Tilbage

Parkpolitik

Her kan du læse om kommunens parkpolitik.

Med parkpolitikkens vedtagelse medvirker Byrådet til forsat at fastholde og tilvejebringe en bred vifte af grønne tilbud med mange funktioner og oplevelser.

Parkpolitikken tager stilling til hvordan kommunens parker og andre grønne områder skal udvikle sig over de næste 25 år.

Udviklingen beskrives overordnet i en vision, som konkretiseres i 10 mål for parkerne og de grønne områder.

10 grønne mål

Byens grønne områder bidrager til bedre byer blandt andet ved at byde på mange rekreative muligheder, varierede grønne oplevelser, tiltrækning af indbyggere. Og set i et større miljøperspektiv ved at beskytte naturen og dens mangfoldighed.

Tilsammen sigter de 10 mål mod alt dette og mod at bevare og udvikle de bynære grønne områder, så de danner gode rammer der bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldigt brug, der tilgodeser borgernes skiftende behov.

  • Udvikling af grønne områder.
  • Bevaring af grønne områder.
  • Træer i byerne.
  • Kort afstand til grønne områder.
  • Stier i de grønne områder.
  • Grønne indfaldsveje.
  • En stærk grøn profil.
  • En mangfoldighed af oplevelser.
  • Klimaet og de bynære grønne områder.
  • Samarbejde med borgere.

Handling bag ordene

For at følge op på parkpolitikkens vision har Byrådet samtidig med godkendelsen af parkpolitikken godkendt en handlingsplan. Handlingsplanen beskriver hvordan kommunen over de næste 2 år vil arbejde hen i mod opfyldelse af parkpolitikkens langsigtede mål indenfor den økonomiske ramme.

Digital tilgængelighed

PDF-filen i 'Mere info' boksen er en grafisk fremstilling af kommunens parkpolitik. Den er desværre ikke digitalt tilgængelig for mennesker med visse typer handicap.
PDF'ens indhold ligger også i et tilgængeligt format herunder.

Herning Kommunes parkpolitik.

Herning Kommune har stolte traditioner, og et godt ry, for at være ambitiøs med søsætning af store projekter. Det har gennem årene gjort kommunen til et markant udviklings- og vækstcenter i det midt- og vestjyske.

Den særlige vestjyske mentalitet med kort afstand fra "tanke til handling", og ikke mindst den massive lokale opbakning, har været drivkraft for udviklingen. Opbakningen har betydet, at Herning Kommune i dag er et sted, hvor alle muligheder er åbne.

De fysiske betingelser for udvikling har været til stede. Der er plads, da heden er stor og vidtrækkende, og der er højt til loftet. Dertil skal lægges, at Herning Kommune består af forholdsvis nye byer, hvor der har været plads og vilje til udvikling og fornyelse.

Topografien med svært bebyggelige, forholdsvis åbne og sammenhængende engarealer har, historisk set, givet gode betingelser for at få landskaberne ind i byerne via landskabskiler. De grønne strukturer, som kilerne danner, er af høj rekreativ værdi og indgår som en vigtig del i nuværende og fremtidige planer for udvikling af byerne i Herning Kommune.

Herning Kommune er i hastig udvikling. Parkpolitikken skal medvirke til forsat at fastholde og tilvejebringe en bred vifte af grønne tilbud med mange funktioner og oplevelser. Det gælder både for borgerne i kommunens hoved- og centerbyer men også i de mindre byer, hvor de lokale grønne samlingssteder, tilknytningen til naturen og adgang til
det åbne land også har stor betydning. Der skal derfor tages forskellige hensyn, og det stiller store krav til planlægning og drift af områderne.

En stor del af Herning Kommunes politikker berører de grønne områder perifert. Disse betragtninger om det grønne bliver inddraget i parkpolitikken. Det særlige ved parkpolitikken er, at indgangsvinklen og emnet er det grønne.

Parkpolitikken kan derfor opfattes som en opsamling og en udbygning af visionerne for det grønne i forhold til kommunens øvrige politikker.
Herning Kommune har et ønske om, både i drift og udvikling, at sætte borgeren i centrum, og løbende at bidrage til en åben og konstruktiv dialog med borgere og brugere. For at leve op til det, og for at bringe lokal viden, behov og ønsker i spil, er det et mål, at parkpolitikken i videst mulig omfang bliver gennemført i samarbejde med borgerne og ved lokal forankring.

Parkpolitikken indeholder de mål, som Byrådet har for udviklingen af Hernings grønne fremtid over de næste 25 år.


Vision

Det bynære grønne skal bevares og udvikles, så det skaber gode rammer der bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldigt brug, der tilgodeser borgernes skiftende behov.

Baggrund

Begrebet parkpolitik er ikke nyt. Hverken i den faglige debat eller for Herning Kommune. Begrebet parkpolitik markerede sig for alvor i den faglige debat, da bogen "Parkpolitik i Sogn og Købstad", af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, blev udgivet i 1931. Det var en lærebog for kommunalpolitikere og embedsfolk. Bogen beskriver sagligt, og uden indpakning, en række synspunkter om god forvaltning af det grønne.

Selvom det er længe siden landskabsarkitekt C. Th. Sørensen skrev om parkpolitikken, er begrundelserne i dag usvækkede i både deres aktualitet
og visionære styrke.

"Grønt er godt for øjet" skrev H. C. Andersen i eventyret om Den Grimme Ælling. Udtrykket er stadigt yderst aktuelt. Grønne områder er gode, ikke kun for ællinger, men også for mennesker. Byernes grønne områder kan hjælpe med at løse mange af de problemer, som i dag er aktuelle i byerne. De kan hjælpe med til at skabe et bedre bymiljø, og de kan give plads til fysisk udfoldelse uden social slagside, da alle kan færdes frit og gratis i byens grønne og rekreative resurse. Denne parkpolitik beskæftiger sig bl.a. med alle de gode indvirkninger, grønne områder bidrager med for mennesker i bymiljøet.

Herning Kommune er en grøn kommune med mange muligheder for at få en oplevelse i et grønt område. Det skulle man gerne kunne blive ved med. I dag er det, på grund af den tekniske udvikling, muligt at bygge på selv de dårlige og våde jorde, som tidligere blev efterladt og overgik til at være grønne områder for borgernes rekreation.

Herning Kommune ønsker at tilbyde nærhed til attraktive grønne områder, der bidrager til livskvalitet for borgere i hele kommunen. Udvidelsen af Herning Kommune, efter kommunesammenlægningerne i 2007, taler for at formulere et nyt fælles grundlag for den fremadrettede forvaltning af de bynære grønne områder. Udgangspunktet for at formulere en egentlig parkpolitik for Herning Kommune er således til stede og vil have konsekvenser, der rækker 25 år eller længere ud i fremtiden.

Inddragelse af borgerne

Det har været vigtigt for Herning Kommune at bringe borgernes idéer, prioriteter og meninger i spil i arbejdet med parkpolitikken. Der er derfor blevet holdt tre borgermøde rundt om i kommunen.

Ved borgermøderne blev begrundelserne for at formulere en parkpolitik fremlagt. Efter denne fremlæggelse inddelte borgerne sig i interessegrupper efter geografi. Hver gruppe fik til opgave at prioritere mellem de 10 mål og vælge de tre vigtigste. Grupperne gav udtryk for, at det var svært at prioritere mellem målene, da de fandt dem alle vigtige.

Alle grupper var enige om, at det er vigtigt med attraktive velkomstområder ved indkørslen til kommunens byer. Et andet mål, som borgerne generelt fandt vigtigt, er at bevare og etablere flere træer i byerne, at sikre de grønne områder og at samarbejde med borgerne om lokalt forankrede løsninger. Borgerne gav udtryk for, at de gerne ville involveres.

