Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 16. december 2014
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

 

 

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1355-11 Sagsbehandler: Mette Koch  

Fremtidens MCH - TimeWorld

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Hattens

Sagsresume

Visionen for Fremtidens MCH - TimeWorld er at

  • Skabe en attraktion på internationalt niveau, der i sig selv kan være motiv til at besøge Danmark. Samtidig skal attraktionen være et populært udflugtsmål flere gange om året for befolkningen i det naturlige opland.

  • Styrke MCH’s eksisterende forretning, skabe en samlende fysisk identitet for MCH og knytte området på Vardevej bedre til Herning by.

 

 

Der er udarbejdet en ny masterplan for MCH. Masterplanen blev behandlet i Byplanudvalget den 2. december 2013.

Det samlede anlægsbudget for TimeWorld, River of Time samt et kvalitetsløft er på 600 mio. kr.  Budgettet indeholder nedrivning af nogle af de gamle haller i området omkring hal B, renovering af Hal B, så den udadtil fremstår som et oplevelsesfyrtårn, det oplevelsesmæssige indhold i TimeWorld, River of Time samt et kvalitetsløft af områderne omkring messehallerne, pladsen foran Jyske Bank BOXEN og udendørs arealer omkring TimeWorld.

Sagsfremstilling

Undersøgelsesprojektet MCH TimeWorld blev sat i gang 1. maj 2011. Partnerne i projektet er MCH Messecenter Herning, Realdania og Herning Kommune. Projektet er finansieret af Region Midtjylland med 6 mio. kr. (fra en pulje afsat til udvikling af internationale oplevelsesfyrtårne) og Realdania med 4 mio. kr. MCH og Herning Kommune medfinansierer med arbejdstid svarende til 6 mio. kr.
 
Herning Kommune har de senere år haft succes med en klar event-strategi, som har tiltrukket en lang række store sports- og kulturbegivenheder og ad den vej brandet Herning-området. Disse begivenheder trækker mange gæster til området i en afgrænset periode mens begivenheden gennemføres. TimeWorld er et permanent oplevelsesfyrtårn, som vil kunne trække nye gæster og dermed være med til at skabe et mere jævnt flow af besøgende – også i sommermånederne, som i dag er lavsæson.
 
Det handler både om at skabe nye muligheder og investere i fremtiden men også om at forsvare den position, som Herning har i dag. TimeWorld er næste skridt i at tilbyde områdets gæster en unik totaloplevelse og differentiere sig i en stadig hårdere konkurrencesituation. TimeWorld er således et stort skridt på vejen til at gøre Herning til en oplevelsesdestination, som kan tiltrække nationale og internationale gæster hele året.
 
Visionen for undersøgelsesprojektet er at:

  • Skabe en attraktion på internationalt niveau, der i sig selv kan være motiv til at besøge Danmark. Samtidig skal attraktionen være et populært udflugtsmål flere gange om året for befolkningen i det naturlige opland.

  • Styrke MCH’s eksisterende forretning, skabe en samlende fysisk identitet for MCH og knytte området på Vardevej bedre til Herning by.

 
Etableringen af en oplevelsesattraktion er en del af MCH’s vision 2025 og næste fase efter etableringen af bl.a. MCH Arena, Hal M og Jyske Bank BOXEN. MCH har udviklet sig markant de seneste år gennem en yderligere positionering og styrkelse af de oplevelsesmæssige tilbud. Disse projekter er udviklet, gennemført og idriftsat uden øget allokering af driftsbudgetter til såvel ledelse som medarbejdere i øvrigt. MCH gør opmærksom på, at en sådan yderligere udvidelse af forretningen vil forudsætte, at der tilføres ekstra ressourcer såvel ledelsesmæssigt som personalemæssigt.
 
TimeWorld-projektet er udarbejdet i samarbejde med en række danske og internationale eksperter:

  • Jack Rouse Associates: Et af verdens førende designfirmaer inden for planlægning, design og udvikling af forlystelsesparker, museer, eksperimentarier og brandcentre. De står bag en række store internationale attraktioner. 

  • Davis Langdon / AECOM:Internationale eksperter inden for markedsanalyser og anlægsbudgetter.  

  • Core Five: Internationale eksperter inden for rådgivning og styring af byggeprojekter samt omkostningsstyring.  


Derudover samarbejdes med LETT Advokatpartnerselskab, Rambøll, COWI, Årstiderne Arkitekter samt Møller og Grønborg. 

 


Mission og mål for TimeWorld
Missionen for TimeWorld er at skabe en unik oplevelsesattraktion i verdensklasse, hvor de besøgende kan komme på en fantastisk personlig rejse gennem tidens vidundere og mysterier. En personlig rejse som vil ændre de besøgendes opfattelse af tid gennem sjove, legende og lærende oplevelser.
 
TimeWorld er det eneste oplevelsesunivers i verden der leger, eksperimenterer og udforsker tid. Det er en ny type attraktion, der kombinerer det bedste fra forlystelsesparker, museer og eksperimentarier og kombinerer sjov, leg og læring. En højteknologisk, interaktiv og involverende oplevelse for både børn og voksne. TimeWorld er en indendørs attraktion og planlægges placeret i hal B (den runde hal) samt en tilbygning til hal B. Gennem projektet får den ikoniske, runde hal en ny central betydning for MCH.
 
Der er opstillet en række mål for TimeWorld:


Strategiske mål

 

  • Støtte visionen om at udvikle MCH og Herning som destination og styrke de eksisterende sammenhænge

  • Tiltrække danske og internationale gæster samt appellere til genbesøg

  • Øge det daglige antal besøgende hos MCH

  • Være blandt top ti attraktioner i Danmark

  • Udforske, eksperimentere og lege med tid

  • Primært ramme målgruppen familier med børn over 8 år – men også have oplevelser for børn i alderen 2-8 år.  
     

Mål vedr. gæstetilfredshed

 

  • Gæsterne skal efter et besøg sige ”det var helt utroligt”

  • Gennemsnitlig gæstetilfredshed på fire stjerner hos Tripadvisor

 
Mål vedr. økonomisk bæredygtighed

  • Minimum 250.000 gæster om året (heraf 25-30 % internationale gæster)

  • 6-7.000 m2 oplevelsesareal

  • Besøgstid på 2,5-3 timer

 


Masterplan og River of Time
TimeWorld ses som en løftestang i forhold til at skabe en øget sammenhæng i MCH-området samt et kvalitetsløft. Derfor er der udarbejdet en ny masterplan for MCH, som både sikrer en optimal placering af TimeWorld, en sammenhængende og fremtidssikret planlægning for hele området omkring MCH Messecenter Herning samt styrker sammenhængen mellem MCH Messecenter Herning og Herning bymidte. Masterplanen blev behandlet i Byplanudvalget den 2. december 2013.

Visionen for masterplanen:

  • Området omkring MCH Messecenter Herning skal ved at skabe sammenhæng og synergi mellem nye og eksisterende aktiviteter og faciliteter udvikles til et unikt resort af høj international standard.

  • Området omkring MCH Messecenter Herning skal fra ankomst til afrejse opleves som en samlet ramme om oplevelser af høj kvalitet.

  • Sammenhængen mellem Herning by og MCH Messecenter Herning skal styrkes, så Herning by og MCH Messecenter Herning tilsammen bliver en destination, der kan tiltrække regionale, nationale og internationale gæster.

 

Masterplanen indeholder både et funktionelt og et visuelt kvalitetsløft af MCH-området, således at gæsterne får en totaloplevelse på højt niveau,
 
Projektet skaber udgangspunkt for en ny akse, River of Time, der er et overdækket oplevelsesstrøg, der binder områdets faciliteter sammen og giver gæsterne en unik ekstra oplevelse før og efter arrangementer. River of Time skal også ses som en forlængelse af oplevelserne i TimeWorld og give et kvalitetsløft til MCH-området og skabe sammenhæng.
 
Første fase af masterplanen indeholder et kvalitetsløft af områderne omkring messehallerne, pladsen foran Jyske Bank BOXEN og udendørs arealer omkring TimeWorld.
  


Økonomisk bæredygtighed og driftsbudget
Økonomiske bæredygtighedsstudier gennemført af AECOM estimerer det forventede besøgstal i TimeWorld til at være godt 250.000 gæster om året. Idet den gennemsnitlige besøgstid forventes at være 2,5-3 timer vil der være mulighed for, at TimeWorld kan skabe mere aktivitet og omsætning i bymidten og hos områdets øvrige attraktioner og dermed også have en positiv effekt på beskæftigelsen. Det skønnes således at der vil være et ikke uvæsentligt antal afledte arbejdspladser i Herning Kommune som følge af øget turistomsætning.
 
Det vurderes pt., at der vil være ca. 40 nye arbejdspladser i TimeWorld-attraktionen. Antallet af arbejdspladser vil blive nærmere præciseret i forbindelse med udviklingen af det konkrete indhold i TimeWorld. Derudover har TimeWorld stor brandværdi for Herning som oplevelsesdestination, idet det er et blivende oplevelsesfyrtårn, som tilbyder unikke oplevelser i verdensklasse.
 
Den driftsmæssige sammenhæng hænger tæt sammen med antallet af besøgende. Ud fra de nuværende beregninger med ca. 250.000 besøgende balancerer driften inklusiv behov for reinvestering og markedsføring. Det er et grundvilkår og en forudsætning for fortsat konkurrencedygtighed, at der årligt afsættes tilstrækkelige midler til reinvestering. Det skal understreges, at driftsbalancen hænger tæt sammen med, hvordan vægtningen bliver mellem sjov, leg og læring. Når næste fase af konceptudviklingen er færdiggjort, vil den endelige business case blive udarbejdet.
 
  
Anlægsbudget
Det samlede anlægsbudget for TimeWorld, River of Time samt et kvalitetsløft i form af realisering af første etape af masterplanen er på 600 mio. kr.
 
Budgettet indeholder nedrivning af nogle af de gamle haller i området omkring hal B, renovering af Hal B, så den udadtil fremstår som et oplevelsesfyrtårn, det oplevelsesmæssige indhold i TimeWorld, River of Time samt et kvalitetsløft af områderne omkring messehallerne, pladsen foran Jyske Bank BOXEN og udendørs arealer omkring TimeWorld.
 


Finansiering
Der er i øjeblikket dialog med flere fonde om finansiering af TimeWorld. Det vurderes at være afgørende, at Herning Kommune går forrest og viser de andre potentielle investorer, at vi bakker op om projektet.
 
Der arbejdes i øjeblikket på, at det samlede budget på 600 mio. kr. finansieres som følger:
Herning Kommune 150 mio. kr.
Funding 450 mio. kr.
 
Udgangspunktet er derfor, at projektet ikke belastes med låntagning.
 
På baggrund af ovenstående foreslås det, at Herning Kommune bevilger 150 mio. kr. til projektet under forudsætning af, at den tilstrækkelige / nødvendige medfinansiering findes til at realisere TimeWorld samt at det endelige design af oplevelserne i TimeWorld er i tråd med opstillet vision, mission og mål.
 
Herning Kommunes andel foreslås finansieret af Udviklingsfonden. Udviklingsfonden har tidligere været anvendt til DGI Huset, inklusiv parkeringskælder og flytning af hovedbiblioteket samt erhvervsturismesatsningen og supplerende aktiviteter i MCH. Ved udgangen af den kommende budgetlægningsperiode (2019) vil der være godt 182 mio. kr. i Udviklingsfonden. Projektet vil således ikke berøre kommunens drifts- og anlægsbudgetter.
 


Den videre proces

  • Fortsat fundraising bl.a. gennem fortsættelse af igangværende dialoger og opstart af ny dialoger med fonde

  • Der er en konkurrence i gang nu vedrørende udvikling af indholdet i TimeWorld. En række internationale eksperter i konceptudvikling, planlægning, design og udvikling af oplevelsesattraktioner kommer med deres bud på hvilke konkrete oplevelser, gæsterne skal have i TimeWorld. Konceptet skal udvikles og beskrives så detaljeret, at det kan testes af målgruppen.

 

  • Forbrugertest. Oplevelserne i TimeWorld testes hos målgruppen.

 

  • Politisk behandling af plangrundlag, der gør det muligt at realisere den nye masterplan for MCH-området, herunder etableringen af TimeWorld og River of Time. Plangrundlag i form af lokalplanforslag, kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering er klar til politisk behandling.

  • Udarbejdelse af endelig proces- og tidsplan for realiseringen af projektet.

  • Styrkelse af projektets organisering.

  

Karlo Brondbjerg, Peter Villadsen, Jørn Vedel Eriksen, Kasper Ravn Fredensborg samt Formand for Byplanudvalget Ulrik Hyldgaard var inviteret til at deltage i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Herning Kommune bevilliger 150 mio. kr. under forudsætning af:
    • at den tilstrækkelige / nødvendige medfinansiering findes til at realisere Femtidens MCH - TimeWorld.

    • at det endelige design af oplevelserne i TimeWorld er i tråd med opstillet vision, mission og mål.

 

at de 150 mio. kr. finansieres af Udviklingsfonden,

 

at der frigives 1 mio. kr. til den videre proces i 2015 finansieret af Udviklingsfonden.

 

 

Dennis Flydtkjær kan ikke tiltræde indstillingen.   
 
 
Peter Villadsen, Karlo Brondbjerg og Kasper Ravn Fredensborg deltog i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Dansk Folkeparti kan ikke tiltræde indstillingen.  

 

Sagsnr.: 13.00.00-K00-2-14 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Orientering om Tilsynets afgørelse i varmesagen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Tilsynet med kommunerne har afgjort klagesagen fra en gruppe af borgere i Herning kommune, som handler om kommunens salg af aktier i Energigruppen Jylland A/S.

 

Borgergruppen havde klaget over, at Herning Kommune efter gruppens vurdering havde overtrådt bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 23 f. Efter bestemmelsen har forbrugerne en forkøbsret, når energiforsyningsanlæg sælges.

 

Tilsynet med kommunerne har givet Herning Kommune medhold i, at bestemmelsen ikke var relevant i sagen. Tilsynet gør ikke mere.

Sagsfremstilling

En gruppe af borgere sendte i juni 2014 en klage til Tilsynet med kommunerne over Herning Kommunes salg af en del af sin aktiepost i EnergiGruppen Jylland A/S til DONG A/S i 2003.

 

Klagerne mente ikke, at Herning Kommune havde overholdt sin forpligtelse til - efter varmeforsyningslovens § 23 f - at tilbyde varmeforsyningsanlægget til forbrugerne.

 

På sit møde den 23. juni 2014 besluttede byrådet at svare tilsynet , at Herning Kommune ikke havde en forpligtelse efter varmeforsyningslovens § 23 f.

 

Byrådets svar henviste til en besvarelse fra Energistyrelsen fra januar 2003. Energistyrelsen skrev dengang til Herning Kommune, at aktiehandlen ikke var omfattet af varmeforsyningslovens § 23 f. Energistyrelsen oplyste, at § 23 f kun gælder ved salg af selve ejendomsretten til varmeforsyningsanlægget, varmefremføringsanlægget eller det selskab der ejer varmeforsyningsanlægget.

 

Da de aktier Herning Kommune solgte var aktier i et holdingselskab, som ejede aktierne i selve energiselskabet, var handelen ikke omfattet af vameforsyningslovens § 23 f.

 

Tilsynet med kommunerne har nu afgjort klagesagen. Man har givet Herning Kommune medhold med henvisning til argumenterne i kommunens besvarelse.

 

Tilsynet har derudover lagt vægt på, at formålet med bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 23 f er, at sikre forbrugernes indflydelse ved et decideret salg. Da salget af aktierne i holdingselskabet ikke ændrer på forbrugernes indflydelse er §23 f ikke relevant for sagen.

 

Tilsynet vil således ikke gøre mere i sagen.


Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 14.00.05-A00-1-14 Sagsbehandler: Martin Skøtt  

Godkendelse af kommissorium og oplæg om etablering af samarbejde på beredskabsområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Eva Kanstrup

Sagsresume

Byrådene i Herning, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner har alle godkendt en hensigtserklæring om et tværkommunalt samarbejde på beredskabsområdet. I Herning godkendte byrådet hensigtserklæringen den 7. oktober 2014.
 
Med den politiske godkendelse af en hensigtserklæring om et tværkommunalt beredskabssamarbejde er administrationen i de tre kommuner bemyndiget til at igangsætte udarbejdelse af et aftalegrundlag for et fremtidigt tværkommunalt beredskabssamarbejde mellem Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner.
 
I denne sagsfremstilling beskrives kommissorium, oplæg om etablering af samarbejde samt model for det fremtidige beredskabssamarbejde. Endvidere beskrives processen for ansættelse af beredskabschef samt forslag til navn for det nye selskab.

Sagsfremstilling

Som det fremgår af kommissoriet er formålet med det tværkommunale samarbejde, at der etableres et § 60 selskab for beredskabet i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner.


Det nye selskab vil virke som et samordnet selskab. Ved samordning forstås, at de deltagende kommunalbestyrelsers kompetence og ansvar med hensyn til de opgaver, der samordnes, henlægges til en fælles beredskabskommission.

 

Det vil sige, at der etableres en fælles beredskabskommission for de tre kommuner. Den nye beredskabskommission træder i stede for de nuværende tre beredskabskommissioner i de tre kommuner.


Det er endvidere formålet at danne et kommunalt selskab, som åbner mulighed for en mere effektiv dimensionering, større og mere velfunderede beredskabsfaglige miljøer og bedre udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter. Det er en forudsætning for at de effektiviseringsgevinster, der er besluttet på beredskabsområdet, kan udmøntes.
 
Det nye tværkommunale selskab navngives snarest muligt, inden mulige navne svinder ind. Det foreslås, at selskabet navngives ”Brand & Redning MidtVest”.

 

Myndighedsopgaven omkring den brandtekniske byggesagsbehandling kan bevares i de enkelte kommuner og samtænkes med den almindelige byggesagsbehandling, jf. den opstillede model i oplægget.

 

Som det fremgår af oplæg om etablering af samarbejde er udgangspunktet for modellen, at basisopgaven i det nye selskab som minimum etableres om de operative opgaver. Ud fra den forudsætning etableres en model, hvor en del af myndighedsopgaven fastholdes i kommunerne.

 

I den beskrevne model er de brandtekniske byggesagsbehandlere ansat i selskabet, mens myndighedsopgaven (ansvar for behandling og godkendelse) placeres i kommunen.

 

Det indføres i aftalen, at selskabet forpligter sig til at stille sagsbehandlingsressourcer til rådighed i et nærmere aftalt omfang. Det aftales endvidere, hvor de brandtekniske byggesagsbehandlere fysisk har arbejdssted, når de løser opgaven.
 
Budget for den brandtekniske byggesagsbehandling placeres i de 3 kommuner, der betaler selskabet for de sagsbehandlerressourcer, de benytter sig af.

 
Frem mod den endelige godkendelse af selskabet arbejdes der videre med modellen, herunder den præcise snitflade mellem hvilke myndighedsopgaver, der forbliver i kommunerne, og hvilke der flyttes til selskabet.


