Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag er gældende fra 2018 til 2021.

Arbejdsgrundlaget blev vedtaget 5. december 2017.

Vækst og udvikling har præget Herning Kommune siden årtusindeskiftet.

Erhvervslivet tilbydes fortsat nogle af Danmarks bedste rammer i en kommune, hvor et målrettet sats på oplevelsesøkonomi har gjort Herning til en af landets førende eventkommuner. Der er befolkningstilvækst. Alene siden kommunalreformen i 2007 er befolkningstallet øget med seks procent. Infrastrukturen er stærkt forbedret siden årtusindeskiftet med motorveje til Århus, Vejle og nu snart også Holstebro. Kommunens økonomi er grundlæggende sund og har de seneste årtier rummet byggerier af både nye folkeskoler, daginstitutioner og plejecentre. Kommunens slogan, "Her er alle muligheder åbne", har fæstnet sig, fordi det på en enkel måde har fortalt noget grundlæggende rigtigt om kommunen og egnen.

Afsættet for byrådets arbejde for perioden 2018-2021 er således på samme tid solidt og spændstigt. Styrkepositionerne inden for erhverv, kultur, fritid og events, på folkeskoleområdet og omkring sociale investeringer skal fastholdes og dermed videreudvikles alt sammen med det for øje, at disse styrkepositioner bidrager til at realisere vores ambitioner om at være en attraktiv kommune for både potentielle tilflyttere og nuværende borgere. Den robuste økonomi skal sikre fortsat handlefrihed og mulighed for at tage de nødvendige initiativer i årene, der kommer. Det stærke samarbejde i byrådet ønskes fortsat, da det er med til at sikre stabiliteten.

Samtidig skal en række markante udviklingstendenser i ikke bare Herning Kommune, men hele Danmark, tages alvorligt og håndteres. Den teknologiske udvikling og digitaliseringen er i fuld gang med grundlæggende at forandre det danske samfund, som vi kender det. Overalt i samfundet ses en øget individualisering, og borgerne stiller generelt større og større krav til velfærdssamfundets ydelser. Samtidig ændrer befolkningens alderssammensætning sig markant i årene, der kommer.


Herning Kommunes økonomi har de seneste mange år været sund, stabil og rummet plads til at foretage de nødvendige investeringer. Byrådet ønsker at fastholde denne, økonomisk ansvarlige, linje, fordi orden i den kommunale økonomi er en absolut forudsætning for at kunne levere de velfærdsydelser, borgerne efterspørger.

Byrådet er enige om, at en robust kassebeholdning er af afgørende betydning for at kunne opretholde den nødvendige handlefrihed for kommunen. Den fornuftige kassebeholdning var blandt andet forudsætningen for at kunne købe den gamle sygehusgrund midt i Herning og for investeringen i Fremtidens MCH.

På landsplan er der, uanset hvilken farve regeringen måtte få efter det næste valg, næppe udsigt til flere penge til kommunerne. En udligningsreform ventes vedtaget i denne byrådsperiode. En udligningsreform, som kan gå begge veje i forhold til Herning Kommunes økonomi.

Derfor er økonomisk ansvarlighed, rettidig omhu og sund fornuft stadig nøgleord, når det gælder budgetlægning og budgetopfølgning. Med mindre der sker store, økonomiske omlægninger landspolitisk er udgangspunktet, at skatteprocent og grundskyldspromille holdes i ro i Herning Kommune, og at der fortsat ikke opkræves dækningsafgift.

Byrådet vil arbejde for, at taksterne falder på affalds- og vandområdet.


Herning Kommune, og det midtjyske område som helhed, har virkelyst, iværksættertrang og risikovillighed i sit DNA. Det er kerneværdier, som byrådet fortsat vil værne om.

Det afgående byråd har i overensstemmelse hermed netop vedtaget en iværksætterstrategi, som skal gøre det endnu mere attraktivt at starte egen virksomhed. Det handler både om rådgivning, vidensdeling og generel opbakning til de borgere, der har lysten, drivet og modet til at starte for sig selv.