De var især interesserede i at deltage, når det drejede sig om at udvikle konkrete grønne områder i nærområdet. Det blev også nævnt flere gange, at det har allerhøjeste prioritet at passe og pulje de områder, som vi har, så de er pæne og fungerer. Dernæst kunne man ønske sig en særlig beplantning med identitetsskabende effekt ved de enkelte byer, og bearbejdning af rundkørslerne, så de får et flottere udtryk, gerne med særkende for denne egn.

Der mødte kun en meget lille procentdel af borgerne frem ved borgermøderne. Derfor er tilkendegivelserne ikke repræsentative for alle borgere i Herning Kommune, men dog retningsgivende.

Som supplement til borgermøderne udskrev Herning Kommune en fotokonkurrence - i et forsøg på at inddrage yngre borgere, som ikke er tiltalt af mere traditionelle borgermøder. Blandt de indsendte fotos er udpeget to vinderbilleder, som sammen med andre udvalgte fotos blev udstillet på bibliotekerne hen over sommeren 2010.

Det er svært at få borgerne i tale, så længe der ikke er "noget" på spil for dem. Det er forvaltningens indtryk, at stilen skal være mere provokerende, og at der skal annonceres mere massivt for at fange borgernes opmærksomhed. Det bynære grønne skal bevares og udvikles, så det skaber gode rammer der bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldigt brug, der tilgodeser borgernes skiftende behov. 

Opgaven er nu at gøre borgerne opmærksomme på den nye parkpolitik, og at inddrage dem i den lokale planlægning fremadrettet.

Værdi af grønne områder.

Byens grønne områder bidrager på mange måder til bedre byer. Deres indvirkning på det sociale, kulturelle, økonomiske og på miljøet er med til at skabe et attraktivt og bæredygtigt bymiljø.

Først og fremmest byder parker og andre grønne områder på mange rekreative muligheder. De bliver hyppigt brugt, og spiller især en vigtig rolle for dem, som ikke er så mobile. Flere undersøgelser viser, at halvdelen af danskernes besøg i natur og grønne områder foregår inden for 15 minutters afstand fra bopælen. Studier viser endvidere, at tilgængelighed af et grønt område nær boligen - især inden for den første kilometer og gerne inden for 300 meter fra vores bopæl - medfører signifikant flere besøg i disse områder. Besøgene er vigtige for vores helbred. Studier har konkluderet, at mennesker som bor tæt ved grønne områder - og typisk indenfor 300 meter - har mindre risiko for at få stress. Regelmæssig brug af grønne områder øger vores fysiske aktivitet og er med til at mindske fedme, hjertekarsygdomme, osv. Studier i blandt andet Sverige har bevist, at natur også kan bruges som terapi for de, som er mentalt syge eller udbrændte. Afstand og tilgængelighed er vigtige faktorer for, om et grønt område bliver benyttet, men også et varieret tilbud af grønne oplevelser efterspørges. Undersøgelser har påvist, at 'stilhed' er den mest efterspurgte kvalitet i forbindelse med skovbesøg. For en bypark er det ofte vigtigere, at der findes muligheder for leg og socialt samvær. Parkerne er blandt de vigtigste steder for mødet mellem borgere. Forskellige grønne områder tilbyder forskellige funktioner inden for den overordnede grønne bystruktur. Dette bevirker, at de ikke umiddelbart kan erstatte hinanden, da de imødekommer forskellige behov.

For børn er kontakt med naturen i dagligdagen vigtig. Hvis børn ikke får denne kontakt med naturen, vil det kunne skade deres motoriske udvikling og sociale kompetencer. En del danske skoler bruger byens grønne områder som en integreret del af undervisningen. Potentialet udnyttes dog ikke til fulde.

Anskues parkerne fra en kulturel vinkel, er der mange kulturmonumenter. Der findes mange historiske parker i Danmark, etableret i forskellige stilperioder. Men kultur har også at gøre med den identitet, som parkerne skaber for byerne og dermed den tiltrækningskraft, parkerne kan have på nye investeringer. Byens grønne områder byder på en vigtig økonomisk dimension. De kan være med til at markedsføre en by og til at tiltrække: Indbyggere, turister, opmærksomhed og investeringer. Studier i England og Holland har identificeret, at firmaer tager det grønne i betragtning, når de skal beslutte, hvor de skal etablere sig. Et grønt, attraktivt miljø øger arbejdspladsens prestige men også tilfredsheden blandt medarbejdere, der kan se på de grønne omgivelser og bruge dem i deres pauser.

Den økonomiske dimension er afspejlet i studier, som har set på bynær skov, og især skovrejsning og dennes effekt på huspriser. Alle studier viser, at bynær skovrejsning er en god forretning. Skovnære boligområder giver muligheder for rekreation og naturoplevelser, som beboerne sætter stor pris på. Det kommer til udtryk i betydelige stigninger i huspriser og ejendomsværdier, hvilket betyder flere indtægter til kommunen fra stigende grundskyld og ejendomsværdiskatter. Men der bliver også sat stor pris på de grønne områder, som allerede findes i byen. Flere undersøgelser fra Nordamerika og Storbritannien viser, at ejendomspriserne kan være op til 18 % højere, når der findes ældre træer i forbindelse med ejendommen. På tilsvarende måde har et studie i Holland for nyligt påvist en prisforøgelse på mellem 4,5 og 15 % for huse, som har udsigt til parker, vand eller åbne landskaber. Grønne områder er desuden med til at knytte borgerne til deres by.

Fra et miljøperspektiv er byens grønne områder med til at beskytte naturen og dens mangfoldighed. Der findes typisk flere arter af planter og dyr i byer, end man ville forvente, bl.a. på grund af dens meget varierende grønne struktur.

Bynær skov er med til at beskytte vores grundvand. Studier i især USA har kortlagt de mange miljøfunktioner betinget af byens træer og parker. De er for eksempel med til at formindske luftforening og især partikelforurening. På varme sommerdage byder træerne på skygge - noget som bliver endnu vigtigere med hensyn til klimaforandringer. Generelt er byens grønne struktur en vigtig del af byernes strategier til at tilpasse sig til klimaforandringerne og deres konsekvenser, som for eksempel oversvømmelser og højere temperaturer.
Af prof. Cecil C. Konijnendijk ved Københavns Universitet 

Oplevelsesværdier

Oplevelsesværdierne beskriver de grønne områders udseende og indretning, og er et udtryk for de oplevelser og rumlige kvaliteter, som vi mennesker registrerer i et grønt område. Et ophold i et grønt område (det fysiske miljø)
fremkalder stemninger og oplevelser, der påvirker den enkeltes sindstilstand, dette kaldes det "oplevede miljø".

'Oplevelsesværdien er en blanding af det "oplevede miljø" og "det fysiske miljø". I afsnittet om "At sikre en mangfoldighed af oplevelser" beskrives
det, hvordan oplevelsesværdierne er tænkt brugt i Herning Kommune til at
kortlægge og beskrive indholdet i de rekreative grønne områder.

Kilde Thomas B. Randrup et al. (2008): Natur og sundhed - Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og Landskabsserien nr. 40, Skov & Landskab, Hørsholm, 2008.

Oplevelsen kan f.eks. være fredfyldt, rumlig, vild, artsrig osv. Brugerne har oplevelsesmæssige præferencer i forhold til, hvad et grønt område skal indeholde. Undersøgelser viser, at brugere med forskellig baggrund, alder, køn, uddannelse m.v., ikke oplever det fysiske miljø på samme måde.
Et barn og en pensionist opfatter ikke et parkområde ens, da deres oplevelser på stedet er forskellige, ligesom de har forskellige behov og ønsker til området. De otte oplevelsesværdier er valgt som redskab, til at beskrive de grønne områder i Herning Kommune, fordi de kan beskrive, hvordan områderne bliver opfattet af brugerne, og ikke udelukkende hvilke faciliteter de indeholder. Det kan muligvis synliggøre, hvad der er årsag til, at nogle grønne områder er mere populære end andre.

