Tilbage

Finansiel politik

Her finder du vores finansielle politik.

Her finder du vores retningslinjer for finansiel styring.

Herning Kommune har likvide beholdninger og låneporteføljer med forskellige vilkår.

Den finansielle politik angiver rammerne for, hvordan vi skal agere indenfor disse områder.

Retningslinjerne beskriver også supplerende regler vedrørende lån og lånoptagelse, samt indgåelse af lejeaftaler og leasing.

Digital tilgængelighed

PDF-filen i 'Mere info' boksen er en grafisk fremstilling af kommunens finansielle politik. Den er desværre ikke digitalt tilgængelig for mennesker med visse typer handicap.
PDF'ens indhold ligger også i et tilgængeligt format herunder.

Finansiel politik - Herning Kommune.

Herning Kommune har likvide beholdninger og låneporteføljer med forskellige vilkår. 

Retningslinjerne for finansiel styring angiver rammerne for, hvorledes Herning Kommune skal agere indenfor disse områder.

Derudover er supplerende regler vedr. lån og lånoptagelse samt indgåelse af lejeaftaler og leasing beskrevet.

1.1 Formål

Formålet med retningslinjerne for finansiel styring er at:

  • Fastlægge rammerne for en aktiv styring af Herning Kommunes likvide midler, som omfatter likvide midler herunder aftaleindskud i pengeinstitutter, obligations-beholdning og investeringsforeningsbeviser.
  • Fastlægge rammerne for en aktiv styring af Herning Kommunes låneportefølje.
  • Fastlægge rammerne for forvaltningens administration indenfor retningslinjerne for den finansielle styring og tilhørende bilag.

1.2 Mål

De likvide midler og den samlede låneportefølje skal administreres ud fra kommunens risikoprofil således, at afkastet fra likvide beholdninger optimeres og omkostningerne på de langfristede lån minimeres.

1.3 Kompetenceforhold

En forudsætning for en hensigtsmæssig styring af kommunens finansielle portefølje, er, at administrationen får bemyndigelse til at foretage omlægninger/tilpasninger i de likvide aktiver og i den samlede låneportefølje.

For at skabe klarhed over, hvilke rammer forvaltningen skal agere indenfor, er det i det følgende angivet hvilken bemyndigelse administrationen har, samt hvordan der skal afrapporteres til det politiske niveau.

I vedlagte bilag 1 fremgår bemyndigelser og administration udarbejdet på baggrund af disse retningslinjer. En forudsætning for bemyndigelsen er, at Økonomi- og Erhvervsudvalget efterfølgende kvartalsvis/halvårsvis orienteres om anvendelsen heraf.

Hvis der opstår situationer der ikke kan løses/administreres indenfor disse rammebetingelser, udarbejder forvaltningen en sag til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

1.4 Afgrænsning

Retningslinjerne for finansiel styring afgrænses til at omfatte retningslinjer for lånefinansiering, likviditetsplacering, løbende optimering af afkast/omkostninger samt styring af renterisici.

Gæld til ældreboliger, er ikke omfattet af den finansielle styring, da kommunen ikke har nogen direkte indflydelse på hvilke lån, der optages.

1.5 Organisatoriske forhold

Den centrale økonomiafdeling udfører de daglige opgaver omkring kommunens finan-sielle funktioner.

Retningslinjerne for finansiel styring vil løbende blive revurderet under hensyntagen til udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurdering af finansiel risiko.

Retningslinjerne for finansiel styring skal forelægges byrådet for hver ny valgperiode.

1.6 Rapportering

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal årligt have forelagt en samlet rapportering omkring udviklingen på det finansielle område.

Rapporteringen skal udarbejdes af Direktionens Stab og fremlægges til Økonomi- og Erhvervsudvalget til orientering senest 3 måneder efter årets afslutning. Rapporten skal som minimum indeholde en beskrivelse af følgende:

  • Oversigt over årets afkast i forhold til den gennemsnitlige likviditet.
  • Oversigt over den årlige finansieringsrente på den samlede låneportefølje.
  • Oversigt over placering af likviditet
  • Oversigt over den samlede låneoptagelse med vurdering af kursrisiko.
  • Overordnet vurdering af forventet regnskab i forhold til det budgetterede for likvide aktiver og låneporteføljen.

Følgende aktiver er omfattet af den finansielle styring:

  • Bankbeholdning/kassekredit og
  • Beholdning af værdipapirer

Jfr. gældende love og regler skal kommunen placere beholdninger, der ikke skal foreligge kontant, i pengeinstitut eller i værdipapirer.