I henhold til tidsplanen i kommissoriet skal byrådene i de tre kommuner godkende det endelige politiske beslutningsgrundlag (aftalegrundlaget) inden sommeren 2015, således at det nye samarbejde kan iværksættes 1. januar 2016.

 

Aftalegrundlaget for det nye selskab vil indeholde en fælles risikobaseret dimensionering (serviceniveauet for det nye selskab), åbningsbalance og beslutningskompetencer i det nye selskab m.v. Her vil den præcise snitflade mellem selskabet og kommunerne for opgaverne på myndighedsområdet også fremgå.

 

Det anbefales at stillingen som beredskabschef for det ny selskab opslås i et eksternt stillingsopslag. Ansættelsen (ansættelsestidspunktet) afventer selskabets oprettelse.


Økonomi

De 3 kommuners andel af økonomiaftalens besparelse i 2015 opnås ved en budgetreduktion i de enkelte kommuner, mens udmøntningen af besparelsen i 2016 sker i form af stordriftsfordele, effektiviseringer og synergieffekter i det nye samarbejde. 

Vedrørende økonomien i projektet er der anslåede udgifter for ca. 400.000 kr. Heri er ikke indregnet eventuelle udgifter til ekstern rekruttering, stillingsopslag m.v. Der er heller ikke taget højde for udgifter forbundet med øvrigt drift, herunder etableringen af det nye selskab inden 1. januar 2016, flytteudgifter, IT, inventar og lign.


De samlede omkostninger ved projektet afholdes af de tre deltagene kommuner med 1/3-del hver.

Indstilling

Beredskabskommissionen indstiller,

at det godkendes, at der arbejdes hen imod etableringen af et § 60 selskab under en fælles beredskabskommission,

 

at kommissoriet godkendes,

 

at det godkendes, at der arbejdes videre med en model, hvor alle operative opgaver placeres i det nye selskab, mens en del af myndighedsopgaven (brandteknisk byggesagsbehandling) beholdes i kommunerne,

 

at processen for ansættelse af beredskabschef godkendes,

 

at det nye selskab navngives "Brand & Redning MidtVest".

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.02.14-P19-2-13 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Godkendelse af boligselskabet Fruehøjgaards anlægsregnskab for renoveringen af Brændgårdsparken

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Leo Petersen

Sagsresume

Boligselskabet Fruehøjgaards afdeling Brændgårdsparken er blevet renoveret.

Boligselskabet sender nu anlægsregnskabet til godkendelse, et såkaldt skema C.

 

Byrådet har oprindeligt godkendt en anlægssum på 173,678 mio. kr., heraf 69,043 mio. kr. som såkaldte støttede arbejder dvs. lånefinansieret med kommunal garantistillelse.

Der har været merudgifter til genhusning og indeksregulering af entreprisesum. Det betyder en højere kommunal garantistillelse på nu 74,539 mio. kr.

 

Til gengæld er den oprindelige kommunale medfinansiering på 1,3 mio. kr. i en såkaldt 1/5-ordning blevet væsentlig mindre. Udgiften er reduceret til 0,131 mio. kr. ved udnyttelse af den fulde låneramme på ustøttede lån i afdelingen.

 

Samlet set er anlægsregnskabet godt 20 mio. kr. højere end ventet i 2007. Med undtagelse af de ovenfor nævnte merudgifter 5,497 mio. kr. er disse merarbejder finansieret uden kommunal garantistillelse.

Sagsfremstilling

Byrådet har i december 2007 godkendt helhedsplanen. Formålet med den gennemgribende renovering var at ændre bygningernes arkitektoniske fremtræden og styrke beboersammensætningen. Afdelingen bar dengang præg af en høj fraflytningsprocent.

 

Afdelingen er opført i 1966-68 med 324 familieboliger fordelt i 15 boligblokke i 3 og 4 etager. Som led i helhedsplanen er 18 boliger nedlagt, idet alle de oprindelige 36 et-rumsboliger er lagt sammen til 2-rums boliger. Desuden har helhedsplanen omfattet:  

  • isolering af tag og facader

  • etablering af ventilationssystemer i alle 306 boliger

  • fornyelse af afløbsinstallationer

  • etablering af udvendige terasser

  • modernisering af udearealer

  • opførelse af nyt fælleshus

  • udvidelse af badeværelserne i visse boligtyper for at øge tilgængeligheden

  • modernisering af alle badeværelser

  • nyt inventar i alle køkkener

 

Helhedsplanen er gennemført fra januar 2010 til marts 2013. Efter færdiggørelsen er fraflytningsprocenten reduceret fra 26 % (2010) til 10 % (2013). Ventelisterne er samtidig øget.

 

Boligtype
Antal ventende gns.
2014
Antal ventende gns.
2013
Antal ventende gns.
2009
2-rum
222
236
113
3-rum
234
219
  83  
4-rum
211
187
  44
5-rum
128
  99  
  21

Målinger viser, at der generelt er en høj grad af beboertilfredshed i afdelingen.

 

 


Økonomi

Ved renovering af almene boliger er der to former for realkreditbelåning: Med og uden offentlig garantistillelse. Det er typen af anlægsarbejde, der bestemmer, om der er ret til garantistillelse for lånefinansiering.

 

Merudgifter

Byrådet har godkendt en helhedsplan til 173,678 mio. kr., hvoraf 69,043 mio. kr. finansieres med offentlig garantistillelse. Der aflægges anlægsregnskab for i alt 193,895 mio. kr., hvoraf  74,539 mio. kr. finansieres med offentlig garantistillelse.


Skema C viser dermed samlede merudgifter på 20,217 mio. kr. ift. skema B. Det er udgifter til genhusning, indeksering af entrepriseudgiften samt diverse ekstraarbejder. Afdelingen afholder heraf selv 14,720 mio. kr. De andre 5,497 mio. kr. har Landsbyggefonden godkendt som støttede anlægsopgaver, dvs. til finansiering med kommunal og statslig garantistillelse.  
 
Det har været nødvendigt at foretage genhusning af beboerne i forbindelse med helhedsplanen. Ved helhedsplanens planlægning var der ikke praksis for at budgettere med genhusningsudgifter. Den praksis er senere ændret. 2/5 af udgiften til genhusning er anerkendt til støttede lån. 3/5 finansierer afdelingen uden garantistillelse.
 
Der er også merudgifter til indeksering af entreprisesummen. Det er en forudsigelig udgift, men ift. det almene område anerkendes det ikke, at der budgetlægges med indeksering. Derimod anerkendes det, at anlægsrammen udvides tilsvarende.

2/5 af udgiften til indeksering er anerkendt til støttede lån. 3/5 finansierer afdelingen uden garantistillelse.


Der er udført ekstraarbejder for ialt godt 6 mio. kr. Afdelingen afholder selv denne udgift, der er anvendt til indvendige døre, nye varmemålere og udskiftning af hårde hvidevarer.

 

 

Finansiering

Støttet arbejde 74,539 mio. kr. finansieres af realkreditlån med kommunal og statslig garantistillelse. Herning Kommunes andel er 50 %, svarende til 37,270 mio. kr.

 

Ustøttet arbejde 119,356 mio. kr. finansieres med 83,6 mio. kr. realkreditlån uden garantistillelse. Heruder anvendes afdelingen egen opsparing (18,9 mio.kr.), tilskud og trækningsret ved Landsbyggefonden (16,120 mio.kr.) samt kapitaltilførsel i 1/5-ordning på 0,655 mio. kr.  Der var oprindeligt kalkuleret med langt større kapitaltilførsel. Beløbet er nedbragt ved at udnytte afdelingens fulde låneramme.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at anlægsregnskab for helhedsplan for afdeling Brændgårdsparken godkendes med en samlet anskaffelsessum på 193,895 mio. kr.,

 

at den kommunale garantistillelse for støttede lån på i alt 74,539 mio. kr. godkendes,  

 

at der meddeles udgiftsbevilling til kommunal kapitaltilførsel på 0,131 mio. kr. på Serviceområde 26. Beløbet finansieres indenfor det afsatte budget.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 20.00.00-Ø40-1-12 Sagsbehandler: Hanne Østergaard Rasmussen  

Frigivelse af midler i henhold til aftale med MCH

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
     X
     X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af allerede afsatte midler på 7,5 mio. kr. til Messecenter Herning A/S (MCH) i lighed med tidligere år.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har afsat 7,5 mio. kr. på Serviceområde 26, Udlån, langfristede tilgodehavender til dækning af sikkerhedsnetaftalen for 2014. 
 
Der anmodes om, at beløbet frigives og udbetales til MCH som en modydelse for kulturelle ydelser.
 
Der forventes indgået en ny resultatkontrakt med MCH A/S i første kvartal 2015.


Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at 7,5 mio. kr. frigives og udbetales til MCH i 2014 på Serviceområde 15 Kultur, Økonomi- og Erhvervsudvalget,

 

at udgiften finansieres af det formålet afsatte rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. på Serviceområde 26, Udlån, langfristede tilgodehavender.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 03.09.15-A30-1-14 Sagsbehandler: Marianne Mølsted  

Udpegning af medlemmer til Huslejenævnet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
x

 

Sagsresume

Huslejenævnet tager sig af tvister i sager på det private boligmarked. Nævnet er lovpligtigt. Nævnsmedlemmerne er udpeget indtil 31. december 2014.
 
Der skal ske udpegning for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvorefter udpegningen vil følge byrådsperioden.

 

Sagsfremstilling

I henhold til boligreguleringslovens § 36, skal Huslejenævnet bestå af en juridisk uddannet formand og en lejer- og en udlejerrepræsentant.
 
Huslejenævnet består i dag af:

  • Formand Anni Pedersen og suppleant Lisbeth Bisgaard

  • Udlejerrepræsentant Leif Stephansen og suppleant Hardy Vesterholm

  • Lejerrepræsentant Lars Dohn og suppleant Marius Kristensen

 

Sekretariatet har skrevet til Udlejerforeningen MidtVest og Lejernes Landsorganisation, Herning for indstilling af medlemmer, og til Statsforvaltningen med henblik på beskikkelse af formand.
 
Udlejerforeningen MidtVest har indstillet som udlejerrepræsentant:
Som medlem: Ejendomsmægler Leif Stephansen
Som suppleant: Advokat Eigil Pedersen
 
Lejernes Landsorganisation, Herning har indstillet som lejerrepræsentant:
Som medlem: Lars Dohn
Som suppleant: Hans Agerup
 
Statsforvaltningen har beskikket Anni Pedersen som formand samt Lisbeth Bisgaard som suppleant.
 
Som socialt sagkyndigt medlem har været udpeget afdelingschef Carsten Lagoni og
som dennes suppleant afdelingsleder Bente Hjorth. De pågældende har erklæret sig
villige til at fungere i en ny periode.
 

Byrådet vedtog på møde den 23. juni 2014, at vederlag til formanden for Huslejenævnet og dennes suppleant. Byrådet besluttede samtidig, at der udbetales almindelig mødediæt til Huslejenævnets medlemmer.


Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Leif Stephansen udpeges som udlejerrepræsentant, og Eigil Pedersen udpeges som suppleant,  

 

at Lars Dohn udpeges som lejerrepræsentant, og Hans Agerup udpeges som suppleant.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 03.12.20-A30-1-14 Sagsbehandler: Marianne Mølsted  

Udpegning af medlemmer til Beboerklagenævnet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

Sagsresume

Beboerklagenævnet tager sig af tvister på det almene boligmarked. Nævnet er lovpligtigt. Nævnsmedlemmerne er udpeget indtil 31. december 2014.
 
Der skal ske udpegning for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvorefter udpegningen vil følge byrådsperioden.

Sagsfremstilling

I henhold til almenlejelovens § 97, skal Beboerklagenævnet bestå af en juridisk uddannet formand og en lejer- og en udlejerrepræsentant.
 
Beboerklagenævnet består i dag af:

  • Formand Lisbeth Bisgaard og suppleant Stefan Ottosen

  • Udlejerrepræsentant Lisbeth Nielsen og suppleant Gitte Bjerregaard

  • Lejerrepræsentant Ole Schunck og suppleant Lars Dohn

 

Sekretariatet har skrevet til de boligorganisationer, som har boliger i Herning Kommune,
samt Lejernes Landsorganisation, Herning og anmodet om at indstille medlemmer til nævnet, og til Statsforvaltningen med henblik på beskikkelse af formand.
 
Boligorganisationerne, bestående af Boligselskabet Fruehøjgaard, FællesBo, Lejerbo samt Bomidtvest har indstillet følgende som udlejerrepræsentant:
Som medlem: Lisbeth Nielsen, Bomidtvest
Som suppleant: Betina Voss, Fruehøjgaard
 
Lejernes Landsorganisation, Herning har indstillet følgende som lejerrepræsentant:
Som medlem: Hans Agerup, Herning
Som suppleant: Ole Schunck, Holstebro
 
Statsforvaltningen har beskikket Lisbeth Bisgaard som formand samt Stefan Ottosen som suppleant.
 
Som socialt sagkyndigt medlem har været udpeget afdelingschef Carsten Lagoni og
som dennes suppleant afdelingsleder Bente Hjorth. De pågældende har erklæret sig
villige til at fungere i en ny periode.
 
Byrådet vedtog på møde den 23. juni 2014 vederlaget til formanden for Beboerklagenævnet og dennes suppleant. Byrådet besluttede samtidig, at der udbetales almindelig mødediæt til Beboerklagenævnets medlemmer.


Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Lisbeth Nielsen udpeges som udlejerrepræsentant, og Betina Voss udpeges som suppleant,

 

at Hans Agerup udpeges som lejerrepræsentant, og Ole Schunck udpeges som suppleant.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-10-14 Sagsbehandler: Sine Dall  

Forslag til kommuneplantillæg nr. 34 for et erhvervsområde i Fårbæk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget behandlede på mødet den 2. juni 2014, pkt. nr. 106, ansøgning om igangsættelse af lokalplan, således at en eksisterende transportvirksomhed i Fårbæk kan udvide deres erhvervsareal.  

 

Byplanudvalget besluttede, at projektet principgodkendes, samt at der udarbejdes lokalplan samt kommuneplantillæg for området.

Sagsfremstilling

Forslag til Kommuneplantillægget udvider rammeområde 09.BL18 mod syd for at give mulighed for at en eksisterende virksomhed kan udvide sit areal. Bestemmelserne for området ændres ikke.
 
Områdets anvendelse er i kommuneplanen udlagt til bolig-, erhverv- og jordbrugsformål. Virksomheder i miljøklasse 1 til 5, kan placeres i området. 

Der er udarbejdet forslag til lokalplan nr. 09.BL18.2 - Erhvervsområde Fårbækvej 5 i Fårbæk for området.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 34 for erhvervsområde i Fårbæk foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 34 Herning Kommuneplan 2013-2024 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-24-14 Sagsbehandler: Sine Dall  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for et erhvervsområde i Fårbæk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget behandlede på mødet den 2. juni 2014, pkt. nr. 106, ansøgning om igangsættelse af lokalplan for at en eksisterende transportvirksomhed i Fårbæk kan udvide deres erhvervsareal.  

 

Byplanudvalget besluttede, at projektet principgodkendes, samt at der udarbejdes lokalplan samt kommuneplantillæg for området.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget udlægger området til erhvervsformål i form af virksomheder inden for virksomhedsklasse 2-4.


Der kan opføres bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40 i 2 etager og med en bygningshøjde på op til 8,5 meter. Der kan desuden opføres teknisk anlæg på op til 12 meter over det naturlige terræn. Dermed gives der mulighed, for at et eksisterende anlæg kan udvides. Bebyggelsesprocenten er fastsat ud fra de behov, som virksomhedsejer kunne have. Ligeledes er der en eksisterende lokalplan i den nordlige del af Fårbæk, hvor bebyggelsesprocenten ligeledes er 40.


Vejadgang til lokalplanområdet er fra Fårbækvej, hvor de eksisterende adgangsveje benyttes.
 
Lokalplanforslaget stiller desuden krav om beplantning, så området indgår i en helhed med det omkringliggende landskab. Der er eksisterende beplantning i området, som skal bevares. Bag ved den eksisterende beplantning mod Fårbækvej er der mulighed for at der kan etableres støjvold.
 
Lokalplanforslaget er en landzonelokalplan med bonusvirkning. Det betyder, at nye anlæg i overensstemmelse med lokalplanen ikke skal have landzonetilladelse. Hvis virksomheden ophører, skal tilhørende bygninger fjernes af ejer inden ét år efter driften er ophørt. Lokalplanforslagets bonusvirkning kan ikke pålægges eksisterende bebyggelse og anlæg.
 
Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 34 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for området.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 09.BL18.2 for erhvervsområde Fårbækvej 5 i Fårbæk foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 09.BL18.2 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-18-14 Sagsbehandler: Claus Peter Blak  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for erhvervsområde ved Grønlandsvej i Vildbjerg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
    X
 
    X
    X

 

Sagsresume

Baggrunden for lokalplanforslag nr. 81.E1.1 Erhvervsområde ved Grønlandsvej i Vildbjerg, er en ansøgning fra en metalproducentvirksomhed på stedet om at kunne udvide virksomhedens produktionshaller mod nord med 4 x haller, hver på ca. 145 m x 24 m.
 
Det område, virksomheden ønsker at opføre nye produktionshaller på, er i landzone og ikke lokalplanlagt. Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde 81.E1 i Herning Kommuneplan 2013 – 2024. Rammeområdet er ved seneste kommuneplanrevision udvidet til at omfatte den nye del af lokalplanområdet.
 
I den vestlige del af det nye lokalplanområde er et vandhul som efter Naturbeskyttelseslovens §3 er beskyttet mod tilstandsændringer. Vandhullet ligger hvor virksomheden af produktionstekniske og arbejdspladssikkerhedsmæssige årsager har behov for udvidelsen. Virksomheden har derfor også ansøgt om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3.

Sagsfremstilling

I forslag til lokalplan nr. 81.E1.1 bliver anvendelsen i området fortsat erhvervsbyggeri i virksomhedsklasse 2 og 3. Der er krav om tilstrækkeligt areal til regnvandsbassin, som skal kunne tilbageholde regnvand fra de nye bygninger, idet der kun kan afledes begrænsede vandmængder til recipienten Tranholm Bæk.
 
For at muliggøre det nye byggeri, skal Herning Kommune give dispensation til Naturbeskyttelseslovens §3, så et vandhul i udvidelsesområdet kan nedlægges. Vilkårene i dispensationen er, at der bliver etableret et erstatningsvandhul af mindst samme størrelse på et velegnet område. I lokalplanforslaget er peget på et grønt rekreativt område ca. 175 m øst for det nuværende vandhul. Der er offentlig adgang til dette område.
 
Adgangen til virksomhedens produktionsbygninger skal ske ved, at Grønlandsvej forlænges til lokalplangrænsen mod nord.

 
Kravene til nye parkeringspladser er justeret efter det antal nye medarbejdere der vil være beskæftiget i nybyggeriet. 