Nogle af Danmarks mest attraktive rammer for at drive erhvervsvirksomhed findes i Herning Kommune. Den status skal fastholdes. Mange og attraktive job i lokalområdet har et velfungerende erhvervsliv som absolut forudsætning. Samtidig er vækst og succes for de lokale virksomheder med til at sikre tilstrækkeligt med skatteindtægter til, at Herning Kommune kan levere de efterspurgte velfærdsydelser til borgerne.

Erhvervslivet skal derfor betjenes imødekommende og fleksibelt. Målet er altid at finde løsninger. Byggesager skal som udgangspunkt være færdigbehandlet inden for fire-seks uger.

Herning-egnen er rig på små og mellemstore virksomheder, som udgør den bærende søjle i det midtjyske erhvervsliv. Byrådet er fuldt opmærksom på vigtigheden af, at netop erhvervslivets små og mellemstore aktører fortsat har de bedst mulige forhold.

En række steder i kommunen er der de senere år vokset videnscentre og erhvervsklynger frem. Byrådet noterer dette med interesse, og særlig opmærksomhed vil i denne byrådsperiode blive rettet mod initiativer, der kan støtte udviklingen.

Det samme gælder mulighederne for spin-off i relation til det kæmpestore sygehusbyggeri i Gødstrup og forsknings- og uddannelsescentret NIDO. Effekter afledt af disse kæmpeprojekter har potentialet til at skabe relativt store forandringer og nybrud på egnen, ikke mindst når det gælder uddannelse og forskning.

Sådan er det også med udviklingen på brint-området. Det afgående byråd har besluttet at undersøge muligheden for at lade bybusserne køre på brint. Lokalt i erhvervslivet arbejdes der allerede intenst med mulighederne, for brint har et stort potentiale, både erhvervs- og miljømæssigt.

Landbruget spiller en afgørende rolle for velstand og vækst i Herning-området, og erhvervet skal kunne udvikle sig. Byrådet ønsker derfor at smidiggøre erhvervets betingelser mest muligt. Herning Kommune har allerede i nogle år bestræbt sig på at minimere den tid, det tager for landmændene at få behandlet deres miljøgodkendelser. Den indsats ønskes fortsat og styrket i den kommende byrådsperiode.


Herning-egnen er hjertet af produktions-Danmark. For få år siden var det opfattelsen, at produktionsjobbene ville forsvinde og blive erstattet af job med viden og kreativitet som kerneindhold. Sådan er det langt fra gået. Faktisk flytter en række virksomheder produktions-arbejdspladser tilbage til Danmark.

Det øger efterspørgslen efter kvalificeret, fagligt uddannet arbejdskraft. Byrådet fastholder derfor den målrettede indsats for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Det er afgørende vigtigt at gøre op med det ensidige fokus på gymnasiale uddannelser, som synes at være fremherskende i dag. Byrådet ønsker i den sammenhæng et tættere samarbejde mellem Herning Kommune og erhvervsskolerne.

En række kommuner har haft succes med at omlægge deres 10. klasses-tilbud, så skoleåret reelt fungerer som starten på de unges ungdomsuddannelse. Det afgående byråd har sat gang i et analysearbejde, som skal skabe et bedre overblik over andre kommuners måde at organisere 10. klasse på. Samtidig er et oplæg til, hvordan vi i Herning Kommune fremmer målsætningen om flere unge på de erhvervsfaglige grunduddannelser, på vej.

Samtidig ønsker byrådet, at Herning Kommune i langt højere grad gør brug af de tilgængelige data om, hvilke ungdomsuddannelser eleverne på de forskellige folkeskoler vælger efter grundskolen - samt i hvilket omfang eleverne gennemfører de ungdomsuddannelser, de starter på. Disse data skal danne grundlag for, at skolerne tidligt i overbygningen skal sætte struktureret, præcist og målrettet ind med den rette vejledning til de unge og deres forældre.

En helt særlig indsats skal iværksættes over for ungeledigheden, som stadig er for høj på Herning-egnen. Byrådet ønsker, at Beskæftigelsesudvalget særskilt prioriterer udfordringen og kommer med bud på mulige initiativer. Det kan blandt andet ske med afsæt i det såkaldte BUE-arbejde (samarbejde om beskæftigelse, uddannelse og erhverv). Det er selvfølgelig vigtigt, at områdets virksomheder tager et medansvar for at få løftet de yngste ledige ind på arbejdsmarkedet. Det drejer sig også om at stille et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådighed for de unge, der har behov for det.

