Tilbage

Idræts- og Fritidspolitik

Idræts- og fritidslivet spiller en aktiv rolle i udviklingen af området. Et meningsfyldt fritidsliv gør blandt andet kommunen til et godt sted at leve.

Aktiviteter som giver mulighed for at lege, udfolde sig kreativt, konkurrere, færdes i det fri og indgå i sociale fællesskaber. Endvidere har eliteidrætten med dens fascination, spænding og æstetik sin unikke egenværdi - både for den enkelte, for fællesskabet og for kommunen.

Idræts- og fritidspolitikken sigter på at skabe trivsel, velfærd og sundhed for alle kommunens borgere og bygger på dialog, demokrati og samarbejde. Vi sigter efter, at alle aldersgrupper i hele kommunen kan tilbydes gode idræts- og fritidstilbud inden for lokalområdet. Samtidig sigtes der på stor tilgængelighed for alle.

Digital tilgængelighed

PDF-filen i 'Mere info' boksen er en grafisk fremstilling af kommunens Idræt- og fritidspolitik. Den er desværre ikke digitalt tilgængelig for mennesker med visse typer handicap.
PDF'ens indhold ligger også i et tilgængeligt format herunder.

Herning Kommunes idræts- og fritidspolitik.

Dannelse er et nøgleord i vores kulturpolitik. Kulturen giver sammenhold, og den er det kit, som binder det lokale fællesskab sammen. Mange ting er vi mennesker født til at kunne, men der er også en masse, vi skal lære - både alment og fagligt.

Det er det, vi lærer undervejs i livet, der er dannelsen. Den viden, de normer og værdier, som vi giver til hinanden. Det er både vigtigt for det enkelte menneske og for fællesskabet, at vi præger og præges. Kulturen er i alle - og alle er i kulturen. Kulturen er de oplevelser, vi har af kunsten, af hinanden, af arbejdslivet, af foreningen, i lokalområdet - og ikke mindst de
fællesskaber, vi danner omkring kulturen.

Kulturen er rummelig og har plads til det skæve og anderledes. Den har en evne til at overraske og være en gevinst i sig selv.

Det er kulturen, der gør forskelligheden mulig - og forskelligheden, der gør kulturen stærk. Derfor er kulturen en drivkraft i hele Herning Kommune.

Kulturen skal røre, overraske og forundre. Den udgør det ypperste inden for arkitektur, design, billedkunst, musik, film, litteratur, scenekunst og så videre. Den består også af vækstlaget, talenterne og alle os andre, som i en eller anden form udøver eller deltager. Den administrative enhed By, Erhverv og Kultur blev etableret den 1. januar 2007. By, Erhverv og Kultur er i udviklingsøjemed oprettet for at sætte fokus på samspillet mellem byudvikling, erhvervsudvikling, kultur, idræt, fritid og biblioteker.

Herigennem forsøges at skabe og udnytte synergier mellem disse områder samt mellem disse og andre kommunale områder.

Formålet er at gøre Herning Kommune til et endnu bedre sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed. By, Erhverv og Kultur har derfor som en
af sine første opgaver udarbejdet 1. generation af en række politikker, som skal bidrage til at angive udviklingsretningen:

  • Bibliotekspolitik
  • Politik for Den levende By
  • Kulturpolitik
  • Erhvervspolitik
  • Idræts- og fritidspolitik
  • Politik for erhvervs- og videregående uddannelser
  • Politik for turisme og events

Politikkerne understøtter hinanden og har en naturlig sammenhæng med andre af Herning Kommunes politikker og ikke mindst med det omgivende samfund.

For at realisere den del af den nye kommunes vision, der handler om borgerdemokratiet, er borgerne søgt inddraget i tilblivelsen. Herigennem er også i lokalsamfundet skabt et ejerskab til politikkerne.

Dialogen med kommunens borgere er sket via hjemmesiden "Borgernes Herning", interviews med en række herningborgere, borgermøde, gruppearbejde og høring. Endvidere er særlige grupper, f.eks. unge studerende blevet opfordret til at give deres mening til kende. Herudover har politikkerne været til høring hos relevante eksterne samarbejdspartnere.