 

Bebyggelse kan opføres i 2 etager og må ikke overstige en højde på 8,5. Bebyggelsesprocenten må højst være 50 %.

Der må ikke bygges nærmere vejskel end 5 m.
 
Der må ikke etableres boliger detailhandel og liberaleerhverv i lokalplanområdet.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan nr. 81.E1.1 for Erhvervsområde ved Grønlandsvej i Vildbjerg  foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 81.E1.1 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-23-14 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for område til skole- og fritidsformål på Brændgårdvej i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Der er udarbejdet er nyt samlet lokalplanforslag for Brændgårdvej 2 og 4 i Herning.

 

Lokalplanforslaget vil give mulighed for at der kan opføres  multihal, skole- og institutionsbyggeri, samt anlægges friarealer på den tidligere biblioteksgrund på hjørnet af Brændgårdvej og H.P. Hansens Vej.

Sagsfremstilling

Herning Bibliotek flyttede i august 2014 fra sin hidtidige placering på Brændgårdvej til Østergade i bymidten. Midtjyllands kristne Friskole har fra oktober 2014 lejet biblioteket og har vist interesse for at købe ejendommen for at få mulighed for at opføre en ny multihal og anlægge større friarealer.

 

Der er  udarbejdet et nyt, samlet lokalplanforslag for Midtjyllands kristne Friskoles nuværende ejendom og det gamle bibliotek. Lokalplanforslaget har til formål at give mulighed for at kunne opføre multihal og institutionsbebyggelse, renovere skolens nuværende bygninger og etablere nye friarealer med boldbaner og lignende. Lokalplanforslaget skal desuden sikre bevaringsværdig beplantning, samt sikre at trafik- og parkeringsforhold i området forbedres.

 

I lokalplanforslaget er der udlagt byggefelter, så der kan ske en mindre udvidelse af Midtjyllands kristne Friskoles eksisterende bebyggelse mod nord, og der er mulighed for at opføre ny bebyggelse i form af multihal, klasselokaler, kontorer,  indgangsparti og lignende syd for den eksisterende bebyggelse.

 

Inden for delområde I, der omfatter Midtjyllands kristne Friskoles nuværende ejendom, kan der opføres i alt 5850 m² bebyggelse. Det vil sige, at bebyggelsen kan udvides med cirka 1100 m². Lokalplanforslaget fastlægger, at ny bebyggelse inden for delområde I må anvendes til institutionsformål, mens den eksisterende bebyggelse både må anvendes til skole- og institutionsformål.

 

Inden for delområde II må der opføres i alt 2500 m² ny bebyggelse til multihal, klasselokaler, administration, medarbejderfaciliteter, indgangsparti og lignende.

Der må i alt opføres 1600 m² bebyggelse til skoleformål i form af klasselokaler inden for delområde I og II.

 

Delområde III, der omfatter det gamle bibliotek, udlægges til fritidsformål i form af boldbaner og legeplads, og der er kun mulighed for at opføre mindre bebyggelser og anlæg til brug for områdets anvendelse til rekreative fritidsformål. Lokalplanforslaget fastlægger, at biblioteksbygningen kan nedrives, da den hverken i kraft af sin arkitektur eller kulturhistorie er bevaringsværdig.

 

De eksisterende parkeringsarealer ved Midtjyllands kristne Friskole og biblioteksbygningen fastholdes som parkeringsarealer for at kunne sikre tilstrækkeligt med parkeringspladser til områdets funktioner. Da der er meget trafik til Midtjyllands kristne Friskole i morgen- og eftermiddagstimerne, hvor børnene hentes og afleveres, fastlægger lokalplanforslaget desuden, at der skal være minimum 15 kiss´n´ride parkeringspladser i umiddelbar nærhed til skolens indgangsparti. Der skal desuden etableres tilstrækkelig med cykelparkeringspladser til betjening af områdets funktioner, og minimum 50% af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede.

 

Da det er en del af "Herning Cykler"- projektet at etablere en direkte og sikker cykelforbindelse mellem Herning bymidte og Gullestrup, kan der langs Gullestrupvej anlægges en cykelsti. For at sikre tilstrækkeligt med plads langs Gullestrupvej til anlæg af cykelsti kan skellet mod Gullestrupvej flyttes, så det får et mere sammenhængende forløb i en afstand af cirka 10 meter fra vejkanten.

 

Langs H.P. Hansens Vej, Gullestrupvej og den sydlige del af Brændgårdvej er der græsarealer med beplantning af store egetræer. Da denne beplantning er en del af en større, samlet karakteristisk beplantning af egetræer i det nordlige Herning, og de enkelte træer i sig selv er bevaringsværdige, fastlægger lokalplanforslaget  bestemmelser for bevaring af egetræerne. Mod Gullestrupvej, H.P. Hansens Vej og Brændgårdvej skal området fortsat fremstå med grøn og parklignende karakter med egetræer på en græsflade.

 

Af sikkerhedsmæssige grunde kan beplantningen mod vejene suppleres med et parkhegn med en maksimal højde på 1,8 meter. Parkhegnet skal være af støbejern eller et materiale med et tilsvarende udtryk og have samme mørke farve i hele lokalplanområdet.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 13.OF24.2 for område til skole- og fritidsformål ved Brændgårdvej i Herning til foreløbigt vedtages.

 

Jørn Vedel Eriksen kan ikke tiltræde indstillingen. 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 13.OF24.2 er foreløbig vedtaget.

 

Jørn Vedel Eriksen fra Enhedslisten og Peter Villadsen fra Socialistisk Folkeparti kan ikke tiltræde indstillingen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-3-13 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for boligområde ved Kollundvej i Lind

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

En grundejer ønsker at realisere Herning Kommuneplans mulighed for at udstykke et boligområde med åben - lav bebyggelse ved Kollundvej i det østlige Lind. På den baggrund er der udarbejdet lokalplanforslag 61.B12.2 for boligområde ved Kollundvej i Lind.

 

Der vil blive udarbejdet en udbygningsaftale efter Planloven, med den pågældende grundejer, for at sikre økonomisk bidrag til anlæg af veje, stier og fællesarealer.

Sagsfremstilling

Herning Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelse af Herning Kommuneplan 2013 - 2024, at der skulle være mulighed for at udstykke et nyt boligområde i den østlige del af Lind, syd for Kollundvej. Området er indarbejdet i kommuneplanen i overensstemmelse med helhedsplanen for Lind.

 

Da en af grundejerne i området ønsker at realisere kommuneplanens mulighed for at udstykke nye boliger, er der udarbejdet forslag til lokalplan 61.B12.2 for boligområde ved Kollundvej i Lind.

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for at udstykke i alt 34 grunde til åben - lav boligbebyggelse i 2 etager og 8,5 meters højde. Da der er en forventning om, at området vil blive udstykket og udbygget over en årrække, vil de første 9 grunde have mulighed for at få en midlertidig vejadgang via de eksisterende overkørsler til Kollundvej.

 

Ved udstykning af flere grunde end de 9 første skal der etableres en ny nord - sydgående stamvej med tilslutning til den eksisterende rundkørsel ved Kollundvej og Koustrup Allé. En øst- vestgående fordelingsvej giver adgang til i alt 3 boligveje inden for lokalplanområdet. Når der bliver behov for det, vil der kunne tilsluttes yderlige tre boligveje i en ny udstykning mod syd.

 

Boligvejene anlægges omkring fælles, grønne friareaeler. For at skabe et harmonisk rum omkring friarealerne, skal bebyggelse placeres i en vejbyggelinje 5 meter fra vejskel. En facadebyggelinje 5 meter fra vejskel sikrer desuden, at indkørsler bliver så korte som mulige, og det minimerer de befæstede arealer. I den sydlige del af lokalplanområdet udlægges et større, fælles friareal.

 

Nye stiforbindelser tilsluttes det eksisterende stisystem i området for at sikre gode forhold for cyklister og fodgængere.

 

For at sikre et grønt og attraktivt boligområde fastlægger lokalplanforslaget bestemmelser for friarealer og beplantning. Langs lokalplanområdets vestlige afgræsning skal det eksisterende plantebælte i form af løvtræer bevares som afgræsning mod det eksisterende boligområde Østertoften. Derudover indeholder lokalplanforslaget bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning mod Kollundvej, på et beskyttet dige inden for lokalplanområdet og på friarealet i den sydlige del området.

 

Der er reserveret areal til støjvolde langs Kollundvej og forlængelsen af Koustrup Allé, da det kan være nødvendigt at etablere støjafskærmning for at kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj i boligområder.

 

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget er der foretaget jordbundsundersøgelser i området, og de viser, at det ikke vil være muligt at nedsive overfladevand. Derfor skal overfladevand fra lokalplanområdet ledes til eksisterende regnvandsbassiner i den nordlige del af Lind. Inden overfladevandet ledes til regnvandsbassinerne skal det renses, og for at kunne udstykke så mange grunde som muligt inden for området, giver lokalplanen mulighed for at placere et underjordisk anlæg til rensning af overfladevandet under friarealet ved boligvejene.

 

Da lokalplanområdet er første etape af et nyt kvarter skal der findes et nyt vejnavn. Forvaltningen foreslår, at der enten tages udgangspunkt i, at området ligger i det østlige Lind, eller i stednavnet "Vigshøj", der kan ses på gamle kort over området. Forvaltningen anbefaler derfor at vejnavnet "Østerlind" eller "Vigshøjparken" til det nye boligområde.

 

Der vil forud for den endelige vedtagelse af lokalplanen blive udarbejdet en udbygningsaftale efter Planlovens § 21b. Udbygningsaftalen har til formål at sikre, at ejeren af matr. nr. 22s, byggefirmaet Ivan Mortensen A/S, medvirker økonomisk til etablering af veje, stier og friarealer inden for lokalplanens område. Udkast til udbygningsaftale er vedlagt som bilag.



Byplanudvalget har ved sagens behandling den 24. november 2014 besluttet at navngive boligområdet ”Østerlindparken”.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 61.B12.2 for et boligområde ved Kollundvej i Lind foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 61.B12.2 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-3-13 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 13 vedr. Klimatilpasningsplan

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 (x)
 x
 x

 

Sagsresume

I 2012 indgik Regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale om, at alle landets kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan. I overensstemmelse hermed er der udarbejdet et forslag til Klimatilpasningsplan for Herning Kommune.

 

Klimatilpasningsplanen har til formål at sikre at der tages de fornødne forholdsregler, således den tekniske infrastruktur kan holde til  de kommende års krafitgere nedbør, der skaber en yderligre risiko for oversvømmelse.

 

Klimatilpasningsplanen  vedtages som tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024. Prioriteringen af de kommende års klimaindsatser er foregået i samarbejde med Herning Vand A/S med henblik på at sikre enighed om indsatsernes gennemførelse.

 

Forslaget har været i offentlig høring fra den 13. august til den 8. oktober 2014.

 

Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til forslaget, hvorfor det indstilles vedtaget som fremlagt.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har i samarbejde med Herning Vand A/S udarbejdet forslag til tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024.

 

Klimatilpasningsplanen har til formål, at beskrive hvilke lokale udfordringer, der er i Herning Kommune. På denne baggrund skal det udpeges, hvordan der kan ske klimatilpasning af byerne og det åbne land – på kort sigt og på langt sigt.

 

Til grund for klimatilpasningsplanen ligger et større kortlægningsarbejde, der er udført i samarbejde med Herning Vand A/S. Kortlægningen viser, hvor konsekvenserne af oversvømmelser vil være størst. På baggrund af kortlægningen er der sammen med Herning Vand A/S sket en vurdering på, hvordan klimaudfordringen bedst løses, herunder er der prioriteret i hvilke områder, der skal igangsættes en indsats.

 

Prioriteringen tager udgangspunkt i, hvor oversvømmelserne vil skade mest sammenholdt med de steder, hvor der i dag allerede er kendte oversvømmelseshændelser. Prioriteringen tager ligeledes udgangspunkt i kriterierne for den tidligere vedtagne klimatilpasningsstrategi. Klimatilpasningsplanen har fokus på Herning By, da det under kortlægningsarbejdet blev identificeret at oversvømmelsesrisikoen er størst her.

 

I indsatsplanen er oplistet de indsatser, der bør prioriteres gennemført de kommende år. Udover konkrete områder, hvor der skal laves nye klimaløsninger, lægges der op til en række generelle indsatser. Realiseringen af klimaindsatserne er et fælles ansvar mellem Herning Kommune, Herning Vand og private. Planen indeholder til dette formål en række retningslinjer for Herning Kommunes planlægning, myndighedsbehandling og målsætninger for det fremtidige samarbejde mellem Kommunen, forsyningen og private om gennemførelsen af klimatilpasningen.

 

Netop fordi klimatilpasning fordrer et øget samarbejde mellem Herning Kommune, Herning Vand A/S og de private grundejere samt brugere af arealer, vil der i fremtiden være øget fokus på, at sikre en god koordination af og dialog om projekterne og de generelle indsatser. I afsnittet Handleplan er der nærmere redegjort for, hvordan klimatilpasning bør ske.

 

Regeringen og Kommunernes Landsforening har i 2012 indgået en aftale om, at alle landets kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der kortlægger risikoen for oversvømmelse. Klimatilpasningsplanen skal skabe overblik over, og dermed danne grundlag for beslutninger om nye investeringer i klimatilpasning. I aftalen ligger også et ønske om, at kommunerne skal løfte investeringerne til klimatilpasning med 2,5 mia. kr. om året.

 

Ny lovgivning gennemført i foråret 2013 medvirker til, at forsyningsselskaberne kan medfinansiere klimatilpassede løsninger over jorden. Samtidig er der lagt op til tværgående løsninger, hvor tekniske anlæg til håndtering af regnvand, der f.eks. har et rekreativt indhold, kan medfinansieres af forsyningsselskaber. Forsyningsselskabernes muligheder for medfinansiering gælder både kommunale og private anlæg og dækker både anlægs- og driftsudgifter, uden at selskabet altså kommer til at eje de nye anlæg. Herning Kommune og Herning Vand A/S samarbejder om 3 projekter (KLIT 1-3), hvoraf KLIT 1 ved Kløvervej i Birk er etableret.


Tillægget fylder mere end 30 sider. Byrådet har fået materialet i forbindelse med den foreløbige vedtagelse. Der er ingen ændringer, og materialet er derfor ikke udsendt som bilag igen.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024 vedr. klimaplantilpasningsplan endeligt vedtages.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget har på møde den 24. november taget sagen til orientering.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.03-P16-1-14 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 29 for teknisk anlæg nordøst for Aulum

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
      X
     X

 

Sagsresume

Byrådet har på sit møde den 26. august 2014, punkt 250, foreløbigt vedtaget kommuneplantillæg nr. 29 for teknisk anlæg til solfangere nordøst for Aulum.

 

Tillægget har været i offentlig høring i perioden 10. september til d. 5. november 2014. Der er indkommet to bemærkninger til det tilhørende lokalplanforslag 09.T27.1.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan 2013-2014 er udarbejdet i sammenhæng med lokalplan 09.T27.1 på baggrund af en ansøgning om opstilling af et solfangeranlæg beliggende i landzone ved Feldborgvej nordøst for Aulum.
 
Tillægget fastlægger en ramme for området, der giver mulighed for opførelse af teknisk anlæg i form af solfangere på et ca. 5 ha stort areal. Solfangeranlægget vil medføre en årlig besparelse i CO2-udledning på ca. 1.600 tons.
 
Der er udarbejdet en miljøvurdering af tillægget, der også omfatter lokalplan 09.T27.1, som belyser den eventuelle miljøpåvirkning, solfangeranlægget kan få på omgivelserne. Miljøvurderingen har ligeledes været fremlagt i den offentlige høring. Miljøvurderingen viser, at den største miljøpåvirkning forventes at være en visuel påvirkning af omgivelserne, som dog kan afbødes ved etablering af afskærmende beplantning, hvilket der er stillet krav om i lokalplanen. Solfangerne er endvidere refleksfrie, og der forventes derfor ingen refleksgener. 


Den østligste del af arealet er udpeget som naturbeskyttet eng efter Naturbeskyttelseslovens §3. Herning Kommune har vurderet, at der kan dispenseres til opstilling af solfangere. Lokalplan 09.T27.1 er udarbejdet som en landzonelokalplan med bonusvirkning, hvori der er stillet krav om, at arealet vil vende tilbage til sin nuværende stand, når solfangeranlæggets drift ophører.
 
Miljøvurderingen viser også, at der vil ske en reduktion i CO2-udslip samt øvrige miljøforurenende stoffer, som følge af fortrængning af naturgas. Derudover forventes der ikke øvrige væsentlige miljøpåvirkninger.
 
Der er i høringsperioden indkommet to bemærkninger til lokalplan 09.T27.1, se bilag 1. Begge bemærkninger er fra EnergiMidt omhandlende eksisterende kabler og luftledninger i området.
 
De indkomne bemærkninger medfører ikke ændringer i forslag til kommuneplantillæg nr. 29, og tillægget indstilles derfor til endelig vedtagelse uden ændringer.
 
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for, hvorledes miljøhensyn er integreret i planen, hvordan der er taget hensyn til de indkomne bemærkninger, hvorfor den pågældende plan er valgt, samt hvordan overvågning af planen vil foregå. Se bilag 2.



Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme endeligt vedtages.

 

Økonomi- og Erhversudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-13-14 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af lokalplan for et solfangeranlæg nordøst for Aulum

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
     X
     X

 

Sagsresume

Byrådet har på sit møde den 26. august 2014, punkt 251, foreløbigt vedtaget lokalplan nr. 09.T27.1 for et solfangeranlæg nordøst for Aulum. Lokalplanen har været i offentlig høring i perioden 10. september til 5. november 2014. Der er indkommet to bemærkninger til lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling

Lokalplan 09.T27.1 er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om opstilling af et solfangeranlæg beliggende i landzone ved Feldborgvej nordøst for Aulum.
 
Lokalplanen muliggør etablering af solfangeranlæg på et samlet areal på 5 ha. Lokalplanen sikrer, at der etableres afskærmende beplantning rundt om solfangerne, samt at vej-adgang sker fra Kulvej. Lokalplanen fastlægger, at på strækningen gennem lokalplanområdet skal Kulvej anlægges som en dobbeltrettet, asfalteret cykelsti.
 
Endelig sikrer lokalplanen, at området vender tilbage til landbrugsformål, når solfangeranlægget ikke længere er i brug.
 
Et solfangeranlæg omdanner solens energi til varme, som kan fortrænge brugen af fossile brændsler. Opstilling af et 1600 m2 stort solfangeranlæg vil medføre en årlig besparelse i CO2-udledning på ca. 1.600 tons. Endvidere vil et solfangeranlægs produktion betyde reduktion i varmeomkostninger for forbrugere i Aulum og omegn.
 