Oplevelsesværdierne bliver anvendt til at udvikle Herning Kommunes grønne områder. De grønne områders udviklingspotentiale er beskrevet i såkaldte perspektivplaner (se mere herom i afsnit 4.4 s. 9) for udvalgte grønne områder i byerne. I perspektivplanerne vil det fremgå, hvilke oplevelsesværdier, der allerede er til stede, og hvilke det vil være hensigtsmæssigt at udvikle. Oplevelsesværdierne kan hjælpe planlæggere og driftsansvarlige til at udvikle, udforme og pleje de grønne områder, så
de giver varierede oplevelser og rumlige kvaliteter, der imødekommer borgernes ønsker. I den overordnede planlægning vil oplevelsesværdierne være et værdifuldt redskab til at sikre en stor variation af oplevelser, både i det enkelte grønne område men også områderne imellem. Borgerne vil få adgang til en bred vifte af forskellige oplevelser.


Parkpolitikkens omdrejningspunkt "det grønne" er beskrevet som de gennemgående grønne strukturer. Det grønne består af: Parker, bynære grønne områder, idrætsarealer, bynære skove, beplantninger i byrum og langs veje, stiforbindelser gennem grønne korridorer og havekunstanlæg.

En stor andel af Herning Kommunes politikker berører i forskelligt omfang de grønne områder. Disse hensigtserklæringer for det grønne er inddraget i parkpolitikken. Parkpolitikken kan derfor opfattes som en opsamling og en udbygning af visionerne for det grønne i kommunens øvrige politikker.

Parkpolitikken beskæftiger sig hovedsagligt med det grønne inden for bygrænserne, men berører også det bynære grønne, som befinder sig i overgangen mellem land og by inden for en 300 meters zone omkring byen. Parkpolitikken omfatter hovedbyen: Herning, forstæderne: Snejbjerg, Tjørring, Gullestrup, Hammerum, Gjellerup og Lind, centerbyerne: Aulum, Kibæk, Sunds, Sønder Felding og Vildbjerg og landsbyerne.

I parkpolitikken er formuleret en vision. Herfra udspringer ti mål for det grønne. Målene er overordnede og begrænser sig ikke til at dække særlige og begrænsende ejendomsforhold. Med udgangspunkt i målene er der bl.a. udarbejdet en grøn strukturplan for Herning, forstæderne og centerbyerne. Dertil kommer perspektivplaner for de centrale grønne områder, ligeledes i Herning, forstæderne og centerbyerne.

Borgerne bliver inddraget i det konkrete arbejde med de lokale grønne områder efter deres eget ønske, for at lokal viden, lokale behov og ønsker bliver bragt i spil og for at skabe en lokal forankring.

Parkpolitikkens opbygning

Parkpolitikken er suppleret med en række planer: Den Grønne Strukturplan, parkbevaringsplanen og træregistranten. Parkpolitikken bliver fulgt op af en handlingsplan, som beskriver hvilke handlinger Herning Kommune planlægger at sætte i gang for at nå parkpolitikkens ti oplistede mål, og for med tiden at nærme sig parkpolitikkens vision.

Som supplement til den uddybende parkpolitik (Parkpolitik konkretisering) er der udarbejdet en populærudgave (parkpolitik), som ridser indholdet af parkpolitikken op i hovedtræk. Figuren herunder beskriver opbygningen af parkpolitikken og forholdet mellem parkpolitikken og de enkelte planer. 

Handlingsplan

Ud fra parkpolitikkens vision udspringer 10 mål. Det er disse mål, der skal arbejdes hen imod, for at Herning Kommune nærmer sig politikkens vision. Som bilag til parkpolitikken er udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen er et værktøj til at gøre de ti mål konkrete og operationelle.

Det er et bud på, hvordan parkpolitikken kan blive realiseret over de næste 25 år. Samtidig er det et værktøj til at være ajour med udviklingen og holde kursen. Det er her Herning Kommune sætter handling bag ordene. Handlingsplanen er et projektkatalog, der beskriver de fremtidige projekter, som bør realiseres for at opfylde parkpolitikkens vision og mål.

I handlingsplanen beskrives projekternes formål, målgruppe, resurser, forventede resultater, konsekvenser, ansvarshavende samt tidshorisont. Hvert af disse projekter er med til, at vi nærmer os ét eller flere af parkpolitikkens mål. Flere af projekterne vil være afhængige af hinanden og skal realiseres i en naturlig rækkefølge og prioritet med hensyntagen til den aktuelle økonomiske situation. Handlingsplanen bliver revideret hvert 2. år for at imødegå skiftende tiders udviklinger.

Den Grønne Strukturplan for Herning, forstæderne og centerbyerne

Denne grønne strukturplan, består af et kortmateriale samt en beskrivende og analyserende tekst. Kortet beskriver de rekreative grønne områder i Herning, forstæderne og centerbyerne, og analyserer hvor god adgang borgerne har til rekreative grønne områder.

Kortene udpeger: De eksisterende rekreative grønne strukturer, som har en rekreativ værdi for borgerne. Planen tager ikke hensyn til ejerforholdene for de eksisterende grønne områder. Der er inddraget både kommunale og private arealer i analysen. De rekreative grønne arealer, som er inddraget i analysen, er parker, skolegårde, idrætsanlæg, kirkegårde, grundejerforeningers fælles- og friarealer og andre bynære grønne områder, som udgør en rekreativ grøn resurse for borgerne.

Den Grønne Strukturplan synliggør i hvilke områder, inden for bygrænserne, der er mere end 300 meter til et rekreativt grønt areal. Det kræver en analyse og vurdering af resultatet at frasortere de områder, som er afskåret fra de grønne områder pga. fysiske barrierer, fx jernbaner og veje. Den Grønne Strukturplan viser, hvor det i fremtiden kunne være fornuftigt at etablere grønne områder i byerne. Der "er malet" med den "brede visionære pensel" i udpegningen. De vigtigste overgange mellem by og landskab omkring indfaldsvejene er markeret for en bearbejdning af mødet med byerne.

Oplysningerne fra Den Grønne Strukturplan skal være tilgængelig for planlæggerne og indarbejdes i det screeningsskema, som bliver anvendt ved screening af en planlægningsopgave. På den måde bliver eventuelle interessekonflikter i et område synliggjort allerede tidligt i planlægningsfasen.

Perspektivplan

Der bliver udarbejdet perspektivplaner for udvalgte parker og grønne områder i Herning Kommune. Perspektivplanerne vil indeholde en kortfattet gennemgang af det grønne områdes historie, status og udviklingsperspektiv samt en plantegning af området. I afsnittet om områdets historie er tankerne bag området beskrevet, sammen med eventuelle særlige historier om områdets tilblivelse.

Statusafsnittet beskriver udtrykket i det grønne område i dag, hvilke elementer området rummer, hvilke oplevelser og funktioner der tilbydes og hvilken målgruppe, der typisk benytter området. Til sidst beskrives udviklingsmålene for områdets fremtid, hvilke oplevelsesmuligheder området skal rumme, og hvilke langsigtede mål der er for området. Perspektivplanerne vil således fremsætte pejlemærker for den daglige drift af arealerne.

Driftsplan

En driftsplan forholder sig til den ønskede kvalitet og skal tegne et billede af, hvorledes det grønne område skal fremtræde både aktuelt og ud i fremtiden. Der udarbejdes en driftsplan for alle grønne arealer. Det er efterfølgende op til de udførende entreprenører at nå det ønskede udtryk indenfor de givne forudsætninger, hvad enten det drejer sig om egenproduktion eller private samarbejdspartnere.