I forhold til arbejdsklausuler vedrørende unge i forbindelse med offentlige udbud er vi i dag i udgangspunktet på et tilfredsstillende niveau. Fremadrettet vil arbejdet skulle fokusere på incitamenter, for eksempel via erhvervsrådet og andre organisationer.

Byrådet anerkender samtidig, at Herning Kommune grundlæggende har en udfordring: Uddannelsesniveauet i befolkningen er, ud fra en gennemsnitsbetragtning, for lavt. Det kan allerede på relativt kort sigt skabe udfordringer for det lokale erhvervsliv i takt med, at nogle af de markante udviklingstendenser, der er beskrevet i indledningen, slår endnu tydeligere igennem. Byrådet har fokus på, at de lokale virksomheder får størst muligt gavn af den omlægning af voksen-efteruddannelsessystemet, som netop er gennemført landspolitisk. De lokale virksomheder skal kunne rekruttere veluddannet arbejdskraft.

Byrådet betoner vigtigheden af kommunens videregående uddannelser og tilkendegiver fuld støtte til arbejdet med Herning som uddannelsesby.


De senere år har det siddende byråd prioriteret ældreområdet, som er blevet løftet økonomisk. Der er kommet flere varme hænder, særligt på plejecentrene, og nybyggerier og renoveringer af plejeboliger har sikret en høj standard på området. Byrådet ønsker at fortsætte denne linje. At blive ældre i Herning Kommune skal være trygt og værdigt.

Byrådet anerkender, at der de kommende år vil være behov for at etablere cirka 20 nye plejeboligpladser. I årene derefter, frem mod 2025, vil der ifølge prognosen yderligere skulle etableres op imod 100 nye plejeboliger, hvoraf en stor del skal være demensvenlige.

Flere og flere rammes desværre af demens, og området vil derfor have byrådets særlige opmærksomhed i årene, der kommer. Herning Kommune er i 2017 i samarbejde med Ældre Sagen demens-kommune og får ad den vej både ny viden og større erfaring med demens-området. Dette skal omsættes til konkret handling, så vi bedst muligt kan drage omsorg for de demente og støtte de pårørende.

Samtidig ser vi heldigvis også en stor gruppe ældre, som holder sig friske og rørige langt op i årene. Dermed får aktivitetscentrene større og større betydning. Byrådet anerkender centrenes vigtige rolle og ønsker, hvor det er muligt og giver mening, centrene og deres aktiviteter styrket og udvidet. Målet er at øge antallet af aktive ældre samt at forebygge ensomhed.

På plejecentrene vil den målrettede satsning på leve-bo-miljøer medvirke til at højne de ældres livskvalitet og sikre gode, fælles oplevelser omkring måltiderne.


Historisk har skiftende byråd prioriteret folkeskolen højt, og området er i dag et af Herning Kommunes flagskibe. Byrådet ønsker at fastholde den position.

En folkeskole i topklasse handler både om et højt, fagligt niveau, god trivsel og tidssvarende rammer. Rammer, som kommer både børn og personale til gode.

Herning Kommune har siden kommunesammenlægningen investeret mere end 600 millioner kroner i anlæg på skoleområdet. I denne byrådsperiode afsluttes byggeriet af Lindbjergskolen, som bliver det nye samlingspunkt i Hammerum-Gjellerup. Lindbjergskolen er fjerde nye folkeskole i Herning Kommune siden årtusindeskiftet.

I denne byrådsperiode ligger skolestrukturen i Herning Kommune fast, med mindre der lokalt er andre ønsker fra en skolebestyrelse.

Den nationale målsætning om at inkludere flest mulige børn er rigtig. Inklusionsarbejdet har dog behov for et eftersyn, hvor fokus skal være på fortsat høj faglighed hos lærerne samt på, om vi - i vores iver efter at inkludere - er kommet til at inkludere for mange. Byrådet anerkender, at processen stiller store krav til lærere og pædagogisk personale. Udviklingen på skole- og dagtilbudsområdet vil blive fulgt nøje - konkret allerede på forårets budgetkonference for byrådet i 2018.