Der er udarbejdet en miljøvurdering af tillægget, der også omfatter lokalplan 09.T27.1, som belyser den eventuelle miljøpåvirkning, solfangeranlægget kan få på omgivelserne. Miljøvurderingen har ligeledes været fremlagt i den offentlige høring. Miljøvurderingen viser, at den største miljøpåvirkning forventes at være en visuel påvirkning af omgivelserne, som dog kan afbødes ved etablering af afskærmende beplantning, hvilket der er stillet krav om i lokalplanen. Solfangerne er endvidere refleksfrie, og der forventes derfor ingen refleksgener. 


Den østligste del af arealet er udpeget som naturbeskyttet eng efter Naturbeskyttelseslovens §3. Herning Kommune har vurderet, at der kan dispenseres til opstilling af solfangere. Lokalplanen er udarbejdet som en landzonelokalplan med bonusvirkning, hvori der er stillet krav om, at arealet skal vende tilbage til sin nuværende stand, når solfangeranlæggets drift ophører.
 
Miljøvurderingen viser også, at der vil ske en reduktion i CO2-udslip samt øvrige miljøforurenende stoffer, som følge af fortrængning af naturgas. Derudover forventes der ikke øvrige væsentlige miljøpåvirkninger.
 
Der er i høringsperioden indkommet to bemærkninger til lokalplanforslaget. Se bilag 1. Begge bemærkninger er fra EnergiMidt.
 

  1. EnergiMidt Infrastruktur A/S af 11. september 2014

EnergiMidt gør opmærksom på, at de har elanlæg og/eller fibrebredbåndsrør i området. Ved flytning/omlægning af elanlægget og/eller fibredbredsbånd skal udstykkeren afholde omkostninger. Derudover har EnergiMIdt et 60 KV ledning i området, og der vil blive fremsendt særskilt bemærkning om ledningen.
 

2.   EnergiMidt Net A/S

Energi Midt meddeler, at lokalplanområdet berøres af 60 kV luftledningen Aulum-Simmelkær og 60 kV jordkablet Aulum-Skave. De gør opmærksom op, at luftledningen og kablet er sikret ved tinglyste deklarationer, hvilket begrænser brugen af arealerne under og i nærheden af anlæggene, og der er tinglyst byggelinjer. EnergiMidt oplyser, at hvis der skal bygges indenfor arealerne, så skal de kontaktes, da dette vil kræve ombygning af luftledningsanlægget og kabelanlægget. Ombygningen vil blive udført af Energimidt som regningsarbejde for rekvirentens regning. Endvidere gør EnergiMidt opmærksom på, at der i forbindelse med opførelse af bygninger mv. skal sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i Stærkstrømsbekendtgørelsen skal overholdes.

 
Planafdelingen har været i kontakt med EnergiMidt, som oplyser, at det er nødvendigt med flytning af jordkablet, hvis der skal stå solfangere over kablet. I forhold til luftledningen, så skal der foretages en konkret nedfaldsberegning til vurdering om der afstand nok mellem solfangere og luftledningen, herunder om det er nødvendigt at omlægge luftledningen.
 
Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at indskrive i lokalplanens §11.1 at der skal foretages en omlægning af jordkablet, før solfangeranlægget kan ibrugtages, da tegningerne af anlægget viser, at der skal placeres solfangere oven på kablet.
 
Forvaltningen vurderer endvidere, at der i lokalplanens redegørelse under afsnittet øvrige forhold tilføjes et afsnit, som beskriver, at der skal foretages en konkret nedfaldsberegning til vurdering om luftledningen evt. skal kabellægges.
 
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som også omfatter kommuneplantillæg nr. 29, der redegør for hvorledes miljøhensyn er integreret i planen, hvordan der er taget hensyn til den indkomne bemærkning, hvorfor den pågældende plan er valgt, samt hvordan overvågning af planen vil foregå. Se bilag 2.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 09.T27.1 for Solfangeranlæg nordøst for Aulum endeligt vedtages med følgende ændringer:

 

at der i lokalplanens §11.1 tilføjes: ”60 kV jordkablet Aulum-Skave er omlagt, eller at ledingstracéet er friholdt”.

 

at der i lokalplanens redegørelsesdel tilføjes følgende: ”EnergiMidt har 60 kV luftledningen Aulum-Simmelkær, som ligger inden for lokalplanområdet. Der skal foretages en konkret nedfaldsberegning til vurdering om det er nødvendigt at omlægge luftledningen.”

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 09.T27.1 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-19-13 Sagsbehandler: Claus Peter Blak  

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for Køreteknisk anlæg og erhvervsområde i Hammerum Øst

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
   X
 
     X
     X

 

Sagsresume

Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanforslag nr. 31.E2.2 for Køreteknisk Anlæg, Hammerum Øst, er et ønske om at der kan ske en udvikling af anllægget i en bæredygtig retning med f. eks. el-biler og klimavenlig energiindvinding, prøvebaner for politiet, for motorcykler samt etablering af undervisnings- og kontorlokaler i tilknytning til køreteknisk anlæg.
 
 

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 31.E2.2 viderefører anvendelsen i området med let erhverv og udlægger et nyt delområde specifikt til undervisnings-, administrations- og kontorformål i tilknytning til køreteknisk anlæg. Der udlægges et tracé til evt. forbindelsesvej fra Jens Mathiasens Vej i Hammerum til Tolstedvej i Gjellerup. Når denne vej etableres, skal tilkørslen til lokalplanområdet flyttes fra Hammerum Hovedgade til den nye forbindelsesvej.

 

Grundstørrelserne i lokalplanområdet bliver mere fleksible ved, at placering af underordnede læbælter ikke er fastlagt på forhånd, men skal etableres af de pågældende grundejere i forbindelse med etablering af bebyggelse.

 

Lokalplanen giver mulighed for etablering af anlæg til bæredygtig energi som f. eks. solenergi, brintbaseret energi m.v. Der er også mulighed for at etablere anlæg til klimavenlig regnvandsbehandling og –afledning. Vindmøller kan, på grund af nærliggende boligområder, ikke etableres i lokalplanområdet.

 

En del af de overordnede plantebælter og nogle få af de underordnede i den eksisterende lokalplan er etableret. Det er væsentligt, at disse bliver bevaret og forbedret, samt at den overordnede idé i beplantningen færdiggøres i forbindelse med en genoptagelse af byggemodningen.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 10. september 2014 til den 5. november 2014.

 

Der er indkommet 2 indsigelser i høringsperioden. Indsigelserne er fra virksomhederne i området hvor Trafikskolevej møder Hammerum Hovedgade. Den ene indsigelse er underskrevet af 5 erhvervsvirksomheder.

 

Indsigelserne drejer sig om stort set det samme, og kan sammenfattes til nedenstående punkter:

 

  1. virksomhedsejerne har købt hjørnegrunde af Herning Kommune og har betalt en højere pris netop på grund af stor synlighed fra Hammerum Hovedgade og nem og direkte tilkørsel til virksomhederne.

  2. virksomhederne orienterer sig hovedsageligt mod Hammerum og Herning, hvor de fleste leverandører og kunder er lokaliseret.

  3. virksomhederne mener, at skiltebestemmelserne er for restriktive.

  4. en indsiger mener at den eksisterende anvendelsesparagraf tillader bolig i området.

  5. samme indsiger mener, at borgernes penge kan anvendes på noget bedre end vejforbindelsen til Frølundsvej, en vejforbindelse som efter indsigers vurdering vil blive urimeligt dyr på grund af dårlige jordbundsforhold, passage af jernbane m.v.

 

Forvaltningens bemærkninger

Ad 1. Forvaltningen foreslår, at beskrivelsen af plantebæltet langs Hammerum Hovedgade får tilføjet: Plantebæltet skal udelukkende bestå af græs i bunden og større opstammede træer.

 

Ad 2. Den ekstra køredistance i retning mod Herning, som en lukning af Trafikskolevej vil medføre, er på ca. 550 m.

 

Ad 3. Skiltning opsat inden for nuværende lokalplan eller allerede godkendt skiltning, er fortsat lovlig efter endelige vedtagelse af nærværende lokalplanforslag.
 
Herning Kommune vedtog i 2010 en ny skiltevejledning. Skiltevejledningen danner administrationsgrundlag for opsætningen af skiltning i Herning Kommune. Retningslinierne fra skiltevejledningen bliver i lokalplaner til lokalplanbestemmelser og disse skal dermed følges i forbindelse med opsætning af ny skiltning inden for lokalplanområdet efter endelig vedtagelse.
 
Ad 4. I den eksisterende lokalplan for området - nr. 31.E2.1 gælder efter "§3.6: Området må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udføres erhverv som følgende: Industri-, værksteds-, lager- og håndværksvirksomhed.", og på side l - 4 øverst: "§3.8 Der må ikke opføres eller indrettes boliger i området." Der er derfor ikke mulighed for etablering af bolig i området i dag.

 

Ad 5. En ny forbindelsesvej fra Hammerum Hovedgade til Gjellerup, vil alt andet lige helt naturligt blive fordyret med prisen for at krydse jerbanen. Til gengæld vil denne vejforbindelse på sigt give mulighed for at der kan etableres en aflastningsforbindelse mellem Hammerum og Gjellerup, og vejen vil også give en bedre og mere trafiksikker forbindelse til en evt. ny skole mellem Hammerum og Gjellrup, samt give en trafikal adlastning og fredeliggørelse af Frølundvej. Med vedtagelse af lokalplanen er der ikke samtidig pligt til, at vejen skal etableres.



Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan nr. 31.E2.2 for Køreteknisk anlæg og erhvervsområde, Hammerum Øst, endeligt vedtages med følgende ændringer:

 

at beskrivelsen af plantebæltet langs Hammerum Hovedgade tilføjes: "Plantebæltet skal udelukkende bestå af græs og større opstammede træer".

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 31.E2.2 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-4-14 Sagsbehandler: Mari Lohne  

Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af Østergade og Smedegade

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Anlægsregnskab for Østergade og Smedegade, omhandlende bl.a. anlæggelse af ny gågade, placering af skulpturen Column og ny busgade mod Kousgaards Plads, fremsendes til godkendelse.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde 3. november 2009, blev der givet en anlægsudgiftsbevilling på 5.378.000 kr. samt 8. marts 2011 flyttet 450.000 kr. til stednr. 223089 Østergade mellem Smedegade og Kongrescentret. Den totale anlægsbevilling på 4.928.000 kr. er anvendt til projektering og anlæggelse af ny gågade, placering af skulptur ved Mediehuset og ny busgade op til Kousgaards Plads.

Der er givet et tilskud til projektet på 123.750 kr til montering af skulpturen.

 

Projektet er en del af bymidteprojektet og den samlede plan for renovering af gågaden, og er udført i sammenhæng med projektet for Østergade mellem Mediehuset og Kongrescentret.   

 

Der er et forbrug på stednr. 222015 Østergade-Smedegade på i alt 4.766.180 kr. nettto, hvilket giver en mindreudgift på 161.820 kr.

 

Stednr.
Anlæg
U/I
Bevilling
Forbrug
Forskel
222015
Østergade – Smedegade
U
4.928.000
4.889.930
38.070
 
 
I
 0
- 123.750
123.750
Netto
 
 
 
 4.766.180
161.820

 

Projektet regnskabsafsluttes samtidig med stednr. 223089 Østergade mellem Mediehuset og Kongrescentret som har en merudgift på 167.186 kr.

 

Denne sag skal derfor ses i sammenhæng med næste sag på dagsordnen, der også vedrører et anlægsregnskab for gågaden. Det samlede resultat for de to sammenhængende projekter er -5.366 kr.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio kr. fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.



Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-4-14 Sagsbehandler: Mari Lohne  

Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af gågaden mellem Mediehuset og Herning Kongrescenter

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Anlægsregnskab for Østergade mellem Mediehuset og Kongrescentret, omhandlende bl.a. anlæggelse af ny gågade, træer og inventar fremsendes til godkendelse.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde 8. marts 2011, blev der givet en anlægsudgiftsbevilling på 2.967.000 kr. samt 27. august 2013 flyttet 213.000 kr. til stednr. 223071 Renovering af Torvet i forbindelse med ny B&O Bygning. Den totale anlægsbevilling på 2.754.000 kr. er anvendt til projektering og anlæggelse af ny gågade, nye træer, ny belysning og nyt inventar i gaden.

 
Projektet er en del af bymidteprojektet og den samlede plan for renovering af gågaden, og er udført i sammenhæng med projektet for Østergade-Smedegade.
 
Der er et forbrug på stednr. 223089 Østergade mellem Mediehuset og Kongrescentret på i alt 2.921.186 kr., hvilket giver en merudgift på 167.186 kr.

 

Stednr.
Anlæg
U/I
Bevilling
Forbrug
Forskel
223089
Østergade mellem Mediehuset og Kampmannsgade
U
2.754.000
2.921.186
-167.186
Netto
 
 
 
 
-167.186

 

Projektet regnskabsafsluttes samtidig med stedr. 222015 Østergade - Smedegade som har en mindreudgift på 161.820 kr. 

Det samlede resultat for de to sammenhængende projekter er -5.366 kr.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio kr. fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1201-11 Sagsbehandler: Morten Koppelhus  

Ny samarbejdsaftale med Team Danmark om Herning som eliteidrætskommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
X
X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der er genforhandlet ny 4 årlig samarbejdsaftale med Team Danmark vedr. Herning Kommune som eliteidrætskommune. Aftalen løber fra 2015 til 2018.
 
Formålet er at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Herning Kommune.
 
Aftalen indeholder bl.a. beskrivelse af fokus og indsatsområder inden for prioriterede sportsgrene, beskrivelse af værdisæt inde for talentudvikling på idrætsskoler og ungdomsuddannelser.
 
Aftalen forlægges til politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har siden 2007 været eliteidrætskommune i samarbejde med Team Danmark.
 
Samarbejdet har bl.a. betydet øget kvalitet i træningen i talentmiljøerne, etablering af Sønderager Skole som elite idrætsskole fra 7. til 10. klasse og mulighed for morgen træning på ungdomsuddannelserne.
 
Arbejdet er organiseret i Herning Elite med særskilt budget under Idrætsrådet.
 
Aftalen peger på at :
 

  • der skal sikres en kulturpolitisk forsvarlig udvikling af eliteidræt i Herning Kommune.

  • der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteatleter.

  • der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteatleter, fysisk, personligt såvel som socialt.

  • der særligt skal varetages talentrekruttering og -udvikling.

  • der skal tilvejebringes uddannelsestilbud til talenter og eliteatleter.


Der er 8 prioriterede sportsgrene med i aftalen, her af er 3 nye,
 
Brydning, Cykling, Ishockey, Svømning, Fodbold (piger)
De nye er håndbold, badminton og skydning.
 
Forvaltningen bemærker, at der efter omorganiseringen af Herning Elite i 2013, tilgår yderligere 250.000,- til foreningsarbejdet, indenfor eksisterende budget.


Økonomi

Herning Kommune har i budgettet for 2015-2018 afsat kr. 2.442.000 årligt til eliteidrætsaktiviteter og talentudvikling i overensstemmelse med samarbejdsaftale med Team Danmark.
 
Herudover yder Team Danmark et årligt tilskud på kr. 50.000

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at aftalen godkendes.

 

at den samlede udgift på kr. 2.442.000 finansieres fra Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 375001, Herning som Team Danmark Elitekommune.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.04.02-S00-1-14 Sagsbehandler: Rasmus Mølgaard Cassøe  

Flytning af skulpturrelief på Brændgårdvej 2 i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

På bygningen, Brøndgårdvej 2,  er der monteret et skulpturrelief af Børge Jørgensen som tilhører Herning Kommune, og som derfor nedtages fra bygningen.
 
Herning Bibliotekerne ønsker at anvende i alt 248.000 kr. af det afsatte beløb til tomgangsdrift og nedtagning/flytning af skulpturrelief. Det resterende budgetbeløb på 119.000 kr. tilfalder de likvide midler.

Sagsfremstilling

Herning Bibliotekerne overdrager d. 1. oktober 2014 Ejendommen, Brændgårdvej 2, til de nye lejere Midtjyllands Kristne Friskole. Dermed har Herning Bibliotekerne afholdt én måneds tomgangsdrift siden åbningen af det nye hovedbibliotek i Østergade 8 d. 29. august 2014. Udgifterne til tomgangsdrift kan dermed opgøres til 100.000 kr.


Den 23. juni 2014 afsatte Herning Byråd 367.000 kr. til afholdelse af udgifter til tomgangsdrift.
 
Ud af restbeløbet ønsker Herning Bibliotekerne at anvende i alt 38.000 kr. til optegning, nedtagning, opbevaring og senere opsætning af skulpturen. Derudover ønsker Herning Bibliotekerne at reservere 110.000 til en eventuel renovering af den mur som kunstværket i givet fald skal monteres på. Der er endnu ikke fundet en ny placering til skulpturen, men den opbevares uden omkostninger hos Drift.
 
Såfremt der ikke er behov for renovering af muren hvorpå skulpturen skal monteres, vil det reserverede beløb på 110.000 kr. tilfalde de likvide midler.
 
De samlede udgifter til tomgangsdrift på Brændgårdvej 2 samt optegning, nedtagning og opsætning, inkl. evt. renovering af betonmur udgør dermed 248.000 kr.





Indstilling

Kultur- og Fitidsudvalget indstiller,

at der anvendes 100.000 kr. af de afsatte midler på Serviceområde 14, Biblioteker, stednr. 350001 til tomgangsdrift på Brændgårdvej 2 i 2014,

 

at der anvendes 38.000 kr. af de afsatte midler på Serviceområde 14, Biblioteker, stednr. 350001 til optegning, nedtagning og senere opsætning af Børge Jørgensens skulpturrelief i 2014,

 

at der på Serviceområde 14 Biblioteker, stednr. 350001 reserveres 110.000 kr. til eventuel renovering af betonmur, hvorpå Børge Jørgensens skulpturrelief senere monteres. Såfremt renovering ikke er påkrævet eller bliver billigere tilfalder det resterende budgetbeløb, på det tidspunkt, de likvide midler,

 

at resterende budget på 119.000 kr. i 2014 på Serviceområde 14, Biblioteker, stednr. 350001 tilfalder de likvide midler.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 19.03.00-Ø40-2-14 Sagsbehandler: Tilde Mønsted Kristensen  

Frigivelse af anlægsmidler til Carl-Henning Pedersen og Else Alfeldt Museum

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kurt Lauritsen og Pia Colstrup

Sagsresume

Der ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb til renoverings- og vedligeholdelsesarbejde på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum (CHPEA).

Sagsfremstilling

I forbindelse med udvidelsen af CHPEA museet, der er planlagt til at åbne september 2015, ønskes gennemført en række vedligeholdelsesopgaver på den eksisterende museumsbygning fra hhv. 1976 (den runde sal) og 1993 (prismesalen), således hele museet kan leve op til standarden for et museum anno 2015.

 

Museet holder lukket fra den 12. januar 2015 – 1. marts 2015 med henblik på renoveringen. I samarbejde mellem museumsleder Lotte Korshøj, Kommunale Ejendomme samt C.F. Møllers tegnestue er der indhentet tilbud på opgaven, som beløber sig på 1.140.954 kr.