2.1 Kassekredit

Kassekredit er et redskab, der benyttes ved midlertidige likviditetsunderskud i kommunen. Træk på kassekredit er et alternativ til salg af en del af kommunens obligationsbeholdning. Det er vigtig at have denne mulighed for at undgå at skulle sælge ud af kommunens obligationsbeholdning på et tidspunkt, hvor kurserne ikke er gunstige.

2.2 Investering i værdipapirer

For at maksimere renteindtægter foretages der til stadighed en styring af de likvide midler, således overskydende likviditet placeres med henblik på den bedst mulige forrentning. Forvaltningen er bemyndiget til at investere overskydende likviditet i de værdipapirer, som kommunen jfr. gældende regler kan investeres i, herunder obligationer (stater og realkredit), erhvervsobligationer, obligationer fra højrentelande og øvrige produkter som kommuner jfr. Styrelseslovens § 44 har mulighed for at anbringe likvide midler i. Reglerne kræver, at investering i visse værdipapirer, herunder f.eks. erhvervsobligationer og aktier, sker via en investeringsforening. Herning Kommune har imidlertid besluttet, at kommunen ikke investerer i aktier.

Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Grundlæggende skal investeringer overholde almindelige forventninger til etiske krav og minimum hvert halve år skal investeringerne screenes for selskaber, der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner, der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, antikorruption og miljøbeskyttelse, sådan som de3 blandt andet kommer til udtryk i de to principper i FNs Global Compact. De 10 principper opstiller generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. De bygger på anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerforhold, miljø og antikorruption jf. bilag 4.

Desuden er det en forudsætning, at Herning Kommune kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN´s principper i "UN Principles of Responsible Investment" (UN PRI). Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Herning Kommune, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner.

Herudover tillader Herning Kommune ikke, at der investeres i selskaber, som sælger eller producerer våben, der er karakteriseret ved at være umenneskelige og langtidsvirkende i strid med internationalt accepterede principper.

De lande som der ikke kan investeres i, følger til enhver tid EU's og Danmarks sanktionsliste over lande, hvor investeringer frarådes eller ikke tillades.

Kompetenceforhold er beskrevet i bilag 1. "Principles of Responsible Investment" er angivet i bilag 4.

2.3 Porteføljemanagement aftaler

Investering i realkredit- og statsobligationer samt investeringsbeviser kan foretages via aftaler med kapitalforvaltere, forudsat at retningslinjerne om kompetenceforhold (bilag 1) efterleves.

2.4 Risikoprofil og investeringsrammer

Den finansielle strategi fastlægger en lav til moderat risikoprofil på kommunens investeringer.

Investor risikoprofil
Risikoprofil Ingen risiko Lav risiko Moderat risiko Høj risiko
Målsætning Eliminering Minimering Optimering "Spekulation"
Strategi Totalt defensiv Defensiv Selektiv Aggressiv
Afkast/risiko Små/ingen Minimeret Balanceret Væsentlige

Herning Kommunes risikoprofil afspejles i forhold til vægtningen mellem de forskellige investeringstyper og i valget af aktiver indenfor de enkelte investeringstyper. Der er således indlagt øvre grænser for de mere risikobetonede investeringstyper som erhvervsobligationer, statsobligationer fra højrentelande. Det er kommunens strategi, at disse skal udgøre en lav andel af de samlede investeringer.

Herning Kommune har besluttet, at kommunen ikke investerer i aktier.

Ved investering i obligationer bruges varigheden som mål for risikoen.
Kommunens strategi er at have forholdsvis lav til moderat risiko på porteføljen, således at porteføljen skal have en gennemsnitlig korrigeret varighed på minimum 2 år og maksimalt 7 år.

De likvide midler investeres indenfor nedenstående rammer.

Investeringsrammer
Investeringstype Investeringsramme minimum Investeringsramme maksimum Risiko ved investeringstype
Danske stats- og realkreditobligationer 65 % 100 % Risiko afhænger af varighed
Kontakt, aftaleindskud m.m. 0 % 5 % Lav risiko
Erhvervsobligationer 0 % 20 % Middel/høj risiko
Statsobligationer fra højrentelande 0 % 10 % Middel/høj risiko
Varighed på obligationer Min. 2 Maks. 7 Lav 0-5, Middel/høj > 5

Samlet set fastlægger rammerne for investeringstyperne en lav til moderat risikoprofil på kommunens investeringer i obligationer, der samtidig muliggør et rimeligt afkast.