Arbejdet med at implementere folkeskolereformen er altovervejende gået godt i Herning Kommune. Der er stadig udfordringer, der skal tages hånd om. Men vi er godt på vej. Byrådet pointerer vigtigheden af, at flest mulige timer læses af lærere med linjefag eller med erfaringer og kompetencer, der matcher en formel linjefags-uddannelse.

Når det gælder arbejdet med at integrere elementer som bevægelse og den åbne skole i den daglige undervisning, er der stadig plads til et løft. Byrådet ønsker, at dette arbejde har særligt fokus på skolerne og betoner vigtigheden af det.

Sønderagerskolen i Herning tilbyder elever med særlige talenter inden for sport, sang og musik undervisning og tid til at træne og øve, så de unges hverdag bedre kan hænge sammen. De helt særlige kvaliteter ved dette skoletilbud skal fastholdes, og byrådet ønsker at videreudvikle tilbuddet sammen med Team Danmark og de andre involverede aktører, blandt andre Herning Musikskole.

Byrådet betoner samtidig vigtigheden af at fortsætte og udbygge indsatsen overfor ord- og talblinde.

Inden børnene når folkeskolens yngste klasser, tilbringer langt de fleste hverdagen i kommunens dagtilbud. Det er derfor afgørende vigtigt, at disse dagtilbud, hvad enten vi taler om institutioner eller dagplejere, er af høj kvalitet og sikrer børnenes udvikling og trivsel i de første leveår.

Der er fra 2018 og frem afsat ekstra tre millioner kroner om året til at løfte og kvalitetsudvikle på dagtilbudsområdet. Også sundhedsplejens forebyggende indsats, som spiller en afgørende rolle, bliver tilgodeset.

Byrådet vil fortsat have stor opmærksomhed rettet mod dagtilbud og sundhedspleje. At sikre trygheden for de mindste er af afgørende betydning, fordi det sikrer det rette afsæt for et godt børneliv. Samtidig er det vigtigt, at mangfoldigheden på dagtilbudsområdet fastholdes.


Hvis man er handicappet, psykisk eller kronisk syg, misbruger eller har svære, personlige problemer, kan det være hårdt at komme gennem hverdagen. Disse grupper af borgere er meget ofte afhængige af støtte fra Herning Kommune. Både økonomisk og menneskeligt. Samtidig ses en tydelig, overordnet tendens til, at der stilles flere diagnoser, og at flere borgere dermed har behov for hjælp eller særlige indsatser fra det offentlige.

Herning Kommune er den største kommune i det midt- og vestjyske område og har derfor klare udfordringer, når det gælder de udsatte borgergrupper. Som midt- og vestjysk hovedstad tiltrækker Herning ikke kun virksomheder, jobs og uddannelser. Herning by har, som alle andre store byer, appel til også udsatte og marginaliserede borgere.

Byrådet er opmærksom på det ansvar, der følger med og vil løbende følge udviklingen på de forskellige områder, hvor Herning Kommune er i kontakt med samfundets svageste og mest udsatte. Konkret ønsker byrådet, at sagsbehandlingstiden over for kronisk syge borgere afkortes, så der hurtigere kan ske en jobafklaring.

Det afgående byråd har ønsket boligsociale initiativer omkring Blå Kors i Bethaniagade, men der har været træghed i fremdriften omkring dette projekt. Parterne tilkendegiver, at også det nye byråd ønsker dette projekt fremmet.

På handicap- og psykiatriområdet anerkender byrådet, at det kan være vanskeligt at styre økonomien. Specielt dyre enkeltsager kan, stort set uden varsel, give styringsmæssige udfordringer. Byrådet vil have særlig opmærksomhed rettet mod erfaringer andre steder i landet, for den vanskelige situation på området er ikke et særligt Herning Kommuneproblem, men en grundlæggende udfordring i de danske kommuner.

Samtidig understreger byrådet vigtigheden af at sikre balancen mellem normal- og specialområderne. At løse den vigtige opgave at sikre handicappede, syge og andre udsatte borgere et værdigt liv, må ikke betyde forringelser af for eksempel ældreplejen eller kvaliteten på daginstitutions- og skoleområdet.