 

Der er indhentet tilbud på følgende:

[image]


Økonomi

Der er på investeringsoversigten på Serviceområde 15 Kultur, stednr. 360052 hvert år afsat rådighedsbeløb til mindre renoveringsopgaver på CHPEA. Rådighedsbeløbet inkl. overførsler er på i alt 1.825.622 kr. hvoraf 60.000 kr. tidligere er frigivet.

Der er i alt forbrugt 617.797 kr. til rampe, fugning af pyramide og belysning; således at der på nuværende tidspunkt er et korrigeret restbudget på 1.207.825. kr., som søges anvendt i henhold til ovenstående samt øvrige fremtidige vedligeholdelseopgaver.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 1.765.000 kr. til ventilationsanlæg og øvrige vedligeholdelsesopgaver på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360052,

 

at anlægsudgiften på i alt 1.765.000 kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360052.

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 18.15.15-Ø40-8-14 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af tag på Sdr. Felding Hallen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb på 700.000 kr. i 2014 til renovering af tag på Sdr. Felding Hallen.

Sagsfremstilling

Der er jf. budgetforliget for 2014 afsat et rådighedsbeløb på 700.000 kr. på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 318087, til renovering af taget på Sdr. Felding Hallen.
Projektet er beskrevet i samarbejde med den Kommunale Ejendomsafdeling, og der er indhentet tilbud på opgaven.

Det kan oplyses, at renoveringen af taget kan ikke afvente den planlagte haludvidelse, idet der i øjeblikket trænger vand ind i hallen i forbindelse med dårligt vejr, med deraf afledte følgeskader.

Renoveringen kan iflg. Hallen og arkitekten foretages uafhængigt af det planlagte haltudvidelsesprojekt.



Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. ex. moms til Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 318087.

 

at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 700.000 i 2014 på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 318087.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 20.01.02-Ø00-1-12 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Godkendelse af vedtægtsændring for Team Teatret

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 x
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Steen Dahl Pedersen

Sagsresume

Team Teatret fremsender 30. september udkast til nye vedtægter. Vedtægtsændringen ønskes som en konsekvens af en ændret ledelsesstruktur.

Sagsfremstilling

Team Teatret ønsker en vedtægtsændring på tre punkter i de gældende vedtægter.

 

Team Teatret ønsker at vende tilbage til en enstrenget ledelse igen. For år tilbage ændrede Team Teatret ledelsesstrukturen fra at bestå af en teaterleder til at bestå af en kunstnerisk leder og en økonomisk leder. Team Teatret ønsker fremadrettet kun at have en leder, nemlig en teaterleder.

Teaterlederen skal have det samlede kunstneriske, organisatoriske og økonomiske ansvar.

Der er tale om en konsekvensrettelse (i § 5, 6, 8, 9, 10, 11 og 15), hvor "teaterledelsen" erstattes med "teaterlederen".

Forvaltningen har ingen indvendinger mod ønsket om en enstrenget ledelse, ligesom det ikke vurderes at udgøre nogen risiko i forhold til det kunstneriske niveau.

 

Team Teatret ønsker nedsættelse af krav til valgbarhed og valgret.

Bestyrelsen ønsker at gøre det lettere at blive fuldgyldigt medlem ved at nedsætte kravet til længde af medlemskab inden opnåelse af valgret og valgbarhed.  

Jf. vedtægternes § 15 har medlemmer først valgret og valgbarhed efter tre måneders medlemsskab. Dette ønskes nedsat til en måneds forudgående medlemskab.

Forvalningen har ingen bemærkninger til den ønskede ændring.

 

Team Teatret foreslår en konsekvensrettelse/opdatering af vedtægternes § 9, som henviser specifikt til den gældende lovgivning. Bekendtgørelse og lovbekendtgørelse er siden sidste revision af vedtægterne ændret, hvorfor Team Teatret foreslår de nuværende love nævnt i de nye vedtægter.

Juridisk afdeling ved Herning Kommune anbefaler, at der i stedet indføres en sætning om, at gældende lovgivning og bekendtgørelser på egnsteaterområdet skal overholdes.

Forvaltningen anbefaler, at der indføres en generel sætning i de nye vedtægter frem for specifik lovangivelse.

 

De ønskede vedtægtsændringer er godkendt af Foreningen Team Teatrets generalforsamling d. 23. september 2014.

 

Vedtægtsændringen har ingen økonomiske konsekvenser for Herning Kommune.  

De nye vedtægter skal fremsendes til Kulturstyrelsen til orientering.



Byrådet har udpeget Marianne Bjørn og Lone Nielsen til bestyrelsen for Team Teatret.


Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at den ønskede vedtægtsændring godkendes, dog således at § 9 lyder således: "jf. gældende lov og bekendtgørelse vedr. egnsteatervirksomhed."

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.01.02-P24-1-14 Sagsbehandler: Tilde Mønsted Kristensen  

Godkendelse af vedtægtsændring for Operaen i Midten

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Operaen i Midten anmoder tilskudskommunerne - Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Struer om at godkende fremsendt forslag til vedtægtsændring.

Sagsfremstilling

Egnsteatret Operaen i Midten, som er støttet af de fire kommuner: Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Struer samt af Staten, blev i foråret 2014 evalueret af Kulturstyrelsen.

 

På baggrund af evalueringen anbefaler Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst under Statens Kunstfond, at der foretages en vedtægtsændring for Operaen i Midten, således at "de lokalpolitiske udpegninger sker fra egne rækker, kulturudvalg eller byrådets midte, og at ændringer i forbindelse med byrådsvalg ligeledes medfører ændringer i operaens bestyrelsessammensætning".

 

Operaen i Midtens bestyrelse har derfor udarbejdet et forslag til ændring af vedtægtens § 3 fra:

"4 medlemmer udpeges af Landsdelscenter Midt vest kommunerne, således at der udpeges et medlem fra hver kommune".

 

til

 

"4 medlemmer udpeges af henholdsvis Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Struer kommuner af og blandt medlemmer i den enkelte kommunes kulturudvalg."

 

Ændringer herudover er udelukkende af teknisk karakter og er alle konsekvens af teatrets navneændring i 2008 fra Musikdramatisk Teater til Operaen i Midten.

 

Den foreslåede vedtægtsændring vil få virkning fra konstitueringen i forbindelse med førstkommende kommunalvalg.

 

Supplerende oplysninger

Evalueringer af egnsteatre skal medvirke til at sikre, at den statslige refusion af kommunernes udgifter til egnsteatret anvendes til teatre, hvis faglige og kunstneriske niveau lever op til det generelle niveau for egnsteatre.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst vurderer på baggrund af evalueringsrapporten for Operaen i Midten, at teatrets faglige og kunstneriske niveau ligger indenfor, hvad der generelt forventes af et refusionsberettiget egnsteater i Danmark.

 

 

Herning Byråd har udpeget Svend Albrechtsen til bestyrelsen for Operaen i Midten. Udpegningen er gældende for denne byrådsperiode. Bestyrelsen har godkendt forslaget til vedtægtsændringer som fremsendt.


Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at vedtægtsændringerne for Operaen i Midten godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 19.03.00-A00-2-14 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Herning Kommunes køb af del af Museumsgade 32 i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
X
X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Tilde Mønsted Kristensen, Kurt Lauritsen og Pia Colstrup

Sagsresume

Herning Kommune ønsker at erhverve del af Museumsgade 32 i Herning til etablering af ”Det Historiske hus ”. Ejendommen har tidligere huset Museum Midtjylland.
 
Der er ført forhandlinger med ejeren Museum Midtjylland, og der er opnået enighed om en pris, med forbehold for politisk godkendelse.
 
Midlerne til købet ønskes samtidig frigivet.

Sagsfremstilling

Museum Midtjylland ønsker at samle sine udstillingsaktiviteter samt personale på Vestergade 20 ved Textilforum (den gamle Herning Klædefabrik).

 

Som et led i denne igangværende proces, fraflytter museet bygningerne på Museumsgade 32 (det tidligere Herning Museum).

 

I forbindelse med Herning Biblioteks flytning fra Brandgårdsvej til Østergade, blev det besluttet, at Lokalhistorisk Arkiv Herning skulle flytte ned i de tomme lokaler på Museumsgade 32.

 

Som et resultat af denne omrokering, blev der indgået aftale med Museum Midtjylland om, at Herning Kommune køber bygningen på Museumsgade 32 med henblik på at etablere et samlingssted for Hernings historie: Historiens Hus.


Historiens Hus vil skabe rammerne for Lokalhistorisk Arkiv samt foreninger, der beskæftiger sig med Hernings historie: Herning Husflid, Historisk Forening for Herning Kommune, ASRA (Arbejderhistorisk Støttekreds for Ringkøbing Amt), Slægtshistorisk Forening samt Landsbylauget. Sidstnævnte vil fortsat, med frivilligt arbejdskraft, passe Frilandsmuseet bag museumsbygningen.

 

Derudover vil dele af udstillingerne fra det gamle Herning Museum fortsat indgå som en del af Historiens Hus.

Forhandlingerne med Museum Midtjylland har medført, at der er enighed om en pris på 500.000 kr. for ejendommen. De med aftalen forbunde udgifter afholdes af Herning Kommune.

 

Ejendommen udmatrikules som vist på kortbilag, den tilbageværende del ejes fortsat af Museum Midtjylland, og drives videre som Frilandsmuseum.  

 

Arealet der udmatrikuleres er markeret med rød. Vejadgangen der tinglyses er markeret med blåt.




Økonomi

De samlede udgifter vedr. erhvervelsen af ejendommen er følgende:

  • Køb af ejendommen 500.000 kr.

  • Udgift til udmatrikulering 30.000 kr.

  • Skøde og tinglysningsafgift 15.000 kr.

  • Tinglysning af deklaration om vejadgang 10.000 kr.

 

Beløbet finansieres af rådighedsbeløb på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360099 01 i 2014.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at Ejendommen, del af museumsgade 32, erhverves for den aftalte sum på 500.000 kr.,

 

at Herning Kommune dækker de med sagen forbundne udgifter på 55.000 kr. eksklusiv moms,

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 555.000 kr. i 2014 til Serviceområde 15 kultur, nyt stednr.,

 

at anlægsudgiften på i alt 555.000 kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360099 01 i 2014.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 07.04.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Birger Strandby Ernst  

Godkendelse af Fusion mellem L90 og TAS I/S

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Bjarne Kallesø, Gitte Østergaard, Martin Skøtt, Maria Kringeholt Nielsen

Sagsresume

Som led i bestræbelserne på at sikre konkurrencedygtige takster for affaldsforbrænding og fjernvarme i de midt- og vestjyske kommuner, der ejer L90 og TAS I/S, ønskes de to selskaber fusioneret til et nyt fælles selskab med navnet Energnist I/S.


Fusionen har været drøftet på møder i februar og september 2014 med borgmestrene i de i alt 16 ejerkommuner, og der er især lagt vægt på

 

  • at fusionen reducerer risikoen for takststigninger som følge af ændrede affaldsmængder

  • at der bliver øget konkurrence. Fusionen vil medføre et stort robust selskab med betydelig konkurrencekraft. Det reducerer risici for tab og øger muligheden for værdiskabelse for ejerne

  • at fusionspotentialet er ca. 300 mio. kr. til gavn for borgerne. Selskabet har dermed givet et væsentlig bidrag til at opfylde kravet om effektivisering af affaldsforbrændingsanlæggene i aftalen mellem KL og Regeringen. Potentialet fordeles med ca. 2/3 til affaldskunderne og 1/3 til varmekunderne

  • at fusionen reducerer risici ved ændring af afgifterne, som f.eks. senest Forsyningssikkerhedsafgiften, der ville have ramt supplerende flisfyring

  • at alle ejerkommuner får plads og dermed indflydelse i bestyrelsen.

 

Forvaltningen anbefaler, at Herning Kommune tiltræder fusionen mellem L90 og TAS I/S på de vilkår, der fremgår af fusionsaftalen, herunder vedtægterne for det nye fælles affaldsforbrændingsselskab Energnist I/S.

Sagsfremstilling

Baggrund
På grundlag af en rapport fra december 2010 fra et tværministerielt udvalg om forbrænding af affald har der nu i flere år været forventning om en liberalisering af reglerne for affaldsforbrænding med en hel eller delvis afskaffelse af hvile-i-sig-selv-princippet og kommunernes anvisningsret, kombineret med et krav om udskillelse af aktiviteten i selvstændige aktieselskaber.


Et afgørende formål med ændringerne er at effektivisere affaldsforbrændingssektoren, og rapporten vurderer, at der er tale om et økonomisk potentiale af en størrelsesorden på 3-400 mio. kr. p.a.

Senest har regeringen som led i vækstplanen aftalt med KL at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som skal stille forslag til effektiviseringer inden for sektoren på 200 mio. kr. p.a. i 2020.


Disse forhold har betydet, at affaldsforbrændingssektoren i de senere år har haft fokus på, hvordan man skal indrette sig, så man er godt rustet til en situation med øget konkurrence.

Ønsket om at være godt forberedt på en situation med øget konkurrence gælder naturligvis også L90 og TAS I/S, som i 2013 indledte drøftelser om en evt. fusion. Baggrunden var bl.a. det forhold, at L90 p.t. har overskud og TAS I/S har underskud af forbrændingsegnet affald fra egne kommuner.

 

Drøftelserne mundede ud i en hensigtserklæring i september måned 2013 om udarbejdelse af et beslutningsgrundlag til en fusionsaftale senest den 15. juni 2014 til efterfølgende politisk behandling. Hensigtserklæringen blev efterfølgende forlænget til den 1. november 2014.

I forlængelse heraf blev der i efteråret 2013 gennemført en analyse af potentialet for en sådan fusion. Resultatet blev beskrevet i en rapport i december måned. Rapporten blev præsenteret og drøftet på et møde i februar 2014 for borgmestrene i ejerkommunerne.

 

På mødet blev det konkluderet, at der var grundlag for at fortsætte processen med henblik på at realisere synergierne, som blev opgjort til ca. 300 mio. kr. for perioden 2014-2029, og gøre selskabet robust over for risici samt styrke konkurrenceevnen.


På et fælles møde den 26. september 2014 blev borgmestrene præsenteret for et konkret forslag til en fusion, og det blev konkluderet, at fusionen gennemføres med virkning fra den 1. januar 2015 efter godkendelse i samtlige ejerkommuner.

 

Fusionsgrundlaget 

Fusionsaftalen indeholder følgende hovedelementer:

 

  • Repræsentantskab med en repræsentant fra hver kommune - stemmer efter ejerandele

  • Bestyrelse som repræsentantskabet - stemmer efter hoveder

  • Overgangsbestyrelsen består at de to selskabers bestyrelser suppleret med
    medlemmer fra de kommuner, som ikke pt. er repræsenteret i L90's bestyrelse

  • Der etableres overgangsforretningsudvalg bestående af de nuværende 2
    formænd og 3 næstformænd

  • Ejerandele er baseret på indbyggerantal – justeres hvert fjerde år

  • Domicil: Herning

  • Kommunerne hæfter som hidtil for den eksisterende gæld

  • Hæftelse for ny gæld sker efter ejerandele i Energnist I/S og selskabets samlede
    gældsforpligtelse må ikke overstige gælden på fusionstidspunktet + 100 mio. kr.

  • Der etableres en solidarisk transportordning

  • Der anvendes en udligningsordning mellem de to selskaber i 5 år, således
    at fusionsgevinsten fordeles ligeligt pr. ton

  • Over/underdækninger fra tidligere år afvikles over en 5-årig periode

  • Der oprettes et teknisk råd og en faggruppe.

 

Fusionsaftalen med tilhørende bilag giver en nærmere beskrivelse af hovedelementerne. Fusionen skal godkendes af Statsforvaltningen.

Vedlagt uddrag af beslutningsgrundlag for fusionsaftale.

 

Det forslås, at følgende personer indgår i overgangsbestyrelsen og repræsentantskabet for Herning Kommune:

 

Overgangsbestyrelsen - Søren Green. Suppleant udpeges af Teknik- og Miljøudvalget.
Repræsentantskabet - Søren Green. Suppleant udpeges af Teknik- og Miljøudvalget.

 

Følgende uddrag af beslutningsgrundlaget er vedlagt:

-  Bilag 1.1.b: 'Fusion TAS-L90 - hvorfor er det en god idé'

-  'Vedtægter Energnist'.

Den fulde version af 'Fusion L90/TAS - Beslutningsgrundlag' - 94 sider - kan alene ses i e-dagsorden.


 


Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at fusionen af L90 og TAS I/S godkendes på de vilkår, der fremgår af Fusionsaftalen i Beslutningsgrundlaget af 10. oktober 2014 med bilag, herunder vedtægterne for det nye fælles affaldsforbrændingsselskab Energnist I/S,

 

at Søren Green udpeges til medlem af overgangsbestyrelsen og repræsentantskabet,

 

at Kent Falkenvig udpeges som suppleant til overgangsbestyrelsen og repræsentantskabet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.00.00-P16-1-13 Sagsbehandler: Tove Hovgaard Jakobsen  

Foreløbig vedtagelse af spildevandsplanens tillæg nr. 23 for to boligområder i Lind

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Tillæg 23 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 udarbejdes på baggrund af 2 nye lokalplaner i Lind: Lokalplan nr. 61.B11.1. for boligområde ved Stensbjergvej og lokalplan nr. 61.B12.2 for boligområde ved Kollundvej. Begge lokalplaner giver mulighed for områdernes anvendelse til boligformål.

 

Forvaltningen anbefaler, at tillæg 23 til Herning Kommunes Spildevandsplan foreløbig vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Med lokalplan nr. 61.B11.1 for Stensbjergvej og nr. 61.B12.2 for Kollundvej, som p.t. er under politisk behandling, bliver det muligt at etablere boliger i to lokalplanområder i Lind. En forudsætning herfor er, at områderne er optaget i Herning Kommunes spildevandsplan. Med dette tillæg optages de 2 lokalplanområder i spildevandplanen ved udvidelse af opland Z04 med Z04-2 og Z04-3 (se bilag 1).

 

Den udvidelse af spildevandsplanens opland Z04, som er nødvendig for at vedtage lokalplan nr. 61.B11.1 og nr. 61.B12.2, er sammenlagt 10,4 ha. Det drejer sig om 3,5 ha for opland Z04-2 (Stensbjergvej) og 6,9 ha for opland Z04-3 (Kollundvej). Med max. befæstelse på den enkelte ejendom på 30 % i lokalplanområde. 61.B12.2 og 40 % i lokalplanområde 61.B11.1 forventes max. 50 % befæstelse af oplandsudvidelsen for opland Z04 (inkl. vejarealer). Opland Z04 udgør efter udvidelsen 42,6 ha.

 

Afledning af spildevand fra opland Z04-2 og Z04-3 vil ske til Herning Renseanlæg. Regnvand fra tage og befæstede arealer vil blive ledt til forsinkelse og nedsivning i eksisterende nedsivningsanlæg med overløb nr. Z04RUL1 til Søndre Kanal. Dette nedsivningsbassin er placeret i et område med særlig grundvandsinteresse (nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og lige udenfor grundvandsdannende opland til Lind vandværk) og indsatsplanområde for grundvand Herning-Lind. Som det fremgår af "den statslige udmelding omkring Vandplanretningslinjer fra 2012" betyder det, at en øget tilledning af forurening til nedsivningsbassinet ikke kan accepteres.