Driftsplanen kan omfatte et specifikt areal eller kan målrettes en bestemt type af grønne områder. Særligt for de arealer, som er omfattet af udbud, laves detaljerede driftsplaner typisk for specifikke geografiske områder. Omdrejningspunktet i den grønne vedligeholdelse er en generel kvalitetsbeskrivelse, som omformer det ønskede grønne udtryk til faktiske handlinger ude i felten.

Kvalitetsbeskrivelsen, som dokument, er helt centralt for de arbejdssteder, som udbydes til private entreprenører. Hvorvidt det ønskede grønne udtryk eller den ønskede kvalitet er tilstede ude i virkeligheden kan måles via en faglige kvalitetsvurdering. Ved at indarbejde principperne for en faglig kvalitetsvurdering i driftsplanen er det bl.a. muligt at sammenligne den interne produktion med private udøvere, og det er muligt at følge udviklingen i forhold til en ønsket ændring af det grønne udtryk. Efter behov kan modellen udvides til også at omfatte borgermålinger.

Borgerne kan spørges om hvilket kvalitetsniveau, de vurderer, der aktuelt er tilstede via en karakterskala, og efterfølgende kan de 10 spørges om kvaliteten og ydelserne i forhold til deres egne ønsker. Dette kan være et redskab til at holde plejeplanen ajour i forhold til at imødekomme og servicere borgerne i forhold til deres ønsker og behov i de grønne områder, inden for den politisk udstukne økonomiske ramme.

Parkbevaringsplan

Parkbevaringsplanen er en del af Den Grønne Strukturplan. I strukturplanen er indarbejdet oplysninger om hvilke parker, der fredes. Udpegningen kan være begrundet af områdets beliggenhed, historiske eller landskabsarkitektoniske kvalitet.

Der er ikke tale om en egentlig fredning men en udpegning af områder, hvor der skal ekstra overvejelser til, inden der laves nye planer, der påvirker det grønne områdes eksistens negativt.

Træregistrant

Træregistranten udpeger solitære træer og trægrupper, som er bevaringsværdige enten på grund af deres historie eller betydning for omgivelserne. Udpegningen omfatter kommunale træer og privatejede træer, som har en særlig betydning for byrummet.


De ti mål herunder udspringer af parkpolitikkens vision. Ved at arbejde hen imod opfyldelse af målene vil det være muligt for Herning Kommune, med tiden, at nærme sig parkpolitikkens vision. Nedenstående ti mål gælder ved
vedtagelsen af parkpolitikken. Der kan dog komme flere mål til listen med tiden samtidig med, at andre bliver taget ud, fordi målet er blevet realiseret.

Udvikling af grønne områder

Byens grønne områder spiller en vigtig rumlig rolle som "pauser" i byens mønster bestående af: Bygninger, veje, gågader og pladser. De grønne områder fungerer som byens frirum, og giver mulighed for en anden menneskelig udfoldelse end den, som den omgivende by tilbyder. De grønne områder skal danne rammer for sociale samspil, personlige udfoldelsesmuligheder og fysiske aktiviteter, der ikke finder sted på samme måde andre steder i byen. Der skal være mulighed for spontant brug og områderne skal opfordre til selvorganiseret idræt og leg. Det konkrete brug af de grønne områder udvikler sig med tiden. Denne udvikling finder sted på grund af f.eks. ændringer i befolkningssammensætningen, nye folkelige tendenser, mediernes og politikernes skiftende fokusområder osv. Derfor er det også vigtigt, at de grønne områder udvikler sig sammen med den øvrige samfundsudvikling. Udvikling af de grønne områder kan ses i relation til det enkelte anlæg.

De grønne områder vil, set som en samlet resurse, vokse. Når byen udvider sig og nye bydele opstår, skal der også udvikles nye grønne områder, som er til rådighed for lokalområdet.

Det enkelte grønne område skal løbende udvikles, så indretningen og udtrykket til stadighed afspejler brugernes behov, og så stedets potentiale bliver udnyttet. Udviklingen foregår i et tæt samarbejde mellem planlæggere og driftsansvarlige. Der bliver arbejdet helhedsorienteret med de grønne områder, så planlægning, design, projektering, udvikling, anlæg og drift bliver sat ind i den store sammenhæng, som hele Herning Kommune udgør. Udviklingen bliver påvirket af faktorer som: Økonomiske rammer, politiske udmeldinger, borgerønsker, ændrede planer og lovgivning.

Det faglige ansvar for de grønne områder, fra planlæggerens overblik og idé til entreprenørens færdigheder, er afgørende for en god udvikling. Der skal helt grundlæggende være en forståelse for det grønnes indbyggede dynamik og potentiale set i et langt perspektiv.

Det er en forudsætning, at der er en god faglig og åben kultur i samarbejdet mellem planlæggeren og den udførende. En måde at indtænke det grønnes dynamik, fra planlægning til efterfølgende og mangeårig drift, er ved at udarbejde perspektivplaner.

Perspektivplanerne beskriver det grønne områdes potentiale og det langsigtede mål for, hvordan anlægget kan udvikle sig med tiden.

Administration

  • I forbindelse med ny byudvikling bør der allerede i planlægningsfasen tages hensyn til Den Grønne Strukturplans hensigter om byernes grønne strukturer.

Handlinger

  • Vi vil udarbejde perspektivplaner for særligt udvalgte parker og grønne områder.
  • Vi vil etablere nye grønne områder og udføre udviklings- og renoveringsopgaver i de eksisterende.

Bevaring af grønne områder

Bynære grønne områder rummer det særlige potentiale, frem for fx udflugtsmål i det åbne land, at de befinder sig relativt tæt på borgerne. Det grønnes positive indflydelse på menneskers velbefindende kan derfor potentielt nå bredt ud til en stor gruppe af borgere. Det vil ofte være stedet, hvor man færdes til og fra hjemmet, og hvor man "lige" tager hen, hvis man vil ud i det grønne. Der er derfor vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig bynære grønne områder, at arealerne er, hvor folk bor og færdes, og at arealerne ikke bliver reduceret til uanvendelige størrelser. Arealer af en
vis størrelse giver muligheder for særlige aktiviteter og sikrer, at rekreative og pladskrævende aktiviteter kan fastholdes i byen.

Herning Kommune har tidligere haft fokus på sikring af de grønne områder. Den Grønne Strukturplan fra 1996 beskriver landskabs- og naturværdierne omkring Herning og forstæderne, og angiver en overordnet struktur for en
fortsat opdeling af byområderne. Planen, som er en pendant til Københavns fingerplan, fungerer retningsgivende for den overordnede byudvikling. Den stramme overordnede struktur har form som et hjul med eger. Hjulet er den
rekreative grønne ring omkring byen og egerne er de grønne kiler, som når langt ind i byerne. Denne struktur har sikret tilstedeværelsen af rekreative tilbud i form af landskabs- og naturområder ganske tæt på byerne. Landskabs- og naturområderne har medvirket til en rumlig fastholdelse og adskillelse af byområderne.

Planens styrke er imidlertid begrænset i forhold til aktuel og fremtidig byudvikling i Herning Kommune. Nye bydannelser og store infrastrukturelle anlæg udfordrer intentionerne i planen. Desuden omfatter planen kun Herning og forstæderne, men ikke centerbyerne, som er underlagt samme problematik med inddragelse af rekreative grønne områder til byudvikling. Endelig forholder planen sig udelukkende til arealerne omkring byerne og ikke til byudviklingen indadtil, hvor det også er vigtigt at sikre tilstedeværelse af rekreative grønne områder.