Ifølge Den Danske Ordbog betyder ordet forebygge at "hindre noget uønsket i at opstå eller brede sig ved at træffe bestemte forholdsregler." Denne, meget brede, definition anvendes også i Herning Kommune, hvor man således finder elementer af forebyggelse på en lang række områder. Disse indsatser ønsker byrådet fortsat og styrket. Et af Herning-egnens særkender, modet til at gå nye veje, skal gennemsyre indsatsen og sætte strøm til nye initiativer.

Der arbejdes naturligvis med klassisk forebyggelse på sundhedsområdet, hvor der er konkrete og håndfaste gevinster at hente ved for eksempel at få færre til at ryge og drikke og flere til at motionere. Men på børneområdet er arbejdet med Herning-modellen, som hele byrådet står bag, i høj grad også et udtryk for forebyggelses-tanken. Ved at investere i en tidlig, social indsats er målet at øge livskvaliteten for den enkelte borger.

Fra teenageårene og frem kan muligheden for i tide at få psykologhjælp eller en god snak med en udenforstående bidrage til, at et ungt menneske kommer gennem en svær periode og for eksempel undgår at droppe ud af et uddannelsesforløb. Såvel Herning Kommunes egne tilbud som for eksempel Headspace gør et stort og dygtigt stykke arbejde i forhold til sårbare unge. Byrådet vil understøtte dette arbejde. Det er, ikke mindst når det gælder unge med psykiske problemer, vigtigt at sætte tidligt ind.

På det socioøkonomiske område er målet at forme en langsigtet plan for investering i uløste, sociale udfordringer i kommunen. Med den som afsæt skal der investeres forebyggende på en både ambitiøs og systematisk måde. Arbejdet vil kunne ske i samarbejde med private og frivillige aktører, ligesom byrådet anerkender initiativer i private virksomheder, som har social ansvarlighed som sigte. Der skal løbende indsamles data på de initiativer, der sættes i gang, så de konkrete resultater kan måles og bruges som kompas i det fremadrettede arbejde.

Det boligsociale arbejde og arbejdet med KRAM-faktorerne vil i den kommende byrådsperiode overgå til Forebyggelsesudvalget.


Kultur- og fritidspolitikken har i en årrække haft høj prioritet og været med til at skabe Herning Kommune, som vi kender den i dag. Den udvikling ønsker byrådet skal fortsætte. Mulighederne på kultur- og fritidsområdet er til stor gavn for borgerne, og samtidig medvirker de til at gøre Herning Kommune kendt i det øvrige Danmark.

Herning Kommune har et stærkt og varieret udbud af kultur. De mangeartede tilbud i regi af MCH er fyrtårnet, som lyser ud over et varieret landskab med et væld af store og små aktører og aktiviteter. Der er rige muligheder for både at stifte bekendtskab med det professionelle topniveau og bredden hos amatørerne.

Byrådet betoner vigtigheden af, at Herning-egnen også fra tid til anden selv producerer og fremelsker stærke kulturprofiler, som står mål med det bedste, danske niveau. Der skal således være fokus på ikke kun at importere de store kulturoplevelser, men også fokus på egen fødekæde.

Særlig opmærksomhed har byrådet på situationen omkring Kulturfabrikken, som er et aktivt fristed for unge. Kulturfabrikkens lejemål udløber med udgangen af 2019, og der er i den netop afsluttede byrådsperiode afsat penge til både drift og flytning/reetablering. I det hele taget ønsker byrådet, at Herning Kommune skal udvise åbenhed over for nye former for sport - det kunne for eksempel være e-sport, som er i hastig vækst.

Det nye bibliotek midt i Herning har fået stor succes, og biblioteksområdet skal fortsat udvikles. De bemandingsfrie, udvidede åbningstider på bibliotekerne fastholdes.

Byrådet ønsker fortsat fokus på behov for ud- og tilbygning af haller og idrætsanlæg. Siden årtusindskiftet har en omfattende haludbygningsplan betydet nye, attraktive rammer om en lang række fritidsaktiviteter.

Byrådet vil de næste fire år fortsat prioritere nye halbyggerier, hvor det er nødvendigt. Hallerne får ofte karakter af moderne forsamlingshuse, som bruges til en lang række forskellige formål. De er derfor vigtige for både folkesundheden, sammenhængskraften og trivslen i nærområderne.