 

Idet det har været svært at finde egnede områder til placering af bassin til forsinkelse af overfladevand fra de 2 lokalplanområder, har Herning Vand A/S fundet det mest hensigtsmæssigt, at lede overfladevandet til nedsivningsbassinet i den nordlige del af Lind, og så foretage en rensning af vandet i lokalplanområdet inden da. Rensning af overfladevandet vil ske ved Millford-løsning, hvilket er et underjordisk anlæg, der forventes at rense vandet  85 % for COD (organisk stof) og P (fosfor), 45 % for N (kvælstof) og 90 % for TPH (total kulbrinter, olie), inden det ledes til nedsivningsbassinet.


Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at tillæg 23 til Herning Kommunes spildevandsplan 2009-2020 foreløbig vedtages og offentliggøres i 8 uger.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 23 til Herning Kommunes spildevandsplan 2009-2020 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.09.00-P21-1-14 Sagsbehandler: Thomas Bøgh  

Godkendelse af ny parkeringsbekendtgørelse for Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til en ny kommunal bekendtgørelse om parkeringsbegrænsninger for visse køretøjer i Herning Kommune.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslaget godkendes.

Sagsfremstilling

Ændringer i færdselsloven betyder, at kommunens lokale bekendtgørelse om parkeringsbegrænsninger for visse køretøjer ikke længere er gældende fra 1. marts 2014. Der er derfor behov for en ny lokal parkeringsbekendtgørelse.

 

Forslaget til ny lokal parkeringsbekendtgørelse - se bilag 1 - viderefører de tidligere kommunale regler omkring parkeringsbegrænsninger for visse køretøjer inden for byzonetavlerne.

 

Det betyder, at det på gade, vej og plads (herunder parkeringsplads) også fremover - uden særlig tilladelse - er forbudt at parkere

 

  • køretøjer af enhver art (herunder cykler og knallerter) med henblik på udlejning, salg, reparation, reklame eller beboelse

  • påhængsredskaber (herunder campingvogne), autocampere, traktorer, motorredskaber, frakoblede påhængs- og sættevogne, blokvogne, havarerede eller ubrugbare køretøjer i mere end 12 timer

  • køretøjer, hvis totalvægt overstiger 3.500 kg i tiden fra kl. 23.00 til kl. 06.00 samt søn- og helligdage. Undtaget fra dette forbud er pladser og strækninger, hvor der ved færdselstavler er angivet, at parkering er tilladt for omhandlede køretøjer.

 

Politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi har givet samtykke til den nye bekendtgørelse.


Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag til ny lokal parkeringsbekendtgørelse godkendes,

 

at bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2015.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-382-10 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Anlægsregnskab for klimatilpasnings projektet KLIT 1 samt godkendelse af låneansøgning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Martin Skøtt, Jan Knudsen

Sagsresume

Byrådet behandlede på mødet den 17. december 2013, pkt. 352 kommunens første klimatilpasningsprojekt KLIT 1 Hammerum Å/Kløvervej. Projektet er nu gennemført, og der skal foretages lånoptagning. Samtidig skal anlægsregnskabet godkendes.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes, og at der optages lån til finansiering af projektet.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 090097 Klimatilpasninger - KLIT 1. Byrådet bevilgede 17. december 2013 1.048.000 kr. til projektet. Det nye klimabassin er nu etableret og klar til at modtage overfladevand.

 

Stednr.
Anlæg
Bevilling kr.
Forbrug kr.
Forskel kr.
090097
Klimatilpasninger - KLIT 1
U 1.048.000
U 946.276
U 101.724

 

Mindreudgiften skyldes et gunstigt tilbud på entreprisen.




Økonomi

Med denne behandling af sagen godkendes anlægsregnskabet for KLIT 1.
 
Det er i den oprindelige ansøgning om etablering af klimatilpasningsprojekter i 2013 og 2014 (Byrådet den 14. maj 2013, pkt. 184) besluttet, at der indgås aftale mellem Herning Kommune som projektejer og spildevandsselskabet Herning Vand om finansiering af klimatilpasningsprojekter fra 2013.
 
I henhold til Lånebekendtgørelsen er der låneadgang til de igangværende klimaprojekter. Det er besluttet, at finansieringen tilvejebringes via låneoptagelse, og at afdrag og renter opkræves hos Herning Vand A/S.
 
Endelig er det besluttet, at der hjemtages et 10 årigt fastforrentet annuitetslån med en hovedstol svarende til de låneberettigede afholdte udgifter i 2013 og 2014, og at udgifterne til afdrag og renter i afviklingsperioden bliver opkrævet hos Herning Vand A/S.
 
På baggrund af en indhentet låneindikation via KommuneKredit den 7. november 2014, vil der kunne optages et 10-årigt annuitetslån med en fast årlig rente på 1,23% p.a. og en årlig ydelse på 100.857 kr. Hovedstolen er på 946.276 kr., hvilket svarer til udgiften til projektet i 2014. Der er ikke afholdt udgifter i 2013.
 
Den endelige ydelse vil afhænge af lånevilkårene på tidspunktet for hjemtagelse af lånet. Der vil efterfølgende blive optaget tilsvarende lån til KLIT 2 (Knudmosen) og KLIT 3 (Lillelund Engpark).
 
Med godkendelsen af denne sag bemyndiges forvaltningen til at foretage de bevillingsmæssige ændringer, når lånet er optaget og de endelige låneomkostninger samt ydelse er kendte.

 

 

Til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling kan supplerende oplyses, at Herning Vand A/S finansierer udgiften 100 procent. Indstillingen er efter fagudvalgets behandling suppleret i overensstemmelse med Byrådets beslutning om finansieringsmodel.  

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes,

 

at der optages et 10-årigt annuitetslån til finansiering af KLIT 1 med en hovedstol på 946.276 kr., hvilket svarer til udgiften til projektet i 2014,

 

at forvaltningen bemyndiges til at foretage de bevillingsmæssige ændringer, når lånet er optaget, og de endelige låneomkostninger er kendte.

 

at der afsættes en bevilling på 946.276 kr. i 2014 på Serviceområde 28 Optagne lån for det lån, som Herning Kommune optager hos KommuneKredit. Beløbet tilgår de likvide aktiver,

 

at der tilsvarende afsættes en bevilling på 946.276 kr. i 2014 på Serviceområde 26 Udlån, langfristet tilgodehavende til Herning Vand A/S. Gældsbrevet modsvares af en indtægtsbevilling på anlægsprojektet på stednr. 090097 Klimatilpasninger – KLIT 1,

 

at der afsættes en bevilling på 89.217 kr. fra 2015 til 2024 på Serviceområde 27 Afdrag på Optagne svarende til Herning Kommunes afdrag på lånet hos KommuneKredit,

 

at der afsættes en bevilling på 11.640 kr. fra 2015 og til 2024 på Serviceområde 22 Renteudgifter svarende til Herning Kommunes renter på lånet hos KommuneKredit,

 

at der meddeles en tillægsbevilling på 89.217 kr. fra 2015 til 2024 på Serviceområde 25 Afdrag på udlån svarende til Herning Vands afdragsbetaling,

 

at der meddeles en tillægsbevilling på 11.640 fra 2015 til 2024 på Serviceområde 21 Renteindtægter svarende til Herning Vands rentebetaling.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 02.00.00-P19-70-08 Sagsbehandler: Hans Eghøj  

Gebyropkrævning for byggesagsbehandling pr. 1. januar 2015

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Jacob Phillipsen

Sagsresume

Folketinget har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at opkrævning af gebyr for byggesagsbehandling fra 1. januar 2015 skal ske efter medgået tid.

 

Lovbestemmelsen giver dog samtidig kommunerne den alternative mulighed at gøre byggesagsbehandlingen helt gebyrfri, og således finansiere byggesagsbehandlingen over kommunens skatteopkrævning.

 

Undtaget fra loven er mindre byggeri, som f.eks. udhuse, carporte m.m., som kan faktureres efter faste gebyrtakster, der overvejende modsvarer tidsforbruget.

Det indgår samlet i lovgrundlaget, at kommunen ikke må opkræve et gebyr, der overstiger den reelle kommunale omkostning, der er forbundet med sagsbehandlingen.
 
Forvaltningen anbefaler at indføre det lovbestemte gebyr for byggesagsbehandling efter medgået tid. Der vil løbende i 2015 blive fulgt op på eventuelle indtægtsmæssige afvigelser i forhold til nuværende gebyrprincip. Første opfølgning vil ske i forbindelse med Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015. Med baggrund i budgetopfølgningerne kan det blive nødvendigt at finde kompenserende handlinger inden for Teknik- og Miljøudvalgets økonomiske ramme. De eventuelle indtægtsmæssige afvigelser vil endvidere kunne indgå i udarbejdelsen af Teknik- og Miljøudvalgets mulighedskatalog for 2016 og frem.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har i lighed med øvrige danske kommuner gennem flere årtier opkrævet gebyr for byggesagsbehandlingen.


Gebyret har haft forskellige fordelinger både på faste gebyrsatser og pr. m2. Under hensyntagen til sagernes kompleksitet og et skønsmæssigt tidsforbrug, har m2 priserne afspejlet dette. I forhold til de reelle omkostninger har gebyrindtægten dækket ca. 50% af de omkostninger, der er medgået til behandlingen af sagerne.


Der har traditionelt altid været politisk interesse i, at gebyrniveauerne var sammenholdt med gebyrniveauerne hos nabokommuner, specielt på erhvervssagerne.
Forskellige lovændringer, nye områder m.m. har givet anledning til en årlig politisk præsentation og har i de senere år indgået som en del af takstbladet.


Herning Kommune har f.eks. for året 2013 haft en samlet indtægt på ca. 3,7 mio. kr. Beløbet afspejler den lokale byggeaktivitet og svinger fra år til år afhængig af antal ansøgninger og  fordeling på store og små sager.
 
Forvaltningen har foretaget en simpel simulering på en række udvalgte sager, hvor en omkostningsberegnet timesats, der i øjeblikket er på 751,45 kr., er sammenlignet med den traditionelle gebyropkrævning pr. m2. Simuleringen viser et større udsving på specielt de store erhvervssager, som fremadrettet forventes at blive væsentlig billigere efter medgået tid, men til gengæld vil sager med mindre bygninger ofte blive væsentlig dyrere, fordi der ofte er dispensationer og klager, som er særligt tidskrævende.


Forvaltningen forventer, at det nuværende gebyrniveau i forhold til 2013 vil blive reduceret med ca. 30 % som følge af overgang til timebaseret gebyr, således at gebyrniveauet for 2014 forventes at ville falde til ca. 2,8 mio. kr.

 
Der skal indføres et nyt tidsregistreringssystem, som skal kan håndtere op mod 1500 sager årligt. Det er målet, at et nyt tidsregistreringssystem skal give mulighed for integration med øvrige fagsystemer og danne grundlag for opkrævning af gebyr efter medgået tid. Herunder også som en vigtig del af dokumentationskravet i forhold til eventuelle uoverensstemmelser omkring gebyret i forhold til ansøgere.

 

Til orientering kan bl.a. nævnes, at flere kommuner har besluttet at indføre gebyrfri byggesagsbehandling bl.a. med henvisning til erhvervsvenlighed, og at ændringen på den baggrund forventes at give anledning til, at den manglende gebyrindtægt kommer ind på andre måder som følge af meraktiviteter, beskæftigelse m.m.

 

Forvaltningen har forespurgt nabokommuner hvorvidt der er overvejelser i forhold til at indføre gebyr efter medgået tid eller gøre det helt gebyrfrit.

 

Forvaltningen i Viborg Kommune oplyser, at der arbejdes på at udelade opkrævning af gebyr for byggesagsbehandling med henvisning til, at det alene er 30 % af gebyret, der dækker omkostningen for behandlingen.

 

Lemvig Kommune oplyser, at man gennem 2,5 år har behandlet byggesager efter medgået tid. Der foreligger oplysninger om, at det har medført et fald på indtægtssiden.  

De øvrige nabokommuner oplyser, at man forventer at indføre betaling efter medgået tid.


Økonomi

Ændringen forventes at medføre et fald i gebyrindtægten fra 1. januar 2015 på ca. 30 %, når gebyret beregnes efter medgået tid. Det vil være forvaltningens anbefaling at følge udviklingen og afklare afvigelser i indtægten i forbindelse med Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015 og herudover ved udarbejdelsen af Teknik- og Miljøudvalgets Mulighedskatalog for 2016.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der i henhold til lovændringen pr. 1. januar 2015 indføres gebyr for byggesagsbehandling efter medgået tid efter fastsat timesats pt. 751,45 kr.,

 

at et forventet fald i gebyrindtægten afklares i forbindelse med Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015 og kan indgå i udarbejdelsen af Teknik- og Miljøudvalgets Mulighedskatalog for 2016 og frem.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-302-10 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Godkendelse af ændring af betalingsvedtægt for spildevandsforsyning i Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
   X
  X
   X

 

Øvrige sagsbehandlere: Jan Märcher, Nina Gunn Bredahl, Steen Dahl Pedersen

Sagsresume

Herning Vand A/S har sendt et forslag til ændring af Betalingsvedtægt for spildevandsforsyning i Herning frem til godkendelse.


Herning Vand A/S og forvaltningen foreslår ændring af betalingsvedtægt for spildevandsforsyning i følgende punkter:
- punkt 3.2, at vandafledningsbidraget opdeles i en fast del og en variabel del,  
- punkt 3.3, at formuleringen af bestemmelsen om særbidrag ændres, således

 den følger den til enhver tid gældende bekendtgørelse på området,
- punkt 3.4.2, at Herning Kommune fremover betaler for de faktisk afholdte

 anlægsomkostninger pr. år, og ikke som nu, hvor der betales ved anlægsafslutning,
- punkt 3.6.3, at der sker en redaktionel rettelse i bestemmelsen, således at de tre ?

 slettes fra bestemmelsen.   
 
I følge § 3 i Lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber skal betalingsvedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.
 
Forvaltningen anbefaler, at betalingsvedtægten for Herning Vand legalitetsgodkendes, og at de forventede merforbrug for vejafvandingsbidraget indgår i arbejdet med budget 2016 og frem.

Sagsfremstilling

Herning Vand A/S har sendt et forslag til ændring af Betalingsvedtægt for spildevandsforsyning i Herning frem til godkendelse.
 
Herning Kommune skal efter § 3 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber godkende betalingsvedtægten.
 
Der er tale om en legalitetsgodkendelse, således at kommunalbestyrelsen skal påse, at vedtægten overholder de af loven udstukne rammer.  

I det følgende er en gennemgang af de foreslåede ændringer og konsekvenserne heraf: 

Opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del (punkt 3.2)  

Herning Vand A/S ønsker at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Der er derfor tilføjet vedtægtens punkt 3.2 et nyt afsnit 2 herom.
 
Opdelingen kan ske med hjemmel i Betalingslovens § 2a, stk. 7, hvorefter et spildevandsforsyningsselskab kan vælge at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Hvis selskabet ønsker dette, skal det fremgå af betalingsvedtægten.
 
Ændringen i betalingsvedtægten er en forudsætning for, at ændringen i takstbladet for Herning Vand A/S kan godkendes på Teknik- og Miljøudvalgets møde i december 2014.
 
I punkt 3.2 sker der som følge heraf en redaktionel ændring i næstsidste afsnit, hvor "Vandafledningsbidraget" ændres til "Det variable vandafledningsbidrag".
 
Til samme afsnit tilføjes, at "Det faste bidrag fastsættes efter gældende lovgivning og indeksreguleres en gang årligt efter Danmarks Statistiks reguleringsindeks for jordarbejder. De regulerede bidrag vil fremgå af et takstblad." Der er tale om en normal reguleringsmekanisme, som i øvrigt også kontrolleres af Forsyningssekretariatet.
 
Ændring af formulering om særbidrag (punkt 3.3) 
Bestemmelsen ønskes ændret, fordi der er udstedt en ny bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand den 16. oktober 2014. 
 
Derudover har den nuværende bestemmelse den ulempe, at såfremt bekendtgørelsen om særbidrag ændres, så skal vedtægten også ændres.
 
Det foreslås, at punkt 3.3 ændres fra
"Der betales særbidrag, når der tilledes spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husholdningsspildevand, og når tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af Herning Vand A/S´ spildevandsanlæg.

 

De særbidragspligtige stoffer er total-organisk stof (COD) og total-kvælstof (TOT-N). Forbrugere med spildevand, der overskrider mindst en af følgende værdier, betaler særbidrag. COD: 2.000 mg/l eller TOT-N: 160 mg/l.

 

Særbidraget (SB) beregnes efter følgende formel: SB = Q*(F-1,0)*S

hvor Q er den målte vandmængde i m³, F er en forureningsfaktor, og S er særbidragstaksten i kr./m³.

 

Forureningsfaktoren F beregnes efter følgende formel: F = 0,5*COD/2000+0,5*TOT-N/160

COD og TOT-N fastsættes som årlige gennemsnitsværdier i mg/l på de prøvetagninger, som kommunen har specificeret i forbrugerens tilslutningstilladelse."
 
til
 
"Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Spildevandsforsyningsselskabet skal opkræve særbidraget i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand."
 
Ændringforslaget betyder, at såfremt bekendtgørelsen ændres, skal betalingsvedtæg-

ten ikke ændres fremadrettet, idet vedtægten henviser til den til enhver tid gældende bekendtgørelse. Man går således fra en meget konkret betalingsvedtægt til en mere generel, men også fremtidssikret vedtægt. Den konkrete beregning af særbidraget vil fremgå af takstbladet.
 
Ændring af termin for betaling af vejafvandingsbidrag (punkt 3.4.2)
Det foreslås, at vejafvandingsbidraget fremover betales som årlige a contobidrag på baggrund af årets faktisk afholdte anlægsomkostninger i stedet for som nu ved afslutning af anlægsregnskabet. 
 
Økonomiske konsekvenser for Herning Kommune ved denne ændring, fremgår af det følgende: 


Udviklingen i vejafvandingsbidraget
Udgiften til vejafvandningsbidraget i 2010-2013 kan ses i nedenstående figur. Der er store udsving i bidraget pr. år. Det skyldes, at Herning Vand kan have mange igangværende anlægsprojekter åbne, der lukkes på en gang.

[image]

 
Derfor er der et ønske om en mere jævn udvikling i bidraget. En forudsætning er, at betalingsvedtægten ændres, således der afregnes efter årets faktisk afholdte anlægsomkostninger, og ikke som i dag på grundlag af de akkumulerede omkostninger til afsluttede projekter.
 