Prioriteringer af interesser er en fortsat udfordring i de bynære områder, betinget af knappe arealreserver. Den fysiske planlægning lægger af og til beslag på arealer med landskabs- og naturinteresser - med tab af rekreative værdier og sammenhænge til følge. Byudviklingen skal ikke standses, men de vigtigste bynære grønne områder skal udpeges og beskrives for at sikre en mere kvalificeret vægtning af interesser og værdier for eftertiden.

Det er kendetegnende for landskabet omkring flere af kommunens byer, at sammenhængen mellem byen og det åbne land er skabt af karakteristiske landskabskorridorer, betinget af ådale og engområders topografi og udpeget i Den Grønne Strukturplan. Landskabskorridorerne adskiller rumligt byer eller bydele, og er grundlaget for værdifulde rekreative stianlæg, udflugtsområder og aktiviteter for borgerne i de omkringliggende bydele.
Sammenhængen mellem landskabskorridorerne og byernes grønne strukturer skal styrkes for at sikre sammenhængen mellem landskabet og indre byområder. Den Grønne Strukturplan er taget op i en fornyet bearbejdning, så den også kommer til at omfatte kommunens centerbyer, og den indarbejdes i Kommuneplanen som en integreret del af udviklingsplanerne.

I kommunens byer er der eksempler på særligt værdifulde og/eller fine historiske anlæg som f.eks. Jens Jensens Anlæg i Haderup, Aulum Anlæg, Baneparken i Sunds, Herningsholmparken i Herning, Vildbjerg Lund samt Kibæk Møllesø.

Disse anlæg er med til at gøre hver bys historie synlig og sætte den i et større perspektiv. Anlæggene kan have en særlig betydning i byens grønne struktur, rumme værdifulde gamle træer, klassiske haveanlæg i form af hække og bede, terrænanlæg, historiske mindesmærker osv. De særlige grønne områder er udpeget, så der er opmærksomhed om deres værdier og kvaliteter, som bør bevares til gavn for eftertiden. De særlige grønne områder kommer til at fremgå af Den Grønne Strukturplan.

Administration

  • Ved byudvikling og etablering af ny infrastruktur søges rekreative arealer af særlig høj bevaringsværdi bevaret, og fragmentering søges så vidt muligt undgået.

Handlinger

  • Den grønne strukturplan for parker og grønne områder indarbejdes i kommuneplanen med udpegningen af særlig bevaringsværdige parker/grønne områder.

Træer i byerne.

Herning Kommune består af mange unge byer, ca. fra slutningen af 1800'tallet. Derfor er der ikke gamle kvarterer og bygninger, som kan give karakter til byerne. Der er dog forholdsvis mange ældre karaktergivende træer i byerne, og de bidrager positivt til bymiljøet og byrummet.

Træerne besidder mange nyttige egenskaber både funktionelt, æstetisk og biologisk. De bidrager til byøkologien, da de mindsker påvirkningerne fra klimaet samt bidrager til naturoplevelser i byerne.

Træerne er derfor en vigtig faktor i forhold til klima, bæredygtighed og oplevelsesværdier i byerne. Dertil kommer, at træerne i deres mangfoldighed og grønne udtryk bidrager til at forskønne byen. Træer indgår i byen som væsentlige byarkitektoniske elementer. De er rumdannende, skalaformidlende, historieformidlende og anvendes i mange sammenhænge som dekorative elementer.

Træernes varierende volumener og vækstformer kan understøtte byelementer, forstærke, sløre, eller skabe sammenhænge. Træbeplantninger er i stand til at skabe harmoniske grønne vejforløb f.eks. i erhvervsområder, hvor mange forskelligartede bygninger, i volumen og arkitektur, ofte giver et usammenhængende og rodet helhedsindtryk. Strukturerende elementer som alléer kan bruges til at opdele eller binde byer og bebyggelser sammen.

Træerne i byerne lever et udsat liv på grund af vanskelige vækstvilkår. Der er mange om at udnytte pladsen under jorden, hvor ledninger, vejanlæg og tekniske forhold kan gøre det svært at finde tilstrækkelig med plads til bytræer. Ved større arbejder skal eksisterende træer beskyttes mod svækkende indgreb i trækroner og rødder ved rådgivning i planlægningsforløbet, inden renoveringsarbejdet går i gang. Ved planlægning af nye træplantninger bliver der arbejdet videre med de gode erfaringer om anvendelsen af bytræer, så de både størrelses- og vækstmæssig kan indpasses i bymiljøet.

Trævalget skal tage udgangspunkt i hvilke arter, der klimamæssigt klare sig bedst i byerne. Der skal tages hensyn til, hvordan der skabes den fornødne plads og gode vækstvilkår for træerne. Forkerte valg af træarter i byer medfører ofte funktions- og vækstproblemer.

Et træs vækstform, størrelse, skyggedannelse og evt. frugtsætning må indgå som en vigtig parameter i planlægning af nye plantninger, så problemer så vidt muligt bliver undgået. Der plantes f.eks. ikke store skovtræer tæt op ad private haver, og det forsøges at tage hensyn til borgernes generelle ønsker om et vist solindfald fra syd og vest. Der tilstræbes ikke træer for enhver pris, men lægges vægt på, at det rigtige træ plantes på rette sted. Samtidigt lægges der vægt på at opnå en stor diversitet. Ud over at etablere flere velfungerende træer i byerne er målet at bevare de betydningsfulde eksisterende træer.

Ved overvejelse om bevaring tages udgangspunkt i en systematisk træregistrant for Herning, centerbyerne og forstæderne. I registranten udpeges værdifulde træer ud fra en række kriterier. Formålet med udpegningen er at skabe overblik over træernes sundhedstilstand og bevaringsværdi i nærmiljøet Træer er med til at køle omgivelserne og optage vand og dermed modarbejde klimaforandringerne. Det er dog ikke altid muligt at finde plads til træer på offentlige arealer.

Her er der flere steder indgået samarbejde mellem kommunen og borgere, der gerne vil bidrage til at forskønne veje med træer. Det foregår sådant, at borgeren stiller en del af sin private jord til rådighed for et kommunalt bytræ. Fremover bliver træet plejet af borgeren. Det er vigtigt at huske, at også træer på privat jord bidrager til at opretholde et godt byklima.

Administration

  • Der søges skabt en praksis for, at der i erhvervsområder plantes et vist antal træer pr. m2 bebyggelse i en fælles grøn rabat ud mod vejen.

Handlinger

  • Vi vil etablere eller renovere beplantninger langs med eller i tilknytning til udvalgte vejstrækninger.

Kort afstand til grønne områder

Afstanden til grønne områder er helt afgørende for, hvor meget de bliver brugt. Jo længere væk et grønt område ligger fra boligen, desto færre besøg foretager man. Afstanden i sig selv gør det grønne område utilgængeligt. Varigheden af opholdet i det grønne område bliver længere, jo kortere tid man har skullet bruge på transporten derhen.

I byerne findes barrierer, som er med til at besværliggøre borgernes adgang til de grønne områder. De kraftigste barrierer er jernbaner og motorveje. Dette skyldes, at det er forbundet med både livsfare og stort besvær at krydse dem. Et industriområde kan også fungere som en kraftig barriere, da der sjældent er stier og derfor ikke mulighed for at skyde genvej.

Borgerne har forskellige behov for grønne områder, afhængigt af om det er weekend eller hverdag. I hverdagen er der behov for et lokalt grønt område tæt på hjemmet. Det lokale område bruges til hverdagsture fx omvejen på vej til eller fra skole eller arbejde, lufteturen med hunden, turen på legepladsen med ungerne eller den korte motionstur gennem det grønne område.