Også aktiviteter i det fri er vigtige for folkesundheden, og Herning Kommunes geografi byder på enestående muligheder for at bevæge sig i naturen. Derfor har byrådet et særligt øje på mulighederne for at skabe flere tilbud om udendørs aktiviteter. Eksisterende ruter og stier til for eksempel mountainbikes kan gøres mere tilgængelige og markedsføres ved hjælp af apps.

Byrådet understøtter udviklingen af fremtidens MCH.


Herning har det seneste årti etableret sig som en af Danmarks førende event-kommuner. Værtskabet for en lang række store arrangementer har betydet, at Herning Kommunes erfaring på området nu er betragtelig.

Byrådet ønsker event-strategien fortsat. Herning Kommune skal også i årene, der kommer, via værtskaber for store events brande sig som mulighedernes kommune. Målet er, at Herning-egnen fortsat skal være et godt sted at bo, leve, arbejde og uddanne sig. Og et godt sted at holde fri.

Samtidig bidrager afviklingen af de store events til omsætningen hos det lokale erhvervsliv.


Centrum af Herning har de seneste år fået nyt liv, ikke mindst i sammenhæng med renoveringen af gågadesystemet. At skabe optimale betingelser for et både livligt og pulserende handelsmiljø, både i city og i og omkring Herning-Centret, har fortsat byrådets opmærksomhed. Byrådet slår fast, at betalt parkering ikke bliver indført i Herning Kommune på offentlige parkeringsarealer.

De grønne oaser tæt på bymidten i Herning, ikke mindst Knudmosen, skal sættes yderligere i spil som rekreative områder med mulighed for både leg og motion.

Byrådet besluttede i 2017 at købe den gamle sygehusgrund af Region Midtjylland. Hospitalsmatriklen omfatter en grund på mere end 100.000 kvadratmeter, hvorpå der er bygninger på lige så mange kvadratmeter.

Byrådet betoner vigtigheden af at lykkes med at gøre Herning+-området til en ny og blomstrende bydel lige midt i Herning. Herning Kommune står med en enestående mulighed for at styre omdannelsen af en central del af Hernings centrum til et nyt, attraktivt by- og boligområde, som på markant vis vil løfte både byen og kommunen.


Når Herning Kommune udvikler sig, som det har været tilfældet siden årtusindskiftet, skyldes det også de varierede muligheder for at bosætte sig. Også forstæder, centerbyer, landsbyer og landdistrikter tegner og profilerer kommunen. For mange borgere har netop det at bo i mindre bysamfund, tæt ved daginstitution, foreningsliv og naturen, en særlig appel. Det giver tryghed og nærhed i hverdagen. Ikke mindst mange børnefamilier vælger denne løsning. Byrådet ønsker at fastholde denne variation i boligudbuddet i Herning Kommune.

Samtidig skal der fortsat være fokus på at få bygget nye ungdomsboliger og billige boliger. Det er en klar styrkeposition, at kommunen både rummer den store bys tempo og muligheder, og den mindre by og landdistriktets ro, tryghed og friluftsmuligheder.

Byrådet har de senere år fået udarbejdet centerbyplaner, ligesom der er bevilget penge til forskønnelse af centerbyernes centrum og indfaldsveje. Det byforskønnende arbejde skal fortsætte rundt om i kommunen.

Hvis man bosætter sig uden for de største bysamfund, er det afgørende vigtigt for både almindelige borgere og erhvervsdrivende at have en god, stabil bredbåndsforbindelse. Det afgående byråd har frem til 2020 afsat penge til at forbedre den digitale infrastruktur i de områder af kommunen, hvor der i dag er svag netforbindelse. Byrådet vil følge udviklingen på området nøje de kommende fire år.

Arbejdet i Landsbykontaktudvalget skal intensiveres. Byrådet opfordrer til, at udvalget arbejder på en revitalisering, så samarbejdet mellem landsbyerne øges yderligere til gavn for udviklingen.


For mange borgere har det stor betydning, at den kollektive trafik er velfungerende. Det er ikke en opgave, Herning Kommune kan løse alene. Særligt regionen, men i et vist omfang også DSB og Arriva, er vigtige medspillere på området.