Det foreslås, at punkt 3.4.2 ændres fra
 
 
"3.4.2 Kommunale veje og private fællesveje
For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til Herning Vand A/S på 8 % af anlægsudgifterne til spildevandslednings-

anlæg, herunder udgifter til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand. I det omfang der ikke er leveret ydelser svarende til det betalte beløb, skal der ske en forholdsmæssig tilbagebetaling. 
Vejbidraget betales fra tilslutningstidspunktet, jf. betalingslovens § 2a, stk. 12 og opkræves løbende i forbindelse med afslutning af de enkelte anlægsregnskaber" .


til 


 "3.4.2 Kommunale veje og private fællesveje
For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til Herning Vand A/S på 8 % af anlægsudgifterne til spildevandslednings-

anlæg, herunder udgifter til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand. I det omfang der ikke er leveret ydelser svarende til det betalte beløb, skal der ske en forholdsmæssig tilbagebetaling. 
Vejbidraget betales fra tilslutningstidspunktet, jf. betalingslovens § 2a, stk. 12 og opkræves årligt på baggrund af årets faktiske afholdte anlægsudgifter.”

 
Budgetmæssige konsekvenser ved ændring af betalingsvedtægterne
Herning Vand har sendt Herning Kommune en oversigt over, hvordan det forventede vejafvandingsbidrag kommer til at se ud fra 2015-2018 ud fra deres anlægsbudgetter, hvis betalingsvedtægten ændres. Dermed kommer Herning Kommune til at betale for årets faktisk afholdte anlægsomkostninger.  

[image]

 
Efterregulering

Flere af de anlægsprojekter, som vejafvandingsbidraget beregnes af, er flerårige.
Hvis betalingsvedtægten ændres til løbende afregning, baseret på årets anlægsudgifter, er der en række opsamlede udgifter fra 2014 og tidligere, der skal beregnes vejafvandingsbidrag af.
 
Herning Kommune har aftalt en betalingsmodel med Herning Vand jf. ovenstående tabel. Den samlede efterregulering udgør således 5,6 mio. kr. 
 
Hvis betalingsvedtægten ikke ændres, vil den forventede betaling for 2015 blive på 9,5 mio. kr. Det skyldes, at flere store flerårige anlægsprojekter bliver afsluttet i 2015. 
Herning Kommune kommer til at få de samme udgifter, men fordelingen mellem årene bliver mere jævn.  
 
Økonomi
Budgettet for 2014 og 2015 for vejafvandingsbidrag på serviceområde 9, Trafik ser ud som følgende:
 
2014: 5,3 mio. kr. (Inklusiv overførsel 2013).
2015: 5,47 mio. kr.
 
Herning Vand forventer en betaling på 4,1 mio. kr. for 2014 + betalingen på 0,8 mio. kr. for 2013 - i alt 4,9 mio. kr. Der vil således være et mindreforbrug i 2014 på ca. 0,4 mio. kr., som kan være med til at dække en del af merforbruget i 2015.
 
Såfremt det bliver besluttet at ændre betalingsvedtægten, vil der ud fra de forventede beregninger opstå et merforbrug i 2015 på ca. 0,9 mio. kr. Hvis mindreforbruget fra 2014 overføres til 2015, vil merforbruget således kun blive ca. 0,5 mio. kr.
 
Herning Vand forventer endvidere et stigende vejafvandingsbidrag i 2016, hvilket sammen med efterreguleringerne de efterfølgende år vil resultere i et løbende merforbrug.
 
Forvaltningen anbefaler, at de forventede merforbrug for vejafvandingsbidraget indgår i arbejdet med budget 2016 og frem.
 
Forudsætninger der kan få indflydelse på det årlige bidrag
I betalingsvedtægternes punkt 3.4.2 Kommunale veje og privat fællesveje er der mulighed for at foretage en kontrol beregning.
 
Derfor kan Herning Kommunes Teknik og Miljø foretage en kontrolberegning af det opkrævede bidrag for 2014. Kontrolberegningen går ud på, at der foretages en beregning på Herning Vands reelle omkostninger til behandling af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje.
 
Hvis kontrolberegningen resulter i et beløb, der er mindre end de 8 %, skal der foretages en forholdsmæssig tilbagebetaling til Herning Kommune i følge betalingsvedtægternes punkt 3.4.2. Hvis beløbet bliver større, skal der kun betales de 8%. Det er max bidraget Herning Kommune skal betale til Herning Vand pr. år.  
 
Redaktionel ændring af bestemmelsen om tidsmæssig begrænsning af tilbud om tilbagebetaling (punkt 3.6.3)
 
Ved en fejl har der i den nugældende vedtægt været indføjet tre spørgsmålstegn (???) efter Herning Vand A/S i bestemmelsen. Det foreslås, at disse slettes.
 
Forvaltningens samlede konklusion er, at ændringsforslagene kan legalitetsgodkendes. Betalingsvedtægten anbefales derfor godkendt.


Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag til ændring af betalingsvedtægt for spildevandsforsyning i Herning Kommune legalitetsgodkendes,    

 

at de forventede merforbrug for vejafvandingsbidrag indgår i arbejdet med budget 2016 og frem.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.00.00-Ø40-2-14 Sagsbehandler: Elsebeth Siggaard  

Overdragelse af grundkapital fra Kunstfond Aktiv Centret til kunstudvalget

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Maria L. H. Christiansen, Maria Kringelholt Nielsen

Sagsresume

Herning Byråd besluttede den 26. marts 1991, at der på Aktiv Centret oprettes en Kunstfond med en grundkapital på 400.000 kr., samt at kunstudvalget på Aktiv Centret skulle administrere renteindtægterne af kapitalen. Disse renteindtægter skulle benyttes til udsmykning af Aktiv Centret. Det blev desuden besluttet, at grundkapitalen tilfalder Herning Byråd, såfremt udvalget nedlægges.
 
Der fremsendes ansøgning om overdragelse af grundkapitalen i Kunstfond Aktiv Centret til kunstudvalget.


Baggrunden for ansøgningen er, at der ikke længere er økonomisk grundlag for at videreføre Kunstfonden.

Sagsfremstilling

Af Byrådsbeslutning af 26. marts 1991 fremgår:
at det kunstudvalg, der er nedsat i henhold til den af byrådet godkendte organisationsplan skal administrere renteindtægterne af kapitalen 400.000 kr. i henhold til de i aktivitetsplanen om kunstudvalget fastsatte bestemmelser,
at grundkapitalen bindes, så den giver den højeste forrentning,
at byrådet til enhver tid med 6 måneders varsel kan beslutte, at grundkapitalen helt eller delvist skal tilbageføres til Herning byråds rådighed,
at grundkapitalen automatisk tilfalder Herning byråd, såfremt udvalget nedlægges,
 
Grundkapitalen består pt. af obligationer for ca. 50.000 og det resterende indestår på bankkonto.
Bankrådgiver i Nordea har oplyst, at det på grund af kapitalens ringe størrelse ikke kan anbefales at reinvestere grundkapitalen i nye værdipapirer. På grund af omkostninger og meget lav forrentning har kunstudvalget ikke fået renteafkast for 2013 og der vil heller ikke blive overført afkast for 2014. For 2013 har det været nødvendigt at anvende ca. 2.000 kr. af grundkapitalen.
 
På grund af det meget ringe renteafkast i 2013 og 2014 af grundkapitalen ansøger kunstudvalget om at få overdraget grundkapitalen. Kunstudvalget begrunder bl.a. ansøgningen med, at Aktiv Centret i 2015 kan fejre 25 års jubilæum, og at kunstudvalget i den anledning overvejer tiltag på Aktiv Centret ud over de løbende kunstudstillinger og kunstdage. I disse overvejelser indgår bl.a. en fuldstændig nytænkning af haveanlægget foran centret. Overdragelse til kunstudvalget forventes at smidiggøre udvalgets frivillige arbejde i samarbejde med Aktiv Centrets daglige ledelse.


Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at Kunstfonden nedlægges og grundkapitalen - fratrukket eventuelle omkostninger ved nedlæggelsen - overføres til Aktiv Centrets kunstudvalg,

 

at det er en forudsætning for nedlæggelsen, at anvendelse af midlerne fremover godkendes af Social- og Sundhedsudvalget, hvis disse på årsplan overstiger 50.000 kr.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-16-14 Sagsbehandler: Antonio M. Barahona  

Godkendelse af fritvalgspriser for udbragt mad

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Maria L.H. Christiansen

Sagsresume

Levering af mad til borgere i eget hjem er omfattet af fritvalgsregler, hvilket betyder at borgeren frit kan vælge mellem de madleverandører, som kommunen har godkendt.

 

I samarbejde med Madservice Herning har Revisionsfirma Ernst&Young beregnet nye fritvalgspriser for 2014.

 

Prisberegningen har ingen betydning for borgernes betaling for mad. Den beregnede fritvalgspris for udbragt mad skal således udelukkende anvendes til fastsættelse af kommunens afregning med den private leverandør.

Sagsfremstilling

I henhold til fritvalgsreglerne skal der beregnes 2 forskellige priser for levering af mad til borgere i eget hjem.

Den ene pris afspejler den omkostning, som det kommunale leverandør har til produktion og levering af maden (fritvalgspris). Det er den pris, som kommunen anvender til afregning med den private leverandør.

Den anden pris afspejler den del af omkostningen, som kommunen kan opkræve af borgere ifølge reglerne (produktionspris). Forskellen imellem beregningsprincipper for fritvalgspris og produktionspris forklares i tabel 1: 

Tabel 1

[image]

 

Tabel 2 viser, at den gennemsnitlige produktionspris (inkl. udbringning) i 2014 ligger på 49,05 kr., det vil sige stort set på det loft, som er fastlagt af regeringen som borgerbetaling som er 49 kr. pr. hovedret inklusive transport.


Den gennemsnitlige fritvalgspris er på stort set samme niveau som i 2012.
 
Priserne for udbringning er steget fra 2012 til 2014 med ca. 2 kr. pr. udbragt hovedret. Denne prisstigning har indflydelse på både produktionspris og fritvalgspris. Samtidig er administrationsomkostningerne pr. leveret hovedret faldet med et tilsvarende beløb. Dette prisfald har kun betydning for beregning af fritvalgsprisen. Derfor er produktionsprisen steget, mens fritvalgsprisen er næsten stabil.

Tabel 2
[image]

 

Det bemærkes yderligere, at der er foretaget en række ændringer i principperne for opkrævning af fritvalgsprisen:

  • Der er foretaget en differentiering af priser mellem almindelig mad og diætmad.

  • Der er foretaget en differentiering af priser ud fra leveringsted, sådan at der er tale om forskellige priser for land- og byområde.

 

Baggrunden for differentiering af priser er ønsket om en mere nøjagtig afspejling af den omkostning, som leverandøren afholder for både produktion og levering af udbragt mad.

Det understreges at borgeres betaling for udbragt mad er uændret. Ovenstående ændringer påvirker kun fritvalgsprisen.  

De endelige fritvalgspriser vises i nedenstående tabel 3:

 

Tabel 3

[image]

 

Ved ændring af fritvalspriser er der overfor leverandøren en varslingsperiode på 3 måneder.


Økonomi

Priserne for 2014 er beregnet med udgangspunkt i de budgetter, som den kommunale leverandør har fået til rådighed og en realistisk forventning til de antal portioner, som skal sælges i 2014.
 
Ved prisberegningen for 2014 har Revisionen kigget på fordelingen af omkostninger for centralkøkkenet i Herning. De har i den forbindelse bemærket, at køkkenets øvrige salg (mødeforplejning, leverancer til Social- og Sundhedsskolen mv.) også skal dække en andel af faste omkostninger og ikke kun de marginale produktionsomkostninger. På baggrund heraf er der gennemført et tidsstudie i samarbejde med Madservice Herning med henblik på at fordele omkostningerne på en retvisende måde.

Det skal bemærkes, at dette har resulteret i en ubalance i forbindelse med udgifter og indtægter på øvrig salg i Madservice Herning. Det er dog nødvendigt at fastholde salg af øvrige ydelser for Madservice Herning med henblik på at forbedre udnyttelsen af den ledige kapacitet.

 

Administrationen har spurgt Ministeriet, hvorvidt andelen af faste omkostninger, som ikke kan udnyttes på grund af fald i efterspørgsel kan holdes uden for beregningen af priserne. Ministeriet har gjort klart, at alle omkostninger bør medtages i beregningerne. Derfor har Madservice Herning lavet et indsatsområde på øvrige salg med henblik på at forbedre udnyttelsen af den ledige kapacitet.
 
Det er Administrationens vurdering, at de nye priser ikke har nogle bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at differentiering af fritvalgspriser mellem almindelig mad og diæt mad godkendes,

 

at differentiering af priser ud fra leveringssted, sådan at der er tale om forskellige priser for land- og byområder, godkendes,

 

at fritvalgspriser som vist i tabel 3 godkendes med virkning fra 1. marts 2015 på grund af varslingsperiode på 3 måneder.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-105-14 Sagsbehandler: Hans Grarup  

Indtægtsbevilling til tilskud til to projekter for socialt udsatte

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Maria L. H. Christiansen

Sagsresume

Der er modtaget tilskud til følgende projekter:

  1. Pulje til ”Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien”. Der er modtaget i alt 374.946 kr. fordelt over perioden august 2014 til marts 2016.

  2. Puljen "En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats". Der er modtaget i alt 2.702.000 kr. fordelt over perioden august 2014 til september 2017.

    Begge puljer har til formål at styrke indsatsen over for udsatte borgere i kommunen, forebygge og afhjælpe hjemløshed, samt medvirke til koordinering og samarbejde på tværs af handicap- og psykiatriområdet, beskæftigelsesområdet og børn- og ungeområdet for målgruppen.

    Puljerne tager udgangspunkt i den nationale hjemløsestrategi og dermed Housing first og støtte i egen bolig. Projekterne forankres i Hjemløseteamet.

    Hjemløseteamet er opstået på baggrund af deltagelse i første etape af den nationale hjemløsestrategi og er senere blevet et permanent tilbud under Handicap og Psykiatri. Hjemløseteamet yder støtte til udsatte og hjemløse borgere i Herning Kommune.
     
    Projekterne organiseres overordnet under Handicap og Psykiatri, men med en fælles styregruppe på tværs af de involverede forvaltninger samt en projektgruppe for hvert at de to projekter.
     
    Projekterne er søgt på baggrund af Housing first-tilgangen og er allerede politisk godkendt i forbindelse med videreførelse af hjemløseteamet samt på baggrund af en forhåndsgodkendelse.

Sagsfremstilling

Handicap og Psykiatri søgte før sommerferien satspuljemidler i forlængelse af udsattestrategien, som Social- og Sundhedsudvalget vedtog den 17. juni 2014. Disse projekter skal medvirke til implementering af udsattestrategien og nedbringelse af hjemløse i Herning Kommune.

Begge puljer tager udgangspunkt i den nationale hjemløsestrategi og dermed Housing first og støtte i egen bolig.

Der er modtaget tilskud til nedenstående projekter.
 
1.
Pulje til forankring og udbredelse af hjemløsestrategien. Der er modtaget i alt 374.946 kr. i perioden august 2014 til marts 2016.
 
Formålet med puljen er at forankre og udbrede regeringens hjemløsestrategi. Denne strategi har Herning Kommune gennem flere år været en del af, og et resultat af denne deltagelse er etableringen og videreførelse af Hjemløseteamet, som i dag yder støtte til ca. 60 udsatte borgere i Herning Kommune.

Hjemløseteamet og bostøtten under Blå Kors er netop lagt sammen. Derved er indsatsen styrket yderligere.
 
Projektet ”Forankring og udbredelses af hjemløsestrategien” skal understøtte implementeringen af den lokale hjemløsestrategi og Housing first-tilgangen som en generel tilgang i arbejdet med hjemløse borgere i Herning Kommune. Indholdet i projektet er bl.a. orientering til og etablering af samarbejdsaftaler med § 110-tilbud (forsorgshjem).

 

Formålet med en sådan samarbejdsaftale er, at det bliver muligt at tilbyde en tidligere, helhedsorienteret og alternativ støttemulighed til længerevarende ophold på forsorgshjem til gavn for kommunens udsatte borgere, der kan opholde sig i egen bolig.

Puljen skal endvidere medvirke til øget samarbejde med andre forvaltninger og boligforeninger og andre samarbejdspartnere, der har kontakt med hjemløse borgere.

2.
Puljen "En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats". Der er modtaget i alt 2.702.000 kr. i perioden august 2014 til september 2017. Projektet i Herning Kommune hedder "SUB" = Støt Unge til Bolig.

Der ansættes en projektleder og en bostøttemedarbejder i projektet. Begge forankres under Hjemløseteamet.
 
Formålet med puljen er at styrke indsatsen for unge (17 - 24 år) som er hjemløse eller i risiko for at blive hjemløs. Projektet kommer således til at indeholde to primære indsatsområder; en forebyggende indsats og en støttende indsats. For begge indsatser er gældende, at koordinering får en central rolle.
 
Projektet skal udvikle og styrke indsatsen samt bygge bro mellem den social- og beskæftigelsesrettede indsats over for målgruppen. Projektet giver mulighed for at videreføre de gode erfaringer fra deltagelse i regeringens hjemløsestrategi.

 

Samtidig skal samarbejdsmodellen inden for beskæftigelsesområdet "Vejen til uddannelse og beskæftigelse" afprøves i projektet. De unge skal således støttes til en god og tryg tilværelse i egen bolig med muligheder for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse som andre unge.
 
Projektets forebyggende indsats kommer til at bestå i en opsøgende indsats, dels via kontakt til øvrige kommunale afdelinger, hvor der i forvejen er kontakt med borgere i målgruppen og dels via kontakt til f.eks. uddannelsesinstitutioner og lignende steder, hvor de unge færdes.

Første del af projektet indeholder en nærmere kortlægning af målgruppen. En kortlægning, der skal ske i samarbejde med Socialstyrelsen. Denne kortlægning forventes at give en nærmere indikation af, hvor projektets forebyggende indsatser med fordel kan prioriteres.
 
Den koordinerende indsats i projektet sikres gennem etablering af en koordinationsgruppe, bestående af repræsentanter fra Handicap og Psykiatri, Beskæftigelsesområdet og Børn- og ungeområdet.

Denne koordinationsgruppe bliver samtidig projektgruppe i projektet.


Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at projektet om "Støt unge til bolig" godkendes,

 

at der bevilliges en indtægsbevilling til serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, på 2.702.000 kr. fordelt med 291.000 kr. i 2014, 880.000 kr. i 2015, 880.000 kr. i 2016 og 651.000 kr. i 2017,

 

at der bevilges en udgiftsbevilling til serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, på 2.702.000 kr. fordelt med 291.000 kr. i 2014, 880.000 kr. i 2015, 880.000 kr. i 2016 og 651.000 kr. i 2017,

 

at projektet "Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien" godkendes,

 

at der bevilliges en indtægsbevilling til serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, på 375.000 kr. fordelt med 71.000 kr. i 2014, 243.000 kr. i 2015 og 61.000 kr. i 2016,

 

at der bevilges en udgiftsbevilling til serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, på 375.000 kr. fordelt med 71.000 kr. i 2014, 243.000 kr. i 2015 og 61.000 kr. i 2016.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 28.03.00-P21-7-14 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Fusion af den selvejende daginstitution Børneliv i Sunds og den kommunale daginstitution Skovmyren i Ilskov

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Kargaard

Sagsresume

Fællesbestyrelsen for Ilskov skole og Skovmyren og bestyrelsen for den selvejende daginstitution Børneliv søger om fusion af de 2 institutioner pr. 1.1.2015.

