planafdelingen har modtager flere indsigelser, hvor der ikke ønskes mulighed for etablering af en dagligvarebutik i området. Planafdelingen har vurderet, at muligheden for etablering af en dagligvarebutik i lokalplanområdet på maksimalt 1000 m2 skal bibeholdes, da der ikke er mulighed for at placere dagligvarebutikken andre steder i nærhed til Fuglsang Sø. Dette skal endvidere sammenholdes med, at når området er fuldt udbygget kan komme op på 550 boliger, som ca. vil svare 1500 nye beboere. Lokalplanforslaget åbner op for, at der i delområde II kan etableres pleje- og aktivitetscenter, hvis det vurderes at være nødvendigt for projektet.
 
En indsigelse går på, at der ikke ønskes opført bebyggelse i 5 etager. Planafdelingen anbefaler, at det maksimale etageantal skal fastholdes til 5 etager i kommuneplanrammen, da det skal ses i sammenhæng med bygningshøjderne omkring Fuglsang Sø, hvor noget af det eksisterende byggeri er opført i fem etager. Den endelige udformning af pleje- og aktivitetscentret kan have lavere etageantal end de 5 etager.
 
Der er indkommet et ændringsforslag, hvor der ønskes en ændring af butiksstørrelsen. Planafdelingen gør opmærksom, at dagligvarebutikken er til lokalområdets forsyning. Jf. planloven. Derfor er butikker til ”lokalområdets forsyning” begrænset til at være maksimalt 1000 m2. Det er derfor ikke muligt at imødekomme forslaget om ændring af butiksstørrelsen til op til 1200 m2.
 
Planafdelingen vurderer derfor, at der ikke er nogen af de indkomne bemærkninger og indsigelser, der giver anledning til ændringer i kommuneplantillægget.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 76 til Herning Kommuneplan 2009-2020 endeligt vedtages.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Tillæg nr. 76 til Herning Kommuneplan 2009-2020 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-3-11 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af lokalplan for Pleje- og Aktivitetscenter ved Fuglsang Toft

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
      X
 
      X
     X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til lokalplan 41.OF12.1 – Pleje- og aktivitetscenter ved Fuglsang Toft blev foreløbigt vedtaget på Byrådets møde den 13. december 2011.
 
Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af et pleje- og aktivitetscenter med tilhørende faciliteter ved Fuglsang Sø og en dagligvarebutik til områdets daglige forsyning på maximalt 1000 m2.
 
Forslaget har været offentlig fremlagt fra den 14. december til den 8. februar 2012, og der
er indkommet syv indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag (bilag 1).
 
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2009-2020. Der er
derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 76 til Herning Kommuneplan 2009-2020.

Sagsfremstilling

De indkomne indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag er opsamlet i et selvstændigt notat med forvaltningens kommentarer (bilag 2).
 
Indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag går på mulighed for dagligvarebutik og størrelse, etablering af vognly, arkitektonisk udtryk, facadeskærm, maksimum og minimum etageantal, etablering af plejeboliger i delområde II og plejeboligers placering i byggeriet samt etablering af vandrette sollameller.
 
Planafdelingen har modtaget flere indsigelser, hvor der ikke ønskes mulighed for etablering af en dagligvarebutik i området. Planafdelingen har vurderet, at muligheden for etablering af en dagligvarebutik i lokalplanområdet på maksimalt på 1000 m2 skal bibeholdes, da der ikke er mulighed for at placere dagligvarebutikken andre steder i nærhed til Fuglsang Sø. Dette skal endvidere sammenholdes med, at når området er fuldt udbygget kan komme op på 550 boliger, som ca. vil svare 1500 nye beboere. Lokalplanforslaget åbner op for, at der i delområde II kan etableres pleje- og aktivitetscenter, hvis det vurderes at være nødvendigt for projektet.
 
Intentionen med lokalplanen er, at pleje- og aktivitetscentret skal danne ryg mod Vesterholmvej og forøge afstanden mellem Vesterholmvej og plejeboliger og tilhørende udendørs opholdsarealer i forhold til trafikstøj. Planafdelingen har på baggrund af det foreslået ændringsforslag vedr. mulighed for etablering af plejeboliger i delområde II revurderet, om der kan etableres plejeboliger i delområde II. Byggefeltet B3 i delområde II ligger længst væk fra Vesterholmvej og vil dermed være mindre støjbelastet af trafikken fra Vesterholmvej end det resterende pleje- og aktivitetscenter. Planafdelingen vurderer, at ændringsforslaget kan imødekommes og der i §3.5 tilføjes ”… og plejeboliger..”, så ordlyden i §3.5 bliver: ” I delområdet kan der etableres pleje- og aktivitetscenter og plejeboliger eller en dagligvarebutik til lokalområdets forsyning. Ved etablering af dagligvarebutik kan det maksimale bruttoetageareal være 1000 m2.”
 