I øjeblikket ser Herning Kommune nærmere på bybusnet og -ruter i og omkring Herning by. Særlig opmærksomhed er der på, hvordan bybusnettet kan gøres mere attraktivt for de ældre. Byrådet bekræfter vigtigheden af dette arbejde og lægger samtidig op til en åben og fordomsfri diskussion af alle relevante elementer omkring den kollektive trafik.


Naturen på Herning-egnen er varieret og smuk. Helt tæt ved store og små bysamfund findes en lang række naturperler, hvor mulighederne for at motionere, vandre, cykle eller fiske er særdeles attraktive.

Politisk har målet de senere år været at få flere borgere til at få øjnene op for de unikke muligheder. Midlet har blandt andet været at etablere - og skabe opmærksomhed om - for eksempel vandre- og cykelruter, muligheder for kanosejlads, shelters og gode fiskespots.

Byrådet ønsker af flere grunde dette arbejde fortsat. Mulighederne i friluftsturisme, ikke mindst på området for lystfiskeri, er store, og de er langt fra udtømte i Herning Kommune. Samtidig er der både livskvalitet og sundhed forbundet med, at flere borgere udnytter nogle af de mange muligheder, der findes i naturen tæt ved boligen.

Der er de seneste mange år investeret målrettet i en række cykelstier. Flere af disse cykelstier har efterhånden en del år på bagen. Derfor er byrådets prioritet i de kommende år at vedligeholde de eksisterende cykelstier fremfor at etablere nye.

De senere år er en række søer kommet til. Søerne er en rekreativ gevinst for borgerne, men samtidig bidrager de til at styre de øgede mængder af regnvand. Byrådet følger udviklingen omkring nedbørsmængderne tæt. Det samme gælder generelt effekten af de klimaforandringer, vi oplever i disse år.

Byrådet ønsker, at vedligeholdelsen af de mindre, bynære søer/regnvandsbassiner, i samarbejde med Herning Vand, skal have et løft.

Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder med planerne om at etablere Nationalpark Skjern Å. Byrådet ønsker at tilkendegive, at i det omfang, Nationalpark Skjern Å realiseres, er byrådet positivt over for at deltage. Byrådet forudsætter i den forbindelse, at de berørte lodsejere vil blive konkret inddraget.


Herning Kommunes opgaver er mangeartede, og kompleksiteten i opgaveløsningen er stigende. Samtidig er digitaliseringen, og den teknologiske udvikling generelt, i færd med grundlæggende at forandre det danske samfund.

Det understreger og aktualiserer nødvendigheden af, at Herning Kommune som arbejdsplads og leverandør tør gå nye veje. Både, når det gælder organisation og samarbejdsformer.

Den traditionelle, kommunale struktur med faste forvaltningssøjler vil i et vist omfang skulle suppleres. Forpligtende samarbejder, der går på tværs, vil se dagens lys. I seneste byrådsperiode blev der så småt taget hul på dette arbejde, og det vil blive fortsat de kommende fire år.

Herning Byråd har den 11. december 2017 konstitueret sig med syv stående udvalg i en robust udvalgsstruktur. Det skaber en solid base for det politiske arbejde og sikrer, at byrådet effektivt og handlekraftigt kan realisere de ønskede initiativer.

På nogle områder vil det være naturligt, at de stående udvalg går sammen og løser de udfordringer, de står overfor. Der er derfor enighed om, at fælles udvalgsmøder kan blive en integreret del af arbejdsmetoden i den kommende byrådsperiode. De enkelte formænd og næstformænd i udvalgene har ansvaret for løbende at vurdere behovet.

Byrådet ønsker fortsat fokus på afbureaukratisering og regelforenkling, hvor det er muligt. Bestræbelserne gælder alle medarbejdere og arbejdsfunktioner, uanset hvor i kommunen, man er placeret. Direktionen får ansvaret for årligt at præsentere byrådet for konkrete forslag og initiativer på området.

Herning Kommune som arbejdsgiver oplever, at det kan være svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, særligt inden for ældreområdet. Byrådet ønsker, at Beskæftigelsesudvalget tager konkrete initiativer for at imødegå problemet. Samtidig pålægges de decentrale institutioner at tage deres andel af elever.


Kontaktinfo

Marie Jensen
Sekretær
Tlf.: 96282322
Send e-mail til marie.jensen@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.