I weekenden kan turen til det grønne område være af længere varighed. Til weekendture efterspørges arealmæssigt større udflugtsmål med flere og længere rundture eller flere aktivitetstilbud. Der er skrevet stakkevis af videnskabelige artikler og empiriske undersøgelser om, hvordan ophold i de grønne områder påvirker menneskers fysiske og psykiske velbefindende positivt.

Herning Kommune ønsker, at borgerne benytter de grønne områder ofte og gerne dagligt som en del af kommunens sundhedsfremmetilbud. Derfor er det vigtigt, at de er nemt tilgængelige. Det sunde valg skal gøres let tilgængeligt ved at dyrke nærhedsprincippet, så der er kort fra borgernes bopæl til det lokale grønne område. Desuden skal det opleves trygt og sikkert at færdes i de grønne områder, da det, ligesom afstand, er af stor betydning for brugen af de grønne områder.

Områderne skal rumme mulighed for det spontane eller planlagte møde, som ud over at give tryghed også understøtter det lokale sociale netværk og derved motiverer til øget brug af de grønne områder.

Administration

  • Arbejde for at alle borgere i Herning, forstæderne og centerbyerne har et lokalt grønt område inden for 300 m.
  • Bedre adgang til de grønne områder for borgere med handicap.

Handlinger

  • Vi vil sikre tilstedeværelsen af grønne områder i nye boligområder.
  • Adgangen til de grønne områder forbedres.

Stier i de grønne områder

Et netværk af stier skal skabe kortest mulig afstand fra bolig til grønne områder, forbinde grønne områder indbyrdes og gøre de bynære landskaber til en aktiv del af byen.

Stinetværk for de bløde trafikanter øger de grønne områders værdi, skaber tilgængelighed og fysisk og mental sammenhæng. Muligheden for rundture skal tilgodese behovet både hos borgeren med handicap og motionisten. Behovet for stiforbindelser vil være forskelligt fra bydel til bydel og fra by til by.

Fokus skal være på at give de boligområder, der er underforsynet med grønne nærområder, en lettere adgang til det grønne. Jo større afstand, jo større behov for at stien kan føre hurtigt frem til målet. Under andre forhold kan stien i sig selv have rekreativ værdi, hvis dens forløb f.eks. indbyder til ophold og leg. Udvikling af stiforbindelser tager sit udgangspunkt i lokalområdet og dets beboere.

Med overblikket over udbuddet af grønne områder i og i nærheden af et boligområde kan der stilles spørgsmål som: Hvor stien skal føre os hen? Om den skal lede os ud eller rundt? Om behovet er den to meter brede asfalterede sti, der kan bruges på alle årstider eller en trampesti, der udnytter eksisterende forbindelseslinjer som læhegn og skovbryn?

Der er erfaringer at trække på, som viser, at lokale ønsker finder udveje for lokale løsninger, både når det drejer sig om anlæg og vedligehold af stier. Økonomien er grundlaget for udbygning af stierne i de grønne områder. Cyklister og fodgængeres forskellige krav til udformning af stier er undersøgt, og der er standarder for mindstekravene til stier, som er egnet for borgere med handicap.

Handlinger

  • Udvalgte stiforløb opgraderes med særligt fokus på tilgængelighed for alle.
  • Vi vil udbygge og renovere stinetværket.

Grønne indfaldsveje

Byernes ankomstområder sender signaler til omverdenen og har betydning for, om den besøgende føler sig velkommen. Ofte er mødet med de større byer ikke let aflæseligt.

Byerne er vokset ud over deres tidligere markerede grænser, og der er ikke længere defineret en klar overgang mellem byen og det omgivende landskab. Mødet med byen sker ofte via hovedindfaldsveje og rundkørsler. Her mødes man af bebyggelse, beplantning og åbne arealer, en blanding som gør bygrænsen svært opfattelig.

Adgangsoplevelsen kan være forskellig fra by til by, så hver by fremtræder med sin egen identitet, der fremhæver byens særlige kvaliteter og kendetegn. Temaet er beplantning af forskellig art, så der opnås en sammenhæng og et fælles niveau inden for kommunegrænsen. "Byportenes" beplantninger skal ses som en markedsføring og branding af Herning som en grøn kommune.

I Den Grønne Strukturplan udpeges de vigtige ankomstveje, der skal bearbejdes for at danne en defineret "byport". I Herning Kommune er anlagt en del rundkørsler, dels for at trafiksikre bestående vejanlæg i byerne, dels i forbindelse med udbygning af infrastrukturen med nye motorveje, indfaldsveje og udbygning af interne vejstrækninger.

Der har ikke, ved disse trafikanlæg, været gennemført en samlet og målrettet planlægning for udformning af de mange forskellige rundkørsler. I mange tilfælde udgør rundkørsler det første møde med byen. Derfor skal disse trafikelementer også bearbejdes landskabeligt, så de kommer til at fremstå dekorative.

Rundt om i landet er der mange eksempler på, hvordan en rundkørsel kan dekoreres. De kan udstyres med et kunstværk, beplantes med buske, træer eller slet og ret ligge hen som græs det meste af året, for i foråret at åbenbare sin skjulte skat af løgplanter.

Det skal i alle nye projekter bestræbes, at den årlige drift efter etableringsfasen bliver så minimal som mulig. Mødet med byen skal defineres, udformes og anlægges ud fra en samlet vurdering af byernes ønsker og behov. Ankomstarealerne skal fremstå med referencer til lokale forhold og understøtte byernes identiteter.

Handlinger

  • Vi vil forskønne rundkørslerne og udvalgte "grønne byporte".

En stærk grøn profil

Herning er en ung by, som over kort tid har udviklet sig fra en fattig hedeby til et regionalt kraftcenter med store ambitioner. Dynamikken og fremdriften er i fokus hos både borgerne og virksomheder. I den globaliserede verden kæmper byer hårdt om penge og opmærksomhed, men også om borgere og virksomheder som rummer talent, innovation og kreativitet. Herning Kommune byder på et unikt netværk af grønne områder af forskellig karakter.

Disse grønne områder bidrager til kommunens identitet, men er også af en kvalitet, som kan fremhæves yderligere i markedsføringen. Et stærkt 'grønt' brand som fokuserer på Herning Kommune som attraktiv kommune med en høj livskvalitet blandt borgerne.

Dette kan være med til at tiltrække både turister og virksomheder. Det er vigtigt, at byens grønne identitet kobles til de rekreative bynære muligheder. Den grønne branding kan være med til at styrke lokalt sammenhold og gøre indbyggere stolte af deres by. Fra et grønt perspektiv byder Herning Kommune både på hverdagsnatur, grønne oplevelser af særlig høj international arkitektonisk kvalitet og naturprægede friluftsoplevelser i det åbne land.

Disse grønne områder er alle vigtige set fra et branding perspektiv og de skal supplere hinanden. Borgerne i Herning Kommune er forholdsvis tætte på naturen og kan hurtigt komme ud og få frisk luft og gode oplevelser. Herning Kommunes grønne identitet udgøres af parkerne, bytræerne, landskabskilerne og den vildere natur i moseområderne og skovene. Den grønne oplevelse er ofte helt tæt på.

Det 27 ha store grønne område Lillelund Engpark indeholder fx både hjertesti, lysløjpe og poster til orienteringsløb. Parken ligger kun nogle få hundrede meter fra Herning midtby. Der findes parker af høj kvalitet i bykernerne. Og gennem et netværk af cykel- og vandrestier i byens grønne netværk er de grønne områder nemme at komme til.

Det grønne i Herning Kommune er koblet til byens arv samt nutidens og fremtidens by og kultur. Knudmosen er et godt eksempel på et anlæg med historisk værdi. Det er en stor højmose, som byder på gode naturoplevelser, ligesom den forbinder byen med historien om Enrico Mylius Dalgas' forsøg med opdyrkning af mosen, og hvordan mosens tørv under Anden Verdenskrig blev udnyttet til brændsel. Mindeparken i Herning, tegnet af landskabsarkitekt Georg Boye, er en højt værdsat og meget indbydende bypark, som også rummer minder om fortiden, idet mindelunden er opført til minde om besættelsestidens hændelser, og som et udtryk for glæden over befrielsen og freden.