Endelig har Byrådet drøftet og vedtaget politikkerne. Til hvert politikområde vil der efterfølgende blive udarbejdet en eller flere handleplaner.

Handleplanerne er det dynamiske element, mens politikkerne er tiltænkt en længere levetid. Der forudsættes dog et serviceeftersyn af politikkerne omkring midten af den efterfølgende byrådsperiode. Politikker og handleplaner skal have en nær sammenhæng med kommuneplanen, Agenda 21 strategien og de årlige budgetter.

I politikkerne kan du læse om byliv, byudvikling, oplevelser, kulturelle fyrtårne og græsrødder, forskning, udvikling, breddeidræt, eliteidræt, erhvervsudvikling, fremtidens bibliotek og meget mere. De konkrete aktiviteter, som gennemføres i de enkelte år, kan du se mere om i de årlige handleplaner.

Det er Herning Kommunes håb, at borgerne vil finde det interessant at læse politikkerne og få ny inspiration til en yderligere udvikling af vores kommune.

Den professionelle kunst i Herning skal være af høj kvalitet, da det er afgørende for kulturen, den almene dannelse og ikke mindst de mange udøvere, som skal have ledestjerner og inspiration.

Sådan vil vi gøre det

Kulturpolitikken har tre hovedtemaer:

  • Når kultur er løftestang
  • Når vi skaber kultur
  • Når kultur rører os

Derudover har vi udpeget fire områder, hvor det er afgørende,
at vi tænker på tværs, hvis det skal lykkes at gøre de gode ideer til levende kultur:

  • Formidling & tiltrækning
  • Brugerinvolvering
  • Forskning
  • Kultur for alle

Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget.


Idræts- og fritidslivet er i både vækst og udvikling. Det er et område, som forandres i takt med tidens strømninger.

Idræts- og fritidsbilledet er mangfoldigt og deltagelsen stigende. Der kommer løbende mange nye aktiviteter til og således også mange forskellige behov at opfylde. Det er en løbende udfordring at skabe balance mellem interessen for nye idéer og at sikre de mere traditionelle aktiviteter.

Der skal være aktiviteter og faciliteter til gavn for alle. Her tænkes også på de borgere, som ikke pt. deltager aktivt i kommunens idræts- og fritidsliv.

Idræts- og fritidslivet spiller en aktiv rolle i udviklingen af Herning Kommune som et godt sted at leve og være og rummer en lang række værdier, der kendetegner et meningsfyldt fritidsliv. Aktiviteter som giver mulighed for at lege, udfolde sig kreativt, konkurrere, færdes i det fri og indgå i sociale fællesskaber. Endvidere har eliteidrætten med dens fascination, spænding og æstetik sin unikke egenværdi - både for den enkelte, for fællesskabet og for kommunen.

Breddeidrætten og eliteidrætten er hinandens forudsætning og udgør en samlet bevægelse, hvor rygraden er foreningslivet. Bredden og eliten supplerer hinanden og skaber værdi - sammen og hver for sig.

Idræts- og fritidspolitikken sigter på at skabe trivsel, velfærd og sundhed for alle kommunens borgere og bygger på dialog, demokrati og samarbejde. Der sigtes efter, at alle aldersgrupper i hele kommunen kan tilbydes gode idræts- og fritidstilbud inden for lokalområdet. Samtidig sigtes der på stor tilgængelighed for alle.

Herning Kommune ønsker at skabe optimale rammer for videreudvikling og vækst af et aktivt og mangfoldigt idræts- og fritidsliv og således fremme livskvalitet og udfoldelsesmulighed for alle kommunens borgere.

Herning Kommune skal være et idræts- og fritidskulturelt kraftcenter med attraktive fritidstilbud, oplevelsesmuligheder og events, og der skal sættes kraftigt fokus på fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter i dialog med områdets interessenter. Store sportsbegivenheder og events vil blive tilrettelagt og afviklet, så miljøet og klimaet belastes mindst muligt.