Planafdelingen skønner, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i lokalplanens bestemmelser er beskrevet, at der kan etableres et vognly i tilknytning til dagligvarebutik i delområde II og at der kan etableres et mindre vognly i delområde III. Planafdelingen anbefaler derfor, at der i § 3 og 7 gældende for delområde II tilføjes en ny § med følgende ordlyd: ”Der kan etableres et vognly i tilknytning til dagligvarebutikken.” og at der i lokalplanens §3.7 og §7.12 tilføjes: ”.. og et mindre vognly.”, så ordlyden i §3.7 gældende for delormåde III bliver: ”Delområdet må kun anvendes til parkering og veje for både pleje- og aktivitetscenter og dagligvarebutik. Dog kan der opføres mindre bygninger, som f.eks. skure til cykler eller affald og et mindre vognly mv.” og ordlyden i §7.12 bliver: ”Der kan inden for lokalplanens delområde III etableres mindre skure til cykler, affald og et mindre vognly mv.”
 
Planafdelingen kan anbefale ændringsforslaget vedr. overskridelse af byggefelter med op til 1,8 meter. Planafdelingen anbefaler dog, at det kun er ved etablering af vandrette sollameller, at byggefelterne kan overskrides med 1,8 meter og der derfor tilføjes i §7.1: ”.. Dog kan byggefeltet fraviges med op til 1,8 meter ved opsætning af vandrette sollameller.”, så ordlyden bliver: ”Bebyggelse skal opføres inde for de på kortbilag 2 viste byggefelter. Byggefeltet kan fraviges med op til 1,2 meter ved f.eks. altaner, indgangsparti eller lignende. Dog kan byggefeltet fraviges med op til 1,8 meter ved opsætning af vandrette sollameller.” Til sikring af det arkitektoniske udtryk foreskriver lokalplanen, at afskærmning i forhold til sol skal tilpasses bygningens arkitektur.
 
Planafdelingen skønner, at minimum 2 etager i stedet for 3 i byggefelt B2 vil være med at markere bebyggelsens stigning og vil harmonerer med muligheden for pleje- og aktivitetscenter i to etager i delområde II. Planafdelingen anbefaler derfor, at §7.9 ændres til: ” Bebyggelse inden for byggefelt B2 kan opføres i højst 5 etager og minimum 2, hvor det højeste skal placeres mod vest. Bebyggelsesn skal udformes som etagebebyggelse og kan udformes som stangbebyggelse i forlængelse af byggefelt B1. Det bebyggede areal må dog maksimalt udgøre 50% inden for byggefelt B2. Resten af arealet skal bruges til opholdsareal eller lignende.”

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 41.OF12.1 – Pleje- og aktivitetscenter ved Fuglsang Toft endeligt vedtages med følgende ændringer:

 

at der i lokalplanens § 3.5 tilføjes: ”.. og plejeboliger..”,

 

at der tilføjes i § 3 og 7 gældende for delområde II en ny § med følgende ordlyd: ”Der kan etableres et vognly i tilknytning til dagligvarebutikken.”,

 

at der tilføjes i §3.7 og §7.12 tilføjes: ”.. og et mindre vognly.”,

 

at der tilføjes i §7.1: ”.. Dog kan byggefeltet fraviges med op til 1,8 meter ved opsætning af vandrette sollameller.”,

 

at §7.9 ændres til: ” Bebyggelse inden for byggefelt B2 kan opføres i højst 5 etager og minimum 2, hvor det højeste skal placeres mod vest. Bebyggelsen skal udformes som etagebebyggelse og kan udformes som stangbebyggelse i forlængelse af byggefelt B1. Det bebyggede areal må dog maksimalt udgøre 50% inden for byggefelt B2. Resten af arealet skal bruges til opholdsareal eller lignende.”  
at Planmæssigt opretholdes muligheden for dagligvarebutik, dog således at endelig stillingtagen til evt. dagligvarebutik afventer samlet arkitektonisk bearbejdning af det samlede projekt. 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Lokalplan nr. 41.OF12.1 er med de anførte ændringer endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-716-10 Sagsbehandler: Marius Reese  

Endelig vedtagelse af lokalplan for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Nørgårds Allé i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Byrådet vedtog den 13. december 2011 foreløbigt forslag til lokalplan 12.B27.1 for et blandet bolig og erhvervsområde ved Nørgårds Allé i Herning. Anledningen til lokaplanforslaget er, at Kræftens Bekæmpelse ønsker at etablere et rådgivningscenter i ejendommen Nørgårds Allé nr. 10. Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 4. januar 2012 - 29. februar 2012. Der er indkommet én bemærkning fra Ældrerådet vedr. bevaring af ejendomme i området.