Herning Kommune indgår individuelle aftaler med eksterne formueforvaltere. Forvalternes opgave er at maksimere afkastet i forhold til de investeringsrammer, som fastlægges i den konkrete aftale.

Jf. aftale med eksterne formueforvaltere, kan der ske anvendelse af finansielle instrumenter (bilag 3), som alternativ til køb og salg af værdipapirer.


Følgende passiver er omfattet af den finansielle styring.

  • Lån
  • Leje og leasingaftaler

3.1 Optagelse af nye lån

Procedure for låneoptagelse og lånomlægning

Udgangspunktet for optagelse af nye lån er at KommuneKredit er bedste og billigste tilbudsgiver. Såfremt kreditvurderingen eller øvrige forhold for KommuneKredit ændrer sig, således KommuneKredit ikke længere er den bedste og billigste tilbudsgiver, vil optagelse af nye lån bero på indhentning af tilbud fra øvrige långivere.
Det skal endvidere besluttes, om det skal være med fast eller variabel rente og om det eventuel skal optages i fremmed valuta.

Lånetype

Ved valget af lånetype er der flere parametre, der har betydning såsom løbetider og finansieringsvaluta, men hovedprincippet for valg af lån vil som udgangspunkt være lavest mulig rente under hensyntagen til risikoen.
Herning Kommune vil benytte sig af såvel fast, som variabelt forrentede lån. I forbindelse med gældsplejen er der behov for at fastlægge de rammer, som der kan ageres indenfor. Risikoprofilen angiver indenfor hvilke rammer, gælden må optages.

Af nedenstående tabel fremgår de overordnede rammer for fordelingen mellem fast og variabel rente.

Rammer for gældsplejen
Rentetype Andel af gælden minimum Andel af gælden maksimum
Fast rente 20 % 80 %
Variabel rente 20 % 80 %

En rentebinding på 2 år og derunder, anses for at være variabel.

Lån i fremmed valuta

I forbindelse med låneoptagelsen vurderes det, om lånet skal optages i danske kroner (DDK) eller euro (EUR). Såfremt lånet ønskes optaget i anden valuta, kræver det særskilt godkendelse af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

For at begrænse kursrisikoen samt holde en høj grad af budgetsikkerhed, er det fastsat, at minimum 25 pct. af den samlede låneportefølje skal være optaget i danske kroner.

For at imødegå kursrisikoen kan der alene optages lån i fremmed valuta, såfremt der er en væsentlig rentebesparelse i forbindelse med låneoptagelsen.

Lån i Euro

Gæld optages som udgangspunkt i danske kroner. Skønnes et lån i euro at være mere fordelagtigt er dette en mulighed, dog kun under den forudsætning, at rentebesparelsen er minimum 0,50 procentpoint for den valgte renteperiode. Såfremt lånet ønskes optaget i euro, kræver det særskilt godkendelse af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Ifølge bekendtgørelsen om kommuners låntagning skal en kommunal finansiering endegyldigt altid være i danske kroner eller euro, hvilket ubetinget skal respekteres.

Lån i Euro
Finansieringsvaluta Renteforskel Andel
DKK   25 - 100 %
EUR Større end 0,5 % 0 - 75 %

Beslutning om optagelse af lån i fremmed valuta skal udover vurdering af renteforskellen også indeholde en vurdering af forventninger til kursudviklingen og renteudviklingen på valutaen.

Ligeledes fremgår det, at lån i DKK skal udgøre mellem 25 % og 100 % af den samlede gæld.


Jfr. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse (Lånebekendtgørelsen) om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, skal indgåelse af ny lejeaftale godkendes i Byrådet.

Lejeaftaler

Når Herning Kommune som lejer indgår lejeaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, skal kommunen deponere et beløb svarende til det lejedes værdi.

Hovedregel

Alle nye lejeaftaler med eksterne udlejere skal forelægges byrådet, uanset lejens beløb eller løbetid

Undtagelse

Ændringer i en allerede indgået lejeaftale, f.eks. forlængelse af en aftale, der ikke medfører ændringer i det lejedes værdi og ikke påvirker deponering, kan godkendes af Underdirektøren for Direktionens Stab.