Til gennemførsel af visionen er følgende fokuspunkter udpeget:

  • Den organiserede foreningsaktivitet med fokus på bredden
  • Den organiserede foreningsaktivitet med fokus på eliten
  • Den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet
  • Særlige grupper/ projekter på tværs
  • Oplevelsesmuligheder og events

Den organiserede foreningsaktivitet er kendetegnet ved at deltagerne "går til" den pågældende aktivitet, som er planlagt til at foregå på et bestemt hold, et bestemt tidspunkt og en bestemt ugedag.

Det kan ofte være en udfordring for den organiserede foreningsaktivitet, at der i omverdenen er forventninger til, at foreningerne udvikler sig - f.eks. i forhold til faciliteter og aktivitetsformer. Herning Kommune vil støtte foreningerne i at skabe rammer og aktiviteter, som lever op til fremtidens udfordringer. Dette skal ske i tæt samarbejde med foreningsområdets fem samråd. Ønsket er at sikre fleksibel udfoldelse og socialt samvær i forbindelse med den pågældende foreningsaktivitet for således bedre at være i stand til at opfange og tilpasse sig nye strømninger og målgrupper.

Kommunens borgere sikres mulighed for og tilskyndes til aktivt at deltage i idrætsaktivitet eller anden idé- og interessebetonet virksomhed.

Der tilstræbes en proaktiv og løbende tilpasning af foreningernes daglige rammer set i relation til aktuelle og fremtidige aktivitetstilbud. Tilpasning af rammer og aktiviteter sker ud fra et balanceret hensyn mellem nyanlæg og renovering og i et naturligt samspil med udbygning af kommunale idrætsfaciliteter og anlæg - geografisk placering og tilgængelighed.

Der tilstræbes en løbende udvikling af foreningernes organisations- og aktivitetsformer. Foreninger, som har lyst og overskud, animeres til at indgå i nye udviklings- og velfærdsopgaver rettet mod særlige grupper og tværfaglige projekter, herunder bl.a. senioridræt.

Det frivillige foreningsliv understøttes i forbindelse med fastholdelse og tiltrækning af frivillige ledere.

Der arbejdes målrettet på at forenkle alle processer, der kan gøre det lettere at være idrætsleder.


Herning Kommune skal være et idrætskulturelt kraftcenter og sikre udviklingen af et attraktivt og sammenhængende eliteidrætsmiljø og dermed tiltrække flere eliteidrætskraftcentre.

Herning Kommune vil være dynamo for udviklingen af idrætstalenter og har i foråret 2007 indgået samarbejdsaftale med Team Danmark omkring udviklingen af eliteidrætten.

Samarbejdsaftalen indeholder en lang række målsætninger og indebærer bl.a. opbygningen af en selvstændig eliteorganisation i et bredt partnerskab
mellem eliteklubber, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommunen.

Der sikres optimale rammer for udviklingen af den lokale eliteidræt og eliteidrætsmiljøer. Der sikres opbygning og udvikling af en selvstændig
eliteorganisation i samarbejde med eliteklubber, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

Talent- og rekrutteringsudviklingen i kommunens idrætsforeninger fremmes, og der skabes fleksible og sammenhængende uddannelsestilbud til talenter og etablerede eliteidrætsudøvere.

Det sikres, at idrætsudøvere understøttes i opnåelsen af idrætslige resultater.


Den selvorganiserede forenings- og fritidsaktivitet spænder over mere spontane aktivitets- og samværsformer som f.eks. udfoldelse af idræt og leg
(f.eks. skating, cykling, vandaktivitet eller løb) i kommunale byrum og anlæg.

Den selvorganiserede fritidsaktivitet tilgodeses via multianvendelige og åbne anlægsprojekter. Det vil sige fleksible byrum og miljøer, hvor man kan udfolde sig aktivt og kreativt. Der skabes rammer, som samtidig tager højde for den enkeltes planlægning, tryghed, tilgængelighed og mulighed for et uforpligtende socialt samvær og læring.