Sagsfremstilling

Kræftens Bekæmpelse har i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse oplyst, at man ikke har mulighed for at opfylde parkeringskravet på ejendommen, idet de ubebyggede arealer tænkes anvendt som sansehave, der har meget stor betydning i forbindelse med rådgivning og terapi. Det vil derfor forudsætte for opfyldelse af parkeringskravet for nye parkeringspladser, som skal etableres i forbindelse med nybyggeriet, at de kan etableres ved indbetaling til Parkeringsfonden.

 

Efter det offentliggjorte lokalplanforslag er dette ikke medtaget som en mulighed, fordi reglerne for parkeringsfonden samtidig var under revision. Byrådet har den 31. marts 2012 godkendt nyt regulativ for parkeringsfonden, som åbner mulighed for at der i situationer som f.eks. ved etableringen af Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter kan ske indbetaling til Parkeringsfonden for opfyldelse af parkeringskravet.

 

Forvaltningen anbefaler, ud fra en konkret vurdering af projektet og i forhold til parkeringsfondregulativet, at der optages bestemmelse i lokalplanen om, at parkeringskravet kan opfyldes ved indbetaling til parkeringsfonden.

 

Ældrerådet anfører i bemærkningerne til dette lokalplanforslag, samt forslag til lokaplan 11.C32.1 i samme område, at man finder det uheldigt og betænkeligt, at Byrådet ikke værner om de områder i Herning, hvor der er velholdte og flotte villaer fra omkring 1900.
 
I det konkrete projekt til Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter er formålet at bevare den eksisterende villa, og tilføre en mindre tilbygning, som indeholder de for centeret nødvendige supplerende lokaler. Efter forvaltningens vurdering er der tale om en harmonisk tilbygning til den ekisternde villa, som respekterer den oprindelige arkitektur.

 

Bemærkningerne synes derfor mere relevante i forhold til lokaplanforslaget for naboområdet, og vil derfor blive vurderet yderligere i forbindelse med den endelige vedtagelse af dette lokaplanforslag.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 12.B7.1 for et blandet bolig og erhvervsområde ved Nørgårds Allé i Herning endeligt vedtages med følgende ænding,

 

at §4.1 tilføjes: Opfyldelse af parkeringskravet kan ske ved indbetaling til Herning Kommunes Parkeringsfond, efter det til enhver tid gældende regler for forneden.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Lokalplan nr. 12.B7.1 er med de anførte ændringer endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1489-10 Sagsbehandler: Lene Hahn  

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 10 til spildevandsplanen for område ved Herning Højskole

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Tillægget omhandler kloakering af et område til blandede formål ved Herning Højskole.

 

Forvaltningen anbefaler, at tillæg 10 til Herning Kommune Spildevandsplan 2009-2020 endelig godkendes.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 10 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 omhandler kloakering af området til blandede formål ved Herning Højskole. Området er i lokalplan nr. 33.BL1.1 udlagt til nyt byggeri syd for den tidligere Herning Højskole og lokalplanen udlægger et større område til offentligt rekreativt område, samt sikrer at det tidligere Herning Højskole anlæg bevares. Lokalplan BL.1.1 blev endelig vedtaget af Byrådet den 31. januar 2012.


Området udgør i alt ca. 39 ha (befæstet areal). Området optages i spildevandsplanen dels med opland Y24, der er kloakeret eller kloakeres ved kommende byggemodning i 2012 og dels med opland Y24.P, der planlægges kloakeret ved fremtidige byggemodninger. Opland Y24 er en sammenlægning af spildevandsplanens nuværende opland Y25, Y24, Y05 (delvis) og Y02 til ét samlet spildevandsopland: 

 

Opland
Areal (ha)
Y24
22,4
Planlagte oplande
 
Y24.P
16,6

 

Området separatkloakeres, idet spildevandet ledes til Herning Renseanlæg og regnvandet ledes til Hammerum Å fra opland Y24. Der er planlagt forsinkelse af regnvandet inden udløb i Hammerum Å.

Tillægget har været fremlagt til offentlig høring i perioden fra den. 31. august til den 26. oktober 2011. Der er i høringsperioden ingen bemærkninger eller indsigelser modtaget.  