Leasing

Anvendelse af leasing

Leasing der kan sidestilles med kommunal anlægsopgave skal godkendes politisk, idet det bevirker deponering. Leasing af driftsudstyr kan som hovedregel kun anvendes, hvor der kan dokumenteres en driftsøkonomisk besparelse ved arrangementet. Godkendelse og bemyndigelse fastlægges ud fra følgende beløbsgrænse:

Beløbsgrænser
  Underdirektøren for Direktionens Stab Økonomi- og Erhvervsudvalget
Beløb Anskaffelsesværdi maksimal 500.000 kr. Anskaffelsesværdi større end 500.000 kr.

Områder omfattet af selvforvaltningsaftaler

For folkeskoler, ældreområder og selvejende daginstitutioner mv. som har en selvforvaltningsaftale, er det tilladt at indgå leje/leasingaftaler i samme budgetår.

Alternativt kræves forudgående godkendelse af Økonomi- og Erhvervsudvalget.


Oversigt over kompetenceforhold
Opgaver Byrådet Økonomi- og Erhvervsudvalget Underdirektøren for Direktionens Stab Decentrale enheder
Godkendelse af lån (bevilling) X      
Hjemtagelse af lån     X  
Ansøgning om lånedispensation     X  
Gældspleje     X  
Formuepleje     X  
Konventering af lån med kommunalgarantistillelse uden løbetidsforlængelse     X  
Lejeaftaler sidestillet med anlægsopgaver X      
Leasingaftaler   X  X  
Leasingaftaler under selvforvaltningsaftaler    X   X

Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle aktiver.

Uddrag fra: Lov om kommuners styrelse

§ 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.

Uddrag fra: Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler

§ 5. Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2, og er udstedt i et af de i stk. 2, nævnte landes møntenhed.

Stk. 2. Befinder markedet sig inden for et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Stk. 3. Alle midlerne kan, uanset grænsen i § 6, anbringes i rentebærende erhvervsobligationer, der ved kreditvurdering fra et kreditvurderingsbureau, jf. 3. pkt., har opnået en rating svarende til mindst investment grade. Såfremt flere kreditvurderingsbureauer har kreditvurderet samme erhvervsobligation, skal betingelsen i 1. pkt., være opfyldt for så vidt angår samtlige vurderinger. Kreditvurderingsbureauet skal være registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer.

Stk. 4. Reglen i § 11, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer.

§ 6. Højst halvdelen af midlerne, jf. dog § 5, stk. 3, § 8, stk. 2, § 10, stk. 3, og § 12, kan anbringes i

  1. erhvervsobligationer og konvertible obligationer,
  2. udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne,
  3. sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og
  4. aktier.

§ 7. Højst 15 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Tilsvarende gælder ved anbringelse i erhvervsobligationer, konvertible obligationer og beviser for garantikapital eller andelskapital udstedt af samme sparekasse henholdsvis andelskasse.

§ 8. Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Det er en betingelse, at UCITS'ens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om 

  1. at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer,
  2. foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller
  3. at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.

Stk. 2. Alle midlerne kan, uanset grænsen i § 6, anbringes i andele i UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS'en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1 og 2, hvis der efter vedtægten højst kan investeres 50 pct. i erhvervsobligationer, med mindre erhvervsobligationerne opfylder betingelserne i § 5, stk. 3, og hvis der ikke kan investeres i konvertible obligationer. Det er endvidere en betingelse, at UCITS'ens vedtægt ikke indeholder bestemmelser som nævnt i stk. 1, 2. pkt., nr. 1-3.

Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle passiver (gæld) findes i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.


Cap

En cap er et rentesikringsinstrument, der kan anvendes i tilknytning til et variabelt forrentet lån. En Cap lægger et "loft" over den rente, der skal betales på lånet. En caps er med andre ord en forsikring mod stigende renter.

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate)

Den rente, hvortil banker tilbyder indskud i andre banker på interbankmarkedet i København. CIBOR fastsættes for forskellige løbetider. CIBOR er referencerente for en lang række finansielle aftaler.

Erhvervsobligationer

Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs være større.

ETF

Electronic Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening, som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler, hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er.

Højrenteobligationer / High Yield

I Danmark forstås kategorien "Højrenteobligationer" oftest som obligationer, der er udstedt i "Emerging markets" lande, hvilket er lande der typisk har en højere økonomisk vækst end de etablerede industrilande. Kun i få tilfælde finder man et "Emerging market" land blandt OECD-landene. Den højere økonomiske vækst i "Emerging markets" lande indeholder en større risiko for økonomiske ubalancer med deraf følgende korrekturer som konsekvens. Desuden er "Emerging markets" lande oftest mere sårbare over for pludselige udviklinger i verdensøkonomien. Dette betyder, at investeringer i disse er forbundet med en højere risiko, men indeholder derfor også muligheden for et højere afkast.