Den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet understøttes med henblik på at skabe trivsel, velfærd og sundhed for alle kommunens borgere.

Der sikres mulighed for aktivitet og bevægelse døgnet rundt gennem flere, bedre og åbne "legepladser", som indbyder til aktivitet og kreativitet.

Der sikres en bedre udnyttelse af byens rum og de grønne områder i midtbyen med henblik på at skabe rammer og plads til udfoldelse. Endvidere synliggøres og udbygges eksisterende muligheder på naturlegepladser, mountainbikeruter, ridestier, afmærkede ruter til vandring / stavgang og cykling, kanosejlads, primitive overnatningssteder m.m.

Der sikres mulighed for at understøtte og imødekomme mere utraditionelle og individuelle aktivitetstilbud.

Der tilstræbes en modernisering af eksisterende foreningstilbud, tværgående samarbejde og udnyttelse af faciliteter, som til sammen understøtter en sund og mangfoldig livsstil for hele familien eller på
arbejdspladsen.

Der sættes fokus på transportmotion, dvs. på cykel eller til fods til arbejde, skole eller fritidsaktivitet.


Ved særlige grupper forstås bl.a. inaktive grupper, som af den ene eller anden grund ikke er aktive i det eksisterende idræts- og fritidsliv. De ikke aktive består af 3 hovedgrupper hhv. de fortravlede, de, som bare ikke har lyst og de udsatte, som for eksempel fejlernærede børn, handicappede og tosprogede, der ikke er integreret.

Idræts- og fritidspolitikken indgår her i særlig grad i et naturligt samspil med en række andre politikområder med henblik på opbygning og styrkelse af socialt netværk og et udvidet partnerskab inden for idræts- og fritidsrelaterede områder.

De mange tilbud skal være mere synlige, og alle skal sikres let tilgængelighed til idræts- og fritidslivet, så også inaktive og marginaliserede grupper oplever trivsel og sundhed. Dette skal blandt andet ske i tæt samarbejde med skoler og institutioner. Det vil vi Der sættes fokus på en bred og helhedsorienteret satsning på idræts- og fritidsaktivitet både i forhold til skoler, daginstitutioner og foreningslivet.

Der udvikles nye partnerskaber mellem det offentlige og foreninger/organisationer med fokus på opbygning og styrkelse af ungdomskulturelle indsatser og sociale netværk.

Der støttes op om projekter, der styrker borgernes sundhed og trivsel herunder indgåelse i forskning og udviklingsarbejde inden for idræt og velfærd.

Der sikres understøttelse af opbygning og videreudvikling af selvbærende sociale netværk og aktiviteter, som imødekommer udsatte borgeres særlige
behov.


Herning skal være et attraktivt sted at holde nationale og internationale turneringer, mesterskaber og events og videreudvikles som et idrætskulturelt kraftcenter.

Eliteidrætten har med dens fascination, spænding og æstetik sin helt egenværdi - både for den enkelte, for fællesskabet og for byen.

Der er vilje og evne i Herning Kommune til at løfte store begivenheder gennem et stærkt partnerskab mellem det offentlige, foreninger/ organisationer og erhvervslivet.

Herning Kommune udvikles/brandes som et idrætskulturelt kraftcenter, der dækker et bredt spektrum af fritidstilbud, oplevelsesmuligheder og events.

Det tilstræbes at tiltrække større idrætsarrangementer og events (VM, EM og lignende) til kommunen.

Der sikres en udvikling af et stærkt partnerskab mellem det offentlige, foreninger/ organisationer og erhvervslivet i forbindelse med skabelsen af større events.


Idræt- og fritidspolitikken er fra 2008.
Du er velkommen til at skrive, hvis du ønsker politikken tilsendt via mail. 

Kontaktinfo

Morten Koppelhus
Kultur- og Fritidschef
Tlf.: 96288630
Mobil: 28894757
Send e-mail til bekko@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.