 

Sagen har været forelagt Børne- og Familieudvalget ad 2 omgange, hvor deres beslutning er, at Center for Børn og Læring bemyndiges til at iværksætte proceduren med fusion pr. 1.1.2015 samt at Børne- og Familieudvalget følger institutionens ønske om at være selvejende pr. 1.1.2015.

Sagsfremstilling

Fællesbestyrelsen for Ilskov skole og Skovmyren og bestyrelsen for den selvejende daginstitution Børneliv har drøftet løsninger for det fremtidige tilbud i Sunds og Ilskov. Der er nedsat en interimbestyrelse bestående af forældre- og medarbejderrepræsentanter fra begge bestyrelser, der indstiller fusion af de 2 institutioner pr. 1.1.2015, således der på sigt vil være én skole og én daginstitution i skoledistriktet.

 

Børne- og Famileudvalget godkendte på sit møde den 17. september 2014 fusion af Børneliv, Sunds og Skovmyren, Ilskov pr. 1.1.2015.

 

Børne- og Familieudvalget følger institutionernes ønske om, at den fusionerede institution pr. 1. 1. 2015 skal være selvejende.

 

Der skal i henhold til Lov om Virksomhedsoverdragelse ske virksomhedsoverdragelse af personalet fra den kommunale daginstitution Ilskov Skole og Skovmyren til den fusionerede institution pr. 1.1.2015. Processen er igangsat hermed.

 

Den fusionerede daginstitution vil være både økonomisk og fagligt bæredygtig. Fusionen forventes at være udgiftsneutral for Herning Kommune. Ligesom den fusionerede daginstitution vil modtage børn i samme aldersgrupper som de to nuværende daginstitutioner, hvilket vil sige børn fra vuggestue til udgangen af 4. klasse.

Vedtægtsgrundlag og kontraktindgåelse med den fusionerede daginstitution indgåes i henhold til godkendte standarder herfor pr. 1.1.2015.

 

Den kommunale daginstitution Skovmyren bor i kommunale bygninger. I forbindelse med fusion med den selvejende daginstitution Børneliv og overgang til at være en del af Børneliv vil bygningerne Ilskov Hovedgade 57, Ilskov forblive kommunale.

Den selvejende daginstitution Børneliv vil blive lejer af lokalerne, ligesom lejemålet på Ilskov skole overgår til den selvejende daginstitution 1.1.2015. Lejekontrakten vil blive tilrettet i forhold hertil.

 

Til belysning af de to statusformer kommunal og selvejende har Center for Børn og Læring udarbejdet

  • et Notat om selvejende - kommunale daginstitutioner og

  • en Summarisk oversigt - selvejende institutioner - kommunale - begge er medsendt sagen som bilag.

 

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at følge institutionernes ønske om, at den fusionerede institution pr. 1.1.2015 skal være selvejende,

 

at bygningerne Ilskov Hovedgade 57, Ilskov forbliver kommunale i forbindelse med fusionen,

 

at den selvejende institution Børneliv bliver lejer af lokalerne Ilskov Hovedgade 57, Ilskov,

 

at lejekontrakten på dette lejemål samt lejemål på lokaler på Ilskov skole pr. 1.1.2015 udarbejdes, således den selvejende daginstitution Børneliv bliver lejer af lokalerne,

 

at personalegruppen fra den kommunale institution i Ilskov virksomhedsoverdrages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 28.03.04-P21-4-14 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Strukturændringerne på dagtilbudsområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forliget om skolestrukturen i Herning Kommune har også sin indvirken på dagtilbudsområdet. I flere lokalområder opstår nye situationer omkring de eksisterende dagtilbud. Som princip signalerer forligspartierne, at tilbuddet til de 0 - 6 årige børn forbliver i lokalområdet. Implementeringen af fremtidens løsninger er sat til 1. august 2015.

 

Forligspartierne tilkendegiver, at det eventuelle provenu ved ovenstående forbliver på daginstitutionsområdet. De første 200.000 kr. reserveres forlods til et tre- årigt projekt (et lokalt kraftcenter), fremsendt fra Holtbjerg fritidscenter til Børne- og Familieudvalget.

 

Sagen har været behandlet på Børne- og Familieudvalgets møde den 29. oktober 2014 under pkt. 135, hvor udvalgets beslutning blev sendt til høring.

 

Efter behandling i Børne- og Familieudvalget sendes sagen til Byrådets godkendelse med henvisning til forliget om skolestrukturen.

Sagsfremstilling

På Børne- og Familieudvalgets møde den 29.oktober blev der besluttet følgende:

 

- Scenarie 1: De to kommunale daginstitutioner Feldborg Børneunivers og Haderup Børnehus fusionerer.

Organisering: Der er fortsat fælles bestyrelse dog med to-strenget ledelse en skoleleder og en daginstitutionsleder, der er sidestillet. 

 

- Scenarie 2: De 2 kommunale daginstitutioner Sinding-Ørre Midtpunkt Hvepsereden og SNild/Midgården fusionerer.

Organisering: Der er fortsat fælles bestyrelse, dog med to-strenget ledelse med en skoleleder og en daginstitutionsleder, der er sidestillet. Den to-strengede model evalueres om 2 år, og når en ledelses person stopper arbejdsforholdet.   

 

- Scenarie 3 + scenarie 8 og 9: De 4 selvejende daginstitutioner Holtbjerg Børnehus, Holtbjerg Fritidscenter, Østbyens Børnecenter og Børnegården fusionerer. Fritidshjemsbørnene flyttes i lokaler, som ligger tættest muligt på Herningsholm skolen. Afd. Byggeren afhændes. 

Organisering: Der er et ledelsesteam bestående af en institutionsleder og et antal pædagogiske ledere.

Den fusionerede institutions fremtidige status som kommunal eller selvejende afklares.

 

- Scenarie 4: De to kommunale daginstitutioner Kløverhuset og Arnborg Børnecenter fusionerer.   Organisering: Der er fortsat fælles bestyrelse dog med enstrenget ledelse. Skolelederen som overordnet leder og pædagogisk leder af daginstitutionen.   

 

- Scenarie 5: De to kommunale daginstitutioner Regnbuen, Hodsager skole og Eventyrhaven fusionerer. 

Organisering: 1 daginstitutionsleder og et antal pædagogiske ledere.  Ophør af fællesledelse og fortsat status som kommunal, aldersintegreret daginstitution.  

 

- Scenarie 7: Følgende daginstitutioner forpligtes på at udvikle deres fællesskaber - Sdr. Felding og Skarrild samt Vinding og Ørnhøj.  

 

- Scenarie 10: De to selvejende daginstitutioner Galaxen og Brændgård fusionerer ikke Fritidshjemsbørnene og klubbørnene fra Brændgård flyttes til Brændgårdskolens SFO.  

- Scenarie 11: Den selvejende daginstitution Børnehuset Solstrålen og Lundgårdskolens SFO sammenlægges i form af etablering af en HUMLUM-model. Nuværende fritidshjemsbørn placeres i lokaler så tæt på skolen som muligt. 

Organisering: Den nuværende leder af Solstrålen og et antal pædagogiske ledere. Lederen vil referere til institutionsbestyrelsen og Herning Kommune i institutionssammenhæng og til skolelederen i SFO sammenhæng. Den sammenlagte institutions fremtidige status bliver kommunal. 

 

- Kontrakterne opsiges med følgende daginstitutioner: Feldborg Børneunivers/Kålormen, Haderup Børnehus/Fristedet, Hvepsereden, SNild / Midgården, Holtbjerg Børnehus, Holtbjerg fritidscenter, Kløverhuset, ABC Tusindfryd, Regnbuen, Eventyrhaven, Østbyens Børnecenter, Børnegården, Brændgård og Børnehuset solstrålen.  

- Benævnelsen ”pasningsdistrikter” ændres til ”dagtilbudsdistrikter” samt en mindre ændring af en distriktsgrænse jfr. kort i "Strukturen på dagtilbudsområdet"

 

- Fusionerne iværksættes pr. 1.8.2015.  

 

-Sagen sendes til høring ved de berørte institutioner og de faglige organisationer samt sektor MEDudvalget. 


- Børne - og Familieudvalget bemærker i øvrigt at SFO/ fritidshjemsbørn principielt skal så tæt på skoletilbuddet som muligt.

 

Børne- og Familieudvalget har sendt sagen til høring og høringsfristen udløb den 14. november. Der er indkommet høringsvar fra de høringsberettigede, som er vedlagt som bilag.

Kontrakterne er opsagt med de berørte daginstitutioner, dette med henblik på at der indgåes nye kontrakter med virkning fra 1. august 2015.

 

Center for Børn og Læring vil i samarbejde med HR-afdelingen håndtere de personalemæssige udfordringer der er i strukturændringerne. Endvidere tilbydes de daginstitutioner, der har behov herfor, hjælp til de processer der nu måtte være i en fusion.



Økonomi

Den samlede økonomiske virkning af strukturændringen pr. 1. august 2015, kan illustreres ud fra nedenstående tabel:

 

[image]

 

Anlægsudgift: De samlede anlægsudgifter beløber sig til en éngangsudgift på 450.000 kr. Anlægsudgiften finansieres af konto 514099. Adminitrativr arbejdes der videre med afdækning og tilpasning af fremtidig bygningsmæssig kapacitet.
 
Driftsbesparelse: Den løbende årlige driftsbesparelse ved strukturændringen udgør netto 651.000 kr. Den samlede driftsbesparelse forbliver på dagtilbudsområdet, hvor midlerne skal anvendes til finansiering af et lokalt kraftcenter, der organiseres under afdelingen Holtbjerg Fritidscenter. Projektet forventes at løbe over 3 år. og medfører en løbende årlig driftsudgift på 200.000 kr. De resterende midler, der årligt udgør 451.000 kr., skal tilføres administrationsgrundlaget, hvor ressourcerne skal anvendes til en generel forøgelse af børnehavenormeringen i kommunen.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at Scenarie 1: De to kommunale daginstitutioner Feldborg Børneunivers og Haderup Børnehus fusionerer. Organisering: Der er fortsat fælles bestyrelse dog med to-strenget ledelse en skoleleder og en daginstitutionsleder, der er sidestillet,

 

at Scenarie 2: De 2 kommunale daginstitutioner Sinding-Ørre Midtpunkt Hvepsereden og SNild/Midgården fusionerer. Organisering: Der er fortsat fælles bestyrelse, dog med to-strenget ledelse med en skoleleder og en daginstitutionsleder, der er sidestillet, samt en pædagogisk leder. Den to-strengede model evalueres om 2 år, og når en ledelsesperson stopper arbejdsforholdet,

 

at Scenarie 3 + scenarie 8 og 9: de 4 selvejende daginstitutioner Holtbjerg Børnehus, Holtbjerg Fritidscenter, Østbyens Børnecenter og Børnegården fusionerer. Fritidshjemsbørnene flyttes i lokaler, som ligger tættest muligt på Herningsholm skolen. Afd. Byggeren afhændes.  Organisering: Der er et ledelsesteam bestående af en institutionsleder og et antal pædagogiske ledere. Den fusionerede institutions fremtidige status er selvejende,

 

at Scenarie 4: De to kommunale daginstitutioner Kløverhuset og Arnborg Børnecenter fusionerer.   Organisering: Der er fortsat fælles bestyrelse dog med enstrenget ledelse. Skolelederen som overordnet leder og pædagogiske ledere af daginstitutionen,

 

at Senarie 5: De to kommunale daginstitutioner Regnbuen, Hodsager skole og Eventyrhaven fusionerer.  Organisering: 1 daginstitutionsleder og et antal pædagogiske ledere.  Ophør af fællesledelse og fortsat status som kommunal, aldersintegreret daginstitution,

 

at Scenarie 7: Følgende daginstitutioner forpligtes på at udvikle deres fællesskaber - Sdr. Felding og Skarrild samt Vinding og Ørnhøj,

 

at Scenarie 10: De to selvejende daginstitutioner Galaxen og Brændgård fusionerer ikke. Fritidshjemsbørnene og klubbørnene fra Brændgård flyttes til Brændgårdskolens SFO,

 

at Scenarie 11: den selvejende daginstitution Børnehuset Solstrålen og Lundgårdskolens SFO sammenlægges i form af etablering af en HUMLUM-model. Nuværende fritidshjemsbørn placeres i lokaler så tæt på skolen som muligt. Der opsiges et mindre lejemål. Organisering: Den nuværende leder af Solstrålen og et antal pædagogiske ledere. Lederen vil referere til institutionsbestyrelsen og Herning Kommune i institutionssammenhæng og til skolelederen i SFO sammenhæng. Den sammenlagte institutions fremtidige status bliver kommunal,

 

at benævnelsen ”pasningsdistrikter” ændres til ”dagtilbudsdistrikter” samt en mindre ændring af en distriktsgrænse jfr. kort i "Strukturen på dagtilbudsområdet" jvf. bilag.,

 

at de samlede anlægsudgifter på: 450.000 kr. iværksættes og finansieres af sted nr. 514099 02.  Samt at der administrativt arbejdes videre med afdækning og tilpasning af fremtidig bygningsmæssig kapacitet,

 

at de samlede driftsbesparelser på årlige netto kr. 651.000 forbliver på dagtilbudsområdet og der tilføres 451.000 kr. årligt til administrationsgrundlaget, som går til lønkroner pr. barn på dagtilbudsområdet de 2,9 - 6 årige, og der afsættes årligt 200.000 kr. til et lokalt kraftcenter i 3 år ved afd. Holtbjerg Fritidscenter,

 

at SFO/ fritidshjemsbørn principielt skal så tæt på skoletilbuddet som muligt. 
at fusionerne iværksættes pr. 1.8.2015,

 

at der udarbejdes forslag til et "kraftcenter" i Brændgårdskolens område,

 

at niveauet for ombygning på Brændgårdskolens SFO vurderes på ny, herunder behov for en eventuel aktivitetsbane eller lignende.  

 

 

Lone Nielsen (S) tager forbehold.

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen dog med følgende to ændringer af hhv. 1. og 7. "AT":
 
at i Scenarie 1 sendes tilbage til Børne- og Familieudvalget til fornyet behandling på baggrund af nye henvendelser fra lokalområdet,  
 
at Scenarie 10 sendes efter ønske fra udvalgsformanden og administrationen tilbage
til Børne- og Familieudvalget til yderligere belysning af de bygningsmæsige forhold.
 
 
Finn Stengel Petersen tager forbehold for sin stillingtagen til Byrådets behandling.
 
Dorte West deltog i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen.  
 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt som anbefalet af Økonomi- og Erhvervsudvalget

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-438-11 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Godkendelse af Kvalitetsrapport Dagtilbud 2013/2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 
 
 
 
 X
X

 

Øvrige sagsbehandlere: Minna Bøgh Vindbjerg

Sagsresume

På Børne- og Familieudvalgets møde 21. september 2011 blev udvalget orienteret om arbejdet med kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Der blev iværksat et projekt, der tog udgangspunkt i KL´s skabelon til kvalitetsrapporter. I projektet skulle det undersøges, hvordan kvalitetsrapporten kan IT- understøttes. Desuden skulle der udarbejdes et årshjul for arbejdet med kvalitetsrapport.

 
13. december 2011 blev konceptet med administrativ vejledning og årshjul godkendt af Byrådet. Ifølge dagtilbudslovens § 10 skal kommunalbestyrelsen godkende den pædagogiske læreplan, og mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.
 
Byrådets godkendelse af læreplanerne hvert andet år i lige år, indgår nu i kvalitetsrapporten og godkendes samlet af Byrådet. I 2012 udkom den første kommunale kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten 2013/2014 for dagtilbud i Herning Kommune fremlægges, så Byrådet kan tage stilling til det faglige niveau på dagtilbuddene. Rapportens data er indsamlet i februar-juli 2014 og dækker således over en halvandenårig periode. Foruden denne samlede kommunale rapport, er der fra 15. september 2014 udkommet en lokal rapport for hver enkelt institution.
 
Kvalitetsrapportens kernepunkter har været genstand for dialog på institutionsledermøde og efterårets Tour de bestyrelse. Endvidere bliver kvalitetsrapporten fremlagt på det kommende samrådsmøde.
 
Rapporten bygger på en række centrale nøgletalsdata og dagtilbuddenes egne vurderinger af arbejdet med lærerplanstemaer m.m.
 
Denne anden kvalitetsrapport indeholder bl.a. vurderinger på følgende områder:
- arbejdet med årsmålene 2013/2014
- arbejdet med børnemiljø
- de pædagogiske læreplaner
- børn med særlige behov
 
Desuden belyses dagtilbudsområdets samlede:
- faglige kvalitet
- organisatoriske kvalitet
- brugeroplevede kvalitet
 
Dagtilbuddenes styresider kan samles i følgende overskrifter:

  • Stort fokus på børnenes sociale kompetencer, krop og bevægelse, sproglige og alsidige personlige udvikling

  • Stort fokus på forældresamarbejdet

  • Anvendelse af ressurcepersoner

  • Implementering af evidensbaserede programmer

  • Implementering af sprog - og læsestrategien

  • Implementering af it og mediestrategien

  • Stærk evalueringskultur

 

Dagtilbuddenes udviklingsområder kan ligeledes samles i følgende overskrifter:

  • Inklusion i forhold til Inklusionsstrategien

  • Implementering af Strategi for Natur og Matematik

  • Fokus på læreplanstemaet kultur og kulturelle udtryksformer

  • Fokus på læreplantemaet natur og naturfænomener

  • Implementering af IT i det pædagogiske arbejde for, med og af børn

  • Fortsat udvikling af sprogindsatsen i det pædagogiske arbejde



Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at Byrådet godkender vurderingen af kvaliteten i dagtilbuddene i Herning Kommune.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-6-13 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Konkurrencebetingelser for nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen

Beslutning


 

Sagsnr.: 06.01.00-G14-4-14 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Erstatning for deklarering af spildevandsanlæg i kommunale arealer i Aulum

Beslutning


 

Sagsnr.: 06.01.00-G14-5-14 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Erstatning for deklarering af spildevandsanlæg i kommunale arealer i Aulum

Beslutning


 

Sagsnr.: 82.02.00-G10-8-12 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Erstatning for deklarering af regnvandsbassin på kommunale arealer i Aulum

Beslutning


 

Sagsnr.: 13.06.02-37-14 Sagsbehandler: Annette Teilmann Nielsen  

Salg af areal i Vildberg

Beslutning


 

Sagsnr.: 82.01.00-P20-1-14 Sagsbehandler: Pia Colstrup  

Køb af ejendom

Beslutning