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at tillæg nr.10 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 endeligt vedtages.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Tillæg nr. 10 til Herning Kommuneplan 2009-2020 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.02.03-P19-224-11 Sagsbehandler: Trine Koch Jakobsen  

Godkendelse af takstblade for 2012 for almene vandværker i Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Godkendelse af takstblade efter vandforsyningsloven § 53 for 14 almene vandforsyningsselskaber. Der er tidligere, på Teknik- og Miljøudvalget den 12. december 2011 pkt 284, godkendt takstblade for 2012 for 9 vandforsyningsselskaber. Dermed har alle vandforsyningsselskaber i Herning Kommune fremsendt takstblad til godkendelse. 

 

Forvaltningen anbefaler, at taksterne for 2012 godkendes med krav om, at takstbladet for 2013 overholder regulativet for de private vandværker.

Sagsfremstilling

Godkendelse af takstblade i henhold til vandforsyningsloven består i en kontrol af "hvile-i-sig-selv"-princippet, og om takstbladet overholder regulativet for almene vandværker i Herning Kommune.

 

Nogle selskaber har i tidligere takstblad haft vandindvindningsafgiften som en særskilt takst til enten vandprisen eller det faste årlige bidrag. Opkrævning af denne afgift er nu ændret i lovgivningen. Afgiften indgår i takstbladet som en statsafgift ligesom afgift for ledningsført vand. Det vil sige, at vandprisen eller det faste bidrag er sat ned, hvilket skyldes, at denne særskilte takst er faldet bort. Denne forskel er ikke omtalt som ændring af taksterne i nedenstående beskrivelser: 

 

Abildå Vandværk har lavet en ny beregning af tilslutningsbidrag i overenstemmelse med regulativet. Prisen for vandet og fastbidrag er sat op. Alle takster er øget med godt 40 %, men taksterne har været uændret siden 2005, hvorfor en pristigning er nødvendig for værket. En ny beregning af tilslutningsbidrag forventes at give højere takster for de fleste værker.

 

Aulum Vandværk har hævet prisen for vand med 25 øre pr. kubikmeter. Den faste årlige afgift er ikke ændret i forhold til 2011, tilslutningspriser er reguleret i forhold til indekstal fra DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening).  

 

Fasterholt Vandværk har hævet vandprisen med 25 øre pr. kubikmeter. Øvrige priser er uændret.

 

Stakroge Vandværk har hævet prisen for vand fra 3,60 kr. til 4,00 kr., men samtidig indført mængderabat og sat den faste årlige afgift ned med 100 kr. Tilslutningsbidrag er ikke ændret. I henhold til vandforsyningsplanen skal vandværket renoveres på flere områder og skal blandt andet have en ekstra boring. Derfor har selskabet store udgifter inden for 3-5 år.  

 

Gødstrup Vandværk, Haunstrup Vandværk, Karstoft Vandværk, Sandet Vandværk, Sdr Felding Vandværk, Skarrild Vandværk har ikke ændret takstbladet i forhold til 2011.  

 

Haderup Vandværk, Timring Vandværk, Vildbjerg Vandværk og Vind Vandværk  har ikke ændret vandprisen eller årligt fast bidrag. Tilslutningsbidragene er reguleret i forhold til indekstal fra DANVA (Dansk Vand- og spildevandsforening).

 

Aulum, Sdr. Felding og Vildbjerg Vandværk er underlagt prisloft fra Forsyningssekretariatet. Prisen for vand ligger under det overordnede prisloft for disse vandværker.

 

Der er kun sket mindre reguleringer af taksterne i forhold til 2011. Årsagen er, at selskaberne forventer, at der i 2012 kommer en model til beregning af taksterne og opsætning af takstbladet, således at der bliver et ensartet grundlag for beregning af takster og en større sammenlignelighed vandværkerne imellem.

 

Takstbladet for 2013 skal overholde de fælles retningslinjer for de private vandværker.


Forvaltningen anbefaler, at taksterne for 2012 godkendes.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at taksterne godkendes.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 81.00.00-G01-3281-06 Sagsbehandler: Inge Warming  

Personalesag

 

Sagsnr.: 13.06.02-G10-22-11 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Salg af ejendom

 

Sagsnr.: 13.06.02-S29-1-12 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Prisfastsættelse Fejerskovparken i Lind 2. etape

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-76-11 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Prisfastsættelse af 16 parcelhusgrunde på Ørskovbakken, Snejbjerg

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1452-11 Sagsbehandler: Tove Brandt Overgaard  

Grundsalg

 

Sagsnr.: 13.06.01-P12-14-08 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Ekspropriation

 

Sagsnr.: 13.06.01-G01-10-08 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Ekspropriation

 

Sagsnr.: 13.06.01-G01-17-05 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Ekspropriation

 

Sagsnr.: 27.12.00-G01-126-11 Sagsbehandler: Ulla Bitsch Andersen  

Ejendomssag