Investeringsforening

Den kan beskrives som en fond, der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt "aktivt forvaltet", hvilket betyder at foreningen har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast, som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF, som blot følger det fastlagte referenceafkast.

Renteswap

En renteswap er en aftale mellem 2 parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån.

En typisk situation, hvor en kommune benytter en renteswap, er ved ny låntagning. I mange tilfælde er det billigere at optage et variabelt forrentet lån, hvor kommunen ved optagelsen af lånet, helt eller delvis kan vælge at indgå en aftale om en fast rente, hvilket er en renteswap.

Repo / "Sell & Buy back"

En repoforretning er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en Kommune, der har overskudslikviditet i en periode, som skal placeres i en bank. For at sikre Kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan banken tilbyde at stille sikkerhed i form af obligationer, som Kommunen får pant i. På den måde er udlåner, i dette tilfælde Kommunen, sikker på at få sine penge tilbage. En "Sell & Buy back" aftale er principielt det samme, hvor den største forskel er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. I en "Sell & Buy back" aftale er alle periodens betalinger indregnet i den slutrente, som udbetales ved aftaleperiodens afslutning. Der er derfor ingen yderligere bogføringer i aftaleperioden, bl.a. derfor benyttes "Sell & Buy back" primært i Danmark. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem Kommunen og banken, så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt.
Varighed (generelt)

Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid, som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige, at det er den gennemsnitlige løbetid, som en fordring har, og for en portefølje af flere lån eller obligationer vil varigheden udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid. I de følgende afsnit er varighed nærmere beskrevet for obligationer (aktiver) og for lån (passiver).

Varighed - Aktiver

For investeringer i obligationer er det et udtryk for den renterisiko man som investor har, men varigheden kan dog forklares på flere måder. Varigheden angiver den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Som et eksempel har et stående lån (en fordring uden amortisering / tilbagebetaling i løbetiden) med en løbetid på 10 år og nul pct. i rente en varighed på 10 år. Hvis den samme fordring (stadig med en løbetid på 10 år) har en afdragsprofil og rentebetaling, så får investoren nogle penge tilbagebetalt løbende. Derfor får investoren sin investering tilbage tidligere, hvilket betyder at varigheden dermed er lavere.

Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved rentefald, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen af varigheden. Deraf kommer udtrykket "korrigeret varighed" som bruges ved konverterbare obligationer. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varighed udtrykker det samme.

Man kan også sige, at varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige, hvor meget kursen ændre sig ved en ændring i den effektive rente på 1 %. En kort varighed betyder derfor, at porteføljen er mindre kursfølsom ved renteændringer.

Varighed - Passiver

Varigheden beskriver i enkle termer lånets gennemsnitlige løbetid, og for en portefølje af lån, den vægtede gennemsnitlige løbetid. Varigheden for passiver beskriver bl.a. i hvor lang en periode, at Kommunen er afsikret mod rentestigninger. Det er et af flere risikomål, som kan bruges, når man vurdere Kommunens finansielle risici. Det skal nævnes, at man ikke udelukkende kan bruge varighed til Kommunens risikostyring, men det hjælper med til at give et overblik. Nedenfor er to grafiske eksempler på, hvordan varighed giver et indtryk af en låneportefølje (begge eksempler er tænkte og derfor ikke repræsentative for Kommunen).


Principles for Responsible Investment/ Principper for ansvarlige investeringer:

De 6 principper (oversat):

  1. Investoren vil indarbejde miljø og sociale forhold i investeringsanalysen og beslutningsprocessen
  2. Investoren vil være aktive ejere og indarbejde miljø og sociale forhold i vores politikker vedr. ejerskab og i den praktiske håndtering af investeringerne
  3. Investoren vil søge at opnå åbenhed om miljø, sociale forhold og aktivt ejerskab fra de enheder, vi investerer i
  4. Investoren vil fremme accept og implementering af principperne inden for den finansielle industri
  5. Investoren vil samarbejde med henblik på at øge effektiviteten i implementeringen af principperne
  6. Investoren vil rapportere om aktiviteter og fremskridt i omkring implementeringen af principperne

Politikken er fra 2017.
Du er velkommen til at skrive, hvis du ønsker politikken tilsendt via mail. 

Kontaktinfo

Maria Laibach Halskov Christiansen
Økonomikonsulent
Tlf.: 96282221
Send e-mail til aosmc@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.