Herning Kommune byder på mange alternative muligheder for borgernes friluftsliv. Som et eksempel kan nævnes Fuglsang Sø, Hernings store kunstige sø, som alt efter årstid byder velkommen med blandt andet skøjtebaner, badestrande, mulighed for sejlads og naturoplevelser. Oplevelserne i de grønne bynære områder suppleres af naturoplevelser i andre dele af kommunen, som Nationalpark Skjern Å. H.P. Hansens Vej er et godt eksempel på, at en bred rabat omkring en vej kan planlægges og udvikles til et værdifuldt parkstrøg.

De solitære egetræer har udviklet sig til et stærkt landskabselement med værdsatte oplevelsesværdier. Beplantningen er et godt eksempel på rettidig omhu, tålmodighed og god planlægning. Nogle af Danmarks mest anerkendte landskabsarkitekter har været med til at udforme kommunens grønne områder til områder af høj national og international klasse. Hernings grønne brand består her af et spændende samspil mellem kunst, kultur, uddannelsesinstitutioner, landskab og arkitektur.

I Birk Centerpark danner landskabet fx den perfekte ramme for museer, storslået kunst, uddannelse, og et innovativt erhvervs- og uddannelsesmiljø. I Birk finder man desuden et eksempel på landskabskunst af international klasse i den storslåede hækskulptur, De Geometriske Haver, ni geometriske former tegnet af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Med hensyn til branding af Herning Kommune, gennem de grønne områder, skal følgende aspekter prioriteres i planlægning og drift:

Det er vigtigt, at de bynære grønne områder og deres unikke muligheder for rekreation og aktivitet formidles til borgere, turister og erhvervsliv. Formidlingen skal foregå via mange forskellige medier, så flest mulig målgrupper nås.
Af prof. Cecil C. Konijnendijk ved Københavns Universitet

Handlinger 

  • Vi vil sætte fokus på formidling og markedsføring af udvalgte parker og grønne områder.

At sikre en mangfoldighed af oplevelser

Hvor attraktivt og benyttet et grønt område er afhænger af hvor mange og hvor varierede oplevelser og rumlige kvaliteter, der findes i det grønne område. Oplevelsen, udseendet, indretningen og de rumlige kvaliteter kan beskrives med oplevelsesværdier. De oplevelser og stemninger, som opleves i det fysiske miljø, påvirker den enkeltes sindstilstand. Oplevelsen varierer fra person til person og kaldes det "oplevede miljø".

Oplevelsesværdierne er en blanding af det "oplevede miljø" og "det fysiske miljø". Undersøgelser viser, at der findes et ønske blandt byboere om et stort og varieret antal oplevelser og rumlige kvaliteter i byens grønne områder. Derfor skal de grønne områder i Herning Kommune tilbyde flere oplevelsesværdier. Når de grønne områder bliver udviklet, sikres mangfoldigheden ved en vurdering af områdets indhold af oplevelsesværdier.

Forskelligheden i de grønne områder i byerne prioriteres højt. I overensstemmelse med naturpolitikken udpeges der, i de enkelte områder, naturelementer eller sammenhængende områder med en særlig status. Disse grønne områder udgår af den regelmæssige drift. Driften tilrettelægges i stedet, så den giver grobund for naturoplevelser i det bynære grønne område.

Et naturhjørne, hvor større grene fra anlægget for lov at ligge, kan fx tiltrække pindsvin, gærdesmutter og insekter. Det vil således være muligt at få en naturoplevelse i byerne, da varierende græslængder, bunker af døde grene og henlagte træstammer giver mulighed for et andet dyre- og planteliv end en traditionelt velplejet park.

To grønne områder, med forskellig drift tæt på hinanden, vil på denne måde kunne tilbyde to meget forskellige oplevelser, og dermed supplere hinandens oplevelsesværdier. Undersøgelser viser, at byboere generelt synes bedst om grønne områder, som indeholder karaktererne: Fredfyldt, rumligt, vildt og artsrigt. Disse karakterer kræver alle et større areal, gerne større end arealet af tre fodboldbaner og med en sammenhængende form. Det størrelseskrav lever de færreste arealer op til i byerne. Derfor er det ikke et parameter i Den Grønne Strukturplan og ligeledes ikke i perspektivplanerne.

Oplevelsesværdierne kan kombineres, så et område fx både kan være vildt, artsrigt og folkeligt. Områderne lægger op til forskellig adfærd, alt efter hvilke kombinationer af oplevelsesværdier de rummer. Adfærden kan således delvis styres ved at anvende oplevelsesværdierne bevidst i de grønne områder. Blandes oplevelserne trygt og vildt, viser forskningen, at der opstår et område, som fremmer mental sundhed. Hvis det ønskes at fremme fx fysisk sundhed via bevægelse, kræver det andre kombinationer af oplevelser.

Undersøgelser viser, at motionister, som benytter grønne områder fysisk aktivt, foretrækker oplevelsen af det stille og fredfyldte. I dialogen mellem kommunen og borgerne, om planlægningen af et grønt område, fokuseres der ofte på hvilke fysiske elementer et grønt område skal indeholde, og mindre på hvilke oplevelsesværdier det skal indeholde. Institutioner og foreninger for børn og unge efterspøger sanseoplevelser i de grønne områder.

Det som efterspørges er: At opleve naturen, årstidernes skiften, frisk luft m.m. Det at kunne bygge en hule er vigtigt for børnehaverne, mens både vuggestuer og børnehaver gerne vil lege med ting fra naturen. Skolerne har mere studieorienterede ønsker, f.eks. at lære om naturen og studere planter og dyr. Dog er det som alle børneinstitutionerne fremhæver som det vigtigste, at de grønne områder rummer beplantninger, som kan tåle, at der bliver leget i dem. Også klatretræer, plante- og dyreliv er i høj kurs. Fremover vil Herning Kommune anvende oplevelsesværdierne i planlægningen af de grønne områders udvikling. Det sker for at opfylde målsætningen om, at kommunens grønne områder er attraktive, og samtidig søge at øge borgernes brug af de grønne områder.

Herunder de 8 forskningsanerkendte oplevelsesværdier beskrevet med stikord.

  • Fredfyldt - stilhed og uforstyrrethed
  • Rumligt - tydeligt afgrænset helhed, der skiller sig ud
  • Vildt - fritvoksende og vild vegetation
  • Artsrigt - stor variation af dyr og planter
  • Trygt - afskærmet, sikkert og tillokkende
  • Kulturhistorisk - fascination ved historiens vingesus
  • Åbent - robust åbenhed med plads til mange aktiviteter
  • Folkeligt - mødested med faciliteter og hyggelig atmosfære

Kilde Thomas B. Randrup et al. (2008): Natur og sundhed - Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og Landskabsserien nr. 40, Skov & Landskab, Hørsholm, 2008.

Administration

  • Oplevelsesværdierne inddrages i planlægning af nye grønne områder og i udvikling af eksisterende for at sikre en mangfoldighed af oplevelser.

Handlinger

  • Vi vil renovere eller nyanlægge udvalgte legepladser.

Klimaet og de bynære grønne områder

Øgede vandmængder ved ekstrem nedbør giver behov for at tænke på løsninger med lokal afledning, opsamling og nedsivning i de grønne områder, som derfor må tillægges større betydning i fremtidig byplanlægning. Ledes vandet i søer, kanaler og vandløb bidrager det positivt til de bynære grønne områder, dels med rekreative oplevelser, dels biologisk mangfoldighed.

Et godt eksempel på det er Vildbjerg Søpark, som både er et værdifuldt rekreativt grønt område samt et forsinkelsesbassin til den øgede mængde regnvand. Grønne korridorer er vigtige for klimaet i byen. I fremtiden vil somrene blive varmere, og der bliver dermed større behov for skygge og køling af byens luft.

De grønne korridorer, som løber fra landskabet og ind i bykernerne, fungerer som luftdyser, der bringer ny frisk luft ind i byerne. De grønne områder kan på den måde bidrage til klimatilpasning af byerne ved at bibeholde de eksisterende grønne korridorer og etablere nye. Ud over varmere somre kan vi forvente, at vintrene bliver vådere. En øget nedbørsmængde fra byens tage og belægninger vil øge presset på kloakkerne.

Et net af grønne områder med mange træer, grønne tage og facader i byerne vil kunne optage en del af nedbøren. Et grønt tag optager en del af det regnvand, som rammer det og renser samt forsinker resten. Resten af regnvandet kan forsinkes i bassiner eller nedsives.

De grønne områder kan ved at give plads til regnvandsbassiner være med til at aflaste kloakkerne og øge grundvandsdannelsen. På sigt ændres kloaksystemet. Det betyder nedlæggelse af mange gamle overløbsbygværker og etablering af nye regnvandsbassiner.

Det er muligt at udforme regnvandsbassiner, så de både fungerer og er rekreative. Der kan arbejdes med permanent vandspejl i hele bassiner eller med bassiner, hvor en del af arealet kun oversvømmes ved særlig ekstrem regn. Det tørre areal kan anvendes til fx boldbaner. Det er vigtigt at disponere regnvandsbassiner, så områderne kan fungere både teknisk, miljømæssigt og rekreativt.

Ved planlægning, placering og udformning af nye bassiner eller oversvømmelsesarealer er det vigtigt, at alle myndighedsniveauer og borgergrupper arbejder konstruktivt og tæt sammen.

Administration

  • Ved planlægning eller omlægning af vandelementer i bynære grønne områder indtænkes elementerne som rekreative potentialer i byerne.

Handlinger

  • Vi vil rejse ny bynær skov i samarbejde med øvrige myndigheder, lokale borgere, skoler m.fl.
  • Vi vil bidrage til at øgede vandmængder kan indarbejdes som en rekreativ oplevelse i de grønne områder.

Samarbejde med borgere

Samarbejdet med borger- og brugergrupper om lokalt forankrede løsninger udgør et særligt potentiale og indsatsområde i udviklingen af bynære grønne områder. Der kan være både rationelle og økonomiske fordele ved at indgå samarbejdsaftaler om driften, så borgergrupper tager medansvar for driften i enkelte områder.

I samarbejdet med borgerne kan der være kvalitative gevinster i form af mere målrettet planlægning, øget brug af områderne og i sidste ende større borgertilfredshed. I Herning Kommune skal planlægningen og udviklingen af bynære grønne områder så vidt muligt involvere de borgere og brugergrupper, for hvem det har relevans.

Ønsker og behov for brug og udvikling af de grønne områder udspringer fra borgergrupper, institutioner, enkeltpersoner og fra kommunen selv. Samarbejdet mellem kommunen og borgerne foregår ofte igennem en borgerforening, grundejerforening eller øvrige lokale og repræsentative foreninger.

Fordelene ved denne form for samarbejde er, at foreningerne kan koordinere de lokale ønsker og kender til opbakningen bag det enkelte ønske. Dvs. at borgeren og brugeren er forholdsvis let at identificere. I Herning og forstæderne er det ofte vanskeligere at finde det fælles talerør. Også her vil borgerinddragelsen primært ske via borgerforeninger, lokalråd eller grundejerforeninger, hvis målgruppen ikke på forhånd er veldefineret. Ved henvendelser fra borgere eller borgerforeninger bidrager administrationen med faglig sparring og faktuel viden til beskrivelse, sagsbehandling, udvikling og realisering af anlæg og projekter i samarbejde med borgerne.

Den lokale viden inddrages i videst mulig omfang og indgår i en samlet bearbejdning og behandling af forslag og ønsker. Administrationen varetager kommunens lodsejerinteresser og skal, i beskrivelse og realiseringen af projekter, være faglig garant for, at der laves forsvarlige og langsigtede løsninger. Der skal samtidig tages hensyn til den langsigtede drift. Det kan betyde, at administrationen må sige nej til lokale borgergruppers forslag.

Der kan være lokale ønsker om f.eks. at etablere en ny legeplads eller lign. på et kommunalt grønt område. Hvis der i projektbeskrivelsen, ved anlæg og drift, ikke er taget tilstrækkelig højde for bl.a. krav til sikkerhed for legeredskaber og indretninger og de efterfølgende årlige tilsyn m.v. , kan det betyde, at kommunen må afvise sådanne forslag og ideer. Også selv om formålet reelt set er at skabe bedre rammer for brugerne. Det kan også være i forbindelse med et ønske om ændret anvendelse eller brug af en del af et sammenhængende grønt område, hvis en større sammenhæng, hensynet til beplantning, det samlede udtryk eller de øvrige brugeres anvendelse herved bliver forringet.

Parkpolitikkens mål, udvikling og nyanlæg søges i videst mulig omfang realiseret inden for det budget, som er afsat til formålet. I tilfælde hvor lokalforankrede ønsker, projekter og idéer til udvikling og nyanlæg søges realiseret, vil kommunen stille krav om, at lokalområdet også selv bidrager økonomisk eller på anden måde i forbindelse med realiseringen og den fremadrettede drift. Indenfor den ordinære bevillingsramme er der kun begrænsede midler, som ikke er øremærkede til den samlede drift og vedligeholdelse.

Handlinger

  • Vi vil indgå i grønne partnerskabsprojekter, som udspringer af lokale ønsker og med bidrag fra borgerne.

Denne Parkpolitik for Herning Kommune bidrager til at viderebringe de stolte faglige traditioner, som de grønne områder repræsenterer, og giver gode rammer for at tænke fagligt og langsigtet i den grønne planlægning. Tilstedeværelsen af bynære grønne områder af høj kvalitet i Herning Kommune er et udtryk for vilje.

Det er op til det siddende byråd og staben af embedsfolk at sikre den kontinuitet i planlægningen, som er forudsætningen for et godt resultat inden for det grønne - i dag og for eftertiden. Det grønne udgør noget af det mest langtidsholdbare inden for den fysiske planlægning, hvis det får lov. Dets indbyggede dynamik og tilpasningsevne kan imødekomme skiftende tiders forskellige behov over et længere perspektiv, men rummer en sårbarhed over for kortsigtede og uhensigtsmæssige disponeringer.

For at holde parkpolitikken ajour vil den blive taget op til revision hvert fjerde år, hvilket svarer til én gang i hver byrådsperiode. Målene, som er beskrevet i afsnit 5, følges op med en række handlinger, der uddybes i handlingsplanen.

Denne handlingsplan beskriver de projekter, som afledes af målene. Der sættes ansvarspersoner, områder osv. på projekterne, og der redegøres for projekternes formål og økonomi. Det er ikke udelukkende de beskrevne handlinger i handlingsplanen, som skal gennemføres.

Arbejdet med at nærme sig målene og visionen er noget, som vil afspejle sig i kommunens generelle planlægning, arbejde og drift af de grønne områder. Handlingsplanen opdateres hvert andet år.


Kommunens parkpolitik er fra 2010.
Du er velkommen til at skrive, hvis du ønsker politikken tilsendt via mail. 

Kontaktinfo

Cecilie Helene Rosenberg
Landskabsarkitekt
Tlf.: 96288142
Send e-mail til ngocr@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.